Har du nogensinde været utro?

Og hvad fik dig til at gøre det?
Behøver utroskab altid at betyde, at det går dårligt på hjemmefronten? Er der mon ikke nogle, som bare ikke har nok i een kvinde eller mand? Hvad tror du?
Nogle hævder, at mennesket ikke er skabt til at være monogamt - er vi alle så potentielt "tikkende bomber"?
Mange af os kender nok den med en kortvarig forelskelse eller et lille crush på det modsatte køn, selvom vi er i forhold. Hvorfor begår nogle så utroskab, mens andre aldrig kunne drømme om det men bare har lysten til det? Drejer det sig om selvbeherskelse?
Hilsen hende, som oplever ret meget utroskab rundt omkring!

Ingen har patent på hianden.Det ligger i genet på os,at blive betaget af hianden.
Mens kvinder er mere tilbage holdende af hensyn til at udvælge en partner,er manden den jagende part.Mandens gen er stærkere end kvindens,han er jægeren som skal nedlægge sit
bytte.Prøv at se på dyrene hvordan de udvælger en partner til at føre deres gener videre.
Vi er ikke bedre end dyrene,hvad partner angår.
Jo,utroskab vil altid være der.

UTRO Vs. TRO [l]
Kvinder eller piger er forskellige ... ligesom mænd/drenge.
Folk kommer fra forskellige miljø'er:
- opdragelser, mødre, fædre, forældre, familier, de moralsk værdier, venner,
skole baggrunde og evne, interesser, ambitioner, principper, og mål for fremtiden,
m.m..
Kort sagt: Forskellige miljø'er forskellige behov. [s]

Utroskab er kommet for at blive, så meget kan vi vel blive enige om.
Det er der mange årsager, men den typiske grund er at forholdet ikke har gået godt i lang tid, så det har været undervejs i en længere periode inden behovet for utroskab sker. Mon ikke utroskab sker i de fleste forhold fordi man ikke tør tale med sine partner om det egentlig problem eller man nu har prøvet for 1000 gang at tale om tingen og der sker ikke en forskel. Det er vigtigt at føle sig elsket og gør man ikke det, så er det nemt at springe ud og man er villig til at satse det man har inden man begår utroskab, så det fortæller jo også lidt om sit forhold.
Der vil altid være nogen mennesker som vil begå utroskab uanset hvad, men de er heldigvis sjæle, og chancen for at den der er gift med sådan en person er lille for at personen nogensinde har haft den utro sådan rigtig.
Utroskab sker fordi man ikke er modig nok til at gå fra sin partner, modig nok til at tale med sin partner og så er der den sidste mulighed som ingen kan lide at høre man elsker bare ikke nok. Fordi man har elsket hinanden er jo ikke det samme som det holder resten af livet, og er det ikke ok.
Det jeg vil undre mig over det er en oplevelse jeg selv har haft og det er at jeg var utro med det samme i 3 år, og en dag opdagede hans kone det. Principielt havde hun viste det ca. 1 års tid, da hun havde fået dt af vide af en ven, men hun valgte ikke at tro på, og det passer heller ikke fordi hun begyndte at tjekke hvem jeg var, mine børn var osv. Hun nåede så langt ud at hun fortalte mig at jeg ikke fortjente at leve, hmmm interessant jeg fortjente ikke at leve, men hendes mand fortjente en ekstra chance, selvom der var ikke noget han ikke havde gjort som jeg ikke havde gjort, men åbenbart var han værd at satse på, da hun trag ham med til parterapi, måske har det hjulpet det ved jeg ikke. Interessant og spændende som vi mennesker tænker og føler. Jeg vil nødig fortælle hvad jeg tænker om denne kone, men det er ikke noget pænt, men noget i stil med primitiv, menn så længe jeg kun tænker det så er det vel også ok ikke.
Det behøver ikke altid at betyde det går dårligt på hjemmefronten, men hvad er også dårligt! Jeg har det jo trygt og godt, men måske er det det der er hele udfordringen, at passionen mangler og det gået hen og blevet et venskab istedet for et ægteskab, hvis du forstår hvad jeg mener. Du kan jo spørge dig selv, hvis man er i et forhold der er godt vil man så chance sit ægteskab for en aften eller 2.
Jeg tror ikke på at vi mennesker er monogame, men jeg tror på vi mennesker i mange tilfælde har svært ved at sige nu må vi videre i livet, og stoppe dette forhold, fordi vi trods alt holder af, men bare ikke nok til ikke værne om sit ægteskab.
Jeg var utro fordi jeg fandt ud af han havde samme følelser for mig som jeg for ham, så kan du spørge det kan du da ikke vide. Nej dt kan selvfølgelig aldrig helt, men omvendt så kunne at sige præcis den dag han blev forelsket og det var den samme dag jeg blev forelsket i ham til en julefrokost, men først flere år senere startede vi vores forhold op. Er det i orden, aldrig, dt er aldrig i orden at være utro, men jeg kunne finde ud af at stoppe det, da jeg elskede at være sammen med ham.
Hilsen fra en som også oplever masser af utroskab, og mon ikke vi er den del.

Det indlæg som omtaler at det ligger i generne med utroskab kan jeg delvist tilslutte mig. Det ville være for skråsikkert at påstå at jeg ALDRIG har været utro. Jeg har dog aldrig, og selvom det er et stort ord så er det meget tæt på sandheden, valgt ny partner inden jeg har afsluttet det aktuelle.
Derudover har jeg det princip at jeg ikke ønsker at bryde ind i et bestående forhold. Og det princip har jeg ikke helt kunnet overholde. Det hænger dog sammen med, at JEG ved om jeg er i forhold eller ej. Det kan jeg dog ikke vide om den kvinde jeg indleder noget med?
Jeg ønsker hverken at lyde frelst eller hellig. Men hvordan kan jeg forvente at min partner skal være tro, når jeg ikke selv er det? Gu er det svært til tider. Og jeg har da også i lange lange strækninger i mit liv været single - af samme grund.
Mvh Hunter

som du skriver.
Jeg tror dog på, at grundlaget for et længerevarende utroskab bunder i et dårligt forhold derhjemme - erkendt eller uerkendt. Da jeg i sin tid mødte min mand, for ca. 20 år siden, blev jeg forelsket. Men da jeg mødte den mand, som jeg var utro med, blev jeg stormende forelsket (som jeg aldrig i mit liv har været - det samme var han). Jeg er 40 år i dag og har børn og ved meget mere om, hvilke værdier og tilgange jeg i livet sætter pris på. Det viste jeg faktisk ikke da jeg var 20. Og hvor jeg er i dag? - i mit ægteskab...som dog er blevet bedre. Hvad der skal ske, er jeg stadigvæk i tvivl om...
Min elsker har jeg ikke kontakt med i dag - jeg brød pga af dårlig samvigtighed og han blev meget, meget ked af det. Han er ellers en rigtig sej gut...(og stadigvæk vanvigtig lækker...ja, undskyld...sådan har jeg det stadigvæk...og jeg savner ham utrosligt meget)
Bedste hilsner her fra mit lille kaotiske liv

Hvis jeg havde lyst til en anden en den jeg er sammen med, ville jeg nok tage mit forhold op til en revurdering.

Der skulle gerne være forskel på mennesker og dyr, ville jeg mene. Er det ikke bare en dårlig undskyldning for at lægge ansvaret fra sig? Udfra hvad du skriver, lyder det som om mænd ikke har udviklet sig siden stenalder-niveauet.
Jeg kender mange mænd, der ikke opfører sig som dyr.

men der kan være personer, der ikke udvikler det nære forhold - i daglig tale kaldet kærlighed - til sin partner, som de fleste af os, trods alt gør. Vi er styret af en række hormoner, der tilsammen styrer os igennem parforholdet og som bevirker, at et par forbliver sammen for at afkommet har en større chance for at overleve.
Tænk jer lige om engang - hvis manden flagrede fra kvinde til kvinde og fik børn med samtlige partnere, hvilke overlevelseschancer ville de børn så have med en far, der var flagret videre til den næste. Den ville være lille - meget lille. Derfor har moder natur udstyret os med hormonstoffer, der får os til at blive sammen, og det er nok der det går galt for de personer, der er utro, de er enten ikke længere forelsket/hengiven overfor sin partner eller også er der noget galt oven i knolden på dem. Med andre ord - deres oxytocin-produktion virker ikke - for det er oxytocin, det drejer sig om.
Denne artikel fra Berlingske Tidende beskriver det meget fint, hvordan tingene foregår.: http://www.berlingske.dk/article/20060430/viden/104300212/
En anden forklaring kunne være, at de utro mennesker er afhængige af dopaminen - den evige rus. Når man ikke længere får et dopaminkick af at dyrke sex med sin partner hopper man videre til en ny og en ny og en ny (prostitutionskunder?) med andre ord - man er narkoman: Citat fra artiklen "Begge områder er vigtige for hjernens system for motivation, belønning og drivkraft og er involverede i produktionen af stoffet dopamin, der blandt andet er med til at skabe intens lykkefølelse i os. Dopamin er også kendt fra en mere trist sammenhæng. Stoffet udløses nemlig, når narkomaner tager heroin eller kokain og fører til den glædesrus, som de bliver afhængige af."
Så det er måske forklaringen - de utro er dopamin-narkomaner og har måske samtidig en mangel på produktion af oxytocin så de ikke har den store hengivenhed for deres partnere.
Om oxytocin og pardannelse og børn står der: "Hvis forelskelse virkelig skaber en tilstand i hjernen på os, som minder om sindsyge eller stofmisbrug, er det slet ikke sikkert, vi ville kunne tåle at være smaskforelskede i længere tid af gangen. Og ser man på sagen med evolutionens briller på næsen, er det en stor fordel, at forelskelsen - som er fokuseret på to mennesker - bliver til hengivenhed, hvor der også er plads til at tage sig af børn og dermed sikre artens overlevelse.
Ganske vist har vi ikke længere den konstante, ekstreme lykkefølelse, som dopaminen giver os. Til gengæld har undersøgelser vist, at i takt med at mængden af dopamin forsvinder, erstattes den af hormonet oxytocin.
Oxytocin har indflydelse på vores evne til at danne varige bånd med en anden person. De frigives i kroppen og får os til at føle os godt tilpas, for eksempel når vi får et knus af vores mand eller kone."

det er ren kemi og ikke et spørgsmål om, at få lavet så mange børn som muligt eller at jage så mange kvinder som muligt for at lave unger med så mange som muligt - de ville dø af sult og angreb af vilde dyr. Man finder en partner, som man får børn med, dermed har afkommet den største chance for overlevelse.
Det andet har naturen og evolutionen ikke brug for, for det vil koste for mange børns liv på den konto især fordi mennesket er så længe om at reproducere sig. Vi er rigtig mange år om at vokse op og blive i stand til at klare os selv.
Så alt i alt kan det vel koges ned til: De tro mennesker, er dem der danner oxytocin - de utro danner ikke oxytocin eller i hvertfald ikke nok til at partneren betyder mere for dem end et mere eller mindre tilfældig sexbekendtskab. Det er meget groft ridset op - jeg ved godt, at der er en million grunde til utroskab.
Vi er i bund og grund født monogame. Citat:"Hormonet kender man også fra andre pattedyr. Markmus, som danner par for livet, producerer store mængder oxytocin, og hvis man stopper den produktion i dem, mister de evnen til at indgå i monogame forhold.
På samme måde mener forskerne, at et højt oxytocin-niveau hos begge parter i et forhold er med til at sikre, at de forbliver sammen - også når den første, vilde forelskelse har lagt sig. " Citat slut.

Utroskab - er den eneste løsning og en undskyldning at de hjerneløse
kvinder/mødre, der konkurrer mod mænds hobby. Det er en slags sygdom!😮
Og de er født med den slags værdier. Man kan ikke stole på de slags
mennesker.[s][l]

... både hos dyrene og hos os pattedyr. Utroskab har altid været der og vil altid bliver der. Kig tilbage i romertiden og grækerne, som har fuld fokus på deres sexliv hel tilbage i tiden og helst med mange forskellige, så at være monogam er er noget der ligger i generne har jeg aldrig nogen sinde læst nogen steder, men du må gerne sende et link til artiklen den kunne bestemt være interessant at læse.
Det var en undersøgelse af mange, så skal vi finde en af de mange andre frem der kommer med nogle andre undskyldninger for at folk er utro. Jeg manglede dopamin, så jeg var utro, så den vil jeg bruge fremover. Hold fest en omgang pladder og en dårlig undskyldning for at være utro. Det fralægger selvfølgelig ens ansvar fuldstændig, så principielt kan jeg bare sige jeg har dopaminmangel, så undskyld jeg er utro. Hmmmmm
Jeg løber eller cykler dagligt og den vej igennem får jeg dopamin, og jeg har også været utro, så jeg må have et kæmpe behov, så jeg må hellere begynde at løbe en maraton om dagen, så det ikke sker igen. Ups når nu man både var psykisk og fysisk utro hvordan kan det mon så hænge sammen med det du lige skriver. Depressive menneske mangler typisk dopamin og jeg ville våge at påstår at på det tidspunkt jeg var utro manglede jeg ikke det stof som de depressive mangler, men jeg manglede at føle mig elsket, som selvfølgelig er et alvorligt problem, men om dt hænger sammen med dopaminen tror jeg næppe på.

Ja, det vil jeg også mene, da mennesket praler af at have en væsentligt større hjerne, og derfor kan vurdere, hvad mennesket gør.

Nu synes jeg ikke, at artiklen kan konkludere, at det ikke ligger i vores gener at være utro. Den konkluderer, at man forbliver sammen p.a. evnen til at udskille ocytocin.
Men oxytin eller ej, så er der jo ingen garanti, og hvis man ser på det faktum at omkring hvert 3. barn ikke lever sammen med begge sine forældre, så vil man også se det. Det er da immervæk en temmelig stor del af de forældre, der har fået børn sammen, som er gået hvert til sit.
Men jeg synes det er interessant. For Denne forskning viser jo, at det er muligt at adskille forelskelse og kærlighed. Omsat til praksis: Oxytocin udløses over for ens ægtefælle, og dopamin, når man samtidg forelsker sig i en anden. Det kan måske forklare, hvorfor man bliver i sit ægteskab:-) Man får dopamin af elsker/elskerinde, og oxytin af ægtefællen:-)
Jeg synes nu heller ikke, at man kan konkludere på basis af artiklen, at vi er født monogame. Nogen er serielt monogame, andre er, og andre overhovedet ikke. Virkeligheden taler da også imod det, idet der er rigtig mange kulturer, hvor man ikke lever monogamt, og hvor man har flere ægtefæller. Så noget tyder på, at hengivenhed kan være rettet imod flere ægtefæller på en gang, ligesom det er biologisk muligt at få børn med flere koner paralellt med hinanden. Hvofor skulle man så ikke også kunne være både en kone, og en elskerinde hengiven, så det udløser oxytocin?
"Så det er måske forklaringen - de utro er dopamin-narkomaner og har måske samtidig en mangel på produktion af oxytocin så de ikke har den store hengivenhed for deres partnere".
Det tror jeg kommer an på, om man er utro med mange forskellige partnere, eller har en lang affære med den samme. Ingen siger at en utro er det igen og igen, det afhænger af, hvem man er, og hvorfor man er utro.
"På samme måde mener forskerne, at et højt oxytocin-niveau hos begge parter i et forhold er med til at sikre, at de forbliver sammen - også når den første, vilde forelskelse har lagt sig. " Citat slut".
Det kan der måske være noget om, og en forklaring på, hvorfor man bliver i sit ægteskab, hvis man er belevet bedraget eller har været utro. Men fordi man bliver sammen, kan man jo godt være utro.

men prøv at læse både artiklen i Berlingske Tidende og det jeg skrev een gang til - for det er bestemt ikke er dopaminmangel de utro lider af. I øvrigt skrev jeg også, at der er mange forskellige grunde til at folk er utro. En af dem kunne være at den såkaldte "jæger" er ude af stand til at udskille oxytocin og dermed knytte sig til et andet menneske. At vi skulle have et decideret utroskabgen er i så fald en genfejl. Læs om oxytocinet - det er faktisk ret interessant.
http://www.berlingske.dk/article/20060430/viden/104300212/

http://www.videnskab.dk/content/dk/temaer/tema_den_store_karlighed/nar_dyr_lever_i_fast_parforhold

Prøv også at læse, hvad Joan ørting skriver om oxytocin og kortisol - måske har vi er forklaringen på, hvorfor så mange forhold ryger i vasken når der er stress i hverdagen.
http://ekstrabladet.dk/spoerg_joan_oerting/article1196514.ece
Vi adskiller os fra andre dyrearter netop ved at vi udskiller oxytocin, når vi danner par med et andet menneske - det gør kun få andre dyrearter, der også danner par hele livet. Så vi kan ikke engang bruge bonoboaber og hvad man ellers ynder at sammenligne os med - for de mangler evnen til at danne par - de mangler oxytocindelen.
Vi søger en partner - vi forelsker os - danner par og får unger - det er sådan naturen har indrettet os - derfor får vi et skud oxytocin når vi har fundet den rigtige.
Du fik ikke dit oxytocinbehov dækket.
Hvis din partner ikke giver dig kærlighed og kærtegn savner du det oxytocin som normalt findes mellem par og så har du søgt det andet sted, for vi har alle behov for kærtegn og ømhed. Har du forresten talt med din partner om det?
Dopamin er det samme stof som narkomaner bliver høje af - det giver en rus her og nu men det er ikke det stof, der binder os sammen som par.

Det lyder rimeligt.
Vi skal under ingen omstændigheder undervurdere hormonernes indflydelse på os og ja, jeg er da også overbevist om, at vi føler tilknytning til flere i vores nærhed - ellers ville familierne jo også hurtigt falde fra hinanden.
Til gengæld tror jeg ikke, at en person, der er utro igen og igen, er særlig "sund" rent genetisk - hvis man kan udtrykke det så kontant. Rent overlevelsesmæssigt for afkommet, ville sådan en person ikke være noget godt kort at satse på, da ungerne ville dø af sult.

http://www.videnskab.dk/content/dk/temaer/tema_den_store_karlighed/nar_dyr_lever_i_fast_parforhold
Jeg læste i en anden artikel, at den store skilsmisseforklaring kunne skyldes, at mange i dag forveksler den stormende forelskelse (hvor man er bindegal) med kærlighed - når så den stormende forelskelse er overstået og rusen er væk, (der går hverdag i forholdet og den dybe kærlighed mangler for den har aldrig været der) er der ikke mere at hente og man bliver enten skilt med det samme eller forbliver sammen i de obligatoriske 7 år for børnenes skyld. Man søger så igen efter den eneste ene man kan forelske sig vildt og inderligt i og sådan kører den videre.

Masser af gange, det svirre af erotik i luften. På de Brasilanske strande, og pigerne er udfordrene, så jeg kan slet ikke lade være. Og det er med til at løfte sexlivet på hjemmefronten. Men jeg vil aldrig indrømme over for min kone, hvis der blev aktuelt.

Jeg læste artiklen i første omgang, og synes ikke, at man i den kan konkludere, at mennesket er født monogamt. Det viser virkeligheden jo også, at vi ikke er. Det kan så hænge sammen med nogle af de årsager, du selv og artiklen nævner.
Ja, vi søger en partner, forelsker os, danner par og får unger, men naturen har altså også gjort os i stand til at få unger og danne par med flere forskellige, og i andre mange kulturer gør man det. Jeg ser ikke noget sted i artiklen, at det, at man danner oxytocin kun kan ske imod en person ad gangen. Det er altså ikke evnen til at danne oxytocin, jeg stiller spørgsmålstegn ved, men at man kan bruge det til at konkludere, at mennesket er monogamt. For dem, der har langvarige affærer, kan udskillelsen af oxytocin måske ske rettet imod affæren også. Når ikke man søger den ene affære efter den anden, hænger det jo ikke sammen med, at man konstant skal have udløst dopamin.
Nu kan man ikke skære "de utro" over en kam. Nogen har faktisk levet monogamt i 20 og 25 år i et forhold, før de er utro, så dopaminmangel eller ej, er der en meget stor forskel derfra og til "jægeren".

Den måde, vi lever på i dag, er jo ikke den måde mennesket har levet på altid, og det er vel først med Kristendommens indførelse, at man har set sex som noget, der hørte det monogame parforhold til.
Derfor tror jeg ikke dannelsen er oxytocin er specifikt rettet imod ens partner, idet man er i stand til at danne varige bånd med andre samtidig, hvor det har været nødvendigt af hensyn til artens overlevelse. Førhen var det med klanen, familien osv. Det sikrede jo også for børnenes overlevelse, hvor en mand havde flere koner, eller børn med flere kvinder, og hvor børnene var klanens fælles ansvar.
Jeg er ikke i tvivl om, at et højt oxytocin niveau er med til at sikre, at parter i et ægteskab bliver sammen, men jeg tror stadig ikke, at det er udtryk for, at mennesket er født monogamt.
I øvrigt kunne jeg aldrig drømme om at være utro, og jeg er i mit forhold på 24. år. Men jeg mener, det er et valg.

Kunne det være så simpelt at ægtefællen bare ikke elsker sin partner højt nok? og dermed er ægteskabet ikke prioriteret højt nok til ikke at ville være utro. Hvorfor skal de psykoloananlyseres at folk er utro, hvorfor ikke pille det ned på et niveau hvor det er ok at sige at JEG ELSKER DIG IKKE NOK TIL AT VILLE VÆRE DIG TRO, men det gør man ikke hvis man prøver at være et empatisk mennesker for vi skal jo være så undskyldende for vores handlinger.
De forsmået parter ved det godt, at de ikke er elsket nok, og dem der er utro ved godt de ikke elsker nok, så stop hykleriet og sig det er ok at være sammen selvom vi ikke elsker nok, men det er behageligt og trugt at vide hvor man skal gå hen hver aften.

Jeg mener ikke dit spørgsmål er så svært at svare på er ens ægteskab/forhold vigtigt nok, så begår man ikke utroskab. Alle får et crush eller 10 på vejen igennem sit ægteskab, men det er jo ikke det samme som det ikke er godt, men prioriterer man utroskab frem for det man har, så har man også fraprioriteret det man har.
Vi er alle tikkende bomber, hvis forholdet ikke lever op til ens forventninger eller værdier, så er det nemmere at gå en tur i byen og få det som man åbenbart ikke allerede har derhjemme.
Dermed har jeg også svaret på dit første spørgsmål, så håber det er svar nok.

Ja jeg har været utro og på en måde skammer jeg mig heller ikke over det.
Jeg var gift for anden gang, dengang, og havde en mand der var meget dominerende. Jeg var blevet skilt og havde to børn med min første mand og havde bestemt ikke lyst til at udsætte vores fælles barn for det også. Ikke fordi min første mand og jeg var uvenner, men det giver - uanset hvad - altid lidt bøvl og ballade - med skiftende weekender og dine og mine børn osv.
Men efter have været i forholdet i ca. 8 år, skiftede jeg job, og der blev jeg pludselig værdsat og accepteret og jeg fik en selvtillid igen der sagde spar to. Den selvtillid som min mand stille og roligt havde pillet fra mig.
Jeg mødte en mand på mit arbejde og det gik som det jo skal gå. Han var sød og dejlig og vi talte utrolig godt sammen. Han er den fødte gentleman, så det gjorde jo også sit. Jeg tog fat i min mand og sagde, at vi skulle få det til at fungere "og så gik det godt i 3 måneder igen"..... Efter et års tid indledte jeg en affære med manden, da jeg ikke var stærk nok til at komme ud af mit ægteskab og samtidig prøvede jeg også at redde ægteskabet med at sige til min mand, at jeg havde brug for dit og dat og ville gøre dit og dat... "og så gik det godt i 3 måneder igen".
Jeg brugte utrolig mange kræfter på at redde mit ægteskab og det var min affære der gjorde at jeg havde kræfterne til det.
Selvfølgelig var jeg da også lidt forelsket i manden, men han var gift og der var ingen fælles fremtid for os, det vidste jeg.
Jeg ville så skilles til sidst, men min mand lovede bod og bedring "og så gik det godt i 3 måneder igen". Det endte så på den måde, som det ikke skulle have endt. Min mand fandt ud af affæren, men var mærkelig nok villig til at tilgive og forsætte vort ægteskab. Der fandt jeg så heldigvis styrken til at sige stop, selv om det var et helvede at komme igennem.
Det sjove er så, at på det tidspunkt, hvor min mand opdagede affæren, var sidste gang jeg så min elsker. Jeg havde ikke lyst til at se ham på den måde mere. Siden den dag er vi "kun" de bedste venner og deler stort og småt sammen.

og har det egentlig lidt mærkeligt med det - er bange for, at jeg vil komme til at gøre det igen, når jeg har kunne gøre det.

Ja, en af de store forskelle på mennesker og dyr er, at dyr handler ud fra deres instinkter. De ved egentlig ikke hvorfor de gør bestemte ting, de gør det bare. Sådan er det også med helt små børn, de lever kun efter deres instinkter. Dette burde selvfølgelig ændres med alderen for mennesker, men der er måske nogle, der aldrig når videre hefra??

En som jeg har haft et længere varende forhold til.....
Som har en kæreste, men han fortæller han aldrig har været utro før....
Og har det dårligt med det, men trods det ses vi stadigvæk..
Det er som om vi ikke rigtig kan løsrive os fra hinanden....
Og måske der kommet føelser med i det, det er der fra min side...

i dit indlæg. Jeg mener også, det er normalt at få småforelskelser og chrushes, netop fordi vi er mennesker og menneskelige. Men man ved også godt, at man satser sit forhold ved at være utro, og så må det jo reelt set være fordi, man er parat til at sætte sit forhold på spil?
Mvh. Fuglsang

En gang, med 3 fyre, var i et forhold som ikke var godt.
I'm learning.. forhåbent har jeg lært af det.
Min hals blev sugemærket hele vejen rundt.
Var nede og kunne ikke helt styre det.
Jeg havde fortalt dem at jeg havde kæreste på, men det gik den gale vej alligevel.
Jeg fortalte det som var sket, jeg havde været i seng med en og kysset med 2 af dem. Jeg bad ham om ikke at tilgive mig, for det kunne jeg ikke selv, hvis det var han havde gjort det. Så jeg vil sige jeg gjorde det rigtig. Lige siden har jeg ikke gjort noget lignede, da det var noget af det værste jeg har oplevet.

Jeg har aldrig været utro. Lysten har været der, men nej. 😉

Det ligger åbenbart ikke til mig.
Jo jeg har da syntes at andre mænd var enormt tiltrækkende, men aldrig været utro.
Og det er ikke fordi der har manglet tilbud. Jeg er TR og meget ofte på kursus.

Jeg mente det alvorligt, da jeg sagde ja til "til døden jer skiller".[l] Og det endda uden at være kristen.
Jeg tror, det har meget med selvbeherskelse at gøre, for selvfølgelig møder man da jævnligt mennesker, der virker interessante og som man gerne ville lære nærmere at kende - men uden at gøre det, for man har jo ikke lyst til at gøre hverken sig selv eller fruen ondt for en kortvarig oplevelse.

Hvad så med dem der er utro gennem længere tid. Men vil bare ikke gøre konen ondt...
Hvorfor er de det så ??????

De er da naive, hvis de tror, at det ikke vil gøre partneren ondt. Når det kommer frem i lyset. Jeg tror (kan kun tro, da jeg hverken har prøvet eller har lyst til at prøve at være utro), at man ikke bare gør sin partner ondt, men også sig selv. Partneren bliver ked af det af indlysende grunde, men jeg kunne sagtens tro, at den utro bliver rigtig, rigtig led ved sig selv, når den første begejstring er ovre. Og så bliver bange for eventuelle konsekvenser, når, NÅR utroskaben kommer frem i lyset.
Eks.: Du er utro og tror, at det ikke gør din partner ondt. Forestil dig så, at din partner er utro og mærk så, hvordan dét påvirker dig.
Har man et ukontrollabelt behov for at være sammen med andre end sin partner, må man først få gjort sig færdig, der hvor man er, for at kunne være fri til at være sammen med andre.
Og alt det dér pladder med "jeg var fuld", "det skete bare", "det var slet ikke meningen", "det betød ikke noget", "det var kun sex":
Det er bare så YNKELIGT! Tag dog et ansvar.

Hej Frk. Fuglsang
Nej, jeg har aldrig været min kæreste utro. Heller ikke en forrige "kæreste" , som foreslog at jeg kom ud at rende hornene af (var kommet _meget_ sent igang med piger og hun var "den første"), så jeg ikke skulle blive utro, når jeg kom i seriøst forhold. Det var sikkert i den bedste hensigt, hun sagde det.
Det er nu ikke fordi jeg har rendt hornene specielt meget af, før min nuværende kæreste, som jeg har været sammen med i nu snart 7 år. Jeg skal da blankt erkende, at jeg i starten tænkte meget over, om jeg mon var klar til at binde mig seriøst med så få erfaringer med piger før hende. Specielt da jeg pludselig fik mange henvendelser fra mange piger og pludselig følte mig enormt attraktiv da jeg nu var i forhold. Her oplevede jeg altså, at der _er_ noget om snakken, at mange piger bliver mere tiltrukket af mænd i forhold end singlefyre. Der må jeg indrømme, at jeg det første års tid var ved at "falde i" nogle gange...
En gang var det endda tæt på, men før der skete noget trak den dårlige samvittighed (heldigvis) i mig og jeg fortrak. Vedkommende pige, der forsøgte at forføre mig, tog det meget ilde op, selvom hun godt vidste at jeg var i forhold. Måske voksede mit had blot til hende, da hun pludselig mindede mig om alle de "jeg vil ha'"-typer, som troede de kunne vælge og vrage mellem mænd, piger som typisk valgte mig fra.
På den måde føltes det på mig som den bedste "hævn", jeg kunne få over alle de piger, der tidligere havde givet mig afslag, og ledt mig i fortabelse, manglende selvværd, etc. Samtidig fik jeg den herligt bekræftende følelse, at jeg forvejen havde en helt fantastisk kæreste som jeg elskede.
Så min konklusion har siden været: hvorfor prøve kræfter med alle mulige andre kvinder, når man nu selv har den bedste? 🙂
Som et kuriosum kan jeg da fortælle, at min tiltrækning på andre kvinder ihvertfald ikke er blevet mindre sidenhen, ja min verden er på det punkt nærmest vendt 180°C i forhold til det liv jeg havde som single og jomfru. Det er helt utroligt, hvad jeg oplever, når jeg ubevidst signalerer overfor det modsatte køn, at jeg er 100% sikker på min nuværende kæreste og ikke kunne drømme om at være hende utro.
At jeg så har så let ved at afslå alle disse piger/kvinder, bekræfter blot at min nuværende kæreste er den helt rigtige.
Så nej, jeg har bestemt ingen grund til at være utro, endsige overveje det 😉

"Hvad partneren ikke ved, har partneren ikke ondt af".
Den sætning har jeg set så mange steder efterhånden, både i almindelige utroskabsdebatter og hos prostitutionskundernes debatsider. Den er så enkel og så - rent ud sagt - ond.

Det er så rigtig skrevet, at folk er hykleriske på dette område. Tag et ansvar og respekten vil løbe efter dig i penulfart.

Det kommer an på begge parter. Især betyder aftaler i parforholdet meget. I gamle dage var mænd nok mere utro end kvinder generelt, men nu er der ingen tvivl om at vestelige bykvinder er langt mere utro end vestlige mænd. Vestlige kvinder har så mange flere muligheder at være utro i forhold til vestlige mænd.
Hvis du har været utro, så bør du ikke la verden ramle ned over dig. Det er mere almindeligt at være utro, især som vestlig bykvinde, end ikke at være det. Så slap bare af og lev livet videre.

for sprede generne mest mulig og være succusrig, og biologisk blandt andet for at hindre indavl.

Hvad så med dem der har et længere varende forhold, og har det stadig
selv om de bor sammen med en kæreste... Hvad skyldes det så..
Kæresten har fået det at vide for længe siden.. Og bor der stadigvæk
Han er skide bange når han besøger den anden som han stadig ser...
Leger han med forholdet, og hvorfor slipper han ik elskerinden når nu konen har
fået at vide han har været utro gennem længere tid, og han har nok sagt til hende det
er slut... SIKKERT, siden han bliver ved med at se elskerinden

Det betyder nok at ingen af dem er så engageret i deres forhold, så det betyder nok ikke meget for dem om han er utro eller ej. Det er jo deres beslutning om de vil leve sammen på de vilkår og ingen andres. Ikke alle har jo behov for at være elsket, men bare at være sammen med en og det er jo fint, hvis de har den aftale. Det kan vi jo ikke vide vel, så når nu du er elskerinde, så ved du jo hvad du gik ind til og håber du kan leve med det ellers hop ud hurtigst muligt for han er ikke værd at satse på og du ved det.

at bo i parforhold i byene. Mænd og især kvinder vil de fleste være singler til de er 50 år. Så sådanne begreber som utroskab flyder ud efterhånden.

er meget mere utro end mænd.

nåh, er det for meget forlangt at be' om et bevis?

men hvis man sidder en aften på et udested i København, ser man, at der er langt flest yngre danske kvinder og nogenlunde ligeligt fordelt mellem danske og indvandrer mænd. De danske kvinder går med begge grupper. Stor del af disse er bestemt ikke single kvinder.

mindst - måske mere - så utro som ditto mænd.

gå med udenlandske eller danske mænd og vi kender rigtig mange af dem der kommer på discotekerne og barerne for vi går i byen hver weekend og vi møder de samme personer. Så hvor ved du fra at de er gift dem der går med mændene. Har du spurgt dem og hvor ved du fra at de danske mænd ikke er gifte men det kun er de danske kvinder der er gifte. Vi møder mest singlepiger som os selv så vi tror ikk på din påstand. Vi tror du er en sur gammel bitter mand der er blevet snydt så du hader kvinder nu.

Helt ærligt, hvis du savner ham efter 20 år!, og stadig tvivler på dit ægteskab, hvorfor blir du dog så ikke skilt og lever med din kærlighed?! Det sgu da dumt at gå og være næsten lykkelig, pga ideen om at du er blevet klogere.... Måske er i sjælepartnere!!

i byen hvis du ikke har set at danske kvinder i København går sammen både med indvandrer mænd og danske mænd. Og det er ligemeget om de er parhold eller ej. Indvandrerkvinderne er derimod næsten ikke i byen.

Man bliver ikke nødvendigvis mere modig fordi man er blevet klogere. Det næste er at begge skal jo ville og kunne gå ind i et nyt parforhold for at det fungerer. Den optimale løsning er at tænke tingene igennem 2 gange inden man bare går, og efterlader en masser mennesker i kaos og frustration. For de mennesker er jo nogen man holder rigtig meget af. Om det er rigtig at tænke sådan kan jeg ikke rigtig beslutte mig til, men jeg ved det er det der personlig holdt mig tilbage fra at gå, selvom jeg var blevet forelsket som aldrig før i 40'erne, og det fortsatte i en del år og mon dog jeg glemmer ham, sådan rigtig det tror jeg ikke på, men det kommer ud i glemsen.
Det er nemmere sagt end gjort at følge sit hjerte, men håber du er en der selv tør følge dit hjerte no-matter-what. Jeg ville gerne være lige så modig, men må på dette område kapitulere jeg.

vi har set piger gå med indvandrermænd og danske mænd og de piger har været barludere for dem er der osse de steder vi kommer. Barludere er altså ikk det samme som piger i parforhold og i ved stadig ikk om de andre piger er i forhold eller ej med mindre i har lavet en undersøgelse. Mine venner og mig har mange venner de steder vi kommer og ingen af dem laver noget udenom hvis de har kærster eller er gifte, så vi tror det er et surt opstød fra nogen sure gamle mænd der ikk kan score en pige så nu skal alle danske piger ha en spand lort i hovdet. Get a life og gå til Bingo i stedet. Der ka du vinde en gris.

men synes bestemt det er okay at være egoistisk hvad kærlighed angår.. ikke hvad utroskab angår, som denne tråd jo egentlig handler om, jeg fald bare over din historie og synes den er SÅ tragisk [:*(] Jeg forstår ikke hvorfor du ikke under dig selv den lykke..... altså hvis han også stadig elsker dig og vil være med dig alt det, det skal jo være 2-vejs.. men alt det kaos der efterfølger, behøver måske ikke være så slemt.. går ud fra dine børn er voksne, eller næsten i hvert fald, så de skal nok forstå.. Og hvis ikke lærer de det med tiden. Og din mand har da heller ingen glæde af at sidde fast i bekvemmelighedsægteskab........
Jeg følger altid mit hjerte, og det er ikke altid nemt, men det føles alligevel rigtigt, og når jeg ser tilbage, har jeg aldrig fortrudt et sekund.
Og du er modig.. i og med du blir i et ægteskab, mens du inderst inde elsker en anden end din mand, men det er mod der ikke er sundt for dig, din slæl og dit hjerte....
det vil sgu være ærgeligt hvis du om ti år mere, finder ud af at han også har savnet dig, tænkt på dig, hellere vil være med dig en sin kone, og at i så dér finder sammen, når i kan ha pragtfuld tid sammen NU - det gør mig ondt, når folk ikke lytter til hjertet!!, lytter til kærligheden... Normer, regler, Man, burde og alle de der fy-ord må ikke være tilstede i kærligheden..........
Jeg ønsker dig det bedste, og sender dig kærlig energi..
Mennesker skal gribe deres drømme!!, det er det vi er her for 😉
[l]

steder med barludere, det er også OK. Det er dit valg.
Men tror at de andre tænker på de almindelige forlystelses steder i byen.

Jeg undrer mig og måske er jeg bare uvidende, men hvordan kan man se om de er utro, står det i panden eller har de skilt med påskriften "jeg er utro" på😃

hver weekend har god viden om hvad der sker?

Nej! Du ANTAGER at de er utro men som jomfru maria antyder, så står det ikke skrevet i panden på nogen af dem, om de er utro eller ej, og så længe du ikke har hver enkelt persons utvetydige svar på, om vedkommende er gift eller på anden måde lever i parforhold og vel at mærke ikke har en aftale om, at det er ok med diverse udenomssjov, så kan dine antagelser faktisk ikke bruges til noget som helst, andet end, som antydet et andet sted, et surt opstød over kvinder i al almindelighed.

måske skriver du fra en organiseret particentral, SFs?. Hvor det gælder om at tilsvine mænd
generelt.
Nej jeg er hverken mand eller gammel, men det er du nok ligeglad med.

er da vist så klog at du kan undvære hovedet bitre sure mandsperson. Du er garnteret en af de mænd som skumler over at vi ikke gider ha noget med dig at gøre fordi du kun vil sidde og savle ned over vores bryster og derfor er vi allesammen utro. Vi siger ligsom de andre, kom med nogen beviser istede for de sure ølbøvser.😮

fra Zinda men det er du med dine sure angreb på danske piger. Vi tror osse at det bare er ølbøvser fra en klammo der ikke har heldet med sig i byen. Vi stemmer på V, S, S, K, og SF, så politikken kan du vist godt glemme. Vi skal i byen i aften og så vil vi da rigtigt kigge efter alle de utro piger.

sur du blev. Nej alle kvinder er ikke utro. Omkring en tredjedel af kvinderne er tro. Jeg har heller ikke skrevet at det skulle være moralskt forkert om de var utro eller ej. Det er deres eget valg. Men hvorfor spille helgen, når man er et ganske almindeligt menneske?
Men du er tro behøver du ikke at at surmule over dem som er utro, hvis du selv er tro.
PS. Og faktisk kan jeg li både en øl og et par bryster.

danske kvinder utro. Indvandrerkvinderne er jo stort set ikke i byen. Hvorfor denne uærlighed. Det er en super befrielse for en selv da det er sagt
Men bliver du ikke skizofren når du skal skrive for alle partierne?
Det andet gider jeg ikke svare på, du har bestemt dig for, at en pige er en mand. lol

er du tåblig at høre på. [:*(]😮😮😮 Hvad er du selv, DF'er?
og sikkert oss utro og så skal du ha bekræftet at alle andre oss er det. Klaphat. Hyg dig med din egen dårlige samvittighed.

har også altid sagt til mine piger, hold jer på måtten og hold jer for guds skyld fra København, det er jo usædelighedens Mekka😃

at gå i terapi, det hjælper. Jeg elsker kvinder og de elsker mig. Det er ikke sundt at hade så meget.

Jeg tror, alle kan føle sig fristet et kort øjeblik. Men hvis man har nogen derhjemme, man ønsker at holde fast i - så ved man også godt, det bliver ødelagt i det øjeblik, men fuldbyrder utroskab. Så jeg synes egentlig det er okay, at man bliver fristet - det er man jo ikke selv herre over. Men man er selv herre over, om uroskabet bliver til noget.
Og bliver utroskabet til noget....så er det nok fordi, der skal andre boller på suppen hjemme i forholdet, eller at forholdet skal brydes.
Så enten eller...... Det er OK flirte lidt ude, lade sig blive inspireret, blive lidt chrushet, vi er jo trods alt og gudskelov mennesker med følelser. Men når det først til, at man hopper i kanen med naboen/ sekretæren/ postbudet, you name it.... så er der ikke længere nogen grund til, man holder på manden/konen derhjemme, og det accepterer man indirekte. Alle ved at utroskab har konsekvenser...INGEN gør det liiiiige tilfældigvis - uanset hvor fuld eller sur eller ked af det man måtte være.
😉

--- indtil de selv kommer ud for det, så bliver verden set med andre briller og folk er mere runde og bløde omkring emnet utroskab. De forsmået bliver hos den utro, den utro leger lidt bliver tilgivet, undskyldninger fløjter omkring ørerne på os og når det kommer til stykket, så betyder utroskab ikke så meget, da rigtig mange acceptere det via de selv er utro og de forsmået parter finder sig en undskyldning for det skete, så alt i alt tror jeg folk overreagere når de taler om utroskab.
Det er så rigtig, som det er skrevet.
Selvom du ser ude i det danske land, at det med utroskab nok er en lille smule opreklameret til at være noget forfærdelig noget, men når det kommer til stykket kan vi vel godt blive enige om at rigtig mange bliver sammen, fordi de kalder det kærlighed, hvad så kærlighed har med utroskab at gøre, men det må jeg hellere lade være med at træde rundt i, for det er nok 10-20 andre der kan fortælle mig at manden og konen gjorde det i nødværge og hun var mig jo kun utro nogen måneder, og valgte jo at gøre det forbi med ham fordi hun elskede mig, så vil jeg gerne have hende tilbage. Igen hvad har det med kærlighed at gøre. Kunne det være noget med behagelighed og tryghed at gøre, selvfølgelig ikke, det er mig fjols der skriver sådan noget pjat, for husk nu vi bliver kun hos vores partner fordi vi elsker 😉Alt andet er utopi.Det er godt vi mennesker kan manipulere med vores hjerne, så vi kan få det til at være ok ikke gøre noget eller der sidder en del som nok ikke tør gå af en eller anden grund.

ser jeg at du intet har fattet af hvad det vil sige at blive ramt af utroskab og hvorfor man alligevel bliver sammen. Utroskab gør ondt. Ikke selve utroskaben men at ens tillid er enten blevet såret (det er mange gange dem, der bliver sammen på trods af utroskaben) eller hos dem der bliver skilt, dræbt. Man forsøger at tilgive fordi man stadig elsker den ægtefælle, der har såret en så dybt. I nogle tilfælde læges såret men efterlader et ar. I andre tilfælde læges såret ikke og man bliver skilt. Det du bagatelliserer som en blødere og rundere holdning er et forsøg på at læge dette sår og undgå at smadre måske mange års samliv. Den der er blevet svigtet er billedeligt talt blevet ramt af en bombe, man er forvirret, angst, rasende, ligger søvnløs og tænker som en sindsyg på hvad der gik galt. Det der var en velfungerende familie med et solidt fundament bygget på gensidig tillid og kærlighed viser sig at være bygget på en stor løgn. Man stoler pludselig ikke på nogen, man tænker, hvem vidste det her, hans venner, familie, arbejdspladsen, naboerne, man føler at alle andre har vidst det. Lige pludselig er den man har stolet på og elsket en løgner og en person man ikke kan genkende. Men man kæmper alligevel for at få det man elsker mere end noget andet i verden til at fungere at holde sammen, sin familie, til trods for de sår man har fået.
Det du kalder rund og blød kalder jeg granatchok.

Det jeg mener med holdningen til utroskab det er at de fleste af os er bygget op til at tænke at hvis min partner er utro, så går jeg eller vil skilles alt efter hvor langt man er i parforholdet. Men når utroskaben en dag rammer os selv, så er vi blevet mere runde og bløde i kanterne omkring emnet utroskab, for nu har vi selv oplevet det på godt og ondt.
Ja, utroskab er noget af det værst tænkelige man kan komme ud for, men stadigvæk er det ikke være end at folk bliver i deres ægteskaber og siger de elsker deres partner/ægtefælle. Jeg er imponeret over at man kan elske et menneske, som har røvrendt en så markant, og slet ikke kan svigte større i sit liv. Tillid, respekt og værdier er jo blevet en ny i Rusland, og den utro har jo valgt en fra, så hvis det ikke er en markering af en holdning til en hvad er det så????? Min overbevisning er, at vi laver os de overbevisninger skal til for at kunne forsvare at blive ægteskabet, og så er jeg den type der personlig er ligeglad med hvor mange der ved det, for det handler om min mand elsker mig eller ej og hans handlinger har for mig vist vejen til et fremtidigt ægteskab med lig i lasten som jeg eller du så skal vælge om det er det værd, for ægtefællen har jo talt sit sprog og skal man så fastlåse dem i et ægteskab for hver en pris. Ikke i min verden, for her skal der helst være 2 mennesker der vil hinanden og den utroskab skulle helst ikke gerne blive fordi de har dårlig samvittighed.
Jeg ar det sådan ville folk bare stoppe deres hykleri og så fortælle over for hinanden den ærlige grund til hvorfor de er sammen i stedet for at digte en historie som vi elsker hinanden, så ville jeg tro på dem og så ville jeg ydermere også tro de har nogen forudsætninger der er meget større for at overleve i ægteskabet på en positiv og kontruktiv måde istedet for at lade som om at passionen stadigvæk er en del af deres liv, se det forstår jeg, men hold op med alt det laden som om. Det er jeg godt nok træt af at høre om.
Jeg læste en artiklen hvor der stod denne sætning:
"Suget i maven og den intense lyst til sex topper i starten af et forhold for derefter at falde som årene går." det er her vi topper i vores forelskelse og så er der nogen få par der kan holde den intensitet og den passion for hinanden resten af livet, men det er og bliver de færreste par, så hvorfor ikke bare erkende det, hvorfor ikke bare gøre det ok i stedet for at digte en historie til alle venner og bekendte, som næsten alle inderst inde tænker, ja det vil hun gerne tro, men........

du mener. En ting ved jeg at utroskab gør ondt men der er nok forskel på om det rammer som et granatchok eller om det kommer snigende og ligger i baghovedet eller som en skygge i forholdet.