0tilføjet af

Flytjek før afrejsen

Efter hver flyvning hos Quantas airlines udfylder piloten et stykke papir, som mekanikerne læser, hvorefter de retter op på problemet. De oplyser skriftligt på blankettens nederste halvdel hvilke udbedringer de har foretaget, og piloten gennemlæser rapporten inden næste flyvning.
Her er nogle virkelige registrerede klager over manglende vedligeholdelse og problemer, som Quantas piloter har indleveret, samt hvilken løsning vedligeholdelsespersonalet har noteret.
Forresten, så er Quantas det eneste større flyselskab, der aldrig har haft en alvorlig ulykke!
P = Problem indberettet af piloten.
S = Svar noteret af mekanikeren.
===============================
P: Inderste hjul i venstre side skal næsten skiftes.
S: Har næsten skiftet inderste hjul i venstre side!
P: Test-flyvningen gik OK, bortset fra, at den automatiske landing var noget hård.
S: Der er ikke installeret automatisk landing på dette fly...
P: Propel nr. 2 får ikke tilført nok propelsmørelse.
S: Tilførsel til propel nr. 2 normal. Tilførslen til propel nr. 1, 3 og 4 er i uorden!
P: Et eller andet sidder løst i cockpittet.
S: Et eller andet er blevet strammet i cockpittet.
P: Døde insekter på forruden.
S: Levende insekter er i restordre...
P: Bevis på læk i højre sides landingsstel.
S: Beviset fjernet.
P: Lyden i samtaleanlægget er utroligt høj.
S: Lyden i samtaleanlægget indstillet til et mere troværdigt niveau.
P: Modstandslåse får gashåndtaget til at sidde fast.
S: Det er ligesom dét, de er der for...
P: Radioen ude af drift.
S: Radioen er altid ude af drift, når den står på OFF.
P: Har en mistanke om revne i forruden.
S: Har en mistanke om, at du har ret!
P: Mangler motor nr. 3.
S: Motoren fundet på højre vinge efter kort eftersøgning...
P: Flyet opfører sig sjovt.
S: Flyet har fået besked på at tage sig sammen, flyve ordentligt og være lidt seriøst!
P: Radaren brummer.
S: Har omprogrammeret radaren til tale.
P: Mus i cockpittet.
S: Kat installeret.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.