han skal giftes med en anden

jeg er dybt forelsket i min kæreste. Vi har været kærester i 4 år nu, men han skal giftes med en anden til sommer. Han har ikke lyst men hans familie siger at det skal han. De ved at vi har været samme i så lang tid, men er ligeglade. hjælp jeg er så ulykkelig.

Hvornår fatter danske piger at de skal holde sig fra de invanderdrenge??? hvad fanden er det der er så svært at forstå, de behandler jer som lort (i mange tilfælde) så den har du sku selv bedt om et eller andet sted syntes jeg. Har virkelig svært ved at have ondt af dig, sorry...

Han har vel fået lov til at udnytte dig seksuelt og skal nu have en muslimsk jomfru.
Hva´rager det os?

"Hvad rager det mig" - for medmindre du hører til de kongelige og er vant til at omtale dig selv som "vi", kan du vist kun tale for dig selv? Og hvis det endelig rager dig så meget, hvorfor i alverden kommenterer du det så? For at føle dig lidt ovenpå og bedre end andre mennesker? Hmm, med det menneskesyn og de manerer du her har fremvist så stolt, skal der vist mere til for at klare den opgave.
Deci

Jeg kommenterer de indlæg jeg ser og ser ingen grund til at tage hensyn til en selvglad, patetisk person som dig.
Hva´rager det os at hun er blevet seksuelt udnyttet af en indvandrer, som nu skal have en muslimsk jomfru?

Jeg synes ....ja jeg ved faktisk ikke hvad det præcist er jeg synes om dig - men hvorfor kommenterer så nedladende på et indlæg???? "Hvad rager det os..." - det rager vel dig hvad andre mennesker synes, ellers ville du vel ikke læse og deltage i SOLdebatten - ?!
Jeg er ikke uenig med dig i, at det er utrolig naivt at tro, at man som dansk pige har meget få chancer i et forhold med en indvandrer med andre traditioner, og hvis forældre ikke accepterer en dansk kæreste på trods af, at den unge mand måske selv helst ville have sin danske kæreste - men det berettiger dig vel ikke til at svare så nedladende - hvis ikke indlægger "rager dig" kan du vel bare lade være med at kommentere det!
Som en klog mand engang har sagt: Hvis ikke du kan sige noget pænt, så hold din kæft! - medmindre du på trods af din negative indfaldsvinkel deltager i debatten med konstruktive indlæg kunne jeg tilføje.

Så kom du med et svar til pigen. Hvad er der andet end at sige NÅ!!

...desværre, det ville ellers være dejligt, hvis nogen af os kunne skrive noget opmuntrende. Men her må selv den mest positive vist give fortabt. ;O(
"Jeg har stor respekt for min familie og religion (hvis det altså har noget med religion at gøre), men ingen skal bestemme, hvem jeg gifter mig med" - Sådan burde det lyde fra ham, men ud fra din korte beskrivelse tyder det ikke på, at det nogensinde bliver tilfældet. Vi bestemmer ikke selv, hvem vi falder for, og med 4 år på bagen er det ikke bare lige sådan at smide kærligheden væk. Så du går en hård tid i møde.
Det eneste, du måske kan finde en smule trøst i - når den værste sorg har lagt sig - er, at HAVDE hans forældre accepteret dig, så I kunne være blevet sammen, var det aldrig blevet et ligeværdigt forhold, hvor du eller jeres evt. børn havde fået ret meget at skulle have sagt. Det er ikke set ud fra nogle racistiske motiver, men simpelthen ud fra at hvis hans kærlighed til dig kræver accept fra andre og en evt. religion for at finde sin berettigelse, så ville han altid sætte dig i 2. eller 3. række. Familien og religionen ville have størst betydning for ham og have vetoret over alt, I måtte foretage jer i livet. Det er vel ikke sådan et liv, du ville ønske dig for hverken dig selv eller dine kommende børn?
Måske går jeg ud fra for meget, når jeg antager, at han tilhører en anden kultur og religion - i så fald undskyld. Men har jeg ret i min antagelse, så fortæller alle vidnesbyrd gennem tiden også, at det er utroligt svært at få et ægteskab til at fungere på tværs af kulturer og religioner. Havde du f.eks. mødt den samme modstand fra en etnisk dansker, ville du vel ikke have accepteret familiens udsagn eller hans manglende vilje til at stå i mod dem, ville du? Jeg ved det ikke - det gør ingen af os, undtagen dig selv- så du får lidt et svar ud fra de oplysninger, du har opgivet.
Det lyder som en fortærsket floskel - og er nok en kun en halv sandhed - når man siger: Tiden læger alle sår. For selvfølgelig glemmer man ikke bare en kærlighed eller et forhold, der har fyldt meget i 4 år. Men du vil komme videre og blive glad igen, hvis du selv ønsker det. Det er meget fattigt, det jeg kan komme med, og måske burde jeg have undladt at kommentere i det hele taget. Men jeg føler med dig, og håber du finder lykken igen en dag.
Mange tanker
Deci

Ud fra dine holdninger var det et ganske fremragende svar.
Jeg synes stadig at det er et selvskabt problem og jeg ville ikke have overskud til et så fint svar som dit. men godt gået!!!

at blive beskyldt for at være (selv)god og patetisk *S*, så kan jeg kun sige, at jeg tidligt har lært på den hårde måde, at det man giver ud, det får man igen - mange gange i tifold. Så det med overskuddet er faktisk afhængigt af din egen udgangsvinkel. Jo mere negativt man giver, jo mere negativt får man igen, og det tærer netop på ens overskud. Mens en smule positivitet kan få selv den mest bitre pille til at virke knap så bitter at sluge.
Du havde da overskud til at erkende, du ikke havde overskud, så du kan ikke være helt fortabt. Selv godt gået. ;O)
Mvh. Deci

Rigtige mænd lader sig ikke presse til at gifte sig ned nogen de ikke elsker. Hvis han virkelig går hen og gør det, så ligger han så meget under for sin families regler, at et liv med ham alligevel ville have været alt for problemfyldt. Tænk på de "dejlige" svigerforældre du ville få, hvis han valgte dig i stedet.
Svigermor ville betragte dig som en hore og koste rundt med dig. Hele familien ville ikke acceptere dig med mindre du konverterede til islam - og begyndte at gå med tørklæde og opgav at få et liv, karriere m.v. Helt ærligt de lyder så gammeldags-muslimske, at hvis din kæreste hopper med på den vogn, så vil han også føle sig presset til at presse alt deres lort ned over dig, hvis i skulle have en fremtid sammen....
Enten må han frigøre sig - eller også må du give slip (løbe alt hvad remmer og tøj kan holde). Hvis ikke han kan sige fra selv, så tror jeg faktisk du er bedre tjent uden ham. Forelsket eller ej....
Tør øjnene og find dig en mand, der ikke ligger under for sine forældres normer...det er så grimt...

Jeg kan kun tilslutte mig til hvad andre debattører har sagt, og give mig besyv med.
Et rigtigt godt svar.

Tabt kærlighed, ligegyldig hvor umulig den end er, gør bare fucking ondt... Så hvad kan vi andre sige der kan give dig noget godt med på vejen?? Don't know.
Du må bare tude dig igennem det - Og råbe "Jeg kommer aldrig over ham!!!!!!!!!!". Noget siger mig at du ikke er så forfærdelig gammel (det er absolut ingen nedgørelse) og at dette er din første rigtige kæreste, men tro mig min pige; Det bliver ikke sidste gang du kommer til at græde snot over en mand. Det er sikkert ingen trøst, men prøv at husk det, næste gang du æder din hovedpude af sorg. Dit liv slutter ikke her, tværtimod.
Du skal bare lige op på hesten igen - Og lad det nu tage den tid det skal tage, ikk'!! Virtuelt kram herfra.

Hej Mille, du kan her se oplysniger fra
www.kvinde.finfo.dk
vedr tvagsægteskaber. Jeg kan ikke helt se om det er det I er ude for, men hvis det er, er der nogen hjælp at hente. Du kan også kontakte din socialrådgiver og bede ham/hende hjælpe dig med at finde ud af hvad I kan gøre.
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Tvangsægteskab – Info fra Udlændingestyrelsen
Ved et tvangsægteskab forstås i denne sammenhæng et ægteskab, der er indgået mod ægtefællernes eget ønske.

Hvordan vurderes det, om ægteskabet er et tvangsægteskab?
Når udlændingemyndighederne skal vurdere, om et ægteskab er et tvangsægteskab, sker det på baggrund af samtlige oplysninger i sagen. Hvis ægteskabet er indgået mellem personer med nære familierelationer, anses det for tvivlsomt, om ægteskabet er indgået frivilligt. I sådanne tilfælde vil der som udgangspunkt blive givet afslag. Det samme gælder, hvis der er tidligere eksempler på ægtefællesammenføringer i ægtefællernes nære familie.
Myndighederne kan i øvrigt lægge vægt på:
omstændighederne ved ægteskabets indgåelse og ægtefællernes personlige kontakt forud for ægteskabets indgåelse
ægtefællernes alder
ægtefællernes kontakt med hinandens familier forud for ægteskabets indgåelse
ægtefællernes økonomiske, arbejdsmæssige, uddannelsesmæssige eller andre personlige forhold
oplysninger om ægtefællernes eventuelle kontakt med krise- eller rådgivningscentre.

Tilsvarende vil det kunne tillægges betydning, hvis ansøgerens familie har betalt et beløb til den herboende ægtefælles familie. Det skal dog understreges, at et ægteskab ikke nødvendigvis vil blive anset for et tvangsægteskab, alene fordi ægteskabet er indgået med de pågældende familiers medvirken.
De danske myndigheder er instrueret om at være opmærksomme på forhold, der kunne indikere, at der er tale om et tvangsægteskab. Det gælder både de danske repræsentationer i udlandet, hvor ansøgning om familiesammenføring normalt skal indgives, og Udlændingestyrelsen.
Hvis repræsentationen i forbindelse med indgivelse af ansøgningen bliver opmærksom på, at ægteskabet muligvis er et tvangsægteskab, vil ansøgeren blive interviewet om de nærmere omstændigheder ved ægteskabets indgåelse.
Når ansøgningen er videresendt til Udlændingestyrelsen, vil styrelsen anmode den ægtefælle, som bor i Danmark, om skriftligt at besvare en række spørgsmål om omstændighederne ved ægteskabets indgåelse. Når svarene er modtaget, vil ægtefællen i nogle tilfælde blive indkaldt til et interview i Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsens endelige stillingtagen sker på baggrund af alle oplysninger i sagen.

Start en søgning efter lignende artikler på kvinde.finfo.dk:
Søgeord: Tvangsægteskab
Søgeord: Ægteskab
Søgeord: Familiesammenføring

Når du skriver at det sikkert ikke bliver sidste gang hun græder "over spildt mælk". Sådan en udtalelse ville gøre mig bange for at forelske mig igen. For jeg vil jo ikke såres igen igen.
Noget andet er, at jeg troede at tvangsægteskab var ulovligt i dette land.

For 14 år siden stod jeg i samme situation som dig mille.
Hasan blev gift, og jeg hans elskerinde - indtil at jeg blev gravid! Så truede "svigerfamilien" mig til en abort. Jeg græd og græd, og ville ikke se Hasan igen fordi han ikke hjalp mig mod hans familie, nu skulle det være slut på vores årelange forhold.
Hver gang jeg var i byen rente jeg i ham. Vi fandt sammen igen og igen. Ofte græd jeg fordi jeg elskede ham, han sagde at jeg ikke måtte græde. En dag mødte jeg en fyr og vi fik to børn. En dag mødte jeg Hasan i byen. Jeg inviterede ham hjem, vi talte om vores nye liv og familier. Vi var både glade og kede af det. Det var hårdt men han skulle se, hvor godt jeg havde det, men vi ville allerhelst være sammen. Vi gav hinanden et stort og dejligt kram da han skulle gå.. det fik os til at græde igen. Vi elskede jo stadig hinanden.
I dag er det 14 år siden ja knap 15 og jeg elsker Hasan endnu og han elsker stadig mig, men vi har lært at leve med at det ikke kunne blive os - kærligheden ruster ikke. Og slet ikke, hvis den ikke får lov til at dø ud på en naturlig måde.

Du har bare ikke forstået det endnu. Find du dig en dejlig Dansk mand, Det er meget bedre end at tude over en eller anden mindrebegavet muslimsk indvandre der udnytter og undertrykker dig. Op med humøret min søde pige, så skal det nok gå alt sammen, der findes sikker også en sød dansk mand til dig

Men du bliver nødt til at fyre ham her og nu for at komme ud af det med æren i behold (Dette naturligvis set fra "svigerfamiliens" synsvinkel).
De vil føle sig blodigt fornærmede, og dermed har du allerede nu givet dem lidt igen. Enden bliver dog den samme, og det er da mere ærværdigt at de i fremtiden tænker på dig med had end med foragt.

Dette indlæg kan meget vel være falsk, da efter opstramning af udlændingeloven er der sgu ikke så nemt at hente ægtefæller til DK.
Til den pige der har skrevet kan jeg kun sige brokke dig over for ham og hans familie, for her finder du ikke noget andet end sympati:( Hvis du virkelig elsker ham så skal du snakke med ham om det!

Det står ingen steder i hendes indlæg, at kærestens kommende kone kommer udefra. - Det kan sagtens være tilfældet at bruden er fundet i forældrenes omgangskreds, ikk'?

Det tjener ikke det overordnede formål at øge islams repræsentation i Danmark.

Kære MilleJ.
Det er sørgeligt at din kæreste har forladt dig for at giftes med en anden. Nu skriver du ikke noget om hvor din ex-kæreste stammer fra, men jeg går udfra at han ikke er dansk idet denne gifte-tradition ikke er hyppig blandt etniske danskere.
Jeg er selv 2. generationsindvandrer, og kender derfor den tankegang indvandrere har hvad angår ægteskab med dansk pige. Der er desværre nogle drenge som betragter danske piger udelukkende som sexobjekter. Jeg synes man bør som dansk pige sikre sig om der er mulighed for en evt. ægteskab i fremtiden med den pågældende kæreste, og så tage det derfra.
Jeg har aldrig indledt et forhold til en dansk pige (selvom jeg har været her i landet i 25 år), fordi jeg har altid været klar over at der ikke er nogen fremtid mellem hende og mig. Jeg ville jo gerne giftes med en pige fra mit eget land, men så er der jo den 24-års regel, som gør ægteskab noget mere besværligt (men ikke umuligt).
Konklusionen må være at du bør tage denne sørgelig oplevelse som en lærestreg, og så hold dig til danske mænd (selvom de også kan forlade dig for andre kvinder) eller indvandrere som godt vil gifte sig med dig i fremtiden.
Med venlig hilsen

Kære MilleJ.
Det er sørgeligt at din kæreste har forladt dig for at giftes med en anden. Nu skriver du ikke noget om hvor din ex-kæreste stammer fra, men jeg går udfra at han ikke er dansk idet denne gifte-tradition ikke er hyppig blandt etniske danskere.
Jeg er selv 2. generationsindvandrer, og kender derfor den tankegang indvandrere har hvad angår ægteskab med dansk pige. Der er desværre nogle drenge som betragter danske piger udelukkende som sexobjekter. Jeg synes man bør som dansk pige sikre sig om der er mulighed for en evt. ægteskab i fremtiden med den pågældende kæreste, og så tage det derfra.
Jeg har aldrig indledt et forhold til en dansk pige (selvom jeg har været her i landet i 25 år), fordi jeg har altid været klar over at der ikke er nogen fremtid mellem hende og mig. Jeg ville jo gerne giftes med en pige fra mit eget land, men så er der jo den 24-års regel, som gør ægteskab noget mere besværligt (men ikke umuligt).
Konklusionen må være at du bør tage denne sørgelig oplevelse som en lærestreg, og så hold dig til danske mænd (selvom de også kan forlade dig for andre kvinder) eller indvandrere som godt vil gifte sig med dig i fremtiden.
Med venlig hilsen

det er hårdt at midste sin elskede, uanset hvor ham eller hun er fra. Jeg håber at du finder lykken snart.
Knus KLaus

Hvis han virkelig elsker dig vil han sige nej til hans forældre...

Jeg er gift men en muslimsk mand og jeg bliver overhovedet ikke undertrykt eller ligende. Vi har aftalt hvordan vores liv skal være og hvad vi laver og ikk laver.
Men nok om det...
Er det måske bedre at være sammen med en typisk dansk alkoholiker, der ikke kan tage sig af sin familie, da pengene går til sprut???

og for ulækker.... godt for mille at hendes kærste skal giftes med en anden