Hans kontakt med tidligere partner

Hej
Jeg har været sammen med min kæreste i snart 3 år vi har boet sammen i 2½. Vi er 35 og 42 år gamle.
Jeg er ikke normalt en jaloux type men føler mig generet over at han stadig tager kontakt til en kvinde, via mail og SMS, som han havde et sexuelt forhold med kort inden han og jeg mødtes. De mødtes igennem nogle øvelser de var på med jobbet.
Men han siger at han er helt over hende nu hvilket jeg også tror på, men det føles bare underligt at han skal holde kontakten til hende alligevel når de sjælden mødes (de arbejder ikke samme sted men kan igennem jobbet alligevel støde på hinanden)
De mandelige venner jeg har, har jeg introduceret for ham lige fra starten for det synes jeg er naturligt at gøre (specielt) med kontakter af det modsatte køn når man er i et parforhold, men han siger ikke noget om hende til mig og deres kontakt.
Jeg har dog hørt hendes navn blive nævnt en sjælden gang eller to samt når jeg har skulle se noget på pc én og han har haft sin mail åben kan jeg se i inbakken at han har kontakt til hende.
Når jeg høre hendes navn kan jeg mærke i maven at jeg ikke kan lide den kontakt og har virkelig lyst til at sige at jeg synes han skal bryde kontakten til hende (eller til mig som jeg kom til at sige i et skænderi) for det gør mig ondt, men kan man tillade sig det???
Jeg har i øvrigt ikke problemer med fx hans gammle forlovede som han stadig går til frisøren hos og hans kvindelige kollegaer eller kvindelig kontakter som vi ser sammen som par, det er jo naturligt at man har kontakter af det andet køn, det er bare måden man gør det på, men med den kontakt føles det som han går bag om ryggen på mig.
Jeg har aldrig før haft sådanne triste jalouxi følelser i mit liv.
Vi har haft det oppe til heftig debat før så han ved det gør mig ked af det, men kontakten fortsætter...

Er det bare mig eller er der andre som ville føle det samme som mig hvis de var i min situation?
Ville glæde mig med andres meninger da det nogle gange kan være rart at se tingene lidt udefra... tak

Hej
Det er ikke bare dig, jeg ville reagerer på samme måde, eller værre.
Det er ikke fair af din kæreste at han ikke respekterer dit ønske om at han stopper kontakten, når det gør ondt på dig.
Læste du den mail du fandt åben?..
For jeg ser flere grunde til han vil beholde hende i sit liv;
1. Han har stadig følelser for hende.
2. Han er dig utro med hende.
3. Hun er hans veninde som han deler ting med, han ikke føler han kan dele med dig.
4. Han kan godt li at du er jaloux på hende! Det giver ham en magtfølelse og et større selvværd, at du reagerer, han føler sig vigtig, kæmpet om.
Uanset hvilken/hvilke grunde han har, så spiller han uærligt spil, når han ikke vil udtrykke HVORFOR han ikke vil droppe hende.
Hvordan kan kontakten til hende, være vigtigere end dig!?
Jeg kan godt forstå du har bedt ham vælge mellem dig og hende.. men da det var i et skænderi, og i stadig er sammen, ved han jo li så godt som dig, at du ikke mente det.
I har debatteret det og han er ligeglad, han vil åbenbart for alt i verden beholde kontakten til hende.
Jeg tror han boller hende.. sorry girl..
Så, du skal beslutte om du vil være nr 2..
om du vil blive med en mand der så åbenlyst skider på dine følelser..
Men nu jeg også den mistroiske type...
For måske er de bare gode venner?.. .....ya right, kan ikke engang trøste dig med dén, for jeg tror ikke på det. I så fald ville han da præsentere dig for hende!.. næ hende der vil han for sig selv, og du har bare at blande dig uden om og acceptere..
Det har du prøvet, og gjort, men det gør dig ulykkelig, forvirret og jaloux.
.....Så hvad vil du nu gøre?
Håber mit svar kan bruges bare lidt.
Vh Kiwi

Hej
Du skal nok regne med han er dig utro så simpelt er det når vores krybdyrs hjerner tager over ......har selv 3 kærester det er hårdt men gå som en drøm en til videre.

Hejsa
Det lyder for mig som om der er en der ikke lytter til dig. Det er meget forkert at han skal kontakte hende på den måde. Hvis det er en han er gode venner med så burde han lade jer møde hinanden så der ligsom kan komme rene linier. Jalouxi er en grim til men samtidig noget vi ikke kommer uden om. Jeg mener vi bliver jaloux når vi føler os truet af en kónkurrent. Du bør være ærlig over for ham og sige at enten dropper han kontakten eller også vil du vide hvem hun er. Det er vel rimeligt nok at vide hvem ens mand finder så interessant. Du skal selvfølgelig sige at du ikke har det godt med de snakker sammen uden du ved hvem hun er og brug gerne ordet jaloux for det må man gerne være i din situation. Hvis han ikke forstår dig og ser din mening om det fuldstændig latterlig, så er det nok her du bør overveje om han er den rigtige for dig? Hvis valget står mellem dig og hans veninde (han for den sags skyld dårligt ser... eller gør han) og han ikke vælger... tja så har han jo samtidig valgt dig fra. Spørgsmålet er så¨... hvad vælger du?
Know you´re enemy!
Håber i finder en løsning..

Jeg har oplevet noget, der er næsten mage til det du beskriver. Jeg fik en af hans kolleger til at invitere hende til et grillarrangement hos dem hvor vi også deltog. Han vidste ikke hun kom og sikkert heller ikke omvendt, overraskelsen var i hvert fald stor, men da det så havde lagt sig, havde jeg lejlighed til, sådan lidt på afstand, at iagtage hvordan de agerede overfor hinanden og jeg kunne se, der ingen "gnister" eller "indforståetheder" var. De var blot tidl. kolleger, der satte og havde sat meget pris på hinanden.
Du kan sikkert fornemme fuldstændig lige så meget som jeg kan i den retning, så se at få lejlighed til at se dem sammen.

Hej igen og mange tak for jeres respons alle sammen.
Som du spørger kiwi om jeg læste mailen, nej men jeg har tænkt på det både med mails og sms selvom jeg selv synes at det måske er lidt umoralsk men man bliver jo ærligtalt lidt nysgerrig men jeg har tænkt at selvom jeg måske ikke lige finder noget grimt føler jeg mig alligevel lidt udenfor...

meget modigt ikke at læse dem.
Det kunne jeg ikke, dengang min x var utro. Jeg knækkede koder, læste sms, tjekkede numre og var faktisk lidt sindsyg af hans løgne. For jeg vidste! han løj, det handlede for míg om at finde beviset.
Da beviset endelig skrev en sms til ham en sen nat, mens han sov, så blev han vækket og smidt ud. Jeg lærte at beviset ér min intuition. At jeg altid skal stole på mig selv først.
Hvad siger din intuition dig?..
Når din kæreste ikke vil fortælle dig sandheden, så må du jo finde den ad andre veje..
..selvom du synes det er umoralsk, for hvad vil du kalde dét han gør?!
Ikke at jeg går ind for gengæld, men i din situation ville jeg tjek ham i hoved og røv!

Held og lykke[f]

Tak skal du have og ja du har jo helt ret, jeg tror faktiskt at når han kommer hjem fra jobbet vil jeg konfronterer ham en gang for alle og sige at jeg ikke gider han skal ha den kontakt og så må vi se hvordan han tager den og så... ja jeg er jo nysgerig...så må vi se hvad der kommer ud af det[:|]
Ha en god dag

skriv gerne hvordan det videre går, nu jeg også nysgerrig 🙂
Pøj pøj

Det skal jeg nok gøre🙂

Drop ham og kom videre.
Han kan ikke være tjent med din mistænksomhed.
Og hvis du har ret, så er der endnu mere grund til at komme videre.
Måske vil et nonnekloster være en løsning?

Jeg forstår ikke helt din mening, mener du at det er ok med kontakten mellem dem eller?

Hejsa
Her går det bedre nu igår når han kom hjem fra arbejdet sagde jeg til ham at jeg synes at han skulle stoppe med den kontakt han har haft med den tidligere partner og først blev han lidt irriteret og sagde at han ikke kunne forstå hvorfor men jeg sagde hvordan jeg havde det med det og han sagde til mig mange gange at der ikke er noget i det og at han aldrig har rørt andre end mig i den tid vi har været sammen og at han kun elsker mig.
Når han sagde det kunne jeg ligsom se i hans øjne og kropssprog og det hele at han fortalte mig sandheden det fornemmede jeg faktiskt.
Men vi snakkede videre om det og jeg sagde at unanset hvad så ville jeg ha det bedre hvis han ikke gjorde det og efter lidt snak sagde han at han så ville stoppe hvis jeg blev ked af det, det ville han gøre for mig for det var mig som betød noget for ham.
Jeg vil jo ikke helt inskrænke hans frihed men det er ligesom bare måde han gør det på, så nu er jeg glad igen.
Tak for de skub jeg fik.
Hilsen denne lettede

kunne også stå: Hilsen denne naive...
Nej spøg til side. Vi tror det vi gerne vil, hvis det hjælper os til at komme videre. It's human nature, tror jeg nok... Så godt for dig, at han var i stand til at sige det du gerne vil høre.
Og lad så for guds skyld være med at snage mere i hans ting!
Jeg har selv været veninde til en fyr, som havde en kæreste som dig. Hun var ENORMT usikker på sig selv og hver gang vi var samlet, opførte hun sig som en lille teenager, hvilket jeg overhovedet ikke forstod. De var jo sammen! Så hvad var hun så bange for? Hvis man ikke engang tør stole på den man er sammen med, hvis denne har veninder, så ender det med at man ødelægger forholdet. Hun tvang ham også til at droppe kontakten, hvilket bevirkede, at vi i starten sås i smug, fordi vi var pisse gode venner og ikke kunne undvære hinanden. Derefter blev det hele en tand for ynkeligt for mig og jeg droppede kontakten helt. Jeg tænkte tit på efterfølgende, at i det mindste ville hun så måske hvile lidt mere i sig selv. Godt nok havde jeg mistet min aller bedste ven, men i bund og grund ønskede/ønsker jeg det bedste for dem begge to.
Det er to år siden. For nylig stødte jeg ind i dem og blev virkelig glad for at se ham igen. Det var bestemt gensidigt! :oD Vi jokede som vi plejer og faktisk redede det min dag i øjeblikket...men der gik ikke ét sekund, før jeg kunne mærke præcist hvor hun var i forhold til mig. Hun er der stadig! Er ikke kommet videre, selv efter to år. Konklusion: Det bunder ikke i hans forhold til mig. Det bunder i hendes dårlige selvværd, som kvinde. Og at lade det gå ud over sin kærestes relationer, har jeg meget svært ved at sætte mgi ind i, at man kan forsvare.
Måske skulle du tænke lidt indad i stedet for at give din kæreste og hans handlinger skylden for alt det der går galt i dit følelsesliv!
Bare en tanek og hav ellers en god dag... ;o)

Du skriver noget meget rigtig, at det er mangel på selvværd. Men det er jo også troen på den person som man nu engang har forelsket sig i ikke rigtig er helt up-to-date. Hvis man troede på denne mand og hans forelskelse i en ville man jo ikke have behov for hende den anden. Det samme med utroskab, hvis ens kæreste er utro og man går i krig med hende den anden, så er det jo mangel på troen på den man er kæreste med og har egentlig ikke noget med den 3. person at gøre, men det lever internt i forholdet, dvs. de 2 kæreste imellem. Det forståelse skal man komme frem til for at kunne gøre noget ved den reele udfordring. Det er svært, jeg ved det, men det er også for nemt at indddrage en som i realiteten ikke er en del af forholdet og ens manglende selvværd. Svær erkendelse og vi gør det der er nemmest og det der umiddelbart virker fordi vi ikke tør at gøre noget ved det der egentlig er udfordringen.
God weekend.

Jeg er rygende enig! Og ved godt, at det er lettere sagt end gjort - GOD do I know!!! Jeg taler selvfølgelig kun ud fra min egen oplevelse, som den 3. part. I virkeligheden ville jeg nok også have det svært med situationen - vi er jo kun mennesker. Men det er let at se tingene udefra og finde frem til løsningen, som udeforstående. Lang sværere er det, når man selv skal handle på det...bum-bum...
God weekend til dig også