Har mistet lysten

Jeg har mistet lysten til at live. For nogle dage siden døde min mor af kræft... savner hende meget. Jeg er ene barn, så i hverdagen er jeg alene hjemme. Min far er sjældent hjemme, og har sjældent overskud til at tale med mig pga. hans krævende job. Jeg er droppet ud af Gymnasiet, da jeg ikke længere kan følge med. Derfor har jeg også mistet kontakten til mine venner. Har ingen fremtid, ikke rigtig nogen familie eller noget. Det eneste jeg har er min computer og de endeløse nætter... Hvis der ikke snart sker noget drastisk for mig er det ikke sikkert jeg gider længere...

en du kan tale med.Det var nok ikke et klogt træk og droppe ud.Kunne du ikke have nøjes med at drosle lidt ned en periode,Nu har du jo for megen tid til at gruble over tingene.selv om din far er stresset bliver i nødt til at tale om det.Fang ham i weekenden og fortal at den er gal.det er naturligt at du sørger over tabet af din mor, men tror du hun ville syntes det er godt at du har det sådan nu?
Jeg er sikker på at hun vil foretrække, at du netop for så meget ud af livet som muligt, da der jo ikke er nogen af os der ved hvor længe vi er her.
start med at tale med din far,og er det umulig find en du har tillid til.

Hej du, gør mig ondt med din mor, det må sgu gøre ondt konstant indeni. Det sidste du har brug for er at kravle ind i dig selv og isolere dig. Jeg kan forstå at du er ret ung så du har så meget til gode endnu. At tiden læger alle sår er der ingen tvivl om, men man kan nu selv gøre en forskel ved at gribe livet og mulighederne. Tving dig selv igang med et job eller videre på gymnasiet, et eller andet der giver dig kontakt med andre mennesker. Din far har mistet mistet din mor, lad ham ikke opleve at sønnen går ned med flaget

Mit liv fuckede også i starten af 1.g og jeg var MEGET tæt på at droppe ud, fordi jeg ik syntes jeg havde overskuddet til det! Så jeg kan godt følge dig. Måske har du brug for et skolestop for tiden? For det nytter heller ik at slæbe sig i skole, når man ikke har lyst! Men i mellemtiden bør du finde på noget at lave. En sport f.eks...Man får nogle fantastiske venner på et hold. Tag et skridt af gangen. Skolestop nu, for du har fået nok. Men som sagt bør du lave noget anyway...! Og til sommer kommer du bare op på hesten igen og gør gym. færdigt, eller begynder på noget HF (evt. enkelfag) hvis du stadig ik kan overskue det!

forstår dig udmærket godt, men at tage dit eget liv er ikke løsningen.
jeg synes at du skal sige til din far du har brug for en psykolog, der er ikke noget forkert i at gå til en psykolog hvis man er så langt nede som du er.
hvis du har en rigtig god ven, ville det være en god ide at snakke med hende eller ham om tingene, det bliver kun værre hvis du holder det i dig selv.
jeg har for nylig mistet min farmor, hun betød alt for mig og jeg var lige så langt nede som dig.
jeg tog op til min læge og fortalte hvordan jeg havde det, så han gav mig depressions medicin og jeg kom til psykolog, nu er det snart 3 mdr. siden.
jeg har det bedre med det, min sorg er stadig lige så stor som den var før jeg fik hjælp men kan se meget lysere på tingene nu.
har du brug for en snak kan du skrive til mig på min mail, vil godt snakke med dig hvis det kan hjælpe dig.
håber jeg hører fra dig.
husk: livet er ikke en dans på roser, vi får mange op og ned ture men livet går videre og vi må så gøre hvad vi kan for at få det bedste ud af det..
jeg føler med dig.

takker for alle jeres svar.
Jeg kan desværre ikke tale med min far i denne weekend, jeg er faktisk bare efter sammen med nogle penge. Jeg føler det næsten som om jeg ikke har nogle forældre. Jeg føler mig vildt ensom.
Jeg har prøvet at få psykolog hjælp, men den eneste jeg nærmest fik ud af det, var at det ikke var min skyld, og det vidste jeg sq da godt. Synes bare det blev værre at gå til ham.
Jeg vil også gerne videre med livet, men jeg ikke hvordan? Hvordan skulle jeg kunne spille en sport i gennem det her helvede? Hvordan skulle jeg forsætte skole når jeg overhovedet ikke har overskudet, eller lysten pga. det her til det? Det her er den eneste måde hvorpå jeg føler mig tryk ved at komme i kontakt med andre mennesker. Jeg ved godt at selvmord måske er en dum ting, men jeg ser det nu som forløsning...

...for at alle indlæg har været fri for dumme bemærkninger, for de vil her være fuldstændig uforskammede. Det gør også mig ondt hvad du har måttet igennem, og kan kun tilslutte mig det de forrige har sagt.
Tror dog at din far må give dig lidt mere af sin tid. Sørg for at få din sorg forarbejdet, for inden det er sket - er det svært at komme videre.
Alt alt godt til dig og dine pårørende.

UPS..læste først dit tillæg nu. Hvordan kan nogen forvente at du har sorteret dine tanker allerede? Og det med selvmordstanker er ikke nogen overraskelse for mig, da du ser ud til at være meget alene.
Men, du sidder i en trummerum hvor alt ser sort ud. Det må du ud af - nu!!!
Din oplevelse med psykologen er naturligvis beklagelig. Men dine negative tanker kører i kreds, og du MÅ ud i livet.

det er en god ide, men problemet er jeg har ingen ide til hvordan jeg skal komme videre. Desuden er det ikke fordi at lysten til at række ud efter livet er stort...

Først må jeg sige, at jeg virkelig føler med dig og jeg kan godt forstå din håbløshed. Det er en meget hård tid, du er midt i og en stor sorg, du oplever. I sidste ende er det jo kun dig, der beslutter hvad der skal ske nu, men jeg håber, du vil åbne øjnene for at selvmord ikke er den eneste mulighed, du har.
Min far begik selvmord, da jeg var 14 år gammel, så jeg ved, hvordan det er at miste en forælder...og tilmed ved jeg desværre også, hvor absolut forfærdeligt og utilgiveligt det er, at miste pga selvmord. Hvis du vælger selvmordet, vælger du IKKE kun for dig selv, du træffer også et valg på andres vegne, som du ikke har ret til at træffe. Du ved hvor pokkers ondt det gør at miste...forestil dig så at miste en person, som selv vælger døden frem for livet sammen med dig. Du mærker måske ikke, hvor meget din familie holder af dig, men tro mig - det vil smadre ALT for dem at miste dig også og dermed vil du have valgt, at deres liv også skal ødelægges for altid. Det må du ikke!
Prøv i stedet at gøre alt for at komme igennem sorgen på en god måde. Søg al den hjælp du kan få...og vær tålmodig - det tager lang tid, før det hjælper. Vi kommer ikke igennem vores liv uden sorg og nogle af os lærer det desværre lige tidligt nok, men hvis du lærer at takle denne situation nu, vil du være meget bedre rustet til at leve resten af dit liv med glæder og sorger. Vælger du derimod den "nemme" løsning, opgiver du bare og har intet lært. Det handler om at tage livet PÅ sig - ikke AF sig...

Gå ind på:
www.ungeogsorg.dk
Det er et godt sted at starte og du vil (desværre) se, hvor mange unge der har det præcist ligesom dig...
Held og lykke

resten af min familie består af min far, og min morfar og mormor. Begge mine bedste forældre har alzheimer, de kan sq ikke engang genkende. Taler aldrig mere med de venner jeg jo nu engang havde. Og nu er far nærmest ligeglad med mig(sådan føler jeg det som om) så hvorfor skulle han ændre det bare fordi jeg begår selvmord? Nej selvmord er selvfølgelig ikke den eneste løsning... men er ved at give ind... hvorfor fanden skulle jeg blive ved med at leve? Har intet mål, ingen at tale, nærmest ingen familie.
Har været rundt at læse på nettet men synes ikke det bliver bedre af det.
En uddrag fra Fade to black forklarer mine følelser:
No one but me can save myself, but it to late
Now I can't think, think why I should even try
Jeg ved ikke hvordan jeg skal få kontakt... hele mit liv er fucket op... hvorfor helvede skulle jeg blive ved?

Jamen, hvis du virkelig ikke VIL leve, er der jo ingen, der kan gøre noget eller råde dig til noget som helst. Du kan kun få det godt igen, hvis du selv vil - der kommer ingen og rækker dig en hånd, hvis ikke du selv starter med at række ud. Sådan er verden desværre skruet sammen.
De første mange år efter min fars død, ønskede jeg også at dø og det var først, da jeg langt senere selv bad om hjælp, at alt begyndte at lysne. I dag er jeg glad for at kunne opleve livet på godt og ondt. Jeg ved godt, at du er negativ overfor alting i øjeblikket, men du kunne måske prøve at komme med i en sorggruppe med andre unge i samme situation - det ville hjælpe på både din sorg, din isolation og din ensomhed. Desuden kunne du forsøge at råbe din far op, skriv eventuelt dine følelser ned til ham...du er jo god til at formulere, hvordan du har det. Hvis han fik det at vide, har jeg meget svært ved at tro, at han ikke ville hjælpe dig. Giv ham i det mindste chancen for det...det værste er at miste ved selvmord, når man ikke har haft chancen for at være der. Det tilgiver man aldrig sig selv.
Kom nu for fanden!!! Tag imod de tilbud om hjælp der findes, så du også langsomt kan komme til at tage imod livet igen...

kære du
Prøv at se på www. ungeogsorg, der kan du få hjælp.
Jeg ved du har det meget svært, har selv været det igennem.(Jeg er også ene barn.)
Kæmpe knus til dig, du behøves ikke at være allene.
Jeg syntes også det ville være en god ide, hvis du skrev et brev til din far, men husk på, at han også har det dårligt, og derfor har svært ved at hjælpe dig lige nu.
Kærlig Hilsen
Sanheden.

Kære du
Jeg vil meget gerne snakke med dig, hvis du har lyst,
du kan skrive til mig på Ovesen@dalbynet.dk.
Kæmpe knus fra mig.

jeg har skrevet et brev til min far, som er i england lige nu. Jeg fortæller ham at han skal tale med mig om det. I mellem tiden har jeg det svært... har læst på ungeogsorg og synes ikke det hjælper. Desuden ved jeg ikke ellers hvor jeg skal finde hjælp... især fordi jeg er alene i huset nu...

Jeg er enig i alt ovenstående, så det skal jo ikke gentages i det uendlige :-)
Jeg har altid set på mit liv som værende uretfærdigt i og med at jeg blev stillet på mange prøver hvor den nemmeste løsning ville have været at give op . . . men idag er jeg glad, det hele vendte pludsligt en dag fordi jeg mødte et meget specielt menneske, som lærte mig at tilgive og bruge erfaringerne som livsgrundlag det gør mig til en fighter, som jeg ved også er gemt i dig!!! Du skal give dine styrker lov til at udfolde sig og ikke lad dig hæmme af den lille djælve der sidder på skuderen og siger at der ikke er plads til dig i den her verden, det er der og der er mennesker du skal møde, der er ting du skal opleve...du skal have en familie selv en dag .. . snyd ikke dig selv for den glæde du skal opleve når de svære tider har givet dig styrke og viden til at overleve...jeg har ingen familie men har skabt min egen og jeg er kun 24 år så . . . det er ikke det jeg siger du skal gøre, men tænk på at en dag er du klar til det imellem tiden, så rejs væk hvis du kan . . . brug ikke tid på at tankerne holder dig fanget i mørket. Men ta et sted hen hvor solen skinner, skaf et job i en bar eller lignene og mød alle de nye mennesker der kan komme med nye ideer og fortælle deres erfaringer om livet der har sat dem på udfordringer der har gjort dem til hvad de er idag. Din mor ser på dig, måske er hun i dine drømme og prøver at sige noget du ikke ser, fordi der ikke er plads i hoved til at du kan se klart lige nu...lyt og tolk dine drømme, gå ture læse en god bog eller brug computeren til at tage enkeltfag, så er du hjemme og kan selv styre hvornår du vil læse, så har du også tid til alt det andet. Og du behøver kun at være i dk til eksamen. Så muligheder er der nok af ok? Ta fat i dem og rejs dig på alle måder op plej kroppen og lad dit hoved hvile for tanker der ikke fører nogen steder hen andet end at de ødelægger dig...DER ER ALTSÅ EN MENING MED AT DU ER HER... DET ÆNDRER DU IKKE VED AT FLYGTE, FOR DU BLIVER INDHENTET AF DE NEMME LØSNINGER PÅ LÆNGERE SIGT... læs for eksempel indlæg skrevet om en af mine prøver: Efterladt: Du skulle have oplevet din 26 års fødselsdag, bare for at få et andet perspektiv at se tingene fra, nemlig de efterladtes og ikke at glemme de mennesker som du skal møde i fremtiden. Dem der er her og lytter, tænk hvor godt et sted jorden må være at der findes mennesker som du ikke kender, der bruger deres overskud til at hjælpe dig, fantastisk sted DEN VERDEN VI LEVER I VI VÆRDSÆTTER DET BARE IKKE I MØRKE TIDER, MEN NÅR OVERSKUDET VENDER TILBAGE DELER VI UD AF MEDMENNESKLIGHED OG GODE ENERGIER . . . Ps jeg er ikke religøs, men tror på at der er en mening med alting selvom vi først senere får øjene op for hvad det er og har været. Knus herfra

Du må uden tvivl kunne få hjælp gennem kræftens bekæmpelse, så skynd dig at kontakte dem. Du kan også snakke med din læge om, hvad du kan gøre for at komme videre, eller du kan kontakte Livslinien. Der er faktisk mange muligheder, så du skal bare tage dig sammen til at tage den første kontakt og så vil der blive taget hånd om dig.
Flot at du har skrevet til din far...det viser jo, at du slet ikke har givet op endnu. Håber han vil forstå dig.

Min far har sendt et brev igen(email) og han lover at når han kommer tilbage vil vi arbejde på sagen, både det med mor og min sorg, men også vores problemer med at kommunikere! Min tanker om selvmord er ved at gå, og lysten til at leve er kommet igen. Vi vil tage kontakt til forskellige foreninger som kan hjælpe os.
Jeg har også besluttet at jeg vil til at starte på skolen igen før jeg kommer for langt bagud. Jeg har talt med inspektøren, og han siger hvis jeg kommer med nu, kan jeg komme på samme år! Dvs. at jeg kommer i kontakt med mine venner igen!! Jeg har også tænkt mig at komme lidt mere ud, og tale med andre og nye mennesker. Life goes on now!
Takker til alle som har skrevet... I har egentlig reddet mig fra en meget dum handling, og i har også reddet resterne af min familie. Tak!

Hvor godt at høre - og hvor sejt at du tog det første skridt mod at få det bedre. Godt gået! Det er super vigtigt, at du kommer igang med en masse ting igen - både i forhold til din sorg og i forhold til din normale hverdag med andre unge. Der vil komme mange dage, hvor alt er sort for dig, men så vil du forhåbentlig have nogen omkring dig, som kan hjælpe, så du undgår at komme derud, hvor du overvejer at smutte fra livet.
Held og lykke...

Godt gået - hvor sejt at du har taget det første skridt mod at få det bedre. Det er super vigtigt, at du kommer igang med en masse ting igen, både mht din sorg og med din hverdag med andre unge. Du skal have noget at stå op til om morgenen.
Der vil komme mange sorte dage fremover, men så har du forhåbentlig nogen omkring dig, du kan snakke med, så du undgår at komme derud, hvor du overvejer at smutte fra livet.
Rigtig meget held og lykke til dig...