hjælp eller ikke hjælp

Jeg er meget itvivl om, hvor meget eller hvor lidt, jeg kan tillade mig at forlange af min kæreste mht at hjælpe mig i mit hjem, når vi ikke bor sammen og mine børn heller ikke er min kærestes børn...Men vi har været sammen i 4 år og han er hos mig hver weekend + ca 2 gange i hverdagene....
Det er altid mig der laver mad, handler ind og dækker bord...
Har jeg feks. glemt at købe 1 liter mælk og jeg så ringer til kæreste og spørger, om han vil tage den med på vej hjem til mig, så gør han gerne det - men det er sjældent at jeg glemmer at købe mælk og andet..
I alle de år vi har været sammen, så har min kæreste inviteret mig og børnene hjem til sig på mad ca 5 - 10 gange..
Jeg har sagt til min kæreste, at når jeg har lavet mad, så mener jeg godt, at han kan ryde op i køkkenet efter aftensmad, og det har han også sagt ja til og han gør det for det meste også - nogle gange gange hjælper jeg ham i køkkenet - uden at tænke mig om og kommer jeg i tanke om, at jeg da ikke skal hjælpe ham, for jeg gør jo så meget andet i køkkenet, og stopper jeg så op og smider hvad jeg har i hænderne, så vrisser han en smule af mig....
Det sker ca 1 gang hver 2 måned, at min kæreste siger til mig, at han vi gi aftensmad udefra og det er jo sødt af ham, men hvad med alle de andre dage, uger , måneder og år, hvor jeg har handlet ind, lavet maden og ordnet det meste i køkkenet....
Hvor meget eller hvor lidt hjælper din kæreste dig i dit hjem???? og mener du at min kæreste hjælper mig for lidt eller for "meget" i mit hjem????
Jeg synes det er meget svært at vide, hvad man egentlig kan forlange af sin kæreste - i nogle korte perioder, synes jeg, at min kæreste hjælper mig meget og i andre lange perioder, så synes jeg, at han bare kommer og sætter sig til bords hos mig...

jeg vil lige tilføje, at det ikke er så ofte, at min kæreste spiser hos mig i hverdagene, men vi spiser sammen hver weekend - nogle gange, så spiser han om lørdagen eller om søndagen hjemme hos sin mor...
Når min kæreste rydder op i køkkenet, så gør han det for det meste - som skrevet, men jeg skal nogle gange lige sige til ham, at han skal rydde op og jeg mener godt, at han kan gøre noget mere ud af, at sige til mig, at nu skal jeg gå ud af køkkenet, for at aflaste mig lidt efter aftensmad...
Min kæreste "nusser" jo også mit hjem til, men han har rørt støvsugeren højst 2 gange og en sjældent gang hjulpet mig med at bringe reklamer over i kontaineren.....

det er da kun dig der kan afgøre om han hjælper nok. Hvis du mener det er for lidt så forlang at han opper sig, hvis du har børn og han ingen er det rimeligt nok at han tager et ansvar, hvad enten i sover sammen hver dag eller ikke er han jo en del af familien.

- hvad vi andre synes og ikke synes. Det afgørende er, om du synes, der er en ubalance i fordelingen af det sure og det søde.
- Ret balancen op, inden du bliver sur...o)))
- Du ved; når mor er glad, er alle glade...

og han vil kun være en del af min familie i det omfang, som passer ham, men derfor er han i mine øjne også en del af ansvaret, for man kan ikke både puste og have mel i munden..
Nogle gange er jeg ikke itvivl om, hvor meget eller hvor lidt jeg kan forlange, men andre gange, så bliver jeg itvivl, fordi jeg aldrig har haft et kæreste forhold på denne måde..

Det er dig som bestemmer hvor nok er "nok"
Men for pokker kan du ikke se hvor lidt attraktivt det er at tage så meget ansvar når han ikke behøver?
Hvis jeg var ham vil jeg da ikke heller ikke rydde op og hjælpe dig, ikke hans børn eller hans hus/lejlighed.
Ved godt det lyder enormt dumt, men det er det ikke hvis du er på den anden side. Sku ikke hans skyld du har pumpet børn ud mens han har været lidt klogere og derfor ikke har den samme ansvar som du nu har.
Om han vil bøje sig til dine krav kommer kun an på ham og ham alene, der er ikke noget som er rigtigt eller forkert, jeg vil ikke personligt og jeg kender mange mænd som nægter at være kærester med en som har børn allerede da de ved hvad det indebærer.
Kender også nogen som meget gerne vil være en del af familien.

om jeg synes der er balance eller ej.. men det er jo lige netop det, jeg nogle gange er itvivl om, fordi jeg aldrig har haft et forhold som dette..
Jeg ved også godt, at det er meget forskelligt, hvad folk mener er ok og ikke ok, men derfor må der vel alligevel være nogle grænser for, hvad man kan forlange af sin kæreste eller når man finder kæresten doven...
Jeg kan ikke godt klare, at han kommer hjem til mig i ulvetimen, hvor der skal laves mad, rydes op, bade unger osv, for han tager ikke hjælp i det og så står han ude på sidelinjen og snakker løs og det forstyrrer mig og så bliver jeg fraværende overfor mine børn...
For nogle år siden, når kæresten kom, så satte han sig ind i stuen og så fjernsyn, men så følte jeg, at jeg skal blive færdige hurtigts muligt, for at komme ind til ham - han sagde dog ikke noget, men jeg følte at jeg ikke slog til, så nu er det blevet sådan, at jeg først vil have, at han kommer hjem til mig, når alle de praktiske ting er overstået - også fordi, at han ikke vil være en del af min familie - han vil ikke flytte sammen med mig, så hvorfor skal jeg så tilgodese alle hans behov..

at det er mig, der tager ansvaret, så behøver han jo ikke gøre det. Det er en rolle, som jeg har haft i rigtig mange år, men rollen er opstået fordi jeg har boet selv i rigtig mange år og min kæreste har bare haft sig selv og ikke noget ansvar at skulle tage. Dengang han var gift, da var det konen, som var hjemmegående, der tog ansvaret...
Uha, jeg magter næsten ikke, at skal til at give kæresten den opgave, at tage mere ansvar, for det bliver noget af en kamp, og når han som jeg heller ikke finder det naturligt at tage over/støtte/hjælpe mig, så bliver det sikkert som at "opdrage" en teenager"
Ja, hvis han har den indstilling som dig, at han ikke vil tage ansvar, når jeg har børn, så burde han overhovedet ikke involvere sig i mit liv, når han KUN vil have det søde og ikke tage del i det sure, som jo også følger med nogle gange..
..det er på en måde også det han gør lidt ved at sige, at han ikke vil flytte sammen med mig....
Men jeg tænker, at rollerne skal byttes helt om, at han ikke spiser her mere og jeg så kommer hjem til ham istedet for, så kan han handle ind og lave mad og ryde op efter mig og ungerne, så må vi se hvor længe han gider det...!

er det en kæreste du vil have eller en slave??
For det første, her i huset er det mig der rydder op, vasker op og gør rent når min kæreste har været her for at spise og det sker vel 4 gange om ugen, vi bor ikke sammen og derfor er hun gæst i mit hjem ok hun bærer sit brugte service ud i køkkenet men resten er min opgave, ligeledes er det i de hjem jeg kommer i.
Vil du have han skal tage "ansvar" i forhold til dine børn og dit hjem blot fordi han er på besøg som din kæreste ??
I så fald forstår jeg godt hvis manden ikke ønsker at bo hos dig, han ved hvad der venter.
For det næste, at han ikke inviterer dig og dine børn til spisning så tit, kan jo skyldes at han får rigeligt af begge dele samt af dine normer omkring ansvar og at han derfor vælger at undlade at invitere, det er ikke til at vide hvad der er årsagen.
Næste du skriver sådan: "Jeg har sagt til min kæreste, at når jeg har lavet mad, så mener jeg godt, at han kan ryde op i køkkenet efter aftensmad, og det har han også sagt ja til og han gør det for det meste også - nogle gange gange hjælper jeg ham i køkkenet - uden at tænke mig om og kommer jeg i tanke om, at jeg da ikke skal hjælpe ham, for jeg gør jo så meget andet i køkkenet, og stopper jeg så op og smider hvad jeg har i hænderne, så vrisser han en smule af mig.... "
Helt ærlig, har du overhovedet omløb i hovedet?? det du der skriver får mig til at tænke sådan: Det er fanme ikke en studenterhue der tynger hende til jorden.
Hvad tænker du på? hvis du nu sagde til ham, kommer du med ud i køkkenet mens jeg vasker op, kunne det være han hjalp uopfordret og det at vaske op sammen er da også samvær, oven i købet kan det blive sjovt med små kærlige berøringer og små sjove episoder der kalder på smil eller grin.
Næste du skriver sådan: "Jeg synes det er meget svært at vide, hvad man egentlig kan forlange af sin kæreste - i nogle korte perioder, synes jeg, at min kæreste hjælper mig meget og i andre lange perioder, så synes jeg, at han bare kommer og sætter sig til bords hos mig..."
Du kan intet forlange af din kæreste, du bør være glad for at han er din kæreste, hvis ikke du gider lave mad til ham lader du bare være med at invitere ham, kort og godt, han har ingen forpligtelser i forhold til dig og dine børn, men boede han sammen med dig ville han have forpligtelser, men jeg tvivler på han nogensinde ønsker det med sådan en hystade der ikke kan tænke på andet end egen velbefindende.
Undskyld mit noget hårde indlæg, men du er en af de kvinder der står som et skrækscenarie for singlemænd i forhold til enlige mødre.
Hos mig er mine gæster velkomne og de bliver vartet op, ikke i hoved og røv, men jeg laver mad, kaffe og andet jeg vil tilbyde dem og jeg rydder op, vasker op og gør rent efter dem, det er mit hjem og det er mit gæstebud, OGSÅ når det er min kæreste, hun er gæst her så længe vi ikke bor sammen.
Med hovedrystende hilsen
Ernst

så træt af, at læse alle dine negative svar herinde til alle mulige..
Du er en gammel nar, der kun ser dit eget perspektiv i sagen...
At min kæreste ikke inviterer mig og mine børn så ofte, har overhovedet ikke noget med min hystade at gøre.. det eneste jeg faktidk har sagt til ham er, at han godt kan hjælpe mig i køkkenet efter aftensmaden og IKKE EN SKID ANDET. jeg har heler aldrig gjort sur mine..
At min kæreste undlader at invitere mig og mine børn, har faktisk en meget god grund, han ved, at mine børn keder sig hos ham, så derfor er vi mest hos mig..
Vi lever altså i år 2007 og den med, at man bare sætter sig til bords og lader sig varte op, er for længst gået af mode du gamle negative ernst..
En anden gang og i fremtiden, så styr lige dine negative kommentarer, for du ved kun en brøkdel af en stor historie...
Du er overhovedet ikke objektiv, du er faktisk meget kritiserende, og hvordan kan din kæreste holde dig ud.. jo nu ved jeg det, fordi hun er handicappet og ikke kan få andre end end gammel sur mand, men synd for hende...

Du er et andet sted i dit liv. Børnene er væk og så videre. Hun har to børn i forvejen og vil gerne have en kæreste, ikke et 3.barn.
Selvfølgelig har han været hendes gæst i starten, men efter 4 år, kan man godt forvente at der bliver taget ansvar for nogle ting i hinandens liv. Det tror jeg også du mener.
Manden i hendes liv har det rigtig godt og mon ikke det er på tide, at de flytter sammen. Han ved vel efter 4 år hvad han går ind til. Det kan også fortsætte som det gør nu, men en lille plet af utilfredshed har plantet sig og den vil vokse sig større og større, hvis ikke der sker noget. Man er ikke dum, bare fordi man har forventninger til sin partner efter 4 års bekendtskab.
Det er hende der skal sætte grænsen for hvad hun finder sig i. Han ændre ikke noget, da han han har det fint. Opdager han så, at hun har børn. Helt ærligt, det har han vidst i 4 år. Hun er vel ikke bare legetøj.

At jeg ikke kender hele historien er nok fordi jeg holder mig til det du har skrevet.
At jeg skriver negative svar kan jeg kun tolke som om du har startet tråden for at få medynk, men det får du ikke hos mig, og nej jeg er ikke negativ, men det er åbenbart ikke god tone at skrive hvad man mener, og at du er en hystade har du jo lige selv bevist ved at angribe mig personligt for at skrive hvad jeg mener, denne tråd startede jo ikke med om Ernst er en gammel nar eller en sur stodder.
Og så kære ven, helt alvorlig, jeg er rimelig gammel ja, men jeg er ikke sur eller negativ, jeg læser et indlæg og kommenterer det hvis jeg mener jeg har noget at skrive i forbindelse med det indlæg, men det er langt fra altid jeg er enig med de forskellige som skriver her, og jeg angriber ikke andre ved at kalde dem for gamle nar eller idiot eller andre udtryk.
Jeg kaldte dig en hystade ja, men dit indlæg er en lang jammer der afspejler selvoptagethed og klynkeri og det har jeg så opfattet forkert fordi du kun har skrevet et lille udpluk af den lange historie som kun du kender.
Det er muligt at man ikke bare sætter sig til bords i år 2007, men i de kredse jeg kommer gør man det når man er gæst i et hjem, og jeg kommer i en del hjem så de der inviterer mig er så heller ikke nået frem til år 2007??
Hvad angår min kærestes valg af mig, mener jeg du er direkte grim i din udtalelse, det du skriver vidner om manglende evne til at tænke, jeg vil ikke sige andet end, gid du aldrig må opleve at miste din førlighed, for med den modbydelige og nedladende holdning du udviser overfor et handicappet menneske vil du blive meget ensom hvis det sker.
Jeg beder ikke om en undskyldning for din udtalelse, men jeg har virkelig ondt af dig, du er åbenbart er meget følelskoldt menneske, fy for en klam skid at være din kæreste, jeg ville hellere dø end leve sammen med et menneske der kun kan forsvare sig ved at være nedladende over for mennesker.
På trods af dit ondskabsfulde angreb på min kæreste dog
Hilsen Ernst

ja jeg er hård og jeg skrev vist også undskyld mit lidt hårde indlæg, gjorde jeg ikke ?
Jeg finder det ok at man som kæreste tager medansvar hvis man ønsker det, men at forlange det er at gå for vidt, hvis jeg flytter sammen med min kæreste har vi begge et ansvar for at få tingene gjort, men så længe vi bor hver for sig er vi gæster i hinandens hjem.
At trådstarteren måske gerne vil have en kæreste er da forståeligt, men hun minimerer da muligheden for at få en samlever når hun allerede i et kæresteforhold begynder at stille krav om ansvar, det vil nok få omkring 99% af alle singlemænd til at løbe skrigende bort, og hvis du har læst hendes svar til mig vil du også vide at hun er en "dame" der ikke tåler at blive modsagt, så en gang til Hmm.
Hilsen
Ernst

ja, der er forskel på, om am har kendt hinanden i 4 måneder eller 4 år og selvfølgelig har jeg da forventninger til min kæreste efter 4 år - det har han vel også til mig, bare på andre områder..
ja. ernst er et andet sted i livet end jeg, men derfor bør han ikke kun se tingene ud fra sit eget perspektiv...Han går derhjemme på efterløn og har hele dagen foran sig. Jeg har børn og uddannelse og skal jeg så have et "barn" mere at opvarte også...nej tak.
Jeg ønsker skam bare, at min kæreste på nogle områder skal oppe sig lidt....men med det samme så bliver den misforstået af nogle folk og det bliver så negativt det hele og så bliver jeg virkelig en sur kælling, der siger min mening herinde..

så giver det dig ikke ret til at svine folk til vel..
Hvis min kæreste ikke ønsker at tage medansvar, ja så er et op til ham, om han kan indfrie mine ønsker eller ej, men det er så nu også op til mig, om jeg vil accepterer et "barn" mere eller ej..
Du ser stadigvæk kun tingene som du vil have det ernst, og vi kommer ikke videre i denne diskussion. DU må gerne have din holdning og jeg min, men fritag mig og andre herinde for at være modbydelig..føj

Ja jeg er et andet sted i livet end dig, men jeg har så meget mere bag mig at trække på og jeg har en anden indstilling til livet end dig.
Og nej jeg er ikke på efterløn, jeg er sygemeldt til på mandag hvor jeg igen begynder på mit job på fast aftenhold.

af din egen lagkage ernst, for du har overhovedet ingen selverkendelse.
Jeg er ikke ude på at nedgøre din kæreste, som er handicappet, jeg skrev faktisk, at det er synd for hende, at hun har sådan en gammel nar som dig..
Jeg starter altid med at skrive pænt til folk, men n¨år du nedgør mig, så skærer jeg tænder, ligesom du lige har gjort..

vis mig lige i mit første indlæg hvor jeg har skrevet ukvemsord om dig, andet end det med hystade, jeg har ikke kaldt dig noget der tilnærmelsesvis er så groft som det du skrev om mig og på trods af dine personlige angreb på mig og min kæreste bruger jeg stadig ikke ukvemsord om dig, dit brug af ukvemsord om mig viser blot din afmagt og det vil jeg ikke undskylde.

Du skrev sådan i dit svar til mig:
Du er overhovedet ikke objektiv, du er faktisk meget kritiserende, og hvordan kan din kæreste holde dig ud.. jo nu ved jeg det, fordi hun er handicappet og ikke kan få andre end end gammel sur mand, men synd for hende...
Hvis ikke det er nedladende så ved jeg ikke hvad nedladende er, men glem det, jeg kan tåle det.

indstilling til livet end jeg og det er der ikke noget forkert i, men at kalde mig div. grimme ord, bare fordi mit indlæg ikke lige faldt i din smag, det kalder jeg ynkeligt...og fordi du tror, at jeg vil have medynk - det er slet ikke det, som det handler om og skulle det være grunden, så har du ikke mere ret til at svine mig til vel...
Tænk dig lige en ekstra gang om i fremtiden, inden du bare slynger nogle ord ud - at du kan være så ligeglad med modtageren siger at du mangler den evne der hedder empati overfor dine medmennesker - som du ikke kender..

Jeg bad om bevis for at jeg har kaldt dig noget grimt, jeg har for 4. gang gennemlæst mine indlæg og stadig kan jeg ikke finde noget der blot minder om ukevmsord, det må være opstået i dit hoved da du læste mine indlæg, hvis du kan bevise at jeg har kaldt dig for en nar, som du åbent anser mig for at være, eller en gammel negativ kvinde, som du skrev at jeg er en gammel negativ mand i dit angreb på min kæreste, så vil jeg gerne undskylde det offentligt, men ikke før du har fremført bevis for din påstand, og det kan du aldrig bevise fordi det er en lodret løgn at jeg har skrevet sådan om dig.

Hej kvinde
Jeg har prøvet det samme, men efter et stykke tid blev jeg sgu sur og fik det sagt. Men det vigtigeste, er da også han betaler noget til husholdningen. Ikke alene spiser han, men han bruger vel også toiletpapir, sæbe, varmt vand, tandpasta osv. Opsæt nogle faste regler.
Held&Lykke herfra

men ikke alle de andre ting, som du nævner - det har jeg faktisk aldrig tænkt på..

dine ord ernst: "Helt ærlig, har du overhovedet omløb i hovedet?? det du der skriver får mig til at tænke sådan: Det er fanme ikke en studenterhue der tynger hende til jorden"
Midt i din sætning skriver du ernst "men jeg tvivler på han nogensinde ønsker det med sådan en hystade der ikke kan tænke på andet end egen velbefindende"
hovedrystende
og at jeg er " en af de kvinder der står som et skrækscenarie for singlemænd i forhold toæ enlige mødre...
Kalder du alle disse ord for særlig søde eller er det bare ord du normalt omtaler dine medmennesker, så siger jeg bare tak for kaffe

han har bare en livslang erfaring med hvordan sure hystader opfører sig.
aftensmaden kan bestemt ikke være et problem, medmindre du laver dyre exsotiske retter, en god lærdom er, at man vasker op når man er færdig med de redskaber man har brugt.
jeg h¨åber ikke, at du kan ændre din kæreste, så han er mere aktiv i dit køkken, jeg har været i hundrevis af køkkener, og hvis man ikke ligefrem er kendt med familiernes vaner, vil jeg heller ikke bryde mig om at rode i diverse køkkenskabe og skuffer.
naturligvis vasker jeg op, når de forskellige remedier er brugt, man kan nå meget, medens saucen koger ned, planlægning er vejen frem.
noget andet er, at jeg ikke forstår hvad din kæreste vil med dig, hvis det kun er sex,så kan han få det alle steder, også uden at vaske op.
fortæl lidt om hvilke middage du laver.