Hjemmegående husmoder

Hvad synes i om tanken om den hjemmegående husmoder?
Er det kvindeundertrykkelse?
Kunne i kvinder tænke jer at indrette jer på sådan et samfund?
Jeg læste dette på de danske nazisters hjemmeside http://www.dnsb.info
"Artikel 3
Vi betragter den traditionelle familie som folkets og samfundets kerne, hvorfor vi vil sætte alle midler ind for at skabe de bedst tænkelige forhold for dens trivsel.
Den nuværende situation, hvor begge forældre i en familie af økonomiske og ideologiske grunde tvinges ud på arbejdsmarkedet, og børnene overlades til institutioner den største del af tiden, er et symptom på et sygt samfund.
Vi er af den opfattelse, at den hjemmearbejdende husmoder mere end nogen anden realisere sig selv ved at opfylde den biologiske funktion, naturen har givet hende. Hendes arbejde med at sørge for familiens rigtige ernæring og børnenes trygge opvækst er det vigtigste i samfundet overhovedet og skal påskønnes derefter, således at den hjemmearbejdende ikke skal stilles økonomisk dårligere end den, der vælger at arbejde uden for hjemmet.
Vi betragter det faldende børnetal som en af de største umiddelbare farer for vort folks beståen, og vi vil derfor med stor energi bekæmpe den materialistiske egoisme, som i dag får mange mennesker til at afstå fra at få børn, og i stedet indgyde befolkningen den optimisme og tro på fremtiden, som sammen med en forståelse for de biologiske sammenhænge atter kan give menneskene vilje og lyst til at sætte børn i verden."

Jeg har lige tjekket, og morsdag blev indført i Danmark i 1928. Jeg er ret sikker på at det var noget nazisterne opfandt, for at belønne kvinderne for deres indsats.
Men, jeg vil det ikke være så skråsikker.

Hvem skal tage sig af og tjene penge til dine pensionsår? Det mindretal af børn der bliver født i Danmark lige nu, kan umuligt leve op til den byrde, det er, at holde det danske samfund i gang. Danmark har brug for børn, men hvem gider at føde dem, hvem gider at opdrage dem, hvem gider i det hele taget at ofre sin tid på dem? Flere undersøgelser viser jo, at succesfulde fuldtidsarbejdende forældre er virkelig dårlige forældre. Desuden så gider nutidens unge overhovedet ikke have børn, før de er langt oppe i 30'erne, for tænk nu hvis de gik glip af noget. Både kvinder og mænd går op i deres karriere som aldrig før, og jeg må ærligt indrømme, at karriere er noget der ikke rør mig en disse! I mit liv er en karriere ikke livsnødvendig. Men det er jo svært at være hjemmegående husmoder, hvis ens mand ikke er villig til at arbejde mere end normalt, for det at være husmoder er ikke et job, men et valg, og det får man nu engang ikke nogen penge for. Men hvis jeg havde en mand, og hvis jeg havde nogle børn, så ville jeg ikke have noget imod at være hjemmegående husmoder så længe der var brug for det i hjemmet eller arbejde på halv tid. Jeg synes det er vigtig, og det så er manden eller kvinden der er hjemmegående, at de børn som færdes i hjemmet har et fast holdepunkt, har faste regler, har omsorg, når de har brug for det, og ikke når forældrene muligvis har tid til at give det.
Og nogle vil sige, at en hjemmegående kvinde ligger udenfor ligestillingen. Hvis det at gå hjemme er kvindens eget valg, så har hun jo netop fået sin ligestilling. Hvis hun blev tvunget til det, var det ikke.
Men jeg ville med glæde gå hjemme, når jeg forhåbentlig om et par år får mit første barn. For jeg bliver nødt til at tænke på min fremtid. Jeg vil engang blive en byrde for samfundet, og hvis der ikke er nok til at bære den byrde, hvad sker der så med mig?
På det punkt, selvom jeg normalt IKKE er enig i den ydergående politik de danske "nazister" fører, så er jeg enig. Kvinden, som mor, skaber det trygge hjem. Og i en verden der har så travlt, har vi brug for trygge hjem.

Hvad synes i om tanken om den hjemmegående husfader?
Er det mandeundertrykkelse?

.. undertrykkelse er et spørgsmål om holdning, ikke et spørgsmål om handling..
Hvis manden er undertrykt i hjemmet, så er det undertrykkelse.
Og der er flere mænd der bliver undertrykt af deres underlige kvinder, end kvinder som regel har opfattelsen af.
vh.

Sikken noget sludder! Mors Dag er ikke en tysk ide, men ærke-amerikansk. Den er heller ikke fra 1928, men en næsten 150årig tradition, udtænkt og startet af Anna Jarvis.

Hej Kitkat,
Du bliver sikkert en dejlig mor med alle de positive tanker du gør dig om morrollen :-)
Jeg har været hjemmegående i en del år efterhånden, venter vores femte barn, og jeg føler mig hverken undertrykt eller pålagt et tungt åg. Jeg er tværtimod stolt af min rolle, som bekræfter mig i, hvor vigigt det er at bruge tid med sine børn. Jeg oplever, at vi er stærkt medvirkende til at de er så fantastiske og humørfyldte mennesker, der er værd at være sammen med - også når de bliver voksne.
Man kan man, hvad man vil, siger et ordsprog - det tror jeg passer, for min mand arbejder ikke mere end andre, selvom jeg ikke tjener penge. Vi bruger bare langt færre penge end de fleste mennesker. Men det handler om,at man virkelig vil! Min mand føler sig ikke misbrugt, fordi han er den der tjener penge - og det ville da også være ret tåbeligt, hvis vi som mand og kone skulle gå op i, hvem der tjente hvad, til familiens hushold. Ligestilling hos os handler om den respekt, vi møder, for den indsats vi hver især yder - med og uden løn.
Jeg har ikke lyst til at forholde mig til nyzasisters udtalelser, men vil blot sige, at min holdning til børn, familieliv og moderskab går langt mere i retning af tryghed og trivsel fremfor fremtidsperspektiver og synet på "kvindens rette plads"!

jeg føler mig heller ikke undertrykt på nogen måde. Jeg har selv valgt at være hjemmegående mor. Min mand arbejder heller ikke mere end andre, men vi har nok et betydeligt mindre forbrug end gennemsnitsfamilien i Danmark. Vi har aldrig oplevet stress og jag for det har vi simpelthen valgt fra. Jeg/vi er ikke interesserede i at leve som de fleste vælger at gøre. Jeg vil hellere undvære materielle goder, og vi er nok fattige på penge men rige på kærlighed og sammenhold. Jeg kunne ikke drømme om at nedgøre andre menneskers valg, vi lever vel i et frit land? - men tro mig når jeg siger, at mange har nedgjort mit/vores valg åbenlyst. I dag har vi to trygge, velfungerende, harmoniske og sociale børn i teenagealderen - jeg ved ikke om det er fordi jeg har været hjemme eller om de var blevet sådan alligevel, men jeg tillader mig alligevel at tage en del af æren. Jeg har handlet med mit hjerte og fulgt den vej jeg fandt rigtig uanset andres mening.
Til dig Kit Kat vil jeg bare sige: du lyder bare som et rigtigt dejligt menneske og jeg tror du bliver en vidunderlig mor.
Til den første hjemmegående mor: dejligt at høre der er andre - der er så langt imellem os!
PS: jeg føler mig hverken frelst eller god eller noget i den dur, jeg har bare - som før skrevet - handlet efter min overbevisning.
En god dag ønskes til alle.

Det undrer mig over at du stadigvæk går hjemme, når du har teenage børn???
kan godt forstå det og misunder det enda, når det er mindre børn, men teenage børn, de har selvfølgelig brug for fortsat trygge rammer og et godt og sundt familieliv, men ville jeres økonomi ikke have glæde af at du fik et deltidsarbejde?
Jegselv og min kæreste arbejder begge fuldtids, det er vi nødt til, for at skabe det liv vi gerne vil leve og ja, selvfølgelig osse for at kunne nyde nogle materialle goder ind imellem.
Jeg ville ikke bryde mig om at blive forsørget, for selv om man er mand og kone, er man som kvinde underlagt manden idet det er ham der kommer hjem med pengene.
Jeg ville ikke stå og bede om penge fra manden, fordi nu trængte jeg til et par nye trusser!!!
Hvis jeg har lyst til en bif tur eller cafe tur, eller shoppe tur, kan jeg gøre det, og bruge mine egne penge, det synes jeg giver mig en oplevelse af frihed.
Hvis min dreng, ønskede sig noget, kan han få det....hvis vi har lyst til at tage ud at spise, så gør vi det.... vil vi i tivoli 10 gange på et år, jamen så gør vi det.
Udlands rejser har vi så osse råd til, osv.
Det er nok en prioriterings sag.... jeg misunder din måde at leve på, på den ene måde, men så ville jeg ikke kunne gennemføre sådan et liv, for jeg vil gerne føle mig uafhængig.
Økonomisk tryghed er vel vigtig for mig, og så er jeg vel nogenlunde materialistisk fikseret, men nu ikke til yderlighederne, men jeg har det sådan at jeg skal have ¨råd til at forkæle migselv når det passer mig.
Men, respekt for dit valg, vi er jo så forskellige allesammen.
Hilsen herfra!

man behøver ikke være underlagt sin mand fordi det er ham der tjener pengene... jeg er hjemmegående..hans løn er vores og vi finder i fælleskab ud af hvad de skal bruges til... jeg har penge til mig selv, dels børnepengene som jeg primært bruger selv da de kommer ind på min konto.. derudovre har vi en fælles konto som jeg kan hæve på hvis jeg mangler penge.. men selvfølgelig kræver det at vi har nogle fælles værdier omkring hvad vores penge skal bruges til og at man stoler på hinanden.. og større ting snakker vi om.. som vi også gjorde før da jeg tjente penge.. jeg nyder det..og har også en mand som er stolt af at kunne forsørge sin familie... og den frihed jeg har er tusind gange mere værd end at kunne bruge penge.. men jeg kan gøre de ting jeg har lyst til også økonomisk..med venlige hilsner