har min veninde en spiseforstyrrelse??

Jeg har selv et ret mærkeligt forhold til mad, og mange mener jeg har en spiseforstyrrelse. Men det er ikke det denne tråd skal handle om.
Jeg har en veninde, som pludselig er begyndt at spise rigtigt lidt. Ja her på det sidste har jeg faktisk slet ikke set hende spise.
Vi går i klasse sammen og er rigtigt tit sammen efter skole også.
Det startede med at hun begyndte at spise frugt istedet for normal mad, når vi var på cafe bestilte hun altid salaten.
Efterhånden har det udviklet sig til at hun drikker vand til frokost, og atid siger hun ikke lige er sulten eller har lidt ondt i maven når vi er sammen.
Jeg har kommenteret det over for hende en gang, der blev hun ret irreteret og sagde at jeg da ihvertfald ikke skulle kommentere det, for jeg spiser jo heller ingen ting.
Nu tør jeg ikke kommentere det for hende igen, og jeg er bange for at hvis jeg inddrager en voksen på en eller anden måde, vil hun bare fotælle dem om mine problemer og det er jo slet ikke meningen.
Ved godt det er mega egoistisk af mig ikke at hjælpe hende fordi jeg ikke selv vil opdages. Men jeg ønsker virkelig ikke for hende at leve det liv jeg selv gør!

Men på det ubevidste ser det ud som om, I to er ved at finde en fællesnævner. Gør noget ved din egen spiseforstyrrelse, så repareres hendes også. Nu har du indset det, så ansvaret er DIT.

Jeg mener du skal søge professionel hjælp. Har du overvejet, hvor meget du nedbryder dit helbred ved ikke at tilføre kroppen den nødvendige føde. Du kan risikere, at der sker rigtig mange ting med din krop, som aldrig kan rettes op.
Du kan ikke selv klare det, men bør søge hjælp. Du vil vel gerne leve og have børn engang.

Den store forskel er at hun er pæn og tynd i forvejen og slet ikke har behov for at tabe sig. Mens jeg er stor og fed og sagtens kan tåle at tabe mig meget!
Det er ikke mig men hende der er problemet. Det er hende der bliver sygeligt tynd hvis hun taber sig mere, og mig der bare har godt af at smide de overflødige kilo

Det ser rent faktisk ud til at spiseforstyrrelser kan "smitte".
Min datter udviklede en spiseforstyrrelse, da hun fik en veninde, som helt tydeligt havde en, og som helt tydeligt havde den fra sin mor, som har det samme forkvaklede forhold til mad. Anorexi.
Det var helt tydeligt, at min datter begyndte at tage deres "mad er farlig" holdning til sig, og lagde flere og flere restriktioner på sig selv.
Det stoppede først efter, at en overlæge slog i bordet og sendte hende til diverse undersøgelser, for at undersøge om hendes organer havde taget skade.
Da gik det op for hende, at det faktisk var livsfarligt, det hun havde gang i. Og hun kunne også godt se, hvor hun havde lært det. Nemlig af veninden og hendes mor.
Så helt klart, hjælp din veninde (og dig selv!) ved at begynde at spise normalt. Vis hende, at det ikke er farligt at spise helt almindeligt.

Når du siger at du sagtens kan tåle at tabe dig meget, men at du stadig ved du har problemer er det et stærkt tegn på dårlige tanker(som kan føre til en alvorlig spiseforstyrrelse) Er selv gammel anorektiker, og selv da jeg vejede 32 kilo som 20 årig, syntes jeg at jeg var fed. kunne se deller alle vegne . Vil sige at når du nu er bekymret for din veninde, så er det bedste du kan gøre , er at søge hjælp til dit eget problem, ved en læge eller en du føler ville kunne tage dig seriøst og så nævne din veninde for ham/hende, og spørge til råds. Men vigtigst er du kan ikke passe på andre hvis du ikke passer på dig selv . Hvis man fortsætter bliver man en byrde for andre folk, og ender med at blive alene.