Har brug for et råd... suk...

Hej
Jeg er en pige på 27 år, jeg er sammen med min dejlige kæreste, vi flyttede sammen for 2 år siden efter at have været sammen i ½ år.
Vi flyttede sammen i hans lejlighed, hvor jeg medbragt en stol og en lampe og så mine film, cder, bøger og tøj.
Jeg har prøvet at indlemme ham i husholdningen, lave mad 2 dage om ugen og støvsuge hver fredag, vi har 50 kvm så det skulle da være overkommeligt. Men det bliver ikke til noget for ham eller også springer han over hvor gærdet er lavest og køber grilmad med hjem.
Og nu overvejer jeg at flytte fra ham men fortsat være kæreste med ham, jeg føler bare at der ikke er plads til mig i vores lejlighed jeg har ikke min egen sfærre.. når jeg ber om nogle ting jeg kunne bruge fx mere skabs plads eller fryseplads.. Møder det ingen forståelse.
Vi har snakket meget om børn og jeg har været skruk siden jeg har været 21, er dette et stort ønske fra min side, men på det seneste har jeg ikke haft megen lyst da ikke vil risikere at stå med alt selv herhjemme(husholdning, barn og mit arbejde).
Hvad skal jeg gøre, overvejer at flytte for at få mit eget igen med mit rum.
Nogen der har andre forslag, jeg kan da ikke være den eneste i min situaation..?

Tal dog "rigtig" sammen med din kæreste..
Hvordan er han ellers overfor dig..
Er han opmærksom, kærlig, sød..
Ud fra hvad du skriver, så virker det ikk sådan.

Hej!
Har du prøvet at snakke med din kæreste om dit problem? For hvis du ikke har, så ville jeg prøve at snakke med ham, og måske få ham til at forstå at den måde det er på nu, bare ikke kan fungere.
Det lyder rigtig træls, og jeg forstår dig fuldt ud, også med hensyn til børn. Det kan godt være at det med at flytte ud, kunne være en god idé, men det kan selvfølgelig godt være at det ikke behøver at være i synderlig lang tid, men bare indtil han forstår at der skal andre boller på suppen.
Håber det hjalp dig lidt 😉

jeg går ud fra du elsker ham og med mere, ellers ville jeg sige drop ham,
han er for selvisk det med selv at stå med barn det vil i begge opleve come one, det er bare noget der sker. for i kan eks i kan ikke begge blive hjemme fra arbejde når barnet er syg.
og det med grilmad er et spørgsmål om livsstil, men det er for stressne ik at havde sin egen asmofære det ville jeg ik kunne holde ud så jeg siger flyt ellers må han gøre plads til dig og det skal være nu!
og få et barn så flyt sammen men måske et andet sted og så start på en frisk.

hvordan man bor sammen, lever sammen og får børn sammen.

smide ham ud når det er hans lejlighed.
Så hvis du ikke kan lide lugten i bageriet
så må du jo nok se at finde et andet sted at bo.
Glem alt om børn, får i først et barn bliver det meget værre.

Jamen når jeg er ked af det eller når noget går mig på er han utrolig sød og fortæller mig hvor meget han holder af mig, og jeg holder meget af ham.. Og ellers er det især hvis han har lyst han bliver kærlig..
Men nogen gange især når der er andre tilstede bliver han arrogant, ligeglad og nogle gange ignorere han hvad jeg siger, han hører bare ikke efter selv om jeg var ved at fortælle ham noget. Hans bror har også engang gjort ham opmærksom på at han ignorerede hvad jeg sagde..

Jeg tror du har ret, når du tror at du risikere at stå med alting selv. Hvis din kæreste ikke vil hjælpe til med selv de mindste ting som at støvsuge, gøre rent og lave mad, hvorfor i alverden ville han så gide at hjælpe dig med de store ting som et passe børn.
Du kommer rigtignok til at stå med alting selv.
Det er lidt ærgeligt, at han ikke vil tage ansvar og kommer ikke til at gå i længden. Manden har et kæmpe ansvar for en familie, det er ham der bør gå forrest og tage initiativ, men det virker som om din kæreste ikke er moden nok til det endnu.
Nu er du også 27 år og alderen nærmer sig hvis man vil blive gift og børn, måske mange børn oven i købet. Når man når en hvis alder kan man bare ikke længere vente på, at folk bliver modne og klar til at tage ansvar for sin kommende nye familie.
Det var blot min kommentar til dit indlæg.
Hvad du skal gøre ved situationen er helt op til dig at vurdere. Men overvej om han er klar til at tage ansvar nu og til I bliver gamle og pensionerede.....

Hejsa 🙂
jeg kan ikke lade være med at være lidt forundret over den måde du omtaler jeres parforhold på. Når du "indlemmer" ham i husholdningen med 2 ugentlige maddage, betyder det så, at du laver mad til ham de 5 andre dage? Og samtidigt er det ham der bestemmer hvordan skabspladsen og fryserpladsen (?!) skal bruges 😕
Det er godt at han er sød og dejlig, men det lyder altså mere som om du er hans au pair pige end hans kæreste 😃
Efter 2 år sammen, og hvis han mener noget med det, er der sq ikke noget der hedder at det er hans lejlighed eller skab eller fryser 😕
Det er en rigtig god idé at fortælle ham dette og foreslå at du flytter og at I fortsat er kærester (og flyt hvis du har lyst!). Han er bare ikke moden til faste rengøringsaftaler, maddage og børn, men det kommer. Tro mig.
Og det kommer fra en fyr på 32 der har været der, og som stadig bor sammen med min kæreste efter 10 år [l]
Og forresten. Please, lad vær at blive gravid nu! Du står i en elendig situation hvis I går fra hinanden og det haster altså ikke når du kun er 27.
Held og lykke

Jeg konfronterede ham på min egen måde, gjorde det forståeligt hvor lidt jeg synes jeg var en del af hjemmet, og hvor meget jeg følte jeg var hans madmor.
Dette resulterede i at jeg, om aftenen på på arbejde, fik en sms hvor der stod han havde lavet lækkert aftens mad, og da jeg kom hjem ventede der pandekager! Og dagen efter fik jeg min helt egen bogreol..[f]
Jeg er meget glad for alt det her da det viser han lytter, skal vist bare åbne kæften noget mere..
Tak for alle de dejlige indslag, dejligt at blive bakket lidt op og blive bekræftet i at man ikke er præmenstruel uretfærdig dame!
[l] til folket!