Har brug for jeg råd og hjælp.
Jeg er mor til den dejligste lille dreng på 15 mdr. Har været alene med ham siden den dag jeg fandt ud af jeg var gravid, da hans far valgte ikke at ville ha noget med os at gøre på nogen måde.
Efter endt barsel startede jeg på mit drømmestuidie. Jeg har indtil nu kunne få min hverdag til at hænge sammen med at være der for min søn, gå i skole og ordne alt det praktiske i hjemmet. Men nu syntes jeg det hele er ved at ramle sammen. Lider af kronisk træthed, trykkende på brystet og følelsen af magtesløshed og ikke at slå til. Jeg føler jeg kæmper en kamp for at få det hele til at gå op. Min lunte er kort og ender tit med at blive frusteret og føler mig krop er ved at gi op fysisk.
Det gør det heller ikke nemmere, at jeg ligger i eksamens periode i skolen, en eksamen der er meget vigtig for mit videre forløb. Min søns far, har ikke ville vedkende sig faderskabet og har måtte gå rettens vej (det har nu stået på 1 år) og det ser ud til der er lange udsigter endnu, da han trækker tiden ud, så meget som han nu kan.
Derudover har der været problemer med min søn dagplejer. Derudover har jeg en sags kørende med en boligforening om nogle penge de skylder mig (og har nu slæbt dem i retten)
så der er en masse ting der rummer oppe i mit hovede.
Har så meget brug for at pleje mig selv, men har aldrig 5 min. Pause.
Vil gøre ALT for min søn, men føler jeg svigter ham ved at jeg er så uoplagt og så udkørt.
Har heldigvis en super skøn familie, der hjælper når de gang, men de er ved at være oppe i årene og holder ikke til så meget mere.
Det er ikke fordi jeg skal hælde vand ud af ørene, ved virkelig bare ikke hvad jeg skal stille op. Gør det for min søn skyld.
Kan mærke i min krop at jeg har brug for at komme ud, men føler så dårlig samvittighed, men ved samtidig også godt at det er der mine batterier lader op. Går også ud og laver noget med veninder, men der går lang tid imellem.
Håber I kan hjælpe mig, på forhånd tak.
Efter endt barsel startede jeg på mit drømmestuidie. Jeg har indtil nu kunne få min hverdag til at hænge sammen med at være der for min søn, gå i skole og ordne alt det praktiske i hjemmet. Men nu syntes jeg det hele er ved at ramle sammen. Lider af kronisk træthed, trykkende på brystet og følelsen af magtesløshed og ikke at slå til. Jeg føler jeg kæmper en kamp for at få det hele til at gå op. Min lunte er kort og ender tit med at blive frusteret og føler mig krop er ved at gi op fysisk.
Det gør det heller ikke nemmere, at jeg ligger i eksamens periode i skolen, en eksamen der er meget vigtig for mit videre forløb. Min søns far, har ikke ville vedkende sig faderskabet og har måtte gå rettens vej (det har nu stået på 1 år) og det ser ud til der er lange udsigter endnu, da han trækker tiden ud, så meget som han nu kan.
Derudover har der været problemer med min søn dagplejer. Derudover har jeg en sags kørende med en boligforening om nogle penge de skylder mig (og har nu slæbt dem i retten)
så der er en masse ting der rummer oppe i mit hovede.
Har så meget brug for at pleje mig selv, men har aldrig 5 min. Pause.
Vil gøre ALT for min søn, men føler jeg svigter ham ved at jeg er så uoplagt og så udkørt.
Har heldigvis en super skøn familie, der hjælper når de gang, men de er ved at være oppe i årene og holder ikke til så meget mere.
Det er ikke fordi jeg skal hælde vand ud af ørene, ved virkelig bare ikke hvad jeg skal stille op. Gør det for min søn skyld.
Kan mærke i min krop at jeg har brug for at komme ud, men føler så dårlig samvittighed, men ved samtidig også godt at det er der mine batterier lader op. Går også ud og laver noget med veninder, men der går lang tid imellem.
Håber I kan hjælpe mig, på forhånd tak.