Et overblik over Moseloven
Mange er af den opfattelse at Moseloven er et uhåndterligt og indviklet lovkompleks. Men det er den langtfra. Den består af mere end 600 love, og selv om det måske lyder af mange, kan det til sammenligning nævnes at ved slutningen af det 20. århundrede fyldte den lovsamling der indtil da var kommet fra USA's forbundsregering, mere end 150.000 sider i lovbøgerne. Og hvert andet år føjes der omkring 600 flere love til! Så i sammenligning med dette bjerg af menneskers love tager Moseloven sig ganske ubetydelig ud. Til trods herfor indeholder Guds lov bestemmelser for israelitterne på områder som vor tids love end ikke begynder at røre ved. Lad os tage et oveblik over nogle af dem.
LOVEN OPHØJEDE JEHOVAS SUVERÆNITET. Herved adskilte Moseloven sig fra alle andre lovsamlinger. Den mest betydningsfulde af dens love var: "Hør, Israel, Jehova vor Gud er én Jehova. Og du skal elske Jehova din Gud af hele dit hjerte og hele din sjæl og hele din virkekraft." Hvordan skulle israelitterne vise at de elskede Jehova? Det skulle de ved at tjene ham og underordne sig hans suveræne herredømme. (5 Mosebog 6:4-5; 11:13)
Israelitterne kunne vise at de anerkendte Jehova som den universelle hersker ved at underordne sig de myndighedspersoner der stod over dem. Forældre, høvdinger, dommere, præster og endelig kongen repræsenterede alle Guds myndighed. Jehova betragtede ethvert oprør mod dem som oprør mod ham. På den anden side ville de som havde myndighed, pådrage sig Jehovas vrede hvis de behandlede hans folk uretfærdigt eller med ringeagt. (2 Mosebog 20:12; 22:28; 5 Mosebog 1:16-17; 17:18-20 19:16-17) Begge parter havde således pligt til at anerkende Jehovas suverænitet.
LOVEN UNDERSTREGEDE JEHOVAS NORM FOR HELLIGHED. Det hebraiske ord for "hellig", "at hellige", "hellighed" og "helligdom" forekommer omkring 280 gange i Moseloven. Den hjalp Guds folk til at skelne mellem det der var rent, og det der var urent, og anførte omkring 70 forskellige ting og forhold som kunne gøre en israelit ceremonielt ren. Disse love gjaldt den personlige hygiejne, og de fødevarer man måtte spise, og endda fjernelse af affald. Det var til umådelig gavn for sundheden. Men de tjente også et højere formål - at bevare Jehovas gunst og velsignelse og holde folket adskilt fra de omboende folkeslags fordærvede hedenske skikke. Her er nogle eksempler:
Ifølge andre forskrifter i Moseloven medførte samleje og barnefødsel - også indenfor ægteskabet - en periode med urenhed. (3 Mosebog 12:2-4; 15:16-18) Det var ikke nogen nedvurdering af disse rene gaver fra Gud. (1 Mosebog 1:28; 2:18-25) Det var love som tjente til at understrege Jehovas hellighed og skulle forhindre at hans tilbedere blev urene. De folkeslag der boede rundt om Israel, blandede sex og frugtbarhedsritualer ind i deres afgudsdyrkelse. Til den kana'anæiske afgudsdyrkelse hørte både mandlig og kvindelig prostitution. Resultatet var et udbredt fordærv af den værste slags. I modsætning hertil holdt Moseloven tilbedelsen af Jehova helt adskilt fra seksuelle handlinger. Men der var også andre fordele.
Disse love havde til formål at lære israelitterne en vigtig sandhed. For hvordan videregives Adams synd fra generation til generation? Sker det ikke ved den kønslige forbindelse mellem mand og kvinde, og ved at de får børn? (Romerne 5:12) Det vil sige at Guds lov mindede det israelittiske folk om syndens stadige tilstedeværelse. Vi er alle født syndere. (Salme 51:5) Vi har behov for tilgivelse og for en løskøbelse for at kunne nærme os vor hellige Gud.
LOVEN UNDERSTREGEDE JEHOVAS FULDKOMNE RETFÆRDIGHED. Moseloven byggede på princippet om "lige for lige" ved strafudmålingen. Det hed for eksempel: "Sjæl for sjæl, øje for øje, tand for tand, hånd for hånd, fod for fod."
(5 Mosebog 19:21) Det ville i en retssal betyde at straffen skulle stå i forhold til forbrydelsen. Dette aspekt ved den guddommelige retfærdighed gjorde sig gældende i hele Moseloven og er indtil den dag i dag af betydning for forståelsen af Jesu Kristi genløsningsoffer. (1 Timoteus 2:5-6)
Moseloven indeholdt også forholdsregler som skulle forhindre at retten blev fordrejet. For eksempel skulle der mindst to vidner til for at fastholde en anklage. Straffen for mened, en falsk anklage, var hård. (5 Mosebog 19:15, 18-19) Bestikkelse og korruption var strengt forbudt. (2 Mosebog 23:8; 5 Mosebog 27:25) Også i forretningsanliggender måtte Guds folk overholde Jehovas ophøjede retfærdsnorm. (3 Mosebog 19:35-36;
5 Mosebog 23:19-20) Hele denne retfærdige og ophøjede lov var en stor velsignelse for Israel.
Hav en god dag. ----- Bibelen online -> http://www.watchtower.org/bible/index.htm
LOVEN OPHØJEDE JEHOVAS SUVERÆNITET. Herved adskilte Moseloven sig fra alle andre lovsamlinger. Den mest betydningsfulde af dens love var: "Hør, Israel, Jehova vor Gud er én Jehova. Og du skal elske Jehova din Gud af hele dit hjerte og hele din sjæl og hele din virkekraft." Hvordan skulle israelitterne vise at de elskede Jehova? Det skulle de ved at tjene ham og underordne sig hans suveræne herredømme. (5 Mosebog 6:4-5; 11:13)
Israelitterne kunne vise at de anerkendte Jehova som den universelle hersker ved at underordne sig de myndighedspersoner der stod over dem. Forældre, høvdinger, dommere, præster og endelig kongen repræsenterede alle Guds myndighed. Jehova betragtede ethvert oprør mod dem som oprør mod ham. På den anden side ville de som havde myndighed, pådrage sig Jehovas vrede hvis de behandlede hans folk uretfærdigt eller med ringeagt. (2 Mosebog 20:12; 22:28; 5 Mosebog 1:16-17; 17:18-20 19:16-17) Begge parter havde således pligt til at anerkende Jehovas suverænitet.
LOVEN UNDERSTREGEDE JEHOVAS NORM FOR HELLIGHED. Det hebraiske ord for "hellig", "at hellige", "hellighed" og "helligdom" forekommer omkring 280 gange i Moseloven. Den hjalp Guds folk til at skelne mellem det der var rent, og det der var urent, og anførte omkring 70 forskellige ting og forhold som kunne gøre en israelit ceremonielt ren. Disse love gjaldt den personlige hygiejne, og de fødevarer man måtte spise, og endda fjernelse af affald. Det var til umådelig gavn for sundheden. Men de tjente også et højere formål - at bevare Jehovas gunst og velsignelse og holde folket adskilt fra de omboende folkeslags fordærvede hedenske skikke. Her er nogle eksempler:
Ifølge andre forskrifter i Moseloven medførte samleje og barnefødsel - også indenfor ægteskabet - en periode med urenhed. (3 Mosebog 12:2-4; 15:16-18) Det var ikke nogen nedvurdering af disse rene gaver fra Gud. (1 Mosebog 1:28; 2:18-25) Det var love som tjente til at understrege Jehovas hellighed og skulle forhindre at hans tilbedere blev urene. De folkeslag der boede rundt om Israel, blandede sex og frugtbarhedsritualer ind i deres afgudsdyrkelse. Til den kana'anæiske afgudsdyrkelse hørte både mandlig og kvindelig prostitution. Resultatet var et udbredt fordærv af den værste slags. I modsætning hertil holdt Moseloven tilbedelsen af Jehova helt adskilt fra seksuelle handlinger. Men der var også andre fordele.
Disse love havde til formål at lære israelitterne en vigtig sandhed. For hvordan videregives Adams synd fra generation til generation? Sker det ikke ved den kønslige forbindelse mellem mand og kvinde, og ved at de får børn? (Romerne 5:12) Det vil sige at Guds lov mindede det israelittiske folk om syndens stadige tilstedeværelse. Vi er alle født syndere. (Salme 51:5) Vi har behov for tilgivelse og for en løskøbelse for at kunne nærme os vor hellige Gud.
LOVEN UNDERSTREGEDE JEHOVAS FULDKOMNE RETFÆRDIGHED. Moseloven byggede på princippet om "lige for lige" ved strafudmålingen. Det hed for eksempel: "Sjæl for sjæl, øje for øje, tand for tand, hånd for hånd, fod for fod."
(5 Mosebog 19:21) Det ville i en retssal betyde at straffen skulle stå i forhold til forbrydelsen. Dette aspekt ved den guddommelige retfærdighed gjorde sig gældende i hele Moseloven og er indtil den dag i dag af betydning for forståelsen af Jesu Kristi genløsningsoffer. (1 Timoteus 2:5-6)
Moseloven indeholdt også forholdsregler som skulle forhindre at retten blev fordrejet. For eksempel skulle der mindst to vidner til for at fastholde en anklage. Straffen for mened, en falsk anklage, var hård. (5 Mosebog 19:15, 18-19) Bestikkelse og korruption var strengt forbudt. (2 Mosebog 23:8; 5 Mosebog 27:25) Også i forretningsanliggender måtte Guds folk overholde Jehovas ophøjede retfærdsnorm. (3 Mosebog 19:35-36;
5 Mosebog 23:19-20) Hele denne retfærdige og ophøjede lov var en stor velsignelse for Israel.
Hav en god dag. ----- Bibelen online -> http://www.watchtower.org/bible/index.htm