Hjemmeboende ung.

Et lille suk.
Er alene med datter på 18 år, hvad er rigmeligt at de unge betaler hjemme, når de arbejder og modtager su.?
Måske der er andre der har sine tvivl.
Mor til 18 årig pige

hvad koster en ungdomsbolig
hvad koster maden hun spiser
hvad koster vask
tæl det sammen og træk 1/3 fra så har du hvad der er yderst rimeligt

Hejsa.
Eftersom du er alene med hende, så for hun da vidst nok højere su end hvis hun boede med begge forældre? Nu ved jeg ikke hvor meget hun for, men kender nogen der for omkring 2500 i Su, hvis det er derop af synes jeg sagtens du kan forlange at hun betaler 1000 kr eller deromkring for at bo hjemme. Vi unge er jo dyre i drift, både med vand, varme og strøm. Desuden er det jo virkelig billigt i forhold til hvis hun boede alene.

Jeg har boet hjemme de sidste 3 aar mens jeg gik i gymnasiet, og jeg flytter hjem igen for en kortere periode, naar jeg kommer hjem fra USA til sommer.
Mine foraeldre bor sammen, og det giver en forholdsvis lav SU (1300 kr), og samtidig havde jeg en del fritidsinteresser, der kraevede jeg blev koert/koerte selv til alt hvad jeg lavede. Naar jeg selv koerte fyldte jeg tanken op hvis der var lavvande i den, hvilket var stort set altid, og saa betalte jeg 500 kr ind paa en konto hver maaned, som min mor kunne tage fra hvis det en maaned var svaert at faa budgettet til haenge sammen, ellers ville kontoen vaere en opsparing for mig.
Naar jeg kommer hvem vil jeg have ca. 7500 kr paa den konto (en smule hovedregning og du vil se der mangler noget, det er brugt til at tage til USA for).
Jeg synes det er en mere end fair 'husleje' jeg har betalt (jeg synes naesten det er for lidt), men det var min mors forslag, saa hun fik det paa den maade, da det er dumt at diskutere med hende.

Det er selvfølgelig op til din økonomi og den unges studier. Hvis du mener det vil hjælpe på den unges forståelse for penge, kunne du jo spare 1000 kr. op pr måned og så give dem når hun flytter i egen lejelighed.. Fedterøv

hej det kommer selvfølgelig an på så meget, har du brug for hun betaler noget eller er det for at hun skal lærer at intet er gratis?
i mit tilfælde betalte jeg 500 kr i måneden da jeg boede hjemme - for at jeg skulle lærer at der var udgifter, derudover skulle jeg sætte 500 kr ind på en bolig opsparing til mig selv. altså 1000 kr i måneden, men halvdelen gik til mig selv.
boligopsparingen har jeg stor glæde af i dag hvor jeg bor selv. det var et forslag.
mh Jacob

Alt efter hvor høj indkomst din datter har, synes jeg 1000-1500 kr er rimeligt. Det er et beløb hun sikkert godt kan 'undvære' hver måned, men det bedste er, at hun lærer/vænner sig til, at der er faste udgifter der skal betales.
Jeg skulle selv betale 1000-1500kr hjemme, da jeg arbejdede. Jeg havde ikke andre særlige faste udgifter, så jeg er glad for jeg lærte at have en fast udgift.
En del af den faste udgift kom også til at fungere som en slags opsparing, så jeg fik et mindre tilskud da jeg flyttede hjemmefra, til alle de ting, man nu engang behøver i sit nye hjem. Meget kærkomment, skulle jeg hilse at sige ;)
Held & lykke
Kh

Det er der jeg hører til.
Som sagt er jeg 18, får SU (Mine forældre er ikke skilt, jeg er den mindste) og jeg har tre jobs, samt at jeg går på Gymnasiet.
I løbet af et år har jeg betalt mit kørekort og min pc. Samlet er det ca. 30.000 kr.
Jeg er typen som selv vil tjene til det jeg skal bruge eller købe.
Hvis jeg forslog mine forældre, at jeg skulle betale for at bo hjemme, vil min mor kigge mig i øjnene og spørge, hvorfor jeg overhovedet bor hjemme.
Jeg er deres datter, og selv om de ikke tjener meget, vil de tage det som en fornærmelse, hvis jeg ville betale for at bo hjemme.

Vel omtrent det du mangler i børnepengene..

Jeg betalte ikke husleje, vand, strøm eller varme. Men:
.Jeg betalte for mine telefonopkald (I dag klarer en mobil det).
.Jeg havde mit eget køleskab og køkkenudstyr, som jeg afdragede på hver måned og tog med mig, da jeg flyttede.
.mad og kaffe var mit eget ansvar. Hvis jeg spiste med familien skulle jeg på forhånd "melde mig til", og så betalte jeg 20 kroner pr. måltid kontant.
.sæbe, shampoo, tandpasta osv. var mit eget ansvar.
.vaskepulver og tøjvask stod jeg selv for, og jeg havde mit eget sengetøj og egne håndklæder, men jeg betalte ikke for at vaske.
Det var fint for mig. Og jeg lærte meget om at klare mig selv under trygge forhold. En lignende løsning vil jeg anbefale jer at snakke om derhjemme.

og var studerende betalte jeg 1000 kr, og det dækkede alt.. dog ikke telefon.
Var stadigt billigt for mig at bo hjemme i forhold til at skulle leje et værelse og betale div. udgifter ved siden af.
Held og lykke

har JEG vedtaget at 1000 kr/md er prisen for kost,logi, el, vand, varme, adgang til badeværelse, køkken osv, osv.. Han brokker sig godt nok, men når han så kikker rundt og ser hvad et lejet værelse på 10 kvm koster og det går op for ham at så skal han lægge disse ting oveni, plus forsikringer osv, så tier han.....indtil næste gang han får en rap-tus :-)
knus fra en absolut ligestillet/sindet

betalte 1.500 kr for at bo hjemme, men det var også fordi jeg tjente en del penge og fik den højeste sats S.U. Kan ungen ikke lide det, må hun/han jo bare flytte. Så skal de nok komme på andre tanker...

Jeg synes, da at det er naturligt at den unge skal betale lidt for at bo hjemme, hvis den unge har en indtægt. Det er da overhovedet ikke rimeligt at f.eks. min store søn skal kunne bruge 1000-2000 kr. på fornøjelser om måneden, hvis jeg samtidig skal spinke og spare for at kunne købe nok mad til ham.
Jeg vil helst ikke kaldes fedterøv, men det er altså ikke alle, som bare kan give sine børn i hoved og røv. For det første, så mister jeg en del i boligsikring, når mine børn har/får en indtægt, og det skal da erstattes på anden vis.
Og så mener jeg altså også at den unge har godt af at lære, at ting koster noget. Det er ikke bare et gratis hotel han/hun bor på, med gratis kost og logi og diverse frynsegoder. Når han flytter hjemmefra, skulle han da gerne kunne finde ud af at administrere sine penge, så det kan slå til til både husleje, mad og andre fornødenheder. Det skader ikke at øve sig i at tænke sig om mht. økonomien og evt. lære at spare op før man køber store ting. Hvorfor skulle mit unge hjemmeboende barn have råd til at købe 1 par bukser til 1000,- hvis jeg ikke selv har råd til nogetsomhelst nyt tøj nogensinde (bare som eksempel)??
Hvis man har så god en økonomi i familien, at forældrene ikke har egentlig brug for pengene, så er det jo en god ide at sætte beløbet ind på en opsparingskonto, som den unge senere så kan få gavn af.
Men ingen har jo gavn af at vænne sig til et uforholdsmæssigt stort forbrug i en ung alder.

Tak for de svar der givet, nu er det bare at få hende til at forstå.
Jeg syntes bestemt ikke jeg er en fedterøv, det handler måske om retfærdighed og overlevelse.
Var det som gamle dage, hvad det heldigvis ikke er, rejste de unge hjemmefra efter konfirmationen.