Har brug for lidt råd.
Jeg er gået fra min kæreste for ca., 1 mdr., siden. Og vi har 2 børn sammen. Men nu kan jeg ikke rigtig finde ud af om det nu var det rigtige at gøre?
vi bor stadig sammen da jeg først har fået en lejlighed til næste mdr..
Vi har været sammen i 3½ år, og de første par år gik godt. Men da vi fik vores sidste barn for godt 1 år siden, gik det helt ned af bakke. Vi skændes stortset hverdag. Og sagde en masse ting til hinanden som var så respektløst. Og oveni det gik jeg også ned med en fødselsdepretion. Efter det gik det helt galt. Han begyndte at bestemme rigtig meget over mig, og blev rigtig ond. hvis jeg ikke gjorde hva der blev sagt så fik jeg at vide hvor hvilken dårlig mor jeg var, og jeg bare skulle tag mig sammen. Og nogen gange slog han også. Men jeg tænkte det nok skulle gå det hele.. Og han stoppede også helt med at slå. Men brugte meget børne imod mig. Og den eneste der tog sig mest af de børn var mig. selv dagplejen kunne se at hvis det er for mig, fik de børn ikke nok kærlighed, og omsorg. Deres far råber meget af dem hvis de ikke høre efter. Og det gør så ondt i mig.. Jeg mener ikke man skal råbe af børn, og slet ikke af nogen som kun er 1 og 2 år...
Men for at komme frem til det jeg vil have råd om.. skal han have en ny chance?
for efter vi er gået fra hinanden er han bare blevet den fyr jeg forelskede mig i for 3½ år siden.. Den gamle fyr, som altid var så god ved en...
tilføjet af flaks
Tja
Hvis du tror han ændre sig? Hvor stor er chancen for det?
Og tror du dine børn har godt af at far er ond ved dem igen?
Hvis du giver ham chancen nu så tror jeg bare nissen bliver de rog det er et spørgsmål om tid. Før i vil falde ind i de roller igen.
I skal have noget seriøs parterapi. For at få de ting rettet ud igen. Jeg tror næppe at han og du ændre jer så meget på kort tid.
I stedet for at give ham en chance, så bor i hver for sig og går til partearpi sammen. Så han ikke tror han sidder godt i sadlen og kan fortsætte hvor han slap. For han vil sikkert gøre det igen og du vil lade ham gøre det igen.
Jeg er sortseer når jeg læser om sådanne noget. FOr jeg ved godt hvordan det er at leve i en familie hvor forældrene er ligeglade med deres børns tarv. Netop som i to. Du fik godt nok med en fødselsdepresion og var derfor ikke der fuldt for dine børn. Hvilket var fuldt for ståeligt. Din kærste greb det an med at være nedladende over for dig. Var det depresionen der fik ham til at foragte dig og jeres børn så meget at han sked på børnenes tarv og krav om en tryg og sikker barndom?
Det her er tænkt og vurderet ud fra det du skriver og ikke som virkeligheden er for jer. For den vil jeg aldrig vide helt.
Men jeg håber det sætter nogen tanker i gang om at i har brug for hjælp.
tilføjet af Nice guy
volapyk og stavefejl, forkert sammensætning
selv dagplejen kunne se at hvis det er for mig, fik de børn ikke nok kærlighed, og omsorg.
det er ikke ualmindeligt at visse kvinder får en fødselsdepresion hvis de føder 2 børn lige efter hinanden.
jeg har læst om en herværende muslimsk kvinde der fik 8 børn på 6 år, hun blev så hidsig at hun satte et kondom på manden med saltsyre i.
dit indlæg viser at man lever lykkeligts som enlig, men nu har du været for tæt på gyllesprederen, og derfor har du fået en sur mand.
kvinder giver altid op før mænd gør det, medmindre at fyren har fundet en ny lammesteg, så måske hænger du på ham, også fremover, for ingen fyre i dag, vil forsørge og tage ansvaret for andre fyres afkom.
med en fødselsdepresion og en udtalelse fra dagplejen, kan du hæve 3 gange så meget i socialhjælp, samt gøre krav på en 5 værelses lejlighed med swinningpool og 2 biler i garagen.
tilføjet af sixtinineisalwaysfin
I'm very sorry
jeg mener naturligvis svimmingpool.
tilføjet af anonym
er du ude på
at gøre dine ganske små børn nervøse og utilpassede? Hvad er der galt med dig? Hvad bilder en stodder sig ind at råbe efter to små blebørn og slå deres mor? Kun du kan stoppe det og ingen anden! Skam dig,hvis du tager den idiot tilbage!
tilføjet af anonym
og hvad skulle
parterapi hjælpe mod en voldelig mand som råber efter to små børn,kan du sige mig det? Hvis han ingen som helst beskytter trang har over for sine egne børn,hvad er der så at hente hos ham? Hvorfor skal trådstarter investere i et psykopatforhold som kun venter på at få flere tæsk? Den skal du længere ud på landet med.Moderen har brug for hjælp,ikke manden ,han er totalt fortabt.Jeg håber trådstarter selv kan se hvor alvorligt det er.Jeg hader mænd som slår deres koner og råber efter sagesløse børn,jeg ser rødt!
tilføjet af flaks
Jeg siger ikke de skal fortsætte
Det jeg siger er at de skal have hjælp til at komme ud af det lort de er havnet i. Uanset hvad du og jeg måtte mene om manden og damen ´hvis vi kendte dem i virkeligheden. Så er de forældre til to børn. Som de skal samarbejde om.
Og når hun helt seriøst spørger om hun skal give ham en chance efter at have beskrevet det skrækscenarie som han og hun har udsat børnene for.
Så det mindste at de tager parterapi og helst inden de finder sammen.
Loven er udformet sådana t forældrene skal have del i deres børns fremtid uanset om det er til barnets bedste eller ej.
Så den den mand skal alligevel have samkvem med sine børn. Mit håb er at et eller andet sted samler han og hun noget op ved terapi. Som er godt for deres børn. Uanset om de finder sammen igen eller ej.
Kom lige ind i virkeligheden engang, ikk?
Så det kan godt være at du hader mænd der slår deres koner og råber efter deres børn.
Men virkeligheden er at de samme mænd stadig har krav på at se deres børn. Uanset hvad du og jeg måtte mene.
Er det så ikke bedere at de får hjælp end at sejle id eres egen sø?
tilføjet af Anonym50
Helt enig med dig Grith
Uanset hvad, så er det rablende at stå og skrige man hader mænd der slår og at de ikke skal have hjælp. Gu skal de have hjælp. Ikke for deres egen skyld men for deres afkoms. Det bliver et mareridt for den mor at aflevere de børn til faderen. Hun får ikke et roligt øjeblik, så i terapi skal han.
Hvis hun skal foregive at ville fortsætte med ham, HVIS han går med til terapien, og det er hvad der skal til, så fred med det. De kan formentlig komme under den kommunale ordning, men ellers er der Mødrehjælpen. De gør faktisk rigtig meget for voldelige mænds børn.
Jeg vil mene terapien er nødvendig uanset om hun bliver eller går. Måske endda vigtigst, hvis hun går.
tilføjet af flaks
Tak
Ja det hjælper ikke bare at flytte fra hinanden med den baggage for så at flytte sammen. Nissen vil flytte med hvis ikke de e ropmærksom på at få hjælp. Og det er ski mest for børnenes skyld. Hvis det "bare" var to voksne der sad i deres egen negative spiral. Så var deres eget problem.
Men børn beder ikke om at blive råbt af og at den anden forældre ikke er i stand til at beskytte deres børn.
De er dømt tabere i den sag hvis ikke deres forældre får hjælp. Og tager seriøst i mod den.
tilføjet af ProvinsBørge
Dybt forundret!
Kvinder skal IKKE acceptere mænd, der slår!
Punktum!
Jeg kan slet ikke fatte, at der er nogle blandt svarerne, der overvejer om det nu er et O.K. forhold???
Børn på 1 og 2 år, som ikke hører efter???
Det her er ren galimathias!
Hold fast i din lejlighed og find en sød og kærlig mand!
Jeg overvejede lidt, om du kunne holde fast i lejligheden og se, om forholdet kunne rettes op igen; men med det, du skriver, tror jeg ikke, du er stærk nok til at sige fra en anden gang.
Det er og bliver et skråplan, og du tager dine børn som gidsler ved at blive sammen med ham.
Og DE kan ikke vælge!
tilføjet af LouiseM
Ingen ny chance
Det synes jeg ikke han skal. Din kæreste har vist sider af sig selv som hverken du eller jeres børn skal acceptere at leve med. Det er muligt, han lige for tiden tager sig sammen - fordi han er bange for at miste dig - men du ved ikke hvor længe det holder.
Din beslutning har helt sikker ikke været nem at tage, og jeg synes du skal gennemføre flytningen. Hvis din kærestes søde sider bliver ved med at være de dominerende og han virkelig har ændret sig om 1 år eller 2 kan du jo overveje, om det skal være jer to igen.
Indtil da skal du bruge tiden til at få så megen tro på dig selv at du ikke en anden gang overvejer at tage en kæreste tilbage, der er voldelig, råber af sine børn og på ingen måde støtter sin kæreste i en svær tid.
tilføjet af alias dit navn
ikke overveje
efter min mening skal du ingen gang overveje at flytte sammen med ham igen. Det vil i sidste ende være dine børn som er taberne,hvis de skal leve med en fars som råber og i sidste ende bruger vold som kommunikationsmiddel.
tilføjet af anonym
jeg giver dig
fuldstændig ret.Stakkels børn,jeg fatter ikke at nogen kvinde kan være så svag,når det går ud over børnene....Han trænger til en røvfuld og hun trænger til et realitetstjek inden hun bliver tæsket igen....og nej,hun skal aldeles ikke tage en voldelig mand tilbage.Børnene kommer først!
tilføjet af Anonym
hej Grith
Ja han blev en anden da jeg fik depresionen. Efter han fik at vide nu skulle han til at lave mere hjemme. og ikke bare sidde foran tv og pc... og ikke lave noget.. Han syntes han lavede nok der hjemme.. selvom jeg lavede det meste..
tilføjet af Anonym
Jeg har ikke fået tæsk
Han har bare markeret sig... meget kraftigt.. Men ikke med disideret tæsk
tilføjet af Anonym
tak for rådne
Jeg vil helt sikkert nu blive fra ham. Og aldrig gå tilbage.. For hold da op mange af jer har jo ret... Jeg gik fra ham begrund af det ikke skulle gå ud over ungerne. Men havde faktisk slet ikke tænkt over hvordan han var over for mig.. eller hva man nu kalder det... Har kun ungerne i hovedet.. og vil dem virkelig kun det bedste... Nogen er det bare svært at se tingene ordenligt når man står i lortet. Men godt man så kan få gode råd ude fra :o) Mange tak for rådne alle sammen.. Nogen af jer har virkelig fået mine øjne op :o) Mange tak.. selvfølgelig er det rigtig at gå fra ham... Og vi skal da bare have et samarbejde op omkring børne og mere end det :o)
tilføjet af flaks
I min optik
Er det bare et my, fra at være vold.
Han truer dig med sin styrke og det er psykisk vold. Sikke dog et godt for-billed du er for dine børn. At godtage vold i hvilken form det nu kom.
Du skal tænke dig rigtig godt om. Og hvis jeg skal være helt ærligt, så har jeg foragt for forældre der ikke formår at give deres barn en tryg og sikker barndom. Det udspringer nemlig af en barndom med to forældre der kun så deres eget behov. Og det ser jeg i dig når du forsvare ham og vil give ham en chance efter det lort i har lavet der.
I har helt klart brug for hjælp.
For tror du at han nøjes med at "bare markere sig... meget kraftigt.. Men ikke med disideret tæsk", næste gang???
Det tror jeg ikke. Han er udemærket i stand til at klappe dig en. Og han vil sikkert gøre det. For så virkede det jo. Ikk?
Du skulle hellere tænke på om det er sundt for dine børn at vokse op med en far og mor der lever i et destruktivt forhold.
Og igen. Jeg er barn af sådan et forhold. SÅ det er ikke mig du får sukkersøde såkaldte velmente råd om at du bare skal hoppe i fælden med samlet ben.
Hvis i ikke havde børn så var jeg ret kold. For du er et voksent menneske og må forventes at tage vare på dig selv.
Men børn har ikke andre, end forædlrene og de er prisgivet forældrene.
Det er dem der betaler prisen når i to er ligeglade med dem.
Og hvis du tror de ikke tage skade. Så tro om igen.
Hvorfor tror du der er så mange forskruet børn og unge i dag?
Der skulle være kørekort til at få børn. Ikke af hensyn til forældrene men børnene.