7tilføjet af

Kan ikke finde den rigtige uddannelse

Hej
Jeg er så småt begyndt at tænke på, hvad jeg vil studere efter gymnasiet. Jeg er sprogligt begavet, og derfor går jeg også på en sproglig studieretning.
Jeg kunne godt tænke mig at uddanne mig til noget, som giver adgang til et job, som er spændende. Da jeg har et sprogligt talent, kunne det være dejligt, hvis der fandtes en uddannelse som involverede sprog, og som var spændende.
Mit indtryk er, at når man har uddannet sig til noget, som har med sprog, så er det primært kontorarbejde, man kommer til at beskæftige sig med. Det lyder i mine ører meget kedeligt!
Ellers er jeg interesseret i at blive sygeplejerske. Det eneste problem er, at jeg hader nåle!
Jeg håber på, at der er nogle venlige sjæle, der kan komme med forslag, hvis han/hun kender en uddannelse, der er spændende og sprogligt orienteret.
Tak! 🙂
tilføjet af

Guide?

Tour Guide må da være sjovt
tilføjet af

Noget spændende

Kære søgende,
verden er fuld af jobs hvor sproglig viden er uundværlig! Hvis du har dette talent, hvorfor dog ikke undersøge mulighederne for at studere i udlandet? I mange lande er universitetsuddannelser ikke så målrettede (og snævre) som i det danske system, hvilket betyder at man lettere kan få adgang til flere forskellige jobmuligheder når man har afsluttet sine studier. Hvilke sprog kender du? Specielt sprog som arabisk og kinesisk er efterspurgte i øjeblikket. Har du overvejet at studere sprog for måske at blive gymnasielærer?,
Er du teoretisk interesseret? Prøv at overveje uddannelser i linguistik.
I USA og Holland m.m., kan man følge et såkaldt 'liberalt' uddannelsesforløb på engelsk som giver dig muligheden for at prøve mange forskellige discipliner samtidig med at det giver dig en bachelor grad some er efterspurgt og på et meget højt niveau. Prøv at konsulterer websider for University Colleges i Holland. Efter hvad jeg ved er Holland det billigste sted, men hvis du virkelig er begavet skulle du måske overveje at ansøge om et scholarship i enten England eller USA. Men husk at for scholarships skal man ansøge i god tid. Husk at du kan tage din SU med dig.
Husk at din uddannelse slet ikke behøver at afgrænse dine interesser. Jeg kender mange der efter at have afsluttet deres uddannelse i én disciplin, bruger et år på at tage en Master i en anden disciplin. Resultatet er at de kan kombinere forskellige former for viden. Det er sådan nytænkning kan opstå og det er sådan man kan få foden indenfor de steder hvor man kan begynde virkelig at gøre en forskel for andre mennesker.
Held og lykke med dit valg.
tilføjet af

Det er ikke nemt :)

Da jeg var i din alder ville jeg være læge eller ingeniør eller landmand 😃
Tilfældigheder gjorde, at jeg kom til noget HELT andet.
Jeg var også sprogbegavet dengang, men da var fremmedsprog ikke nær så interessante som de er nu. Jeg flirtede lidt med korrespondent-uddannelsen. Den er nu blevet til en bachelor på 3 år, så der er faktisk en del substans i den:
http://www.cbs.dk/for_virksomheder/alumni/alumni_news/menu/alumni_news_2003/newsletter_2003_1_marts/marts_2003_nr_1/uddannelser_der_afspejler_tiden
At du afskriver kontorarbejde, tror jeg du skal putte lidt i baggrunden. Det er nemlig sådan, at hvis du finder noget, du er god tid, kan du også gøre det interessant ved at finde det rigtige job - det kræver blot en smule tålmodighed. Vi kan jo ikke allesammen hedde Nicklas Nendtner og synes, vi er verdens centrum lige fra starten, vel ?
For mange af os ligger der hårdt arbejde og en masse tålmodighed bag ved et godt og interessant job. Det gamle ord: "den der kommer sovende til succes, har ikke sovet" det passer stadig meget godt 😉
tilføjet af

Sprog

Hej
Jeg har samme interesse for sprog som dig.
Jeg læser International Virksomhedskommuniaktion i engelsk og tysk.
Jeg valgte netop denne uddannelse fordi den giver adgang til en række jobs og udlandsophold.
Jeg synes du skal læse
http://studieguide.aau.dk/Uddannelser/Uddannelse/engelsk-international-virksomhedskommunikation%286735%29
Hilsen mig
tilføjet af

Sygeplejerske

Jeg synes du skal blive sygeplejerske! Jeg kender mange som havde samme "nåleskræk" som dig da de startede på uddannelsen og som ikke troede de kunne klare det! Men man lærer det hurtigt - vi havde en helt dag i "demo-stue" hvor alle med nåleskræk fik lov at stikke med kanyler på appelsiner - senere på dukker - og til sidst på hinanden!! der var faktisk nogen som var i stand til at stikke sig selv med en kanyle (med saltvand selvfølgelig).
Der er uendeligt mange muligheder når du er færdig som sygeplejerske, så synes helt klart du skal vælge dét;) Jeg har aldrig fortrudt...
tilføjet af

Videregående uddannelse

Hej med dig🙂
Hvad med: Videregående uddannelse (at Copenhagen Hospitality College)
- BA in International Hospitality Management - it takes 1½ yr. >>>
- AP programme in Service Hospitality and Tourism Management - 2 yrs.
kontaktperson: Christine Nolsø
e-mail: cnh@hrs.dk
Mvh.
[l]Barn
tilføjet af

RE:

Læs to sprog på universitetet og undervis i den gymnasiale sektor? Der sidder man ikke "gemt væk" på et kontor.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.