Han vil ikke kæmpe

Hvad gør man, når man elsker sin kæreste, han elsker mig, jeg kæmper for forholdet, men han gør ikke?
Vi har været sammen i 3 år og jeg gør hvad jeg kan, for at vores forhold ikke bare skal blive en stenet trummerum. Min kæreste derimod, viser han elsker mig, når vi er sammen, men han skal sparkes igang, hvis vi skal lave andet, end at sidde og kigge på hinanden. Det er blevet ret slemt det sidste halve år. Det er ærgeligt, for jeg elsker ham og vil gerne have ham, men jeg kan ikke blive i et forhold, som stener væk.
Har nogen af jer stået i sammen situation og hvad gjorde i?

især hvis ens partner er omtrent lige så spændende at snakke med som statuen af Willem den tavse.

- og behov for konstant underholdning.
- Hvem pokker har fundet på, at et forhold skal være en kamp?

ja ja kender det godt. Har selv haft en sådan pige engang. Gjorde rigtig meget for at få det til at fungere og så bliver man bare udstillet som skurken i en victoriansk moraliserende overklasse krimi af sidste halvdel af 1800-tallet: "åh hun var så yndig, men så faldt hun for ham den proletar og han var så charmerende til at begynde med, men han var en sjuft, der bare sad og drak whiskey og spillede banjo nede på pubben hver aften og var ligeglad med hende og børnene" bla bla bla... hold kæft hvor er du bare kvindagtig. Prøv at vend det om: hvad skal man sige til en, der ikke gider at snakke med en og som aldrig har vist synderlig interesse.

kvinden prøver at arbejde på forholdet, det er sgu da fornuftigt og mere fornuftigt end bare at springe i armene, på andre mænd. Du er helt 100 super amoralsk i virkeligheden, ellers ville du ikke have så travlt med at slå andre i hovedet.

det er dig der er en glatnakke.
Hun skriver at hun kæmpoer for sit forhold, men skriver ikke hvordan.
OK trådstarter, du skriver at i stener. Fair nok, snakker du overhovedet med ham ???forsøger du at invitere ham ud ???? Nej vel? Det er så enkelt altid at sende aben over på en anden og selv at undgå at tage ansvar.

en kæreste som var mig utro, som ikke gad at tale med mig, som jeg aldrig så og som end ikke ønskede at jeg havde et billede af hende.
Så mødtes vi nogle år senere og hun flirtede lidt, men jeg ikke og så sagde hun, at jeg ikke kæmpede for hende. Men alt det jeg havde at kæmpe for, var jo tabt for lang tid siden. Hvad nu? Skulle jeg være bange for, at hun ikke vil snakke med mig? Nå jo det gør hun ikke. Sku jeg være bange for, at hun gik i seng med andre mænd? Nå jo det ved jeg jo af bitter erfaring, at det gør hun uanset om jeg er sød og charmerende eller ej? Sku jeg være bange for, at vi aldrig kommer til at se hinanden? Hvorfor det? det gør vi jo ikke alligevel.
Jeg følte ikke, at jeg havde noget at kæmpe og derfor kæmpede jeg ikke. Jeg følte mig fri. Freedom is another word for nothing left to loose.

- forsøger at trække ham ud? Min første tanke var, hun ikke kunne holde ud, at være alene med ham, men som jeg sagde dengang; hvem har fundet på, et forhold skal være en kamp? Jeg foretrække et, hvor jeg befinder mig som fisk i vandet i hans selskab.