Hebraisk alfabet og skrift
Alfabet og skrift. Det hebraiske alfabet bestod af 22 konsonanter, hvoraf nogle øjensynlig repræsenterede to lyde så der i alt blev tale om ca. 28 lyde. Vokallydene suppleredes af læseren på grundlag af sammenhængen — på samme måde som vi for eksempel læser forkortelser som „tlf.“ (telefon) og „stk.“ (styk). Man mener at den traditionelle udtale af den hebraiske bibeltekst blev holdt i live og videregivet af dem der havde specialiseret sig i at oplæse Loven, Profeterne og Salmerne til undervisning af folket. I anden halvdel af det første årtusind e.v.t. opfandt masoreterne et system af prikker og streger, kaldet vokalpunkter, som blev indføjet i konsonantteksten. Desuden tilføjedes visse accenttegn til angivelse af betoning, pause, forbindelse mellem ord og sætninger og som en slags noder til det musikalske foredrag af teksten.
De ældste hebraiske indskrifter man kender, er udført med en ældre hebraisk skrift der afviger betydeligt fra den hebraiske kvadratskrift som bruges i senere dokumenter, som for eksempel dem der stammer fra de første århundreder efter vor tidsregnings begyndelse. Kvadratskriften kaldes undertiden „den aramaiske“ eller „den assyriske“. Man mener at overgangen fra den gamle hebraiske skrift til kvadratskriften fandt sted under landflygtigheden i Babylon. Den tyske professor Ernst Würthwein siger imidlertid: „Sikkert er det at den gammelhebraiske skrift forblev i brug i lang tid ved siden af kvadratskriften. For eksempel bærer mønter fra tiden omkring Bar Kochbas oprør (132-135 e.Kr.) gammelhebraiske skrifttegn, og blandt de tekster man har fundet i hulerne ved Det Døde Hav, findes også nogle som er skrevet med den gammelhebraiske skrift.“ — Der Text des Alten Testaments, 1973-udgaven, s. 5.
Origenes, en kristen forfatter fra det 2. og 3. århundrede, oplyser at i de mere korrekte afskrifter af den græske oversættelse af De Hebraiske Skrifter var tetragrammet, Guds hellige navn, skrevet med gammelhebraiske bogstaver. Dette er blevet bekræftet ved fundet af nogle fragmentariske skindruller som dateres til det 1. århundrede e.v.t., og som indeholder de små profeter på græsk. I disse ruller er tetragrammet skrevet med de gammelhebraiske bogstaver. (Se NV, Tillæg 1C, s. 1558, pkt. 2-4. (se nedenfor *)) Brudstykker dateret til slutningen af det 5. og begyndelsen af det 6. århundrede af Aquilas græske oversættelse indeholder også Guds navn skrevet med gammelhebraiske bogstaver. — NV, Tillæg 1C, s. 1558, pkt. 7, 8. (Se nedenfor **)
Dr. Edward Horowitz siger: „Det var det gammelhebraiske alfabet grækerne lånte og videregav til det latinske, og det er det gammelhebraiske alfabet det græske mest ligner.“ — How the Hebrew Language Grew, s. 18.
_______________
*) 2. LXXVTS 10a gengiver Guds navn med tetragrammet skrevet med gammelhebraiske bogstaver ( ?? ) følgende steder: Jon 4:2; Mik 1:1, 3; 4:4, 5, 7; 5:4, 4; Hab 2:14, 16, 20; 3:9; Zef 1:3, 14; 2:10; Zak 1:3, 3, 4; 3:5, 6, 7. Denne læderrulle, som er fundet i en hule i Nachal Chever (Naḥal Ḥever) i Judæas Ørken, er dateret til slutningen af det 1. årh. e.v.t. Fragmenterne af denne skriftrulle blev offentliggjort i Supplements to Vetus Testamentum, årg. X, Leiden 1963, s. 170-178.
3. LXXIEJ 12 gengiver Guds navn med tetragrammet skrevet med gammelhebraiske bogstaver ( ?? ) i Jon 3:3. Denne strimmel pergament, som er fundet i en hule i Nachal Chever (Naḥal Ḥever) i Judæas Ørken, er dateret til slutningen af 1. årh. e.v.t. Fragmentet blev offentliggjort i Israel Exploration Journal, årg. 12, 1962, s. 203.
4. LXXVTS 10b gengiver Guds navn med tetragrammet skrevet med gammelhebraiske bogstaver ( ?? ) følgende steder: Zak 8:20; 9:1, 1, 4. Denne pergamentrulle, fundet i en hule i Nachal Chever (Naḥal Ḥever) i Judæas Ørken, er dateret til midten af 1. årh. e.v.t. Den blev offentliggjort i Supplements to Vetus Testamentum, årg. X, 1963, s. 178.
________________
**) 7. AqBurkitt gengiver Guds navn med tetragrammet skrevet med gammelhebraiske bogstaver ( ?? ) følgende steder: 1Kg 20:13, 13, 14; 2Kg 23:12, 16, 21, 23, 25, 26, 27. Disse tekstfragmenter af Aquilas græske oversættelse blev offentliggjort af F. Crawford Burkitt i Fragments of the Books of Kings According to the Translation of Aquila, Cambridge 1898 (1897), s. 3-8. Det er en samling af palimpsestfragmenter af Kongebøgerne som blev fundet i en synagogegeniza i Kairo. De er dateret til slutningen af 5. årh. eller begyndelsen af 6. årh. e.v.t.
8. AqTaylor gengiver Guds navn med tetragrammet skrevet med gammelhebraiske bogstaver ( ?? ) følgende steder: Sl 91:2, 9; 92:1, 4, 5, 8, 9; 96:7, 7, 8, 9, 10, 13; 97:1, 5, 9, 10, 12; 102:15, 16, 19, 21; 103:1, 2, 6, 8. Disse tekstfragmenter af Aquilas græske oversættelse blev offentliggjort af C. Taylor i Hebrew-Greek Cairo Genizah Palimpsests, Cambridge 1900, s. 54-65. De er dateret til efter midten af 5. årh. e.v.t., men ikke senere end begyndelsen af 6. årh. e.v.t.
Desværre kan de oldhebraiske bogstaver ikke gengives på SOL. De optræder i teksten som (??). Brudstykkerne viser at Guds navn også fandtes i den græske bibeloversættelse som de kristne anvendte i det første århundrede.
De ældste hebraiske indskrifter man kender, er udført med en ældre hebraisk skrift der afviger betydeligt fra den hebraiske kvadratskrift som bruges i senere dokumenter, som for eksempel dem der stammer fra de første århundreder efter vor tidsregnings begyndelse. Kvadratskriften kaldes undertiden „den aramaiske“ eller „den assyriske“. Man mener at overgangen fra den gamle hebraiske skrift til kvadratskriften fandt sted under landflygtigheden i Babylon. Den tyske professor Ernst Würthwein siger imidlertid: „Sikkert er det at den gammelhebraiske skrift forblev i brug i lang tid ved siden af kvadratskriften. For eksempel bærer mønter fra tiden omkring Bar Kochbas oprør (132-135 e.Kr.) gammelhebraiske skrifttegn, og blandt de tekster man har fundet i hulerne ved Det Døde Hav, findes også nogle som er skrevet med den gammelhebraiske skrift.“ — Der Text des Alten Testaments, 1973-udgaven, s. 5.
Origenes, en kristen forfatter fra det 2. og 3. århundrede, oplyser at i de mere korrekte afskrifter af den græske oversættelse af De Hebraiske Skrifter var tetragrammet, Guds hellige navn, skrevet med gammelhebraiske bogstaver. Dette er blevet bekræftet ved fundet af nogle fragmentariske skindruller som dateres til det 1. århundrede e.v.t., og som indeholder de små profeter på græsk. I disse ruller er tetragrammet skrevet med de gammelhebraiske bogstaver. (Se NV, Tillæg 1C, s. 1558, pkt. 2-4. (se nedenfor *)) Brudstykker dateret til slutningen af det 5. og begyndelsen af det 6. århundrede af Aquilas græske oversættelse indeholder også Guds navn skrevet med gammelhebraiske bogstaver. — NV, Tillæg 1C, s. 1558, pkt. 7, 8. (Se nedenfor **)
Dr. Edward Horowitz siger: „Det var det gammelhebraiske alfabet grækerne lånte og videregav til det latinske, og det er det gammelhebraiske alfabet det græske mest ligner.“ — How the Hebrew Language Grew, s. 18.
_______________
*) 2. LXXVTS 10a gengiver Guds navn med tetragrammet skrevet med gammelhebraiske bogstaver ( ?? ) følgende steder: Jon 4:2; Mik 1:1, 3; 4:4, 5, 7; 5:4, 4; Hab 2:14, 16, 20; 3:9; Zef 1:3, 14; 2:10; Zak 1:3, 3, 4; 3:5, 6, 7. Denne læderrulle, som er fundet i en hule i Nachal Chever (Naḥal Ḥever) i Judæas Ørken, er dateret til slutningen af det 1. årh. e.v.t. Fragmenterne af denne skriftrulle blev offentliggjort i Supplements to Vetus Testamentum, årg. X, Leiden 1963, s. 170-178.
3. LXXIEJ 12 gengiver Guds navn med tetragrammet skrevet med gammelhebraiske bogstaver ( ?? ) i Jon 3:3. Denne strimmel pergament, som er fundet i en hule i Nachal Chever (Naḥal Ḥever) i Judæas Ørken, er dateret til slutningen af 1. årh. e.v.t. Fragmentet blev offentliggjort i Israel Exploration Journal, årg. 12, 1962, s. 203.
4. LXXVTS 10b gengiver Guds navn med tetragrammet skrevet med gammelhebraiske bogstaver ( ?? ) følgende steder: Zak 8:20; 9:1, 1, 4. Denne pergamentrulle, fundet i en hule i Nachal Chever (Naḥal Ḥever) i Judæas Ørken, er dateret til midten af 1. årh. e.v.t. Den blev offentliggjort i Supplements to Vetus Testamentum, årg. X, 1963, s. 178.
________________
**) 7. AqBurkitt gengiver Guds navn med tetragrammet skrevet med gammelhebraiske bogstaver ( ?? ) følgende steder: 1Kg 20:13, 13, 14; 2Kg 23:12, 16, 21, 23, 25, 26, 27. Disse tekstfragmenter af Aquilas græske oversættelse blev offentliggjort af F. Crawford Burkitt i Fragments of the Books of Kings According to the Translation of Aquila, Cambridge 1898 (1897), s. 3-8. Det er en samling af palimpsestfragmenter af Kongebøgerne som blev fundet i en synagogegeniza i Kairo. De er dateret til slutningen af 5. årh. eller begyndelsen af 6. årh. e.v.t.
8. AqTaylor gengiver Guds navn med tetragrammet skrevet med gammelhebraiske bogstaver ( ?? ) følgende steder: Sl 91:2, 9; 92:1, 4, 5, 8, 9; 96:7, 7, 8, 9, 10, 13; 97:1, 5, 9, 10, 12; 102:15, 16, 19, 21; 103:1, 2, 6, 8. Disse tekstfragmenter af Aquilas græske oversættelse blev offentliggjort af C. Taylor i Hebrew-Greek Cairo Genizah Palimpsests, Cambridge 1900, s. 54-65. De er dateret til efter midten af 5. årh. e.v.t., men ikke senere end begyndelsen af 6. årh. e.v.t.
Desværre kan de oldhebraiske bogstaver ikke gengives på SOL. De optræder i teksten som (??). Brudstykkerne viser at Guds navn også fandtes i den græske bibeloversættelse som de kristne anvendte i det første århundrede.