Han ventede på mig...

Hey
jeg håber at der er nogen som skal fortælle mig hva jeg skal gøre...
Jeg har taget kontakt til en ven som jeg virkelig holder af... Det er 7-8 år siden vi aller først mødtes, vi har altid været venner men med en del lange pauser, denne pause varede i 4 år. Men jeg har endelig fået kontakt og vi har mødt hinanden 2 gange nu, han er vældig sød... men...
I nat var vi til fest og vi flirtede det meste af aften og til slut ender vi i en seng, og vi ligger og snakker, og der får jeg noget utroligt (synes jeg ihvertfald selv) afvide, han har ALDRIG haft en kæreste og har ALDRIG været i seng med nogen og han fortæller mig at han altid har været vild med mig og han har ik kunne finde en som ville kunne "hamle" op med mig... Jeg bliver fuldstændig PAAAFFF, jeg aner ik hva jeg skal gøre, gi´r ham et stort kys og han kysser tilbage, vi var i en helt anden verden... men... Jeg kommer til at "vågne" lidt op... FUCK JEG HAR EN KÆRESTE.... damm... jeg er rigtig glad for min kæreste, og jeg ved at selv et kys er utroskab, men jeg holder virkelig meget af min kæreste, også selvom at den sidste uge har vi skændes vanvittigt meget....
Hva (fanden) skal man gøre her??

til ham?
Når du er så glad for din kæreste???????

han har altid været en god ven, og vi har aldrig været sammen, bare et rigtig godt venskab.... og jeg skulle fortælle ham om et dødsfald der havde været som jeg vidst at han skulle vide....
Vi er kun venner og jeg har ALDRIG vidst hvordan han følte...

..for din ven? Og ved han du har en kæreste? Hvad siger han til det?

jeg blev rimelig overrasket, synes det er helt vildt nuser, men jeg har jo altid set ham som en ven, men vi flirtede også dengang bare meget lidt... jeg kan godt lidt li ham... irriterende... kan bare ik finde ud af det

...synes jeg du skal slå lidt bak og tage dig tid til at finde ud af hvad du føler for din kæreste.
Husk på, at når man pludselig får sådan en kærlighedserklæring, så bliver man meget smigret. Den person, der giver og viser sin kærlighed så uforbeholden, vil uværgeligt få dig til at føle dig elsket, attrået og noget helt særligt. Og sammenlignet kan kæresten derhjemme måske ikke hamle op lige i øjeblikket. Denne nye lykkefølelse kan nemt forveksles med forelskelse og kærlighed, MEN er det ikke altid.
Mange varme tanker.

tak... det har du helt ret i... tror jeg... ved bare ik længere hvor jeg skal stå... det hele er lidt mærkeligt...

Synes jeg har hørt denne historie en del gange efterhånden. Kvinden er utilfreds der hjemme, flirter med dreng som hun VED er betaget af hende, og når det bliver for seriøst og hun ikke længere kan gemme sig bag den 'uskyldige flirt', så tager hun halen ml. benene og smutter hjem til røvhulet derhjemme. Ikke dermed sagt at din kæreste er et røvhul, men at sådan er historien blot tit.
Hvis jeg var dig, ville jeg være modig og prøve dette nye. Der er noget i dig der længes efter det romantiske og det opslugte - og din 'ven' er god for det hele. Han skal nok tage dig med storm, hvis du bare giver ham lov, og ikke bliver bange for, at have en mand der ved, hvad han vil og som ikke er bange for at elske.
Hvis ikke du vælger ham, så drop ham og skær båndende for evigt - det andet vil være at gøre ham en bjørnetjeneste. Han er meget bedre tjent med ikke at blive holdt hen og i håb.
mvh sys

jeg er ik enig med dig i starten, men jeg er fuldstændig enig med det sidste du skriver.... jeg vil gerne prøve noget nyt, men jeg vil ik miste min kæreste... og jeg vil ik miste min ven... noget lort synes jeg...

hvorfor har han så aldrig taget kontakt til dig? 4 år er lang tid.
Jeg vil ikke hælde malurt i dit bæger, men du ved forhåbentlig at mænd lyver og kvinder bløder. Det er en naturlov.

du ved udemærket, hvad du skal gøre - også selvom det er dødærgerligt. Du kan evt. trøste dig med, at I måske vil kunne tage del i hinandens liv, når han engang har fundet sig en kæreste, fået nogle børn osv.
venligst,
Sys

tro mig, han lyver ik, det ved jeg.... og grunden til at han ik har taget kontakt, det ved jeg ik, han er den person som la smerten vokse til han til sidst dør af den...

hvis du nogen sinde har prøvet det, så ville du forstå det... den er længere og det er smertefuldt og glædelig, kærligt osv.... Det her handler om følelser, dem kan man ik bare smide væk...

Nu har jeg ikke læst alle indlæg, men synes at det
er lidt romantisk, også selvom du har en kæreste. Jeg har også en gammel kæreste som jeg ikke helt kan glemme og måske gerne vil kontakte igen en gang.
Så mit spørgsmål er, hvordan du fik kontakt med ham igen?

Synes du ikke, at det er fair? Det eneste fair der kan ske i denne her situation er, at du som den person, der har valget skal tage et valg. Du har givet klart udtryk for, hvad du helst vil, så for hans skyld bryd kontakten. Han vil blive ked af det, og det vil du nok også, men andet kan du simpelthen ikke byde ham. Du skriver selv at han er typen der ender med at dø af det - gør dit for at det ikke sker!
venligst,
Sys

jeg synes også det er romantisk...
altså der var sket et dødsfald som jeg gerne ville fortælle ham, og jeg sad og kiggede på nettet og fandt et nr, og prøvede at skrive....
Han blev virkelig glad, dagen efter tog jeg hen til ham, og fik fortalt det hele og så er det gået hen og er blevet det som det er nu...