Men tanker om sit kæreste livslys...

Hun er en hund og hun er mit livs lys. Nok som et barn, selvom man ikke på nogen måder kan sammenligne!
Men hvad med hendes skæbne når jeg en dag syntes det er nok med denne verden og vil væk! Skal jeg få en dyrlæge til hjælp og få lavet et smykke som jeg kan tag med i graven. Skal jeg vælge en udvej, hvor vi begge går bordt på samme tid. Eller skal hun have et nyt hjem? Men kan jeg være sikker på at dette nye hjem er godt-nok?! At de vil elske hende så højt som mig og putte med hende som jeg elsker at gøre. Tanken er uudholdelig. Lige så svær og idiotiskt som tanken om at jeg vil væk fra denne verden. Men orker ikke mere. Nu er det kun min hund der stopper mig. Før var det venner og familie, men de vil klare sig uden mig. Hvorfor skal man leve for andres skyld og ikke for ens egen!?...
Jeg må finde et svar til min elskede vov. Mit svar er ankommet....

Du bliver nødt til at være mere konkret. Vil du skaffe dig af med en hund du har haft i mange år eller hvad?....
Hvis du ikke magter den mere, ja så er det nok bedst at finde en anden familie til den, hvis du altså ikke kan have den. Hvis den fx er 12 år og har en forventet levetid på 12-14 år, så kan du måske nok lige klare at have den lidt endnu, fremfor at skulle begynde at omplacere den.
Men hvis du SKAL af med den, så har jeg en service hvor du bare siger hvor den skal hentes, så finder jeg et nyt hjem til den, eller omnødvendigt adopterer den, og i helt slem så får den aflivet. Men det er i yderste konsekvens.
Jeg har forløbigt omplaceret 17 hunde som jeg bare forærede væk, og de er alle sammen glade for deres nye hjem. Det samme gælder i øvrigt for katte ;)

Det er ikke hende den er gal med. Hun er kun 3 og har haft hende siden hun var ½. Men med de selvmordstanker jeg har så køre det på højtryk, hvad jeg skal gøre. Hvis hun skulle ha et andet hjem ville jeg selv stå for det så det blev et ordenligt sted til en familie der passede til hende. Men det kan jeg heller ik få mig selv til. Er i vildrede. Jeg vil væk fra denne jord, men kan jo ikke spørge hende hvad hun helst vil....

hvorfor vil du væk fra denne jord

er du der

Jeg har kæmpet med psyken i mange-mange år og prøvet mange former for hjælp uden held. Oven i har jeg konstant smerter pga. Ledgigt som kun bliver værre. Jeg har levet i mange år for min familie og venner. Men nu er jeg ved at få nok. Har ingen drømme tilbage og er ligeglad med livet generelt. Det er svært at forklare til folk der ik har oplevet det. Og får tit udtalelsen "tag dig dog sammen!"... Giver det mening?

Men var bare ret nede. Og ville i seng så hurtig som muligt, derfra tog jeg den fra mobilen...

Hej c-pigen 🙂
Det lyder ikke som om du har det godt. Det gør mig ondt, at du går med de tanker. Det er jo utrolig flot, at du tænker på din hund hvis du går bort, men det ville være bedre, om du blev her sammen med din hund.
Hvor er det synd at du har gigtsmerter oven i en depression.
Du kan alle dage ringe ANONYMT til livslinjen mellem 11-23 på:
70 201 201
De modtager opkald fra mennesker der går med selvmordstanker, så for dem er du ikke en fremmed i den forstand.
Der er ALTID håb. Nogle gange skal man ændre i medicinen, andre gange skal man skifte psykolog osv. Du må ikke give op. På samme måde som du anser din hunds liv for værdifuldt, ja på samme måde er dit liv også værdifuldt.
Håber det bedste, og giv endelig lyd fra dig. Måske er der noget du ønsker at tale om.
Depnet er også en god side. Der er en chat for mennesker med depression.
MVH
Megaprofilos

Ja det giver i høj grad mening. Og jeg vil også anbefale livslinien, hvis du ringer om formiddagen så er der ofte ingen ventetid, hunden for først et problem hvis du ikke er her mere.
Uanset hvad så er selvmord ikke en løsning, det er kun en flugt fra dine sygdomme, og der er med garanti en masse som bliver kede af de hvis du gør sådan.
Hvis jeg skulle tage mig af din hund, så kan du tro den ville komme til en rar familie, jeg giver aldrig hunde til familier som jeg har indtryk af ikke kan passe en hund eksemplarisk, og det gælder alt fra om de har børn, og i sø fald hvilken alder (en familie med tvilliger på 2 år skal nok ikke have en Rottweiler, men en mini-Collie kan være fin nok ;)
Osv osv.
Men du SKAL ringe til livslinien inden du gør noget som helst. Som sagt kan du ringe anonymt, og det er GRATIS. 70 201 201

Du bliver nødt til at være mere konkret. Vil du skaffe dig af med en hund du har haft i mange år eller hvad?....
Hvis du ikke magter den mere, ja så er det nok bedst at finde en anden familie til den, hvis du altså ikke kan have den. Hvis den fx er 12 år og har en forventet levetid på 12-14 år, så kan du måske nok lige klare at have den lidt endnu, fremfor at skulle begynde at omplacere den.
Men hvis du SKAL af med den, så har jeg en service hvor du bare siger hvor den skal hentes, så finder jeg et nyt hjem til den, eller omnødvendigt adopterer den, og i helt slem så får den aflivet. Men det er i yderste konsekvens.
Jeg har forløbigt omplaceret 17 hunde som jeg bare forærede væk, og de er alle sammen glade for deres nye hjem. Det samme gælder i øvrigt for katte ;)

Du skriver du foreløbig har omplaceret 17 hunde, som du bare gav bort, og så er det jeg spørger hvordan du var kommet i besiddelse af 17 forskellige hunde, og hvad årsagerne til omplaceringerne var, da der vel ikke var tale om 17 forskellige fejlkøb. [???]

Jamen det må du da gerne spørge om og her er svaret:
Det har typisk været venner eller bekendte som af en eller anden grund ikke har kunnet have hund mere.
Fx et ægtepar som havde købt sig en labrador og fik børn og ikke følte sig trygge ved at så stor en hund var i nærheden af så lille et barn. Så de ville aflive hunden.
Jeg sagde så nej, spar i pengene til dyrlægen så skal jeg nok skaffe jer af med den, og jeg kan hente den LIGE NU. Og det gjorde jeg så.
Den boede hos mig i 3 dage, så havde jeg fundet en ny glimrende familie til den, og de fik den helt gratis, og er glade for den. hunden blev ikke aflivet, og både de oprindelige ejere, mig og de nye ejere er glade.
Jeg gør det også med katte.
Jeg kan ikke tage dem ind selv, men jeg kigger fx på DBA.dk hvor folk vil forære killinger væk. Det er typisk dem som ikke gider betale for neutralisering og kan finde på af aflive dem ved at sætte dem af på en øde vej eller drukne dem.
De katte redder jeg, og jeg finder altid en glad ejer.
Jeg har fx 12 Katte i St Merløse selvom jeg ikke bor der😉Men det kender jeg en katte-glad kvinder som gerne tager flere ind ;)
Og nej jeg tager ikke en krone for det, jeg redder dyrene.
Jeg "tager kun" måske 1-200 kr svarende til benzinudgiften. Det er ikke noget jeg laver penge på.

Jamen det må du da gerne spørge om og her er svaret:
Det har typisk været venner eller bekendte som af en eller anden grund ikke har kunnet have hund mere.
Fx et ægtepar som havde købt sig en labrador og fik børn og ikke følte sig trygge ved at så stor en hund var i nærheden af så lille et barn. Så de ville aflive hunden.
Jeg sagde så nej, spar i pengene til dyrlægen så skal jeg nok skaffe jer af med den, og jeg kan hente den LIGE NU. Og det gjorde jeg så.
Den boede hos mig i 3 dage, så havde jeg fundet en ny glimrende familie til den, og de fik den helt gratis, og er glade for den. hunden blev ikke aflivet, og både de oprindelige ejere, mig og de nye ejere er glade.
Jeg gør det også med katte.
Jeg kan ikke tage dem ind selv, men jeg kigger fx på DBA.dk hvor folk vil forære killinger væk. Det er typisk dem som ikke gider betale for neutralisering og kan finde på af aflive dem ved at sætte dem af på en øde vej eller drukne dem.
De katte redder jeg, og jeg finder altid en glad ejer.
Jeg har fx 12 Katte i St Merløse selvom jeg ikke bor der😉Men det kender jeg en katte-glad kvinder som gerne tager flere ind ;)
Og nej jeg tager ikke en krone for det, jeg redder dyrene.
Jeg "tager kun" måske 1-200 kr svarende til benzinudgiften. Det er ikke noget jeg laver penge på.

Ok, så forstår jeg bedre den med de 17 hunde.

Cool.
Jeg er glad for at du forstår sammenhængen.
Du kunne faktisk gøre det samme hvis du gad?
Du behøver ikke være i WSPA eller noget. Du kan blot slå på på dba.dk og der finde mennekser som enten vil forære deres katte væk, eller aflive deres hunde, og tilbyde at aftage dem, og finde nye hjem til dem.
Det eneste du skal være opmærksom på er... at hvis fx et par er ikke-glade for deres hund og de ønsker den aflivet pga et barn, så tager du pengene og siger du afliver den, men så skal du sørge for at det nye hjem ikke er i nærheden af det oprindelige så de kan mødes tilfældigt på gaden osv....
Ved godt det lyder barsk. Men du må ALDRIG lade en ejer møde en hund som han/hun tror er aflivet. Så har du i al fald en ven mindre ;)

Jeg har prøvet psykiatere, psykologer, hypnose og hver gang har de sagt at de ikke kan hjælpe mere, eller de ikke viste hvad de så skulle. Har prøvet så meget medicin at det nok kan stå på 2 A4 ark. Så nej, intet håb i den retning. Så nu passer jeg mig selv og er afhængig af Alprox, som jeg egentlig kun skal tag når jeg føler at jeg vil skade mig-selv. Men skader mig alligevel, så det er lige fedt.
Tænker på at blive indlagt, men de kan heller ik gøre noget (har jeg prøvet før), andet end at gi mig en masse medicin som jeg bliver zombie af...
Jeg ved der er masser der vil blive kede, men ved osse at det ikke vil komme bag på nogen af dem.
At snakke med livslinjen ved jeg ikke hvad skulle hjælpe. Andet end hvis de kunne give mig et svar på hvad jeg skal gøre med min hund. Har snakket med så mange, og det hjælper jo ik en dyt...
Men takker da alligevel for tippet!

Alprox(alprezolam) er DET mest potente benzodiazepin på markedet. Det betyder at risikoen for udvikling af tollerence forøges væsentligt. Fatter ikke, hvorfor din psykiater ikke ordinerer et benzodizepin med en længere halveringstid. Alprezolams halveringstid er ca 6 timer. Derefter banker du direkte ned i et sort hul. Spørg efter diazepam i stedet.
Det kan godt være, at dine kære ved at du er selvmodstruet, men det vil med garanti stadig gøre dem ondt, hvis du pludselig er borte.
Tænk på hvad du går glip af. Lige nu ser alt sort ud, men du ved aldrig hvordan det ser ud om 5 år. Der vil du måske være lykkelig for at du stadig er i live.
Jeg er ked af at høre, at dine psykiatere/psykologer har opgivet dig. Men husk at der altid findes andre.
Uha ja, jeg har hørt mange skrækhistorier om SSRI(lykkepiller), jeg vil derfor bede dig overveje at prøve mirtazapin i samråd med din læge.
Ja, det kunne godt lyde som en god ide, at henvende sig på skadestuen. Fortæl om dine selvmordstanker, så du komme på det rette afsnit, og ikke blot bliver bedøvet.
Du må ikke give op, somme tider skal man afprøve en pokkers masse præperater, før man finder lige det, der passer til personen.
Det kan være at en eller flere af de psykiatere og psykologer du har mødt, ikke mener de kan gøre mere. Men der er altid andre. Det kan være svært at finde en psykolog man "svinger" sammen med, derfor skal man somme tider prøve flere.
MVH
Megaprofilos

Alproxen var egentlig kun til når jeg fik selvskadende tanker. Men da de osse er meget vanedanne blev det noget jeg tar hver dag. Før røg jeg Hash, for at tag den trang.
Da jeg har været så mange forskellige steder, så er der ingen der har en medicin-liste på alt det jeg har fået. Så det er meget muligt at jeg har været på diazepam eller mirtazapin. Men ingen kan rigtig give mig svar, og jeg selv kan intet huske.
Jeg har haft det i så mange år og det blive ikke bedre, så tør ikke engang tænke 5 år frem i tiden. Så tænker jeg at jeg stadig sidder alene, et sted jeg hader og bo. Mine drømme er knust og mit håb er væk. Jeg har ikke mere...
Nu har jeg forsøgt ikke at give op i SÅ mange år og nu er jeg bare træt, træt af at skulle leve for andre og ikke for mig. Træt af at jeg ikke kan få bare lidt af det jeg altid har drømt om (eller det vil jeg ikke mere, det er osse pillet ud af mig).
Om der er flere psykologer/psykiatere, det er der nok. Men man skal ha råd og kunne komme hen til dem. Du har ret i at finde en der passer liiige til en. Som nål i en høstak. Og når man endelig har fundet en, kommer de med "Jeg kan ikke gøre mere..." Og det har jeg ikke lyst til at høre mere. Det er et slag i ansigtet hver gang.
Lige som jeg er på min 4. arbejdprøvning, da jeg søger pension (før var det fleks). jeg VED at jeg ikke kan arbejde, men jeg skal lige huskes på at jeg ikke kan, det gør osse ondt. Men HVIS jeg fik pension er der jo ingen sikkerhed i at jeg ville få det godt. Så tænker "hvorfor overhoved prøve". Hvorfor ikke spare pengene og energien og gi op med det samme. Jeg gider jo alligevel ik at være her...
Det er så mega koldt at tænke sådan. Men skal man ikke tænke på sig-selv engang imellem. Eller er det helt forbudt?

Du har ret i at man skal tænke på sig selv. MEN hvad med at tænke MED dig selv. Her tænker jeg på hvad der gør dig glad, hvad du kan lide at lave osv.
Prøv at acceptere at du fortjener at have det godt. Du fortjener at lave noget du kan lide 🙂

Jeg må samtidig også være realistisk på et andet område, og det er førtidspensionen. Normalt tager det 1-5 år at få den tilkendt. Må jeg anbefale dig at sparke processen i gang. Hvis du ikke får den tilkendt inden udgangen af DETTE år, så er det slut. Når den nye reform træder i kræft med udgangen af året, bliver det umuligt at få førtidspension i fremtiden.
Den kunne give dig den ro, som du har brug for. Det er ikke nogen endelig løsning, da du stadig står med de samme problemer, men den skaber ro om det økonomiske.
Når du får Alprezolam, så skyldes det at de har vurderet at du til tider laver selvskade eller har som aktuelt selvmodstanker. Det der bare er så forfærdeligt ved Alprezolam, er at halveringstiden er ca 6 timer, hvorefter du ryger ned i et meget sort hul.
Jeg "gætter" på, at de ikke har afprøvet diazepam endnu. Det virker meget bedre, da det giver dig en stabil angst-dæmpelse over 36 timer. Dermed havner du ved daglig indtagelse aldrig i det sorte hul.
Mirtazapin er det man kalder SNRI modsat SSRI. Begge er det man i folkemunde kalder lykkepiller. Mirtazapin er bare ikke så udbredt, da det ikke er dansk-produceret, og lægerne dermed ikke støtter det. Når du har god gavn af benzodiazepiner, tyder det på at Mirtazapin(Remeron) vil hjælpe dig.
Du kan også meget vel have gavn af antipsykotisk medicin, men i forhold til dine negative oplevelser med at blive "bedøvet", så vil jeg ikke anbefale det, medmindrer det er akut og måske 2-3 dage.
Du skriver, at når du endelig har fundet den "rette" psykolog, så ender det med, at personen siger at der ikke er mere at gøre. Jamen, SÅ er det IKKE den rette person. Somme tider lader vi os alle forføre af et imødekommende ydre, men det betyder ikke altid at det er den rette. Opgiv derfor ikke håbet om at finde den rette for dig.
Med de sindslidelser jeg kan forstå du har, så er du, såfremt du er under 40år, berettiget til gratis behandling. Når du får en henvisning af egen læge, så skal du ringe til psykologerne, og bede om et 10 minutters møde. Dermed kan du sotere blandt mange psykologer. Dem der ikke vil give dig 10 minutters indledende samtale, kan du helt sikkert ikke bruge.
Lige pt vil jeg anbefale dig at henvende dig på psykiatrisk skadestue. Det kan være du bliver lidt sederet(sløvet), men måske er det også det du har brug for lige nu. Vær lidt god ved dig selv. 🙂
PS jeg vil ikke anbefale dig at læse andre debatter, end denne som vi pt har gang i på sol. Man kan blive i meget dårligt humør, hvis man tager de debatter der pt er på sol alvorligt.
MVH
Megaprofilos

Ja, hvad gør mig glad. Den er svær. Før var det at rejse alene med rygsæk, men det kan ryggen ikke klare mere. Og har ikke pengene til at rejse. Så er det at passe min morbrors gård (som var en af mine drømme, at få en lille gård med mange dyr), men det er heller ik muligt. At vide at mine venner og veninder har fået familie. Men når jeg bliver glad bliver jeg osse ked, for jeg bliver ikke glad indeni. Svært at forklare. Det der før kunne give mig en varm føgelse, virker ikke mere. Det er som om jeg bliver pillet ned fra den skammel som jeg var ved at nå solen på. Giver det mening?
Jeg vil da gerne lave noget jeg kan li. Skal på camping med mine forældre og de 2 hunde. Min hund og jeg skal være i telt og det er super hyggeligt. Men glæden ved det er væk. Jeg sidder fast i en grå sky. Og jeg ved at fremtiden ikke bringer det jeg allermest ønsker, og hvorfor så blive ved?!
Jeg ved det tar lang til med pension. Og hvis den ikke går igennem så har jeg bare endnu en grund til at skulle stoppe. Og så kommer tanken igen, hvorfor så kæmpe. Hvorfor gider jeg?!
Det kunne give mig ro på det økonomiske og i hverdagen. Men er det det værd HVIS jeg overhoved kommer igennem.
Jeg vil da skrive de navne ned du nævner. Men lægerne er bestemt ikke glade for at give medicin ud. Har før kommet med et navn hvor han sagte blankt nej. Og skal først til psykiater i Juli. Så der er lidt tid til Men det er kommunen der vil ha at jeg skal til ham igen, selvom han har afskrevet mig en gang før. Med diazepam virker de med det samme? Når jeg søger på det kommer det op som Valium og Stensolid og som bruges til epilepsi- og krampeanfald??? Mirtazapin (mener jeg at jeg har prøvet men er ikke 100). Men jeg er meget modtaltig over for bivirkninger, osse derfor jeg har prøvet så meget forskelligt.
Jeg har fået henvisninger til de forskellige behandlere. Men de rækker kun til 5 eller 10 gange. Og det kommer man ikke langt med. Resten skal man betale selv. Og 400kr om ugen er mange penge. Så min familie har betalt de sidste gange. Men når jeg intet får ud af det, hvorfor skal de så spilde penge på det. Jeg kunne lige så godt sætte mig op til sutterne i byen, ville jeg få lige så meget ud af. Eller mine venner/veninder. Nej, SÅ mange penge på ingenting det gider jeg ik. Og når jeg snart heller ikke har nogen bil mere, så kan det være lige meget.
Min veninde og jeg blev osse enige om indlæggelse og se hvad der sker. Så må arbejdprøvning være arbejdprøvning. De ved jo at jeg er blød i bolden...
Jeg kan heldigvis sagtens høre på andres problemer, både privat og ude, uden det rør mig. Jeg kan blive irriteret hvis nogen ikke fatter at nogen kan ha det svært. Men jeg bliver ikke ked. Kun når det kommer fra min egen familie at de ikke forstår at det er svært at tag på job feks. eller det er svært at man skal nå 2-3 ting på en dag. Det bliver jeg ked over. Men så kan jeg gå til min mor som forstår mig eller mine venner/veninder...

Diazepam er indholdststoffet i valium og stesolid. Du skal ikke tage dig af hvad det markedsføres som. Det er et benzodiazepin, og alle benzodiazepiner virker på samme måde. Nogle har så yderligere også den effekt, at de er muskelafslappende.
Det jeg ikke kan lide ved Alprezolam er den meget korte halveringstid. Den er som skrevet på 6 timer, mens den i realiteten nok kun er 4 timer. Derefter dykker du voldsomt.
Som du selv ved, så er den slags jo vanedannende, og en af bivirkningerne er, at de kan forstærke de problemer du oprideligt havde, efter en længere periode. Det er fint at du får dem nu, men på lang sigt er det bedre at du klarer dig uden den slags.
Jeg synes at det er utrolig positivt at du har venner/veninder og familie som hjælper dig. Jeg synes du skal holde fast i det du har talt om, med at lade sig indlægge. 🙂
Det er ligemeget med aktiveringstilbud, når du er indlagt. Det skal du ikke bekymre dig om.
Jeg kan sagtens forstå at du er skuffet over at du ikke opnår det du indtil nu, har drømt om. Altså din livsdrøm. Men meget ændrer sig med tiden. Det der synes at være en af dine drømme lige nu, vil være noget andet senere i livet. Sådan er vi mennesker, vi ændrer os med tiden. I takt med at du får det bedre, begynder du også automatisk at skabe nye mål og drømme, sådan virker det bare ikke lige nu, hvor tingene ser lidt sorte ud. Når man står midt i en depression, kan man sjældent se lyset for enden af tunlen, men det er der, også for dig.
Har du prøvet mindfullness terapi? Ofte kombineres den med kognitiv terapi, men man kan sagtens lære det uden. Det lærer en at være til stede i nuet, så man ikke konstant lever flere uger eller år ude i fremtiden. Man lærer eks at sætte pris på den dejlige telttur du skal på med din hund.
Du kan bare søge på navnet i google og læse om det. Måske er det noget for dig.
Lige nu tror jeg det er klogt, at du er så god ved dig selv, at du erkender, at det nok er en god ide at blive indlagt. Prøv at lade være med at tænke alt for langt frem lige nu. Jeg ved det er svært, for sådan er vi mennesker jo nu engang.
Men lige nu skal du være god ved dig selv, og det er du ved at give dig selv lov til, at modtage hjælp fra skadestuen.
MVH
Megaprofilos

jeg skriver til dig fordi min egen datter tog sit liv ,du drømmer ikke om hvor mange mennesker der vil dig det godt vis du barre rækker din hånd ud ,det lyder svært og det er svært ,men du kan ikke forstille dig hvor svært det er for dem der står tilbage .uden svar vi føler os mere tomme en du nogen sinde kan forstille dig .sorry min måde at skrive på
håber du får den hjælp du skriger så inderligt på

C-pige.
Om nødvendigt vil jeg personligt komme og hente dig!
alternativt kan du ringe 112 hvis selvmordstankerne er slemme. Så kan du komme på Sct Hans ved Roskilde.
Jeg har selv haft selvmordstanker og altid fået hjælp på enten livslinien eller 112 hvis klokken var mellem 23 og 11 AM.
Der har også været ambulancer hos mig, brandvæsen, politi osv.
De er faktisk rigtig gode til at hjælpe og FORHINDRE at du begår selvmord. Intet problem er så stort at det ikke kan løses. Og der er også en løsning for dig.
Hvis du vil snakke mere kan du sende en mail her: jadahva@hotmail.com. Oplys din adresse eller et telefonnummer så kan jeg ringe eller komme til dig ;)
Bare du lover ikke at æde 50 piller eller springe ud fra et højhus ;/
Jeg har været der selv, og er der faktisk endnu, jeg har bare ikke det sidste "mod" til faktisk at gøre noget som vil dræbe mig. Så istedet arbejder jeg med ligesindede, og forsøger at forhindre selvmord.
Hvis du er frisk kan du også ringe til mig på 52 42 17 86.
Jeg er på hele dagen ;)

Hej c-pigen 🙂
Jeg beklager at mit svar i går, først kom ca 3 timer efter du havde svaret, men jeg havde gang i forårsrengøringen, så jeg faldt i søvn.
Du skriver at du har mange gigt-smerter. Jeg vil anbefale dig at tale med din læge om, at prøve med det der hedder Glucosamin. Det kan egentlig købes i håndkøb, men da det hos enkelte giver forhøjet kolestorol, anbefaler jeg at gøre det i samråd med din læge, så denne kan tage blodprøver.
Derudover ville du nok have stor gavn af ibuprofen 600-1200mg. Det kræver recept. Alternativt kan du købe ipren i håndkøb. De er på 200mg, og det anbefales at tage 2 stk, hvilket svarer til 400mg.
Jeg har skrevet en del om forskellige præperater, der kan være yderst relevante for dig. For at gøre det nemt for dig selv, anbefaler jeg at du skriver det ned.
Her er en opsumering på det jeg har anbefalet, og alt dette skal du naturligvis tale med egen læge om, eller evt den psykiater du har kontakt med, feks under indlæggelse(jeg anbefaler at tale med psykiateren under indlæggelse om det, da det ikke lyder som din egen læge forstår alvoren, skriv det derfor ned nu:
* Alprezolam kan skiftes ud med Diazepam. Årsag: Diazepam har en længere halveringstid, og du havner derfor ikke pludseligt i et MEGET sort hul. Samtidig lider du af gigtsmerter, og diazepam virker muskelafslappende. Lad dig ikke skræmme af størrelsen på dosis. Eks svarer ½ mg Alprezplam til 10mg diazepam i styrke. Desuden udvikles der yderst sjældent voldsom afhængighed af diazepam.
* Du får med sikkerhed lige nu, en form for antidepresiva, typisk af typen SSRI. Jeg anbefaler at du prøver Mirtazapin(også kendt som Remeron). Det virker på flere receptore i hjernen, og det har samtidig en stor fordel, da det virker muskelafslappende. Desuden er det voldsomt kendt for at få folk til at sove. Dårlig søvn gennem længere tid, bidrager negativt til helbredelse.
*Glucosamin mod gigtsmerter, har vist sig at være meget effektivt. Det kan købes i håndkøb, men da enkelte udvikler forhøjet kolesteroltal pga af dette, anbefaler jeg dig at tale om det i samråd med egen læge(eller psykiater under indlæggelse)
* Ibuprofen. Dette er et lægemiddel. Det har en særdeles god effekt på gigtsmerter. Da det er et lægemiddel skal det udskrives af egen læge. Alternativt kan du i håndkøb købe ipren.
Da disse præperater kan være svære at huske, særligt under en indlæggelse, er det en god ide, at man har skrevet dem ned på forhånd.
Jeg vil kraftigt fraråde at benytte alkohol, når man er i behandling med antidepressiva.
Jeg synes at du skal tale med din famile/gode veninder/venner om det i allerede har debateret. Nemlig at du lige nu, nok har brug for indlæggelse.
PS Hvis jeg ikke hører fra dig, går jeg ud fra at du har ladet dig indlægge 🙂
MVH
Megaprofilos

Hvorledes kan mad få Ibuprofen i 1200 mg? Det heftigste jeg kender til er 600 mg, men man kan jo så bare æde 2 ;)
C-pige. Jeg henter dig før du gør alvor af det. Du skal kun fortælle mig hvor du bor. Du virker skræmmende opgivende... og det er ikke godt.

Du skal også være her om 10 år...!
jeg tror ikke du vil have at din mor eller søster finder dig livløs...!
Du kan altid ringe til mig på 52 42 17 86, og jeg henter dig inden for få timer hvis du overhovedet tænker på at begynde at spise for mange piller eller lign...

Hej.
Hvis du ikke kan klare 2-3 problemer pr dag, så skal du kun bekæmpe 1 pr dag.
Det er 100 gange bedre at løse et problem helt end at løse 3 problemer halvt...!
Og igen. Ring eller skriv, jeg bider ikke, men du får heller ikke lov at begå selvmord fordi du synes tingene er træls lige nu.
Skriv en mail eller ring 52 42 17 86, der ER en løsning - også for dig.

hej.
Jeg har med vilje ikke nævnt Benzoediazepin, men nu gjorde du det ;)
Risolid, Klopoxid, og der er sikker mange flere.
Ulempen er bare at det er afhængighedsskabende og kun bør bruges fx ved afvænning fra alkohol eller narkotika.
Du vil virkelig ikke gennemgå abstinenserne som ellers følger med en kold tyrker...!
Desuden dæmper medicinen kun abstinenserne, den "helbreder" ikke det egentlige problem.

Hej Fuerzz
Jeg ved ikke hvem det er du TROR du svarer, men det er ikke trådstarter. Der er tale om en person der har det UFATTELIGT svært, og SÅ har man ALTSÅ ikke overskud til, at forstå at du kun kan finde ud af at svare med FLAD tråd.
Desuden er det IKKE relevant hvor hendes hund opbevares. Det vigtigste er at hun overlever, og beholder sin hund.
Du bliver NØD til at lære hvad TRÅDET visning er. Det er en forfærdelig gang rod at læse dine indlæg, særligt for en i hendes situation. Hvis du ikke kan finde ud af at bruge noget så simpelt som trådet visning, og svare relevant i selve tråden, så tror jeg det er klogere at undlade at svare.
Jeg er sådan set ret ligeglad med, hvilket styresystem du bruger, eller andre undskyldninger for ikke at bruge TRÅDET visning. Her handler det om en der er selvmodtruet, så vis lidt hensyn menneske.
Vis hensyn til det dette menneske!
MVH
Megaprofilos

I mit hjemland, der spiser vi hunde. Det smager lidt hendad hestekød, sådan lidt sødt, men det er helt udmærket med Hoisin sauce til 😉

Hej Fuerzz
Jeg ved ikke hvem det er du TROR du svarer, men det er ikke trådstarter. Der er tale om en person der har det UFATTELIGT svært, og SÅ har man ALTSÅ ikke overskud til, at forstå at du kun kan finde ud af at svare med FLAD tråd.
Desuden er det IKKE relevant hvor hendes hund opbevares. Det vigtigste er at hun overlever, og beholder sin hund.
Du bliver NØD til at lære hvad TRÅDET visning er. Det er en forfærdelig gang rod at læse dine indlæg, særligt for en i hendes situation. Hvis du ikke kan finde ud af at bruge noget så simpelt som trådet visning, og svare relevant i selve tråden, så tror jeg det er klogere at undlade at svare.
Jeg er sådan set ret ligeglad med, hvilket styresystem du bruger, eller andre undskyldninger for ikke at bruge TRÅDET visning. Her handler det om en der er selvmodtruet, så vis lidt hensyn menneske.
Vis hensyn til det dette menneske!
MVH
Megaprofilos

Hold kæft for en gang junkiesnak [:X]
Ja tag dog bare nogle flere stoffer, så kan det være at virkeligheden ikke bider så hårdt? [(:]

hej.
Jeg har med vilje ikke nævnt Benzoediazepin, men nu gjorde du det ;)
Risolid, Klopoxid, og der er sikker mange flere.
Ulempen er bare at det er afhængighedsskabende og kun bør bruges fx ved afvænning fra alkohol eller narkotika.
Du vil virkelig ikke gennemgå abstinenserne som ellers følger med en kold tyrker...!
Desuden dæmper medicinen kun abstinenserne, den "helbreder" ikke det egentlige problem.

hej.
Jeg har med vilje ikke nævnt Benzoediazepin, men nu gjorde du det ;)
Risolid, Klopoxid, og der er sikker mange flere.
Ulempen er bare at det er afhængighedsskabende og kun bør bruges fx ved afvænning fra alkohol eller narkotika.
Du vil virkelig ikke gennemgå abstinenserne som ellers følger med en kold tyrker...!
Desuden dæmper medicinen kun abstinenserne, den "helbreder" ikke det egentlige problem.

For det første omtalte trådstarter alprezolam meget tidligt og længe før du skrev dette indlæg, dermed er det ikke nyt at hun omtaler det.
Hvad angår det du skriver om benzodiazepiner, må jeg sige, at du har misforstået noget. Det er helt normalt at give milde(ikke voldsomt potente) benzodiazepiner PN til personer der laver selvskade, som er tilfældet med trådstarter. Benzodiazepiner bruges til LANGT mere end blot afvænning.
I 2001 satte lægemiddelstyrelsen, på opfordring af daværende regering, benzodiazepiner i et meget dårligt lys. Pludseligt skulle over 300.000 danskere nedtrappes i disse. På nøjagtig samme tid, blev helt almindelige præperater, som SSRI og SNRI(begge antidepresiva) tilskrevet retten til at være angstdæmpende. Det er de IKKE, men det handlede om en ting, og det var at sælge flere SSRI/SNRI-præperater, som på daværende tidspunkt stadig besad patentrettigheder.
På normal dansk, ønskede man at fjerne konkurrenterne.
Benzodiazepiner har været brugt siden 1962, og ER det ENESTE VIRKELIGT effektive mod svær angst.
Der findes RIGTIG mange forskellige benzodiazepiner. Derfor er det MEGET vigtigt at se på hvilket præperat man får. Gennerelt er de "moderne" udgaver, som eks det trådstarter får(alprezolam) meget vanedannede. En lille fingerregel siger, at jo kortere halveringstid, og jo mere potente de er, jo mere vandannede er de.
Der findes mange af de ældre benzodiazepiner som eks diazepam, som kan kan tages over lange perioder uden at der udvikles tollerens.
Det er langt fra alle der udvikler afhængighed ved brug af benzodiazepiner.
Når det som i trådstarters eksempel, handler om svær angst, så findes der ganske enkelt ikke en bedre medicin.
Det eneste der helbreder meget svær angst, er ekstrem langvarig eksponeringsterapi. Ofte kaldes det kognitiv adfærdsterapi.
Det er en MEGET dyr og MEGET langvarig behandlingform, som stort set ingen tilbydes, medmindre der er tale om specifik angst.
Hvis der er tale om diffus angst, så giver de fleste bendlere op.
Derfor er det vigtigt at trådstarter finde en behandler, som vil tage udfordringen op.
MVH
Megaprofilos

hej igen jeg håber virkelig du er her stadig ,vis du har prøvet alle former for smerte behandling mod gigt , så kan du måske få din læge til at udskrive det der hedder oxynorm i 5 mg ,det tager med sikkerhed dine smerter ,vis det kan lade sig gøre ,vil du sikkert også opleve at din hverdag bliver lidt nemmer ,for der er ingen tvivl om at smerter som du har pga af gigt eller ryg smerter kan få en helt ud hvor det er svært ,men som mange andre skriver til dig ,Skal du søge hjælp om nødvendigt direkte til skt hans de er virkelig søde og hjælpsomme ,jeg har selv været oppe og snakke med dem 1 gang før jeg i en kort tid fik (lykkepiller ) men efter jeg fik oxynorm mod min ryg skade ,blev mit liv helt anderledes jeg kunne fra den ene dag til den anden selv bære min rygsæk når jeg havde handlet ind og gå mere en 200 meter ,i dag er jeg kommet af med de lykke piller ,men får stadig oxynorm for mine ryg ,
nok om mig ,jeg har det lidt som nogle andre her på siden du skal også være her om 10 20 år eller mere ,og det er virkeligt et stort plus du skriver om dine tanker og gøre mål ,det beviser du har lysten til at få hjælp ,men måske har lidt svært ved at tage kontakten ,men så lad os andre hjælpe dig med at ud af døren stort kram til dig

man skal altid tænke på sig selv . Altid og så kan man når man har overskud tænke på andre

Selvfølgelig er du velkommen til at "blande" dig!! Du står jo på den anden side af alt dette.
Jeg har en masse der gerne vil hjælpe. Men hvad skal de dog hjælpe med? Efter 20 år er der som ik så meget tilbage at kunne gøre, andet end være der. Og nu kommer jeg ikke engang til dem mere når jeg er nede, for hvad skal de dog sige. De er magtesløse. Jeg er ikke stille med at jeg har det som jeg har. Så alle ved det. Men tror osse at nogen nu er lidt trætte. De gider ik høre mere på det og en kommer med kommentar som, du skal ikke ha dit eget (altså købe noget), du kan alligevel ikke klare det. Andre siger nååå hvor er det synd for dig at du får stress på jobbet med de 15 timer du har om ugen (meget sarkastiskt). Så nu holder jeg bare mund til dem.
Jeg har råbt på hjælp i mange år, men ingen har kunne hjælpe. Så den hjælp jeg søger nu, er omkring min hund. Så jeg dernest kan få fred...

Jeg kan sagtens forstå at du er skuffet over at du ikke opnår det du indtil nu, har drømt om. Altså din livsdrøm. Men meget ændrer sig med tiden. Det der synes at være en af dine drømme lige nu, vil være noget andet senere i livet. Sådan er vi mennesker, vi ændrer os med tiden. I takt med at du får det bedre, begynder du også automatisk at skabe nye mål og drømme, sådan virker det bare ikke lige nu, hvor tingene ser lidt sorte ud. Når man står midt i en depression, kan man sjældent se lyset for enden af tunlen, men det er der, også for dig.
Har du prøvet mindfullness terapi? Ofte kombineres den med kognitiv terapi, men man kan sagtens lære det uden. Det lærer en at være til stede i nuet, så man ikke konstant lever flere uger eller år ude i fremtiden. Man lærer eks at sætte pris på den dejlige telttur du skal på med din hund.
Du kan bare søge på navnet i google og læse om det. Måske er det noget for dig.
Lige nu tror jeg det er klogt, at du er så god ved dig selv, at du erkender, at det nok er en god ide at blive indlagt. Prøv at lade være med at tænke alt for langt frem lige nu. Jeg ved det er svært, for sådan er vi mennesker jo nu engang.
Men lige nu skal du være god ved dig selv, og det er du ved at give dig selv lov til, at modtage hjælp fra skadestuen.
MVH
Megaprofilos

Jeg har haft samme drømme siden jeg var 5 år, så tvivler stærkt på at det vil ændre sig!! Det er meget muligt at nogen ændre mening. Men det eneste jeg ville ha var en lille gård med masser af dyr. Men fordi jeg hele tiden bliver påmindet om at jeg ikke kan noget, så gik jeg ned til et hus med en stor grund. Men ikke engang dét for jeg opbakning for. Og det er jo ikke fordi jeg har ændret drømmen, jeg prøvede bare at gøre den mere realistisk. Men nej. Ikke engang det tror jeg på mere. Og ideen om en fyr er osse droppet. Børn har jeg aldrig ville have. Så det er jo meget heldigt...
Det terapi du omtaler har jeg prøvet. Var ikke mig, de kunne ikke komme igennem (hvis man kan sige sån). En veninde som er inde i noget spirutuelt har fået lov til at bruge mig som prøvekanin, så længe jeg ikke selv skulle noget. Det med at meditere i 10 min. eller høre en CD og følge den gider jeg ikke mere. Har ikke kræfterne til det og tror ik på det...
Jeg tænker ikke langt mere, har jeg gjort meget. Men selvtilliden er ødelagt så meget så det er stoppet. Tar en højst 2 dage af gangen. Det er osse derfor jeg er fanget i et hamsterhjul. Kan ikke komme ud...

Hej c-pigen 🙂
Jeg beklager at mit svar i går, først kom ca 3 timer efter du havde svaret, men jeg havde gang i forårsrengøringen, så jeg faldt i søvn.
Du skriver at du har mange gigt-smerter. Jeg vil anbefale dig at tale med din læge om, at prøve med det der hedder Glucosamin. Det kan egentlig købes i håndkøb, men da det hos enkelte giver forhøjet kolestorol, anbefaler jeg at gøre det i samråd med din læge, så denne kan tage blodprøver.
Derudover ville du nok have stor gavn af ibuprofen 600-1200mg. Det kræver recept. Alternativt kan du købe ipren i håndkøb. De er på 200mg, og det anbefales at tage 2 stk, hvilket svarer til 400mg.
Jeg har skrevet en del om forskellige præperater, der kan være yderst relevante for dig. For at gøre det nemt for dig selv, anbefaler jeg at du skriver det ned.
Her er en opsumering på det jeg har anbefalet, og alt dette skal du naturligvis tale med egen læge om, eller evt den psykiater du har kontakt med, feks under indlæggelse(jeg anbefaler at tale med psykiateren under indlæggelse om det, da det ikke lyder som din egen læge forstår alvoren, skriv det derfor ned nu:
* Alprezolam kan skiftes ud med Diazepam. Årsag: Diazepam har en længere halveringstid, og du havner derfor ikke pludseligt i et MEGET sort hul. Samtidig lider du af gigtsmerter, og diazepam virker muskelafslappende. Lad dig ikke skræmme af størrelsen på dosis. Eks svarer ½ mg Alprezplam til 10mg diazepam i styrke. Desuden udvikles der yderst sjældent voldsom afhængighed af diazepam.
* Du får med sikkerhed lige nu, en form for antidepresiva, typisk af typen SSRI. Jeg anbefaler at du prøver Mirtazapin(også kendt som Remeron). Det virker på flere receptore i hjernen, og det har samtidig en stor fordel, da det virker muskelafslappende. Desuden er det voldsomt kendt for at få folk til at sove. Dårlig søvn gennem længere tid, bidrager negativt til helbredelse.
*Glucosamin mod gigtsmerter, har vist sig at være meget effektivt. Det kan købes i håndkøb, men da enkelte udvikler forhøjet kolesteroltal pga af dette, anbefaler jeg dig at tale om det i samråd med egen læge(eller psykiater under indlæggelse)
* Ibuprofen. Dette er et lægemiddel. Det har en særdeles god effekt på gigtsmerter. Da det er et lægemiddel skal det udskrives af egen læge. Alternativt kan du i håndkøb købe ipren.
Da disse præperater kan være svære at huske, særligt under en indlæggelse, er det en god ide, at man har skrevet dem ned på forhånd.
Jeg vil kraftigt fraråde at benytte alkohol, når man er i behandling med antidepressiva.
Jeg synes at du skal tale med din famile/gode veninder/venner om det i allerede har debateret. Nemlig at du lige nu, nok har brug for indlæggelse.
PS Hvis jeg ikke hører fra dig, går jeg ud fra at du har ladet dig indlægge 🙂
MVH
Megaprofilos

Glucosamin har jeg været på. Men min ledgigt er blevet så slem at det ingen virkning har mere. Nu er vi igang med noget af de kræftige sager. Men enten er der bivirkninger, eller osse mærker jeg ingen forskel. Så nu er der ikke mere jeg kan gøre siger rhaumetologen. Jeg må leve med smerterne, og få massage som er det der har hjulpet mig bedst indtil videre (men det kan man ik få støtte til).
Ipren og ibuprofen hjælper mig ikke mere. Jeg har taget for meget smertestillende til at de gør nogen forskel. Så lever med smerter hver dag, hvis det er virkelig slemt tar jeg Diclon Rapid (og nej, har ingen problemer med mave eller noget med dem. Bliver jeg altid spurgt om).
Jeg tar ingen antideprasive midler, da intet har hjulpet og jeg er meget modtaglig for bivirkninger. Så er medicinfri på det område. Prøver at få samling på hvad jeg har fået igennem årene, men da jeg har været så mange stede og nogen læger ikke er her mere, så er det utrolig svært.
Dessuden så drikker jeg ikke alkohol, har jeg aldrig rigtig gjort. Det stærkeste er hash, som selvmedicikering. Og blev aldrig afhængig da det måske var 2-3 gange om mdr...
Jeg har snakket med udvalgte venner og min mor om indlæggelse. Men lovede min spirutuelle veninde at hun får onsdag til at prøve mig af. Derefter må vi se hvad der sker...
Angående Alproxen så falder jeg som reglt i søvn, og når jeg vågner kan jeg ha fornyet energi. Men så er det som reglt aften og kan ik komme i haven som jeg elsker. Kan heller ikke tag dem om aftenen, for skal vågne selv. Og hvis jeg skal på job, så er den gal...
Snakkede med min veninde om at jeg nok ville ha godt af at komme ud et sted hvor der bare er natur og et lille hus, så jeg kan passe mig selv. Den tanke er ik helt dum. Men ret umulig at udføre...

Jeg kan ikke tro at folk der ikke har været tæt på at ville begå selvmord kan forstå hvordan det er. Jeg er ihvertfald den sidste i verden der begår selvmord. Når det er sagt, mener jeg at det både er modigt at tage sit eget liv, og folks egen sag, bare det er godt og grundig velovervejet, og man har gjort mange mange forsøg på at få det godt.
Jeg kan forestille mig at en selvhjælpsgruppe, eller folk der selv har været derude hvor du er, og er kommet tilbage på banen, ville kunne hjælpe dig. Det er dem der ved hvordan du har det, og det er dem der har erfaring med, hvordan du finder tilbage på rette bane.
Det er heller ikke sjovt for pårørende at have et menneske, som er psykisk syg og opgivende. Så hellere forholde sig til døden.
Men du må love at fortælle dem om dine tanker, ellers er du fej. Dine omgivelser skylder du en chance for at hjælpe dig. Og ikke mindst dig selv.
Ps. hvad med om du begynder at hjælpe andre mennesker, somme tider for man det selv godt, når man hjælper andre. Jeg tænker på at være besøgsven, eller arbejde som frivillig et par timer i kirkens korshær osv.
Du kan også gå i kirke, mange mennesker har fundet noget der, der holder dem i live.
Og din hund får det også godt i sit nye hjem. Den skal ikke aflives. Det er lige som når manden skyder sine børn og sig selv bagefter, fordi konen vil skilles.
Held og lykke.

Jeg vil da prøve at skrive det medikament ned. Det skader jo aldrig at høre sig om hvordan og hvorledes.
Min >hjælp mig< herinde var mere omkring min hund. Men det er da dejligt at få svar fra så mange dejlige mennesker som man sket ikke kender og vil hjælpe en. Det er rart at vide at der er godhed i verden!

Jeg kan ikke tro at folk der ikke har været tæt på at ville begå selvmord kan forstå hvordan det er. Jeg er ihvertfald den sidste i verden der begår selvmord. Når det er sagt, mener jeg at det både er modigt at tage sit eget liv, og folks egen sag, bare det er godt og grundig velovervejet, og man har gjort mange mange forsøg på at få det godt.
Jeg kan forestille mig at en selvhjælpsgruppe, eller folk der selv har været derude hvor du er, og er kommet tilbage på banen, ville kunne hjælpe dig. Det er dem der ved hvordan du har det, og det er dem der har erfaring med, hvordan du finder tilbage på rette bane.
Det er heller ikke sjovt for pårørende at have et menneske, som er psykisk syg og opgivende. Så hellere forholde sig til døden.
Men du må love at fortælle dem om dine tanker, ellers er du fej. Dine omgivelser skylder du en chance for at hjælpe dig. Og ikke mindst dig selv.
Ps. hvad med om du begynder at hjælpe andre mennesker, somme tider for man det selv godt, når man hjælper andre. Jeg tænker på at være besøgsven, eller arbejde som frivillig et par timer i kirkens korshær osv.
Du kan også gå i kirke, mange mennesker har fundet noget der, der holder dem i live.
Og din hund får det også godt i sit nye hjem. Den skal ikke aflives. Det er lige som når manden skyder sine børn og sig selv bagefter, fordi konen vil skilles.
Held og lykke.

Jeg har mange velfungernede venner og veninder (uden noget psykisk) og en skøn familie. Og de hjælper alt hvad de kan. Men det er svært. Vi har prøvet så meget nu så alle er magtesløse. De ved hvordan jeg har det og jeg er meget åben om det over for fremmede og lige så uforstående som mine kære. Det er lidt sjovt, for jeg har jo sagt til alle at jeg ikke er "flov over det" (forstå mig ret). Så alle jeg kender fortæller vidt og bredt om mig. "Jeg har en veninde der skær sig selv" eller "hun har en depration" og det er dejligt. Vi skal ha det tabu omkring det væk!!
jeg har været i mange forskellige grupper med hjælp og sån. Men der er ingen jeg har følt mig tilpas i. Så det er droppet igen.
Jeg kan ikke hjælpe andre mennesker i det selvdestruktive stadie jeg er i nu. Jeg er på arbejdsprøvning, da jeg søger pension. Og det tar alle mine kræfter. Sover fra jeg kommer hjem til aftensmad, går med hunden og så i seng igen. Jeg vil heller ikke have at nogen er afhængige af mig, hvis jeg ikke kan komme pga. psyken eller smerter...
Mht. min hund så er det osse det jeg hælder mest til. Men det er så svært, da jeg selv gerne vil finde en familie der passer. Og skulle sige farvel til hende vil være det sværeste i mit liv!...

Men det er jo sådan jeg tænker. Hvorfor skal jeg blive ved med at gøre dem kede af det og få dem til af føle at de skal gøre noget, uden de kan.

Hvis man er i selvmordsforsøg og ringer til nogen, så er det fordi man vil have hjælp. De 3 gange jeg har forsøgt var det ingen der viste det. Jeg var meget ung og havde ikke tænkt det helt igennem. Det har jeg nu, og jeg ved liiige hvordan det skal gøres og der vil ik være nogen vej uden om. Men en af de første gange fik jeg sovepiller og drak sprut (hader alkohol). Fordi det stod der at man IKKE måtte! Men inden havde jeg poppet alle pillerne ud og hældt sprutten på en sodavandsflaske. Så gik jeg op i byen og smed det ud i forskellige skraldespande, så ingen viste hvad jeg havde taget, og derved kunne hjælpe mig. Desværre vågnede jeg igen mange-mange timer efter indsmurt i bræk. Men mine forældre opdagede aldrig noget, troede vel bare jeg var syg. Så jeg er meget overvejende over hvad jeg skal gøre når det er. For når det er, skal det IKKE fejle igen!!!
Jeg ringer ikke til nogen mere, når jeg har det skidt. De kan alligevel ikke hjælpe. Så nu må vi se...

Hvorfor skal jeg være her om 10 år? Hvis jeg tænker på at køre galt når jeg ser et træ. Hoppe ud når jeg ser en stejl skrandt. Ikke kan se nogen mening ved at være her, men kun er her for andre? Så er det lige som at sidde i fængsel for livstid, uden at ha gjort noget. Tænk på din væreste dag, en dag hvor du virkelig har tænkt "NU gider jeg ik mere!" Eller "Håber ALDRIG jeg oplever dette igen!". Gør det til din hverdag. Dag ud og dag ind. Tænk over det, og tænk så på at ingen kan hjælpe, alle vil bare ha at du skal leve videre i dette mørke indre...

Nu er jeg i arbejdsprøvning, det er 2. problem. For 1. problem er at komme op, jeg sover meget dårligt når jeg skal på job (skønt sted, men jeg kan ik). Når jeg kommer hjem fra job skal jeg gå med min hund 3. problem, da jeg er helt udmattet. Så sover jeg til 18-19 stykker. Og så skal der laves mad 4. problem (orker det ikke og hader det). Skal gå med hunden igen 5. problem. Og så i seng igen. Får intet lavet herhjemme 6. problem...
Intet af det kan jeg skær ned på. Og så er der jo om jeg får pension eller kontanthjælp, for hvis det sidste kommer jeg aldrig herfra (hvor jeg hader at bo). Så jeg kan ikke tag 1. problem af gangen.

hej.
Jeg har med vilje ikke nævnt Benzoediazepin, men nu gjorde du det ;)
Risolid, Klopoxid, og der er sikker mange flere.
Ulempen er bare at det er afhængighedsskabende og kun bør bruges fx ved afvænning fra alkohol eller narkotika.
Du vil virkelig ikke gennemgå abstinenserne som ellers følger med en kold tyrker...!
Desuden dæmper medicinen kun abstinenserne, den "helbreder" ikke det egentlige problem.

Jeg har jo prøvet meget forskelligt medicin, men enten har det ikke virket ellers har jeg fået bivirkninger. Da jeg er selvskader og skal ha noget der virker MED DET SAMME fik jeg Alprox, og det har hjulpet. Som da jeg røg hash. Alproxen er bare mere vanedannende og har flere gange måtte tag "kold tyrker" med den. Selvom det er stærkt frarådet. Men intet andet de har proppet i mig har hjulpet...

Jeg tror ikke at Fuerzzz ved at man kan svare på en tråd. Du har ret i at det er meget forvirrende. Men hvis man ikke ved hvordan det fungere så er man lost!

Det der menes er at man kan vælge om det skal være trådnet. Det står for oven og forneden på svarene. De 2 sidste hedder FLAD og INDEX. Der trykker du på INDEX, og så kommer tråden frem for neden, så man bedre kan holde styr på hvem man svare og skriver til...

ser du ud. Hvor gammel er du? har du haft en kæreste? har du børn?
Hvad spiser du,når du spiser?
Hvad tror du selv, er grunden til at du er træt?
Hvorfor tror du at du har det så dårligt som du har det?, altså ikke har/kan arbejde, og få det hele til at fungere?
Når jeg har det aller dårligst. Så er det som regel hvis jeg har været en ordenlig tur i byen, og blevet alt for beruset, evt. været oppe at skæntes med nogen.
De fysiske og de endnu værre psykiske tømmermænd, Og ja hvis det var hver dag, ville jeg også tage strikket.
Jeg kan ikke rigtig forholde mig til dit problem, jeg elsker livet, og ville ønske at jeg kunne blive 200 år gammel. Men jeg kan godt sætte mig ind i dit problem. Men jeg hælder mere til problemløsning, end til den hurtige og nemme løsning.
Du har jo ligesom kun 2 mulighedder. Enten gør du det (tager dit eget liv), eller du ændre det liv du har.
Det er hård arbejde, der findes desværre ikke noget mirakkel-pille er jeg bange for.
Men hvis du tager den "nemme" løsning, er der ingen vej tilbage, husk det!

Hej C-pigen
Tak for dit svar, og dejligt at høre fra dig 🙂
Sådan som jeg forstår dig, så har du en aftale med en veninde, som vil forsøge noget alternativ/spirutuel behandling med dig. Hvis det ikke virker, lader du dig indlægge.
Efter nu at have læst alle dine svar, bliver jeg meget i tvivl om, hvorvidt der er stillet en rigtig diagnose. Du har stort set afprøvet alt inden for spektrumet "depression". Måske er der tale om at du har en skizoid personlighedsforsyrrelse. Det er en udbredt misforståelse at man skal høre stemmer, eller se ting der ikke er der, for at befinde sig inden for det skizofrene "spektrum".
Hvis det er tilfældet, så er det en helt anden slags medicin du skal have. Typisk gives der antipsykotisk medicin.
Hvis du undrer dig over at jeg lægger vægt på det medicinske, så skyldes det, at du har konkrete selvmordstanker. Skizotypi eller endnu kraftigere skizofreni, er en meget svær diagnose at stille for en behandler. Den skal stilles af en psykiater. Det kan en psykolog ikke.
Jeg vil lige nævne en side, hvor du kan få direkte hjælp af psykiatere og læger via internettet. www.depnet.dk Der kan du i "brevkassen" stille konkrete spørgsmål. Desuden har siden en chat for depressive.
Som jeg forstår dig, er en af dine store drømme, at få et lille hus, med en have til, hvor du ikke har for stor kontakt med andre mennesker.
Det kan sagtens lade sig gøre, hvis du er villig til at bo uden for storbyerne.
For at gøre det konkret, så kræver det nok, at din førtidspension bevilliges først. Da du allerede er inde i ansøgningsforløbet, og med de symptomer du beskriver, burde der være gode chancer for at den bevilliges inden udgangen af dette år. Det er kun dem der søger pr dags dato, der aldrig får den, da det typisk tager 1½-5 år at få den bevilliget. (en indlæggelse fremskynder processen)
Du får ikke råd til at købe dit eget hus(medmindre du har familie der betaler), på en førtidspension.
Men det betyder intet, da der er rigeligt med tomme lejeboliger på landet.
Det er for mig helt logisk, at du har en uregelmæssig døgnrytme. Det skyldes Alprox. Derfor anbefaler jeg igen, at du taler med en psykiater(evt under indlæggelse) om at skifte til et præperat med længere halveringstid. Evt Diazepam.
Det er MEGET vigtigt at du får stillet en rigtig diagnose. Det har betydning for din førtidspension, og det har også betydning for hvor stærke præperater man må udskrive til dig i forhold til dine gigtsmerter. Det er nemlig velkendt at depressive lidelser også udløser fysiske smerter. Derfor vil de "fleste" læger være tilbageholdende med at give dig kræftigere præperater mod gigtsmerter, når du har diagnosen "depression"(med selvskade). Særligt når du har selvskade, tør man ikke give dig medicin der i overdosis kan være livsfarlig.
Husk nu, at det lille hus på landet, med have og uden betydelig kontakt med andre mennesker, absolut er muligt for dig. Såfremt du som jeg har mistanke om, hører ind under det skizoide spektrum, så er det faktisk det helt rigtige for dig. Så kan det være ligegyldigt hvad andre mener. Det er dit liv, og du styrer det som DU vil.
Lov mig at du lader dig indlægge, såfremt den "alternative" terapi fra din veninde ikke hjælper. 🙂
MVH
Megaprofilos

ser du ud. Hvor gammel er du? har du haft en kæreste? har du børn?
Hvad spiser du,når du spiser?
Hvad tror du selv, er grunden til at du er træt?
Hvorfor tror du at du har det så dårligt som du har det?, altså ikke har/kan arbejde, og få det hele til at fungere?
Når jeg har det aller dårligst. Så er det som regel hvis jeg har været en ordenlig tur i byen, og blevet alt for beruset, evt. været oppe at skæntes med nogen.
De fysiske og de endnu værre psykiske tømmermænd, Og ja hvis det var hver dag, ville jeg også tage strikket.
Jeg kan ikke rigtig forholde mig til dit problem, jeg elsker livet, og ville ønske at jeg kunne blive 200 år gammel. Men jeg kan godt sætte mig ind i dit problem. Men jeg hælder mere til problemløsning, end til den hurtige og nemme løsning.
Du har jo ligesom kun 2 mulighedder. Enten gør du det (tager dit eget liv), eller du ændre det liv du har.
Det er hård arbejde, der findes desværre ikke noget mirakkel-pille er jeg bange for.
Men hvis du tager den "nemme" løsning, er der ingen vej tilbage, husk det!

Jeg skal prøve at svare så godt jeg kan, ellers må du bare spørge igen..
Jeg er en helt alm. "tøs" på 30. Når vi taler af udseende altså. Og kan da godt vende et par hoveder når man gør noget ved sig selv. Holder mig godt, er der flere der siger (til trods for alt det pille propperrig). Jeg ryger ikke, drikker ikke alkohol.
Jeg har ingen børn, det har jeg valgt fra i en tidlig alder, da psyken er som den er. Og ville ikke have at det enten var arveligt eller at jeg ikke kunne tag mig af dem. Kæreste har jeg helt valgt fra, sidste alvorlige forhold er vel en 6 år siden. Jeg vil ikke skuffes igen og igen, med at de lover at intet kan skræmme dem og så går der nogle uger og så forsvinder de. Jeg har heller ikke nok energi til at holde på en, men savner det da. Men orker det ikke. Har min hund, hvilket er RIGELIGT!! :o)
Da jeg ikke meget energi har og pengene er små er maden ikke det sundeste, men heller ikke usundt som sån, og meget sjældent take away. Jeg ved at mange siger at maden kan hjælpe en. Men har gået på efterskole som gik meget op i mad, og det ændret intet. Og hvis de gider at komme hjem og lave med til mig så værsegod!!
Jeg har haft det psykiske så længe jeg kan huske 10års alderen måske før. Hvor jeg allerede der begyndte at prikke hul i mine fingre for at få det til at bløde og dødstanker var hverdag. Jeg troede det var normalt, så fortalte det ikke til nogen. Havde en dejlig barndom med masser af plads og legekammerater og en kærnefamilie (som jeg elsker højt). Jeg havde en barndomskæreste da jeg var omkring de 15 og vi snakker stadig sammen. Han var den første der mente der var noget galt fordi jeg skar i migselv. Så jeg begyndte til psykolog til 400kr pr. gang som jeg selv betalte. Ingen andre skulle vide noget. Hun var så dårlig at jeg hurtig stoppede hos hende...
Jeg flyttede så hjemmefra og barndomskæresten var ude af billedet. Da jeg en dag sidder med en kanyle i armen med luft og vodka i og jeg har snittet så dybt at det næsten var ned til senen (min pulsåre er ikke liiige til at finde). Jeg sad på badeværelset så blod og bræk ville være nemt at vaske væk. DER ringede jeg til min mor og så gik det stærkt med psykiatere osv. Jeg var vel omkring de 20. Men jeg ringede kun fordi jeg håbede jeg ville få ordenlig hjælp så det kunne stoppe. Det kunne jeg ikke...
På efterskolen begyndte smerterne i kroppen, men jeg slog det hen og startede som anlægsgartner-elev. Jeg blev færdig, men smerterne blev værre. Slog det hen og prøvede job på job som jeg måtte stoppe. enten pga. smerter eller pga psyken. Ingen kunne hjælpe med noget af det. (Min far mente det var pjat, til han så alle mine ar). 2 gange har jeg haft en diskusprolaps, fordi jeg ikke lytter til min krop men bare klør på. Jeg fik så fleksjobvisitering. Men tingene blev bare værre og værre. Og nu kan jeg ikke engang det. Elsker ellers at arbejde.
Jeg er jo som skrevet meget åben om det. Så hvis folk spørg svarer jeg altid. Især mine veninder, som har det som dig, elsker livet. Spørg meget ind til det. De vil jo så gerne forstå. Og mine forældre har været til flere foredrag om det. Men man kan ikke forstå det hvis man ikke selv har prøvet det.
For ikke så længe siden og efter masser af undersøgelser kommer jeg til rhometolog nr 2 og han er ikke i tvivl. Jeg har ledgigt, og det er blevet så slemt at medicinen ik kan tag det. Jeg må leve med det og gå til massagen som hjælper lidt.
Jeg blev en dag ringet op af en veninde som havde taget en overdosis. Jeg sagde farvel til en romantisk-solnedgangsstund med min daværende kæreste og drønede 1½ times kørsel ned til hende. Imens jeg havde både hende og en lægevagt i røret. Det at hun ringede var et råb om hjælp. Idag har hun et skønt liv med en af mine bedste venner og en lille datter. Men ikke engang hun kan forstå mig helt, for hendes var så kortvarigt. Mit har varet i 20 år uden at nogen har kunne hjælpe det mindste.
Men ja, hvis du har været oppe og skændes med en du virkelig elsker og ik ser lys eller har lyst til noget. Så har du en snert af hvad jeg gennemgår hver dag... Jeg er her kun fordi jeg "skal" ikke fordi jeg har lyst.
Håber det gav et lille indblik..

Omkring job. Så har jeg det dårligt hvis jeg bliver vækket (jeg drømmer meget) så skal jeg bruge tid på at bearbejde det. Hvis jeg er frisk nok til at komme afsted, så gør jeg hvad jeg skal og så hjem. Det tar så hårdt på mine kræfter at jeg må gå en lille tur med hunden (ellers fårjeg dårlig samvittighed og straffed mig selv), og så lægger jeg mig til at sove. Så vågner jeg ved 17-18 tiden. Får lidt med går med hunden og går i seng igen... Når jeg så har fri så er jeg så udkørt at jeg ikke har lyst eller energi til at lave noget. Jeg vil bare blive hjemme og lade op. Ikke se nogen eller snakke med nogen. Det er så bare rigtig svært med sa mange der holder af en. Så nogen gange får jeg ikke ladet op som jeg skal og så går jeg helt ned med flaget. Som idag hvor jeg brændte migselv igen...
Det lyder som pjat og dovenskab. Er der mange der siger. Men jeg håber aldrig at de selv kommer til at opleve det...

Egentlig underligt at du ikke har nogen form for misbrug, nu du har det så dårligt. Alc, stoffer, mad eller andet. Hvordan har du det, når nogen af dine nærmeste har det dårligt, føler du empati? Eller mærker du ikke noget?
Man kunne jo nærmest tænke sig, at nul-stille din hjerne, elektrochok evt.
Du skal jo pumpes med energi. En skam speed er ulovligt og farligt at tage, det kunne måske sætte gang i dig. Men selvfølgelig en dårlig og kortsigtet løsning.
Prøv evt. noget ginsing, det har jeg prøvet på non-energi-days. Det hjalp faktisk.
Du skal se at komme af med så mange forpligtelser som muligt, så du undgår dårlig samvittighed. Dårlig samvittighed, er det mest dræbende overhovedet, psykisk.
Enten må du tage til tak med kontanthjælp eller satse på din pension. Efter som du hverken, ryger, drikker eller går i byen, har du jo ikke de store udgifter, så du kan vel klare dig med få penge.
Tror du skal være glad ved at du har en hund, ellers kom du måske aldrig ud foran en dør, og lys og luft har du godt af.
Prøv at tænke lidt, på alle de børn og unge mennesker der bliver ramt af en dødelig sygdom som kræft, f.eks. Det højeste ønske de har er helbredelse, de prøver med alle former for kure, mirakkelkure, terapi, osv. De ville ønske de kunne gøre noget selv, men deres turmor vokser og vokser og slår dem ihjel. De ville sikkert ønske de havde dit problem, fordi de bedre kunne tage kampen op, og være kaptain på eget skib. De kæmper og kæmper, og giver ikke op, før til det sidste. Du bliver nød til at tage kampen op. Livet er en gave, og livet er en udfordring. Og det er ikke nemt at finde ud af, hvorfor du har det som du har det, men en eller anden dag kommer du til en løsning. Men du bliver nød til at hjælpe til selv. 30 år er ingen alder. Du kan stadig nå at få mand, børn, en ny uddannelse, opleve mange spændende steder i verden, og hjælpe en masse andre mennesker. Der sker en masse ting med en kvindes krop fra 30 års alderen, også psyken ændrer sig, mange gange til det bedre. Jeg mener helt bestemt der er håb forude. Det var noget andet hvis du var, dum, gammel og grim. Og det lyder du ikke til. En fordel har du da. Du kan tage en masse chancher i livet, både økonomisk, fysisk og psykisk. Du er ikke bange for at dø, og som du selv siger "det kan ikke blive meget værre"...

Hej,
E-mail og privat besked sendt.
Check det.
Med venlig hilsen
Ieet

Hej jeg mangler bare "besvar-knappen" Jeg kan kun svare med "besvar emne". Undskyld at det kan virke forvirrende, jeg ved bare ikke hvordan jeg kan løse problemet.

Hej,
Du skal skifte til trådet visning først.
Og "svar" knappen er i nedre højre hjørne af indlæget du vil svare på.
Med venlig hilsen
Ieet

Jeg har aldrig fået nogen dieknose, da jeg ikke passer ind i nogen "boks". Så det har gået fra Borderline til HSP til ADD osv. Men jeg passer ikke ind. Så ingen ved hvad jeg egentlig fejler. Og har jo været til 3-4 psykiatere.
Med indlæggelsen bliver det lidt besværligt nu. Da mine forældre passer min lille nevø på et år og de har selv hund (min far hjælper ikke) så at la min mor stå med alt det vil jeg ikke. Så nu er der så dét problem. Brændte mig osse igår, så var heller ik på arbejd idag. LORT!
Skizoid personlighedsforsyrrelse, mener de ikke at jeg har men har været inde på en personlighedsforstyrrelse. Men igen inget er fastlagt.
Nu har jeg jo efterhånden prøvet alt det medicin der var for gigtsmerterne. Og da det ikke er længe siden at jeg fik afvide at det var gigt, så er der ingen læger der har været klar over at jeg har haft det. Kun at de mange smerter var der.
Omkring det lille hus på landet, så nej. Jeg kan ikke leje noget. Det er for dyrt. MEGET dyrere end hvis jeg købte noget. Jeg kan ikke sidde med en husleje på 7000kr Hvilket det ligger på, det som jeg vil have. Men grund og ok hus. Jeg har jo osse en hund der skal med og vil osse have andre dyr. Så den mulighed er der ikke. Og jeg ville heller aldrig se det som mit sted, men som en andens som jeg bare låner. Og den tanke bryder jeg mig ikke om.
Desuden lover jeg aldrig noget jeg ikke ved om jeg kan holde...

Ja, jeg har ingen laster mht sprut, stoffer og sån. Men til gengæld popper jeg piller, som folk ville dø af!
Når mine nærmeste er kede føler jeg med dem og hjælper ALT hvad jeg kan. De kan ringe kl 3 om natten hvis de har brug for det!
Elektrochok er noget der aldrig skulle være opfundet. Jeg har set for mange dokumentar om det, og om dem der har været udsat for det. (kender en det får det og hun er IKKE noget menneske mere!). Det steger din hjerne så du mister hukommelsen. Og da jeg har store problemer med den i forvejen, så nej tak!
Jeg har prøvet Gensing, og andet med samme virkning og andre naturprodukter og Jern. Intet hjælper...
Jeg har ikke særlig mange forpligtelser i hverdagen. Men nu da jeg er kommet på arbejdsprøvning for 3-4 gang så går ALT ned for mig. Jeg har jo intet liv ved siden af. Hund, familie, venner, hjem osv. det må droppes. Kan det ikke... Har lige skadet mig selv for 2. gang på 14 dage pga. det. Og ellers er det ca. 2 år siden sidst... Så jeg kan ikke skære ned. Jeg må sige nej til aftaler som jeg smadder gerne ville men som jeg ikke ved om jeg har energi til.
Ja, jeg ryger ikke eller drikker eller har lån osv. men jeg sidder stramt i det i forvejen. Jeg hader hvor jeg bor og vil få mindre penge hvis jeg kom på kontanthjælp. Men en pension ville jeg kunne komme ud nogen timer om ugen og lave lidt. Men JA-JA jeg skal prise mig glad for at jeg ikke har det som i afrika eller andre forfærdelige steder. Og det er SÅ skønt at læse sådan noget for det er NEMLI LIIIIGE det der gør at jeg vil væk fra denne lorte verden. Hvorfor kan jeg ha det dårligt og tude mig i søvn og snitte mig i armen. Når der er andre der har det værre. En super pointe som kan få mine tåre til at trille og som ingen fatter, for jeg har det jo godt. Der bliver taget hånd om en, man mangler ikke penge osv. Hvorfor tror du at jeg ikke ser TV avisen!! Men nææ-nej, fordi jeg har en familie og venner der vil savne mig, så skal jeg blive her og høre på at vi ødelægger jorden og er onde over for hinanden. Tror du ikke jeg ville bytte med de mennesker der var dødsyge hvis jeg kunne!!!! Med den mor der må forlade sine 3 børn fordi hun har kræft der æder hende op!? Gu fanden ville jeg det. Men det kan jeg ikke, jeg står magtesløs tilbage og må bare de på. En af mine forældres venner døde af kræft og da jeg fortalte min mor at jeg gerne ville ha byttet med ham, forstod hun mig ikke. Men manden havde kone, børn og børnebørn! Det var sku ikke hans tur! Og jeg vil så gerne dø men må ikke. Hvad er det for noget lo***!!
Jeg har rejst rundt med rygsæk, jeg vil ikke have nogen mand eller børn. Hvorfor tror folk at man bliver rask fordi man fylder en alder eller bliver lidt ældre. Det samme fik jeg af vide da jeg blev 25. Det er kun blevet værre... Livet er en gave for nogen ja! Men for andre er det et rent helved. Som man bare så gerne ville slippe for!!
Jeg har vist taget de chancer jeg skal tag i livet. Det økonomiske bliver gemt, de skal ha til begravelsen. Jeg er ikke medlem af folkekirken, så det bliver lidt dyrere. Så det bliver der ikke rørt ved. Og kan ikke købe noget over 10.000 kr for hvis jeg kontanthjælpsmodtager. Så skal jeg bare sælge det igen og leve af de penge.

Jeg har aldrig fået nogen dieknose, da jeg ikke passer ind i nogen "boks". Så det har gået fra Borderline til HSP til ADD osv. Men jeg passer ikke ind. Så ingen ved hvad jeg egentlig fejler. Og har jo været til 3-4 psykiatere.
Med indlæggelsen bliver det lidt besværligt nu. Da mine forældre passer min lille nevø på et år og de har selv hund (min far hjælper ikke) så at la min mor stå med alt det vil jeg ikke. Så nu er der så dét problem. Brændte mig osse igår, så var heller ik på arbejd idag. LORT!
Skizoid personlighedsforsyrrelse, mener de ikke at jeg har men har været inde på en personlighedsforstyrrelse. Men igen inget er fastlagt.
Nu har jeg jo efterhånden prøvet alt det medicin der var for gigtsmerterne. Og da det ikke er længe siden at jeg fik afvide at det var gigt, så er der ingen læger der har været klar over at jeg har haft det. Kun at de mange smerter var der.
Omkring det lille hus på landet, så nej. Jeg kan ikke leje noget. Det er for dyrt. MEGET dyrere end hvis jeg købte noget. Jeg kan ikke sidde med en husleje på 7000kr Hvilket det ligger på, det som jeg vil have. Men grund og ok hus. Jeg har jo osse en hund der skal med og vil osse have andre dyr. Så den mulighed er der ikke. Og jeg ville heller aldrig se det som mit sted, men som en andens som jeg bare låner. Og den tanke bryder jeg mig ikke om.
Desuden lover jeg aldrig noget jeg ikke ved om jeg kan holde...

Du skriver at du ikke har fået nogen konkret diagnose. For mig at se, er den eneste rigtige diagnose borderline(i dag kaldes det noget andet). For at få en sikker diagnose, er det vigtigt at du fastholder kontakten til den samme psykiater. Ud fra en borderline dagnose kan man lettere stille en skizoid diagnose.
Nej, du må stoppe med at tænke på andre, når det handler om indlæggelse. Din familie skal nok finde en løsning, og det skal du ikke spekulere på. Du har brug for omgående at blive indlagt, og jeg garanterer dig, at dine omgivelser nok skal tilpasse sig dette. Der er altid andre løsninger. Du har BRUG for at blive indlagt, og det kan snart ikke vente meget længere. Der er grænser for hvor meget selvskade du kan byde dig selv.
Det er en god ting, at det er fastslået, at du har en gigtlidelse. Dermed skal du ikke længere overbevise læger mm om at det er tilfældet. Tro mig, der findes præperater der kan hjælpe dig næsten fuldkomment. Problemet er at du laver selvskade, og er selvmodstruet. Derfor er de tilbageholdende med præperater der i overdosis er livsfarlige.
Ja, der er ingen tvivl om at du lider af en personlighedsforstyrrelse. Af selv samme årsag har du så ringe gavn af diverse terapiformer. Jeg har stadig en fornemmelse af at det er det skizofrene spektrum, men det må være op til en psykiater at afgøre.

Hvad angår alt det vi har talt om, omkring det lille hus på landet; 7000kr/måned er MEGET dyrt. Det afhænger naturligvis af hvor i landet man bor, men selv med udganspunkt i Kbh, så vil det kun koste omkring 4-5.000kr/måned. Jeg har ingen anelse om hvor i landet du befinder dig, men dyrere end kbh bliver det ikke. Derfor er 4-5.0000kr/måned mere realistisk.
Jeg tror du opskuer dine drømme, ved at "kræve" at det skal være en ejerbolig.
Du kan ikke bruge nutidens ejendomspriser til noget. Blot fordi du kan sidde billigt i en ejerbolig med afdragsfrie lån og en flexrente på næsten 0, betyder det ikke at fremtiden er sikret. Renten kommer til at stige VOLDSOMT, og afdragsfriheden ophører på på et tidspunkt.
Førtidspensionen dækker ikke de udgifter. Der er kun tale om dagpengesatser. Mange har en ide om at de er "sikret" når først de får førtidspension, men som sagt er den kun dagpengesatsen, hvilket svarer til ca 10.000 kr/måned. Med det beløb har man slet ikke råd til at sidde i en ejerbolig.
At du ikke bryder dig om tanken om at være lejer, er absolut ikke relevant. DER stopper legen kære ven. Nu må du være realistisk. Du kommer aldrig til at eje det perfekte hus med have, men du KAN få et dejligt rækkehus på landet, hvis du virkelig ønsker at følge dine drømme.
Hvordan har du dog overskud til at bekymre dig om, hvorvidt det er dit eget eller noget du lejer? DET betyder intet, hvis det er gennem et alment lejeselskab.
Nu synes jeg at du skulle lade dig indlægge, op stoppe med alle de undskyldninger.
MVH
Megaprofilos

Det er særdeles værdifuldt at du bruger tid på at skrive til C-pigen. 🙂
Summen af det du skriver, er den budistiske tilgang til livet. Summen af det er MINDFULNESS. Det har jeg allerede foreslået, men C-pigen siger som vanligt, at hun har prøvet det. Det betyder ikke at hun rent faktisk HAR prøvet det, men blot at hun anser det som meningsløst.
Lige pt er en indlæggelse det eneste rigtige.
MVH
Megaprofilos

Det med dirknoserne må du snakke om med alle de behandlere jeg har gået hos. Jeg syntes ik rigtig der er noget der passer til mig...
Hvis jeg ikke skriver så tydeligt, var det fordi jeg lige måtte have en ordenlig tudetur og en overdosis piller. Først en der skriver at jeg skal tænke på alle de syge der gerne ville bytte plads med mig... Jeg vil satme osse hellere bytte plads med dem. En grund til at jeg ikke ser nyheder. Hvorfor skal de dø, når JEG så gerne vil. Virker ikke retfærdigt...
Og så kommer det igen at jeg ikke kan få min største drøm opfyldt. DET VED JEG GODT!!! Det er jo osse en af grundene til at jeg ikke kan se hvorfor jeg skal blive her! Jeg bor i rækkehus og HADER det! Og selvom jeg kigger på falster så er priserne for noget jeg kan leje (som jeg vil have) stadig tårnhøje!! Så kan jeg lige så godt blive boende i det lorte udlejning jeg bor i nu! Jeg har en revisor som bror så det med flexlån og alt det lort har jeg styr på. Jeg vil ha mit eget for hvis jeg vil rive en væg ned, så kan jeg gøre det. Hvis jeg vil lave noget om, så kan jeg gøre det. Ved at leje, så gør jeg det for andre (og skal ha lov) og den ide bryder jeg mig ikke om. Det er osse derfor INGEN FUCKING DRØMME TIL MIG!!!! Jeg ved det. Jeg kan mure mig inde her til jeg rådner og så er det så overstået... Og hov! Du glemmer noget, hvis jeg ryger på kontanthjælp og skulle bo på landet, så kan jeg ingen bil ha. Andet end hvis den koster under 10.000kr Og det ville jeg ik ha råd til hvis jeg lejede noget...
Jeg er træt overvejer et mærke til, bare for at tag toppen af isbjerget...
Ved du prøver at hjælpe. Men når mine drømme bliver nævnt og at jeg lige så godt kan droppe dem. Så høre jeg min far "Du kan ingenting". "det er for dumt". "Du kan ikke klare det" osv. Så har været den mølle igennem. Jeg ved godt at jeg er en fiasko!!!

Det er lidt spøjst du siger det. For da jeg første gang mødte min første (lidt specielle og skøre) psykiater sagde han netop at mente at budisme var noget for mig. Jeg har bare aldrig været go til at læse og til at sætte mig ind i hvad det egentlig er. Men han mente bestemt at hvis der fantes en tro i mig, var det den. Det er nu ca. 10 år siden og er ik kommet videre...
Men på den anden side, da jeg var til hypnose, fik jeg afvide at jeg var sendt fra Alfe-riget for at opsaverer mennesker. Jeg ville ikke afsted fra den perfekte verden jeg boede i. Men Alfe-rådet sendte mig afsted og jeg har mistrives lige siden...
Såå...

Hmm...
Ja det er ikke nogen let situation. Men jeg tror alligevel at du hellere vil leve end dø.
Mange af "vores" dårligdomme stammer fra dårlige vaner - og det gælder alt fra overspining til alkoholisme, rygning, narkoproblemer, og meget meget mere.
Og nej din eventuelle bil må ikke være over 10.000 værd, eller for den sags skyld noget andet du ejer, så kan kommune forlange det tvangssolgt. Hvis de altså ved at du har det.
Det er masser af biler til 15-20000 i nogenlunde stand som du kan påstå er 10.000 værd. De ved kun det samme som motorkontoret, årgang, motor, sidste syn og den slags.
Det samme gælder hvis du køber en 56" 3D FullHD fladskærm, en Ipad, en Iphone, og en projektor.
De kommer altså ikke hjem til dig og ser efter hvis du tror det.
Bare betal kontant, så kan det heller ikke spores via banken eller lign.
Men seriøst... du bør VIRKELIG finde en psykolog, for du lyder meget MEGET nedtrygt.
Jeg kan anbefale dig en god en hvis du skriver til mig og skriver ca hvor i landet du bor. Du kan skrive på jadahva@hotmail.com eller SMS til 52 42 17 86.
Håber at høre fra dig ;)

Men jeg kan ikke komme på dårlige vaner som jeg har haft siden jeg var 10 år, hvor det startede. Stoffer tar jeg ikke, eller alkohol, rygning eller overspisning.
Det med bilen var nok til at finde ud af. Det er bare drømmene der er knuste. Men mindre jeg fandt en sød fyr, som havde en. men da jeg har valgt fyre fra, så er det ik nemt.
Jeg har ikke tiltro (eller råd, skal altid blive der længere end lægen giver tilskud til) til psykologer eller psykiatere. De kan jo alligevel ik finde ud af hvad jeg fejler...
Jeg vil da gerne leve for andres skyld, men kun hvis jeg havde det godt. Og det har jeg bestemt ikke. Og har opgivet håbet. Så derfor må hunden og jeg finde en fælles løsning...

Okay, hvis du ikke har problemer med hverken stoffer, alkohol, fedme, diabetes eller andet i den stil, så har du det præcist samme som mig:
Jeg kalder det blive-voksen-syndrom.
Jeg gik i alderen 13- helt automatisk udfra at jeg skulle ejer netop og få et fantastisk voksenliv. Faktisk forestillede jeg mig at eje Netto eller en lign kæde.
Af samme grund valgte jeg handelsskole og blev salgsasistent osv.
Men virkeligheden er 10 år senere meget anderledes end drømmen. Jeg er tidligere straffet, altså fængsel, min straffeattest er ikke så ren, og min fremtid i al fald 6-7 år fremover står på kontanthjælp fordi jeg ikke kan få kørekort igen før 2018 pga min spritkørsel.
Man kan gøre mange dumme ting, også efter en tur i fængsel, men du må ALDRIG give op.
Jeg måtte også revidere mine drømme og indse at jeg nok aldrig fik råd til en ny Mercedes og et hus på 200 m2. Nu har jeg det faktisk fint med knallert og en lille lejlighed på 25 m2 på landet. Det er meget nemmere at rengøre 25 m3 end 200. Så der er også fordele.
Og så er der roligt om natten. Der er som regel INGEN køretøjer mellem i al fald 23.00 og til ca 06-0700 .
Modsat er det jo i byen hvor de kører med ambulancer, sirener, politibiler, blå blink og alt muligt som kan ødelægge en nattesøvn.
Du må stadig gerne ringe 52 42 17 86 hvis du vil snakke, evt i morgen, jeg skal nok snart i seng. Men ellers er jeg der hele dagen.
Det værste jeg lige har oplevet var at mit dørhåndtag faldt af døren. Så ved man at man bor i et over 100 år gammel hus. Hvis jeg ikke straks var gået ind igen, ville jeg ikke have kunne komme ind efter at have være hos købmanden. Jeg ville ganske enkelt jo ikke kunne tage fat i dørhåndtaget😉Nu skal jeg bare finde ud af om det er noget TORX eller noget i den stil som holder håndtaget fast.

Det er lidt spøjst du siger det. For da jeg første gang mødte min første (lidt specielle og skøre) psykiater sagde han netop at mente at budisme var noget for mig. Jeg har bare aldrig været go til at læse og til at sætte mig ind i hvad det egentlig er. Men han mente bestemt at hvis der fantes en tro i mig, var det den. Det er nu ca. 10 år siden og er ik kommet videre...
Men på den anden side, da jeg var til hypnose, fik jeg afvide at jeg var sendt fra Alfe-riget for at opsaverer mennesker. Jeg ville ikke afsted fra den perfekte verden jeg boede i. Men Alfe-rådet sendte mig afsted og jeg har mistrives lige siden...
Såå...

prøv det af........ det er mere en tilgang til livet....end en traditionel tro... bare søg på buddhistiske belæringer mp3... [sun]

Jeg har aldrig haft de store planer som det lyder til at du har med fængsel og sån. Jeg har levet et stille liv, med lidt rejse her og der og ellers prøve at nyde verden.
Men dyr er min passion, og det har det altid været. og da jeg ikke kunne få alle de dyr jeg ville have + den garage hvor man kunne lave gamle biler. Gik jeg ned til et lille sted med lidt dyr og en lille længe. Men den drøm er osse død. Huset kan være så lille bitte, men grunden skulle være der. Men nej. Og da jeg aldrig mener at jeg har drømt om det helt store og vilde, så bliver man endnu mere ked. Især når man har en uddannelse som man ik kan bruge. og man ik kan arbejde mere. Så dør drømmene ud og det samme gør livsgnisten...

Hej søde.
Det er da utrolig så meget vi har tilfælles ;)
Jeg brugte 5 ÅR på en uddannelse som jeg aldrig har brugt til noget som helst. Jeg kunne have fået kontanthjælp som er en del mere en SU.
Nu er den så forældet at den nok nærmest er værdiløs.
Men når du er så ung som du er kunne du så ikke uddanne dig til Zoolog, dyrlæge eller sådan noget?
Når nu du så godt kan lide dyr. Eller fx bare telefonpasser på et dyrelægehospital?

Hej C-pigen 🙂
Tak for dit svar.
Først og fremmest synes jeg at du skal lade dig indlægge. Omgående!! Jeg synes du trækker den alt for LANGT!!! du burde være indlagt lige NU.
Du skal glemme hvad din far har sagt, eller for den sags skyld andre. Faktum er at hvis du får din førtidspension igennem, så har du råd til at bo øde på ladet, i et lille rækkehus. Dermed får du egen have mm. Da du ikke er ny ansøger til førtidspension, har du dermed en god chance for at få den bevilliget inden udgangen af dette år. Det er kun nye ansøgere der ALDRIG får en førtidspension jf den nye reform.
Hvis du stadig har en rest arbejdskraft, så er det ABSOLUT værd at satse på. Førtidspensionen er som tidligere skrevet kun på dagpengesats, hvilket ikke er meget. Hvis nu du får det rigtige gigtpræperat, så kan du måske klare et arbejde. Selv skånejobs giver mere end en førtidspension. Det kræver at du får stillet den rigtige diagnose.
Først og fremmest skal du indlægges omgående, dernæst skal du insistere på at få en konkret diagnose.
Når du er indlagt skal du tale med sygeplejerskerne. Det er VIGTIGT at det er sygeplejerskerne du taler med, og INGEN andre. Det er dem, der tager sig af dit vidre forløb. I virkeligheden er det sygeplejerskerne der står for det meste, og styrer hvad psykiateren mener/udskriver.
Hvis du tænker lidt over dine "drømme" og "ambitioner", så kan du se, at du stiler ALT for højt. Du kræver det, som selv ikke pykisk syge kan magte. Du vil EJE dit EGET sted på landet, hvor du har hus og have.
Tænk lidt over hvor tæt du er på dette, hvis du allerede bor i et rækkehus med have. Man KAN være uheldig med de naboer man har, men er det almennyttigt kan man lade sig skrive op i samme afdeling, og få noget nyt.
Der er ALTID en LØSNING!
Til slut vil jeg gerne på det kraftigste opfordre dig til, at lade dig indlægge. Du skal IKKE tænke på hvordan det passer ind for resten af familien. DU har BRUG for det lige NU, og INTET andet betyder noget!!!!
Jeg gætter på at du har prøvet den "alternative" behandling. Da du STADIG har brug for hjælp, er vejen frem mod DINE DRØMME, at lade dig indlægge!!!!!!!

MVH
Megaprofilos

Hej.
Jeg har kun disse valgmuligheder.

Besvar emne Abonnér Favorit

Flad Index
Og jeg har klikker på både flad og indeks men der kommer ingen "besvar-knap" hverken oppe eller nede til højre.
Jeg har også prøvet med både IE, Firefox, Chrome, og Opera.
Hvad gør jeg galt?
"Besvar emne" Er i forvejen med hvis skrift på en meget lysegrå baggrund som gør den svær at se. Men "besvar". Den er der bare ikke. Der er intet "tegn" fx at musepilen bliver til en hånd som kunne inddikere at her er et link.
Det er et problem jeg har have i længere tid. Hvis du kender en løsning bliver jeg glad for den ;)

Der er jo ikke nogen der vil have mig ind på en uddannelse når jeg ikke kan passe den!?
Jeg har været i jobtræning et utrolig skønt sted, Men alligevel har jeg kun været der 2 gange, Og hvis jeg tar uddannelse bliver alt taget fra mig. Så står jeg uden økonomisk hjælp. Ville gerne ha et nyt job. Men når jeg nu ikke kan passe det, hjælper det ik meget...

(Rød pil) er Index, som er det første du skal ha klaret. Når du så svare et emne kommer Svar + Citer (Lilla pil)...

Hej.
Jeg har kun disse valgmuligheder.

Besvar emne Abonnér Favorit

Flad Index
Og jeg har klikker på både flad og indeks men der kommer ingen "besvar-knap" hverken oppe eller nede til højre.
Jeg har også prøvet med både IE, Firefox, Chrome, og Opera.
Hvad gør jeg galt?
"Besvar emne" Er i forvejen med hvis skrift på en meget lysegrå baggrund som gør den svær at se. Men "besvar". Den er der bare ikke. Der er intet "tegn" fx at musepilen bliver til en hånd som kunne inddikere at her er et link.
Det er et problem jeg har have i længere tid. Hvis du kender en løsning bliver jeg glad for den ;)

Du skal ha Index. Kan du så se "tråd-svarene" i bunden?
Når du så LÆSER et svar. Så kan du i HØJRE side, på linje med Index og det (osse med grå) læse >svar< (med en lille pil) eller >Citer< (med en lille talebobbel).

Hej C-pigen,
Det er meget svært at tage denne tråd seriøst.
Du fik et tilbud som måske kunne hjælpe dig, fra min side, men blev afvist med at du havde hvad du behøvede i dit liv.
Så selvmord er tydeligvis løsningen som du ØNSKER at promovere. Du er i hvert fald ikke interesseret i at modtage assistence - når du mener alt er forbi og du kan gøre en ende på dit liv, virker det useriøst når du afslår hjælp.
Held og lykke med selvmordet.
Med venlig hilsen
Ieet

Hej C-pigen,
Det er meget svært at tage denne tråd seriøst.
Du fik et tilbud som måske kunne hjælpe dig, fra min side, men blev afvist med at du havde hvad du behøvede i dit liv.
Så selvmord er tydeligvis løsningen som du ØNSKER at promovere. Du er i hvert fald ikke interesseret i at modtage assistence - når du mener alt er forbi og du kan gøre en ende på dit liv, virker det useriøst når du afslår hjælp.
Dermed har jeg konkluderet at tråden her mere er et kald på opmærksomhed.
Held og lykke med selvmordet.
Med venlig hilsen
Ieet

Og du HAR prøvet at ringe til ALLE dyrehospitaler, Zooer, dyreparker, alt hvad der har med dyr at gøre inden for en rimelig afstand, og spørge om de enten nu eller i nær fremtid ville mangle en elev, og at du i så fald var interesseret?
Du kan højst få et nej men så ringer du bare videre, og om nødvendig på du flytte tæt på det sted som til sidst siger ja.
Du får i al fald INTET ud af ikke at prøver, og endnu mindre ud af at give helt op.
Køb en knallert. Selvom det kun er en 30 kommer du næsten ligeså hurtigt frem som en bil. Til en brøkdel af prisen.
Jeg har mål flere ture. Fra stationen kørte min ex og mig samtidig. En tur på 3 km. Jeg kom præcis 17 sekunder efter hende.
Mellem Fårevejle og Holbæk tager turen i bil ca 25 min, på lovlig knallert ca 33.
Du kan komme vidt omkring men sørg for at have hue, vanter osv især om vinteren, ellers kan man blive ret frossen på de længere ture...
Jeg fik så heller aldrig en mail eller sms som tilbudt.
Jeg tror faktisk heller ikke at C-pigen "mangler noget", hun er nok bare ved at opdage forskellen på at være teenager og "voksen" og det er ikke altid rart.

Ahr tusind tak. Sådan her så.
Grunden til at jeg ikke har set det er at linket er usynligt - står med hvid tekst på hvid baggrund.
Men tak nu kan jeg finde den ;)

Ja, jeg er en stakkels teenager på 30 som ik ved hvad livet går ud på.Jeg troede jo det var det, derfor var jeg så længe om at "springe ud" og fortælle det til andre.
Desuden har jeg snakket med alle der har med dyr at gøre. Selv dem det lå 200km væk. Men det hjælper jo stadig ikke noget, når jeg har et fravær som jeg har. Så vil jeg da hurtigt blive høvlet ud. Man kan måske komme til at arbejde gratis sådan et sted. Men det kræver en pension først.
Jeg har kørt både scooter og MC, så ved godt hvad det går ud på. Men hvor vil du ha at jeg skal ha min hund?? I en cykelkurv (34kg hund)? Og fra det sydligste sjælland til KBH. hvor familien bor. Der er en del vej på scooter, selv hvis hunden trækker! Jeg havde overvejet en Saccovog, men den kommer man heller ik til KBH. i...
Jeg indrømmer blankt at jeg ikke mangler noget. Men hvorfor er jeg så ikke glad og nyder livet, som mine venner, veninder og familie gør. Men skære, brænder, tar overdosis af piller og prøver med selvmord? Det er lige netop dét svar jeg søger. Fuck at jeg har ledgigt, det kan man leve med. Men kan man det med selvmordstanker?!...
PS. Hvem har lovet dig mail og SMS??

Ja, så er det ret svært når de har gjort det usynligt!! Men godt du fandt det!!

Har skrevet til dig!

Ja nu ved jeg hvor på skærmen denne usynlige "knap" er. Gad vide om det er en fejl som sol.dk har tænkt sig at rette?
Det er svært at få øje på usynlig links hvis de fx er skrevet med hvidt på hvid baggrund.
Men igen tak for hjælpen nu ved jeg hvor på skærmen den er også klikker jeg bare noget usynligt hvidt ;)

Med hensyn til drømmen om det lille hus på landet, så er der faktisk mange godser rundt omkring i landet, der lejer huse ud, og det var måske værd at undersøge? Hvis ikke de har noget ledigt pt., kan du blive skrevet op. Mange af husene ligger i naturskønne omgivelser, og så er der den fordel, at går godset står for den udvendige vedligeholdelse osv.
Nu ved jeg jo ikke, hvor du kunne tænke dig at bo, men se fx dette hus under Gavnø Gods til 5000 kr. om måneden.
Dejligt at du bekymrer dig om din skønne hund.
Jeg håber, at du bliver for livet igen og får den hjælp du har brug for.
Qnuz

Ja, jeg er en stakkels teenager på 30 som ik ved hvad livet går ud på.Jeg troede jo det var det, derfor var jeg så længe om at "springe ud" og fortælle det til andre.
Jeg er også 30 og "teenager" af sind. Og jeg ved heller ikke hvad livet går ud på. Jeg er kommet frem til at det handler om at skaffe så mange penge som overhovedet muligt som man kan give til børn og børnebørn ved ens død. Det er dog ikke altid lige let.
Desuden har jeg snakket med alle der har med dyr at gøre. Selv dem det lå 200km væk. Men det hjælper jo stadig ikke noget, når jeg har et fravær som jeg har. Så vil jeg da hurtigt blive høvlet ud. Man kan måske komme til at arbejde gratis sådan et sted. Men det kræver en pension først.
Men hvorfor er dit fravær så stort? Har du en sygdom eller sådan noget? Eller er det bare dovenskab?
Du kunne starte med at tilbyde en Zoo eller et dyrehospital eller lign at arbejde gratis måske fx 10 timer om ugen eller noget. Er du heldig kan du endda måske få flekstidsbetaling fra kommunen så du alligevel får hvad der svarer til en fuld løn.
Hvis du kender et sted du kan arbejde gratis så gør da det. Måske bare i et bare uger eller 1 måned, så er du meget tættere på fast ansættelse fordi de så kender dig, og ikke bare er et navn på en tilfældig ansøgning eller en stemme i telefonen.

Jeg har kørt både scooter og MC, så ved godt hvad det går ud på. Men hvor vil du ha at jeg skal ha min hund?? I en cykelkurv (34kg hund)? Og fra det sydligste sjælland til KBH. hvor familien bor. Der er en del vej på scooter, selv hvis hunden trækker! Jeg havde overvejet en Saccovog, men den kommer man heller ik til KBH. i...
Ja 200km er langt på scooter. Så bør du nok køre til nærmeste bus eller tog eller flytte helt de 200 km. Husk at du ikke må køre scooter/knallert på motorveje og motortrafikveje.
Din hund?!? Den skal du slet ikke have med på arbejde! Den bliver bare hjemme imens. Måske har den lagt en lort når du kommer hjem, men den skal nok overleve.
Jeg indrømmer blankt at jeg ikke mangler noget. Men hvorfor er jeg så ikke glad og nyder livet, som mine venner, veninder og familie gør. Men skære, brænder, tar overdosis af piller og prøver med selvmord? Det er lige netop dét svar jeg søger. Fuck at jeg har ledgigt, det kan man leve med. Men kan man det med selvmordstanker?!...
Man kan godt leve med selvmordstanker men når du selv siger at du er på alverdens piller og har gigt osv... bør du nok gøre noget ved det som er skyld i selvmordstankerne. Jeg har selv prøvet at ville sluge alle piller i huset (ca 150 og mange forskellige) men jeg fik lige tænkt mig om en ekstra gang og nøjes med en enkelt.
Alternativet ville nemlig være 112 og udpumpning på nærmeste hospital, og DET er IKKE behageligt.
PS. Hvem har lovet dig mail og SMS??

Det har ingen. Troede bare du vil snakke mere privat, men hvis du foretrækker på skrift her på sol, så er det også helt fint. Bare vid at alle i verden kan se hvad du skriver. Det er måske ikke alle i verden du synes der skal vide at du har det så skidt som du beskriver.

UPS .. glad for livet! 🙂

Ret dumt at anbefale en som knapt har salt til et æg at flytte til et gods. De er typisk på landet og giver kæmpe transportudgifter.
Selv selve ægget stiger snart voldsomt så 6 æg kommer til at koste 20-25 kr....
Pga nye EU-regler for burhøns som skal have mere plads.
Nå det var et sidespring ;)
Du må stadig gerne emaile eller sms-e C-pige. Jeg siger ikke du SKAL men på den måde kan vi snakke om nogle lidt mere private og personlige ting end jeg vil sige offenligt her på solen.
Prøv mig, jeg bider ikke ;)

Holder det til private beskeder.
Kan lidt se dit synspunkt.

Tag lige en slapper!
Det var jo bare et forslag baseret på drømmen om det lille hus på landet, og
transportudgifterne er jo afhængig af, hvor man arbejder/er i uddannelse henne i forhold til bopælen.
😃

Jeg var SÅ tæt på igår, men noget gange er jeg for go/(dum) for havde lovet at hende med den alternativebehandlilg skal komme idag. Og så har jeg svært at sige fra. Men hvis hun ikke rykker, så bliver det IND med mig, så må vi se hvor min hund ender.
Nu har jeg så lige hørt at hvis jeg ikke kommer på min arbejdsprøvning, får jeg ingen mulighed for pension. Så jeg skal møde op uanset hvad. Jeg vil få mere i pension en hvad jeg får nu. Og det er skam ikke mine naboer den er gal med. Man kunne ik ønske sig nogen bedre. Og HVIS man skal bo i rækkehus så bor jeg perfekt. Men jeg hader det! Det er for tæt jeg føler mig klemt og overbegloet. Jeg vil hellere ha et lille hus laaaangt fra naboer. Svært at forklare og osse totalt lige meget for det er ikke det det drejer sig om. Jeg kan ikke blive glad og så gider jeg slet ikke. Hvis der bare var lidt, så var det noget andet. Men der er intet at komme efter...

Dine forældre, venner, søskende eller andre omkring dig på da vide at du har den slags problemer og slet ikke kan få indhold i livet eller få det til at give mening.
Hvis du ikke selv vil ringe 112 kan du give mig dit nummer, eller sende mig en mail på jadahva@hotmail.com så sørge jeg for at din depression kommer i kyndige hænder på sct hans eller lign.
Du skal ikke gå med den selv, det er farligt og dumt, og intet problem er selvmord værd.
Håber virkeligt du gør et eller andet, bare ring 112 eller 114 og sig at du er selvmorderisk, så bliver du hentet inden for 30 min og bragt til rette sted. 112 er ambulance, 114 er politiet.

Jeg er nu ikke bleg for hvad folk læser om mig. Jeg mener det giver debat om at have det dårligt, depration (staves), selvskade osv. Jeg gemmer heller ikke mine ar og har osse været på TV med mine problemer. Og kan se der er mange der har meninger og holdninger til netop dette emne. Selvom det ikke var det jeg startede med og som det skulle omhandle...

Jeg har tjekket sådanne steder, og de er typiskt meget dyre. Jeg kan jo ikke flytte så længe jeg sidder fast i pension-sagen. Det jeg HAR råd til er helt nede på Lolland og Møn. Og det er for langt fra venner og familie. Men det næste ½ år i hvertfalde sidder jeg fast...

Kan man jo osse se på mine åbne sår. Nu er der bare kommet et MEN! For så længe jeg er i arbejdsprøvning, så må jeg ikke melde mig syg. HVIS jeg skal indlægges så skal det gå igennem gud og hver mand. Og det ved jeg ikke om jeg orker... Jeg har lige hørt en "ny" regl fra kommunen af, at hvis jeg melder mig syg for tit, så kan de ikke se hvordan jeg arbejder og så ryger muligheden for pension... WHAT!?

Der kører tog eller bus fra både Lolland og Møn. Der er ingen grund til ikke at flytte og komme væk.
Om nødvendigt kan du ringe efter en taxa eller et flyttefirma.
Du skal i al fald ikke blive der, der er et elendigt sted at bo. No offenence til dem som bor der men Nakskov er ikke ligefrem Danmark nummer 1 studieby...

Jeg har masser at snakke med. Så det med privat snak herinde har jeg som ikke brug for. Med alle de venner og familie (som jeg ikke engang har tid til at passe). Så har jeg rigeligt der. Men ellers sødt af dig...

Nakskov ligger heller ikke på sjælland. Hvis det var det du mente...

Når det handler om liv eller død så ringer du 112 uanset om du kan få pension eller andet.
Hvad skal du med penge hvis du er død...!!!

Men det skal min familie da det er sk... dyrt at blive begravet. Især når man ik er kristen...

Det var bare en by jeg kender på Lolland, det kunne ligeså godt have været PræstØ, nykøbing, Maribo eller Rødbyhavn.
Bare kom væk om du så skal cykle 100 km ;)
Ingen vil bo der.

Dir mindste problem lige nu er hvad det koster at blive begravet. Ring 70201 201. De er der til kl 23.00... PLEASE.

Jeg er ikke helt med på hvad du mener med at ingen vil bo der? Bo hvor? Hvad mener du??

Har lige snakket med en sprituel (at hun var det er underordnet, men kendte hende ikke det var pointen), hun fik mig lidt ned på jorden. Så vil gerne skrive lidt af hendes snak ned. Og så tar jeg ind på skadestuen imorgen tidlig. Lige nu er jeg for træt i hovedet til noget...

Åg du mener jeg bor så langt nede? Jamen her er billigst. Så hvis jeg skal ha en chance for mad på bordet bliver det hernede. Her er natur og det har jeg brug for. Men det skal osse være nemt for mig at komme op til min familie i Kbh. Så jeg skal bo stratekiskt rigtigt. Jeg kan stadig ikke flytte før pensionsagen er i orden.
Var det det du tænkte på??

Hej C-pigen 🙂
Tak for dit svar 🙂
Jeg vil gerne lige holde dig fast i, at såfremt at hende med den alternative behandling ikke virker, så lader du dig INDLÆGGE!!!
Jeg kan forstå, at du er godt tilfreds med dine naboer osv. i forhold til at du på nuværende tidspunkt bor i rækkehus.
Du har helt tydeligt en drøm om, eget hus på landet osv. Faktum er at du allerede bor under de omstændighedder der er bedst egnet for dig.
Du har HELT tydeligt en modstand mod, at bo tæt på andre mennesker. Det passer meget godt ind i det skizofrene spektrum. Jeg vil anbefale dig at kræve en ny diagnpse når du er indlagt.
Det er sådan, at det med eget hus på landet, uden naboer osv, og med en "fri" have, kun tilkommer dem der har arbejdet sig frem til dette. På en førtidspension, som jeg gætter på du ender på, får du ikke råd til dette. Det kan være at den er mere end du pt får i kontanthjælp hvis du er under 25 år. MEN den udgår STADIG KUN dagpengesatsen. Det svarer til ca 10.000 kr/måned.
Hvis du virkelig ikke ville gå på kompromis med dine ønsker, så SKAL du have et EFFEKTIVT præperat mod dine gigtsmerter, og derefter komme i arbejde. Af den vej, kan du få råd til dine drømme. Det kræver at du ikke er selvskadende.
Jeg kunne godt tænke mig, at du NU skriver en dato for, hvornår du forventer at lade dig indlægge!!????
MVH
Megaprofilos

Faktisk alle områder i Danmark hvor der er kilometer mellem husende. Ok så slemt er det ikke men deprimerende er det, der er jo heller ikke hverken job eller ordenlige skoler. Find som minimum til Næstved.

Ok. Bare du snakker med NOGEN. Lad gerne vide hvad de sagde på skadestuen, altså lige medmindre de indlægger dig...

Hej C-pigen 🙂
Tak for dit svar 🙂
Jeg vil gerne lige holde dig fast i, at såfremt at hende med den alternative behandling ikke virker, så lader du dig INDLÆGGE!!!
Jeg kan forstå, at du er godt tilfreds med dine naboer osv. i forhold til at du på nuværende tidspunkt bor i rækkehus.
Du har helt tydeligt en drøm om, eget hus på landet osv. Faktum er at du allerede bor under de omstændighedder der er bedst egnet for dig.
Du har HELT tydeligt en modstand mod, at bo tæt på andre mennesker. Det passer meget godt ind i det skizofrene spektrum. Jeg vil anbefale dig at kræve en ny diagnpse når du er indlagt.
Det er sådan, at det med eget hus på landet, uden naboer osv, og med en "fri" have, kun tilkommer dem der har arbejdet sig frem til dette. På en førtidspension, som jeg gætter på du ender på, får du ikke råd til dette. Det kan være at den er mere end du pt får i kontanthjælp hvis du er under 25 år. MEN den udgår STADIG KUN dagpengesatsen. Det svarer til ca 10.000 kr/måned.
Hvis du virkelig ikke ville gå på kompromis med dine ønsker, så SKAL du have et EFFEKTIVT præperat mod dine gigtsmerter, og derefter komme i arbejde. Af den vej, kan du få råd til dine drømme. Det kræver at du ikke er selvskadende.
Jeg kunne godt tænke mig, at du NU skriver en dato for, hvornår du forventer at lade dig indlægge!!????
MVH
Megaprofilos

Hun var rigtig go, hende den alternativebehandler. Men, Jeg røg på Oringe. min mor kørte derop. Og vi kom ind hvor vi fik snakket med dem man nu snakker med. Men de mendte ikke at jeg skulle indlægges. Så fik nogle piller og så ville de kontakte psykiatrien, så jeg kunne starte der (der kan dog gå 14 dage og jeg er kun sygemeldt i 3 uger (har min lorte sagsbehandler bestemt) Selvom lægen sagde op til en mdr. Jeg tog hjem og tog pillen, som jeg fik besked på og sov og sov og sov. ville ikke vågne, hvad passer fint til mig. Men hunden ville ud, selvom havedøren var åben. Så måtte slæbe mig afsted.
Jeg havde så skrevet en mail, til hende der hjælper mig (hun har intet med kommunen at gøre. Men jeg hørte ik fra hende. Så om mandagen tog jeg på kommunen med 2 enkelte spørgsmål. Men hun fik mig helt på et sidespor og var rigtig ubehagelig og vemmelig over for mig. Ingen var der til at hjælpe mig (havde jo kun 2 spørgsmål). Så viste jeg mine sår og ar. til det svarede hun "kan du li der? Giver dig en dejlig føelse?!".... HVAD? Hvordan fortæller man sådan en klaphat hvordan det er??!! Hun kom med flere af samme slags "Jamen du kan jo ikke arbejde, for at være på ledighedsydelse skal man arbejde" Og jeg har ikke sagt nej til ET af de jobs de har tilbudt. Så hun mente at jeg skulle søge kontanthjælp, og så skulle jeg jo osse lave noget. Til sidst siger hun at hende der hjælper mig igennem alt dette vil blive taget fra mig. Jeg græd under hele samtalen og hun var kold og ligeglad. Og da vi skulle gå siger hun "Jeg må osse hellere ind til mit arbejd!"... Hvad er jeg så? En bibeskæftigelse? Hun arbejder jo for at hjælpe. men det føltes mere som hun reprasanterede kommunen og jeg mig selv. Håber aldrig jeg ser hende igen... Jeg har det stadig dårligt idag, og har taget overdosis af piller... Så nu er jeg mere på skideren. Kontanthjælp. Så kan jeg godt flytte et dårligere sted hen og ingen bil eller noget. Og bare fordi man ikke kan arbejde... 🙁

Hun var rigtig go, hende den alternativebehandler. Men, Jeg røg på Oringe. min mor kørte derop. Og vi kom ind hvor vi fik snakket med dem man nu snakker med. Men de mendte ikke at jeg skulle indlægges. Så fik nogle piller og så ville de kontakte psykiatrien, så jeg kunne starte der (der kan dog gå 14 dage og jeg er kun sygemeldt i 3 uger (har min lorte sagsbehandler bestemt) Selvom lægen sagde op til en mdr. Jeg tog hjem og tog pillen, som jeg fik besked på og sov og sov og sov. ville ikke vågne, hvad passer fint til mig. Men hunden ville ud, selvom havedøren var åben. Så måtte slæbe mig afsted.
Jeg havde så skrevet en mail, til hende der hjælper mig (hun har intet med kommunen at gøre. Men jeg hørte ik fra hende. Så om mandagen tog jeg på kommunen med 2 enkelte spørgsmål. Men hun fik mig helt på et sidespor og var rigtig ubehagelig og vemmelig over for mig. Ingen var der til at hjælpe mig (havde jo kun 2 spørgsmål). Så viste jeg mine sår og ar. til det svarede hun "kan du li der? Giver dig en dejlig føelse?!".... HVAD? Hvordan fortæller man sådan en klaphat hvordan det er??!! Hun kom med flere af samme slags "Jamen du kan jo ikke arbejde, for at være på ledighedsydelse skal man arbejde" Og jeg har ikke sagt nej til ET af de jobs de har tilbudt. Så hun mente at jeg skulle søge kontanthjælp, og så skulle jeg jo osse lave noget. Til sidst siger hun at hende der hjælper mig igennem alt dette vil blive taget fra mig. Jeg græd under hele samtalen og hun var kold og ligeglad. Og da vi skulle gå siger hun "Jeg må osse hellere ind til mit arbejd!"... Hvad er jeg så? En bibeskæftigelse? Hun arbejder jo for at hjælpe. men det føltes mere som hun reprasanterede kommunen og jeg mig selv. Håber aldrig jeg ser hende igen... Jeg har det stadig dårligt idag, og har taget overdosis af piller... Så nu er jeg mere på skideren. Kontanthjælp. Så kan jeg godt flytte et dårligere sted hen og ingen bil eller noget. Og bare fordi man ikke kan arbejde...
Jeg ved godt at jeg ikke kan få et hus, og især ikke på kontanthjælp. Og så er alle mine drømme brast. Og hvad er der så tilbage. Nogen vil ha børn, mand/kvinde, karriere. Men jeg ved at jeg vil få det bedre med fred omkring mig. Men kommer jeg ikke til at få og så kan det være at psyken sidder fast.. Jeg kan ikke få noget til min gigt, det sidste jeg prøvede virkede heller ikke. Så ingen mulighed der. Og psyken er jeg jo ved at arbejde på. Men ingen har tiltro til det, da jeg har prøvet i så mange år. Så kan lige så godt opgive mine drømme. Men så gør det osse nemmere at gøre det forbi...

DE ville ikke indlægge mig. Hvad jeg er ok glad for, for hvad med min hund og mine forældre bliver kede. Men fik nyt medicin (som jeg ik syntes hjælper). Og så blev psykiatrien informeret, så jeg kan komme derhen. Så skulle jeg have en sygemeldning. Så jeg kunne slappe lidt af. Men det kommer jeg ikke til. Havde et sammenstød med min sagsbehandler. Så nu kan jeg vist se laaaangt efter den pension. 🙁

Jeg har boet i Næstved, dejlig by. Men ALT for dyrt!! Falster er ok, der er motorvej og dejlig natur...

hej c-pigen
op med humøret.....
...
håber du vælger livets muligheder. men uden at køre fast i alle de problemer du omtaler....
er du i total offer rolle..." sådan ihh..hvor er det synd for mig agtigt"....
det virker som om du er en total sort seer.... at du ser sort og negativt på de fleste ting ???
jeg ved det kan være hårdt at sidde fast i systemet....kommunens sagsbehandling....osv.
en sags behandlers job burde jo være at hjælpe de personer der kommer og ber om hjælp.... men mange skal jo forholde sig til de regler og love de er underlagt.... og som borger kan det være uudholdeligt at blive trukket rundt i den manege....
jeg bryder mig ikke om at folk bliver medicineret væk fra sig selv og deres problemer... tror ikke det er løsningen....men jeg er ikke ekspert...men lægevidenskaben.....er så uvidende om menneskers sind....og vælger alt for tit at mediciner sig ud af det...fremfor at opfylde ...patienters menneskelige behov.... såsom....glæde...grin....sociale relationer... meningsfulde oplevelser...mad...luft.... ændring af tankemønstre........ åbenhed.... accept og anerkendelse.....
det lyder som om at bare du får en førtidspension...så er alt godt.....!!! det tror jeg ikke..... men det vil slippe det pres du måske har af at blive trukket rundt i systemet.... og hele hele skulle præstere at leve op til systemets krav og regler...
men sygemeld du dig..... skift læge....hvis du ikke føler du bliver behandlet ordentligt....skift sagsbehandler.... hvis du ikke kan med din nuværende...... du har har jo visse retigheder....og klage muligheder...
men du vurderes jo hele tiden.... eftersom du skal opfylde alle regler osv.....

men ønsker du virkeligt at leve resten af livet på pension....?? finde din ønske bolig...også passe nogle dyr...❓ er det nok for dig ❓ eller vil du så bare finde noget nyt at være utilfreds med..... ?? for det lyder som om det hele er negativt.....!! kan du lære at tænke possitivt over livet eller noget af det du har.... ???
du siger du bor i rækkehus....det er da mere end hvad mange andre gør !! du har gode venner og famile....!!! det er osse mere end andre har......
måske du har det for godt........er forkælet..... er totalt fejl medicinet...og herved biokemisk ude af balance....???
hvad med at være tilfreds med det du har...istedet for at pive så meget.... om hvor hårdt det er.....se at gør nogle gode ting for dig selv...... lad være med at blive for presset af at systemet ( som faktisk prøver at hjælpe dig efter de regler de arbejder efter)
drob din medicin.... og få din biokemi til at virke naturtigt igen..... værdsæt dig selv...tillad dig selv de dårlige dage.... og nyd de gode.....
hils hunden.... den får en god tanke herfra....gider bare ikke alt dit jammeri... det lyder som om du dyrker det negative alt for meget...men ønsker at høre noget mere om det der giver dit liv værdi.... skriv det ned...og gentag det for dig selv.....og bliv ved med det...hver aften...morgen...og i løbet af dagen.... så bliver du hurtigt glad.... det lover jeg dig...
god vind med det....
[sun]

Hej C-pigen
Først vil jeg gerne sige, at det gør mig ondt at de bare sendte dig hjem igen. Jeg håber du fortalte dem, at du tænkte på selvmord osv?
Normalt foregår det internt sådan, at man tildeles en farvekode, ud fra de symptomer man kommer med. Er man selvmordstruet, henvises man normalt, som minimum til åben afdeling, man sendes BESTEMT ikke hjem med nogle piller.
De piller du omtaler er højest sandsynligt stesolid og/eller et antipsykotikum.
Den sagsbehandler lyder ikke rar, ud fra det DU beskriver. Jeg kan forstå at du stadig er sygemeldt i 3 uger, og har fået en tid hos en psykiater om 2 uger. Det kræver kun en samtale hos psykiateren, for at du kan få forlænget sygeperioden.
Du må ikke forvente, at man fra det offentlige støtter alternativ behandling. Det kaldes alternativt, fordi det ikke har nogen dokumenteret effekt.
At du "KUN" skal vente 2 uger på en tid hos psykiateren, betyder at man tager dig MEGET alvorligt. Der er ufattelig lang ventetid normalt.
Nu fremgår det ingen steder, hvor gammel du er? Du omtaler sygedagpenge vs kontanthjælp. Hvis du er over 25 år får du næsten det samme.
Jeg vil gerne opfordre dig til at fokusere på, at du allerede har gang i en ansøgning om førtidspension. Jeg håber du er ca ½-1 år inde i perioden, dermed kan du stadig være en af de få, der kan nå at få den tilkendt inden udgangen af dette år. Efter 1/1-2013, bliver det næsten umuligt at få ftp. Dem der søger nu, får den aldrig.
Du skal naturligvis bede din mor eller andre, om at ringe til kommunen mm(stå for forløbet).
Sørg i fremtiden for, at have din mor eller andre med, når du har samtaler med kommunen. Du har jf loven ret til at medbringe 2 deltagere. De fungerer samtidig som vitterligshedsvidner, hvis du behandles dårligt. Depressionsforeningen og foreningen for ftp, tilbydere begge en bisidder. Det er IKKE altid at det er en fordel, da det også udsender VISSE "signaler".
Du bor allerede i et rækkehus. Hvad med at fokusere på, at du er så heldig. Der er mange som bor i lejligheder i byerne, som drømmer om dette. Jeg ved godt, at din drøm er huset på landet, men det får du ikke råd til på ftp, sygedagpenge, eller kontanthjælp.
Prøv i stedet at fokusere på alt det dejlige du allerede har.
Jeg vil igen henvise dig til mindfullness. Det er ikke alternativ behandling, da effekten er dokumenteret. Det kræver megen træning, men når man forstår det, så giver det utrolig meget liveskvalitet. For lige at gøre det klart, så udspringer mindfullness af den budistiske tro. Man har ganske enkelt taget det bedste, og det der virker, og vidrebragt det til mennesker der har brug for det, og valgt at kalde det mindfullness.
Hvis nu du ikke oplyste at du har tænkt på selvmord, da du henvendte dig på skadestuen, så vil jeg kraftigt anbefale at gøre det.
MVH
Megaprofilos

Jeg ved det er svært for andre at forstå, hvorfor man syntes man har det hårdt og "piber" hele tiden. Det slår jeg da osse mig selv oven i hovedet af! Og nogen mente osse det var plat og "SE MIG"-agtigt. Lige til de så en af mine djævle dage, eller et glimt af mine brændsår/ar.
Jeg ser meget sort på mange ting, det ved jeg. Tænk på den værste dag du har haft. Gør det til din hverdag (men uden du ved hvorfor). Det er den eneste måde jeg kan forklare det på.
Jeg har gode stunder. Men det er når jeg er i naturen, væk fra mennesker og sammen med dyr. Derfor tænkte jeg at det måske kunne være vejen frem. Ingen ved, da man ik kan se frem i tiden. Der var et øjeblik (en mdr. tror jeg) hvor jeg passede min morbrors gård. Væk fra mennesker og støj. Og der nød jeg det bare. Jeg var blevet fritaget fra arbejde, så kunne lægge mig når jeg ikke kunne mere. Men det var en underlig følelse. Dejligt! Og liiige der tænkte jeg osse, hvorfor disse negative tanker. Livet er jo skønt.
Men så begyndte kampen om pension (håber ikke det bliver for evigt, elsker at arbejde!!). Og så var freden forbi og jeg kom hjem igen hvor der er folk omkring mig konstant.
Jeg forventer ikke at folk skal kunne forstå hvordan jeg har det. Men jeg ved hvordan JEG har det, og hvad der måske kunne gøre det bedre.
Jeg ville osse gerne have MC igen, og en bil og en kæreste og og og... Men det er ikke det der er vigtigst lige nu. Det er at jeg kan holde ud at blive her, for mine venner/veninder, hund og familie´s skyld (og måske osse for min egen)...Det er det jeg må kæmpe hen imod. Jeg har snart sår og ar op af hele armen og hvem vil se på det?!
Jeg ville osse helst blive fri for medicin, men så længe jeg ikke kan få lov til at tænke "Idag kan jeg ikke arbejde, da jeg ik kan komme ud af sengen pga. gigt" eller jeg sidder og tuder over ingenting. Og bliver stresset fordi jeg skal 3 ting på en dag. Så må jeg dopes. Hvis jeg fik fred, så tror jeg at jeg ville lytte til mig og ikke til mine impulser....
Ja, jeg har venner og familie og hund. Men hvad hjælper det hvis man ikke er glad? Og i de mange år jeg ikke fik medicin sad jeg på toilettet (det er nemt at rengøre) men en kanyle i den ene arm (men luft og vodka) og ville snitte pulsåren på den anden arm. Er det helt normalt. Der "vågnede jeg og søgte hjælp", og der var der gået over 10 år uden nogen viste noget...
Jeg tror ikke på mirakelkure (pension, flytte på landet, få flere dyr osv. ) men jeg tror at, eller VED at som det går nu, så går det galt. Og så er der nogle forældre der må begrave deres datter...
Giver det mening??

Jeg er HELT enig med meningsdeler. Du vælger det sorte livssyn, og du føler at du trives med det. Måske er det hårdt at sige, men det er sandheden.
Alle unge piger, gennemgår en fase i deres liv, hvor de overgår fra at være børn til at være voksne. Det er ikke altid en dans på roser, men den skal gennemleves.
Du piver over ting, som andre mennesker kun kan drømme om. Du har allerede forudsætningerne for at få et lykkeligt liv.
Problemet er i bund og grund det samme som med lidelser som anoreksi osv. DU er pt ikke klar til at accdeptere at du er VOKSEN! Du vil ikke fralægge dig de goder du har som barn(ubetinget omsorg). Du vil ikke påtage dig de "pligter" det betyder at være voksen.
Jeg har nu flere gange læst, hvordan du "bruger" dit selvskæreri som tungt argument for ikke at møde modstand(fra os og andre). Nix den holder ikke. Når man læser det du skriver, er det HELT TYDELIGT at du BRUGER det som HÅRDTSLÅENDE argument.
Som meningsdeler skriver, kan du skifte sagsbehandler og meget mere, men det er jo i virkeligheden ikke det det handler om. Nej, du vil forblive i din NUVÆRENDE situation.
Du har allerede alt det mange drømmer om. Lær at acceptere det. Men det vigtigste er at du lærer at blive voksen!!!
Jeg er næsten sikker på, at du aldrig ville blive tilfreds med en førtidspension. Den udgør KUN dagpengesatsen, og du drømmer om at være millionær, og bilder dig ind, at det løser alle problemer, hvilket det ikke gør.
MVH
Megaprofilos

ja det gir mening......
lyt til dig selv.... har du det godt i naturen.... så tag derud...sådan har jeg det selv.....
det der gir mening for dig er det vigtigeste.....
følg dig dig selv og det der føles rigtigt.....
en god tanke herfra.... [sun]

Hvor må det være dejligt at være naiv og tro at verden er enten sort eller hvid. Jeg passer ikke ind i en bestemt skuffe, ergo må jeg være en forkælet lille pige...
Sådan hænger der bare ikke sammen. Jeg har uddannelsen anlægsgartner. Og ville ønske at jeg kunne arbejde med det. Eller en ogen af de andre skønne jobs jeg har haft.
Jeg har aldrig sagt at jeg vil være milionær! Hvor fanden kommer det lige fra?! Jeg har vare en drøm, og jeg har en fornemmelse af hvad der kunne hjælpe mig. Ingen siger at det skal være stort, dyrt, i tip-top stand. Det er kun små hjerner der bygger det på!!
Og jeg kan godt høre at i ikke har nogen der har problemer af den slags hos jer. Ellers tør de ikke fortælle om det, fordi i er så snæversynet. Jeg var stille om det, fordi der er folk som jer! Men jeg er ikke stille mere!!!
Men det må være dejligt at være supermænd og ikke være bange for noget eller ha det som i vil. Og ja, der er folk der er værre stillet end mig. Men hvis jeg kunne bytte plads, så ville jeg da osse gøre det. Så de kunne blive glade! Men den mulighed har jeg ikke..
Og i er sådan nogle snæversynede personer, som kan ødelægge rigtig meget for folk med et svagt sind. Men det er nok det i lever af. Nam-nam-nam!!! Så kan i leve dejligt og syntes at andre er nogle små forkælede mider...
Syntes hvad i vil. Bare håb det ikke rammer jer-selv en dag!!!

hej hej.... pas på med at udtale dig om andre....
ligesåvel vil jeg passe på med at udtale mig om dig...
jeg har kun dit skrevne ord... at forholde mig til...

men prøv lige at læs tråden--- du startede den..... og prøv at se udviklingen i den...
folk er faktisk ret meget bekymret om dig... men måske du har fået for meget at det...
i følge mig...så vil jeg ikke opfordre dig til at undgå livet...men vælger du det .. så god tur... du er jo ret omsorgsfuld...vil gøre det på toilettet så det ikke sviner så meget..meget betænktsom af dig..---
jamen kom igang med det... du har dit frie valg..... bare husk på alle de kvaliteter du osse indeholder som din omgangskreds osse går glip af..
de vil sikkert savne dem..... men måske blive befriet for din opmærksomheds krævende personlighed...
du er jo inteligent nok..har masser af succeer i livet... jeg ved ikke hvad det er som tipper læsset for dig....
men du må sgu da tage dig selv seriøs.... og komme igang med livet...dit liv....kom igang.... ta dig selv ... og gør det du vil... om det er slutningen eller begyndelsen .... bestemmer du selv....

Hej!
Jo, jeg fortalte dem skam at jeg havde selvmordstanker, og var igang med at finde ud af hvad jeg skulle gøre med min hund. Da familien ik skal stå med det "ekstra problem" efter jeg ikke var her mere. Men jeg kender flere der er sendt hjem med nogle piller og skal bare "slappe af"... Så intet nyt der.
Jeg har været indlagt før, for ca. 6-7 år siden. Men var der kun 12 timer, da jeg ikke kunne holde ud at se på de zombier der gik rundt, jeg ville nemli ikke tag medicin dengang. Denne gang VAR det for at blive dopet og for at blive fri for at tænke (ikke at det ville hjælpe i det lange løb, ved jeg godt).
Nej, den sagsbehandler var bestemt ikke rar! Og kommer ALDRIG til at se hende alene igen. Det har sat sig så fast den episode at jeg ikke spiser, får gjort noget derhjemme og tar overdosis af nogen beroligende jeg har... Jeg kan ikke få forlænget min sygeperiode, da jeg er igang med arbejdsprøvning. Og hvis jeg ikke får gjort den færdig, så står jeg meget dårligt stillet!!!
Jeg ved at jeg ikke får hjælp til min massage, til trods for at det er det eneste der hjælper på mine smerter. Men så hellere undvære mad nogle dage for at få råd til det (hvis jeg røg på kontanthjælp).
Jeg er 31 år og har været igang med forløbet i lidt tid. Men min sagsbehandler har gjort mig forvirret på det område, så ved ikke hvordan eller hvorledes. Men hvis jeg skal tro den fidial der hjælper mig, så har jeg været igang i en go rum tid nu.
Både min mor og en veninde har aktindsigt i min sag. Og tar normalt altid min mor med til alle de møder jeg er til. Men da det var 2 sølle spørgsmål, tænkte jeg at jeg bare skulle ha svar og gå igen. Men nej, hæksen havde andre planer....
Undskyld, men jeg syntes det er noget pjat at man skal være glad for det man har. Hvis nu man er pisse ligeglad, hvad hjælper det så?! Til de små sultne børn i Afrika, jamen i har dejlig sol hver dag, det skal i være glade for for det er der mange der ikke har... Til dem der bliver oversvømmet, jamen det skal i være glade for, for der er mange der mangler vand.... Til personen der er hjemløs og har et lille hullet telt, jamen det skal du være glad for, for det er der andre der ikke har. Til damen der sidder alene dag ud og dag ind med sin ene kat, jamen den skal du være glad for, der er mange der ønsker sig en kat og ikke har et sted at bo... Kan du se min pointe?? Hvis jeg ikke har noget at se frem til eller en drøm at arbejde hen imod. HVAD FANDEN LAVER JEG SÅ HER?! Så er det jo kun fordi jeg venter på at mine forældre dør så jeg kan få fred og de ikke skal begrave mig men omvendt!? Det behøver jeg ikke at gå til mindfullness for at se...
Og jeg har jo prøvet det, mindfullness og det er dejligt at det kan hjælpe nogen. Men med mig gør det desværre ingenting. Har osse en veninde der ser ånder og healer. Og har osse været til hypnose. Men det hjælper mig heller ikke... Har prøvet alt det der. For vil jo gerne finde svar og få det bedre. Men endnu har intet hjulpet...
Jeg ved at jeg er en total lysseslukker. Men det er nok fordi det er så svært at forklare andre hvad jeg har prøvet. Og hvad der foregår i mit hoved. Det er jo nok derfor der er så mange der har opgivet, de kan ikke finde ud af det. For jeg ser helt normal ud og opføre mig normalt. Men der er en satans til djævel der spøger derinde, og det væreste er at der er ingen grund til at den er der....
Hilsen C!....

Jeg var/er jo faktisk igang med at finde ud af hvad jeg skal med min hund, inden jeg gør noget, for det ekstra problem skal de da ikke osse have... Lige nu er her jeg jo kun fordi det jo ikke er meningen at forældre skal begrave deres børn men omvendt. Jeg er bare løbet tør... Ved ikke hvad jeg skal mere, hvis jeg ikke kan have mine drømme og ønsker (det er da dem vi lever for), hvorfor så blive ved?!
Ja, det kan godt være at det er tøseproblemer, som i omtaler, når man er 31år. Det skal jeg ikke kunne sige...
Jeg ved det er et rigtig dårligt sted at søge råd eller komme ud med sine problemer, herinde. Men nu blev det det...

Hej,
Det lyder stadig som du har problemer og er ved at give op, og du har fortsat ikke taget imod tilbud om hjælp som er blevet givet.
Med venlig hilsen
Ieet

Jeg er da ved at tag imod en masse hjælp? Ikke at jeg har meget tiltro til det. Men gør det da...
Så forstår ikke?

ja...jeg kan godt se pointen...... men hvad hjælper det at tænke negativt.... eller være utilfreds...??
mange har en drøm eller et og flere mål i livet....og følger dem ooog skaber så et nyt mål når de gamle er opfyldt....
der er mange måder at leve sit liv på......nogle folk tror de kommer i himlen....og at der er meget bedre deroppe....jamen...hvad venter de så på.... spar dog samfundet får en masse og kom af sted..... !! nogle ønsker osse at bruge deres liv til det de bryder sig bedst om........i sidste ende er det vel ens eget valg.....
jeg ønsker dig alt god vind til dig.... og håber at den der lille djævel inde i dig...forsvinder... eller gir op...... og at du bliver glad igen ... ikk...
hils hunden.... 🙂