12tilføjet af

Hjælp... Homoseksualitet???!

Jeg er en fyr på 18 år som har lidt problemer med seksualiteten.
Jeg, underligt, drømte i nat om at jeg var kæreste med en gammel ven fra teknisk skole og at vi skulle giftes. holdt i hånden og sådan, men der var ikke noget der havde med sex at gøre.
Men da jeg vågnede havde jeg den føelse af at være forelsket.
Jeg er bare blevet totalt forvirret nu, for er ikk homoseksuel, og jeg bliver især rundt på gulvet da det er sådan at jeg har en kvindelig kæreste...
Har overvejet at snakke med min bedste veninde om det, for kan snakke med hende om alt, men tør alligvel ikk helt for er lidt bange for hendes reaktion.
Håber at der er nogen der ude der evt. kan hjælpe mig eller give nogle gode råd.
Mvh.
Den forvirrede Mikey
tilføjet af

Drømme består af symboler....

Hej der Mikey
Jeg tror du kan tage det helt roligt. Drømme er hovedsageligt symboler. Og dem skal du ikke tage for mere end de er.
Du er i en alder hvor mange ting skal falde på plads. Ikke alle i din alder har helt lagt deres seksuelle orientering fast. Der er INTET galt i at være begejstret for én fra dit eget køn, du bør bare ikke forveksle det med forelskelse. Det er sommetider svært at skelne imellem de forskellige følelser, og især i din alder.
Og skulle det vise sig at du føler mere for ham end du havde vidst, hvad så? Det er jo ikke forbudt vel? Og når du har en kæreste som er kvinde, så tror jeg du selv kan regne resten ud?
Frygt ej, der er mange aspekter i ens følelsesliv som skal afprøves. Tro mig, jeg ved hvad jeg taler om ;o)
Mvh Lagermann
tilføjet af

Hej Mikey

Jeg tror ikke, at din drøm er ensbetydende med, at du er bøsse, med mindre du selvfølgelig oplever at have sådanne følelser.
Eftersom du skriver, at du ikke er homoseksuel, tror jeg, at der bare er tale om, at du er rigtig glad for din ven. Man kan godt have meget stærke følelser for en ven/veninde, uden at der nødvendigvis er noget seksuelt i det. Man kan ligefrem opleve følelser, der tilsvarer en forelskelse, i et rigtigt tæt venskab.
Håber det hjalp - ellers må du jo prøve at tænke nærmere over din seksualitet, men sådan noget, tror jeg, ville du ikke være i tvivl om.
Mvh Samba
tilføjet af

I drømme kan alt ske.

For det første, så er der altså ikke så lang vej fra venskab og forelskelse. Nogle har en ven, som de forguder, men som de aldrig kunne finde på at være sammen med som kæreste.
For det andet er drømme netop en måde for bevidstheden at rase ud på, og ofte vil man opleve en vidunderlig følelse, når man vågner, fordi man netop er blevet "renset". I dit tilfælde mærkedes det som en forelskelse, fordi du forbandt det med de billeder, din drøm viste dig.
For det trejde er det "forbudte" tit seksuelt stimulerende at tænke på, uden at man dog nødvendigvis ønsker det i virkeligheden.
Den sidste mulighed er selvfølgelig, at du er en smule mere fascineret af dit eget køn, end du selv havde regnet med.
Hvis du ønsker at fortsætte dit forhold til din kæreste på samme måde som før, behøver du ikke fortælle hende det, for hun har med garanti selv haft drømme med "suspekt" indhold. Det har de fleste på et eller andet tidspunkt, så grav dig ikke ned i et hul af den grund.
tilføjet af

Enig der....

Hejsa Samba
Som du vil kunne læse i mit indlæg til Mikey, er vi to vist ret enige på det punkt. Og mine tanker falder på venindepar som uden videre kan dele badeværelse, samtidigt, og soveværelse uden at nogen gør sig tanker i samme retning som Mikey gør.
Men hvis min kammerat og jeg gjorde det samme, så ville man sguda vist hæve et øjenbryn eller to? Vi er bare ikke vant til at mænd gør det som mange venindepar gør. Men hvis vi gjorde, så ville det vel ikke være forkert?
Jeg havde en vældig god kammerat. Og vi tilbragte ufatteligt meget tid sammen. Men intet i det forhold kunne på nogen måde gøre mig utryg ved om det kunne opfattes som mere end det var.
Desuden er jeg opdraget ret frit, og det giver jeg videre til mine børn som begge er drenge. Samlede knæ og nedslået blik har vi sgu set nok af i en grå fortid.
Mvh Lagermann
tilføjet af

Så sandt så sandt...

Hej der tænksomQ
Det er nemlig helt rigtigt at vi i drømme tillader os ting som vi på ingen måde ønsker at udleve i vågen tilstand.
Jeg ved at nogle kvinder drømmer/fantaserer om at blive taget hårdt eller endda brutalt. Men i vågen tilstand lader ingen sig vel voldtage frivilligt? Eller udsætter sig for hård sex?
Og sådan vil jeg tro det er med mange andre ting også. Når vi drømmer er det vores underbevidsthed som tager over.
Jeg debatterede engang med en ung pige som var frygteligt ked af at hun havde drømt at hendes yndlings lærerinde var død. Hun havde dårlig samvittighed over at hun kunne drømme sådan noget.
Jeg undersøgte så lidt omkring drømmesymboler, og fandt ud af at død ofte symboliserer en ændring i ens liv. Og ganske rigtigt, da jeg spurgte hende lidt ind til hvordan hendes liv så ud lige nu, så viste det sig at hun var tæt på at skulle op til de allersidste eksamener, for derpå at forlade skolen - og LÆRERINDEN!!
Så det viste sig bare at hun havde lidt frygt overfor savnet/adskillelsen mellem hende og denne lærerinde. En "ond" drøm viste sig at være en særdeles positiv og meget sympatisk betydning.
Mvh Lagermann
tilføjet af

Tusind tak

Tak for de gode råd osv....
Det hjalp en del at nogen skrev til mig omkring sådan noget.
Jeg er mere lettet og jeg vil fortiden ikke tage mine drømme så højtideligt som i dette tilfælde.
Mht. at være facineret af mit eget køn. Tror faktisk at i har ret der! Ikk sådan noget man render rundt og sladre om, men når man ser en pæn fyr så tænker man sgu da lige en gang, og tænker på at men også selv gerne ville se sådan ud... Er der noget forkert i at lægge mærke til at en fyr er pæn?
Mvh. Mikey
tilføjet af

Sjovt du lige nævner det....

Ja Mikey. Der findes jo også homofober, ikke sandt? Altså mænd som afskyr alt der bare i det fjerneste kan minde om homoseksuelle tilnærmelser.
Da jeg så Portugal spille fodbold fornyligt, kunne jeg slet ikke overse hvor flot, nej SMUK, en fyr som Christiano Ronaldo er. Havde jeg udtalt det offentligt med homofobiske fyre tilstede ville jeg være stemplet som bøsse omgående. Men er der da noget galt i at jeg er så sikker i min seksualitet at jeg kan tillade mig at synes at en anden fyr er smuk? Nej, pokker tage mig nej.
Så tænk som du tænker, og lad ikke andre diktere hvad du skal tænke. Heller ikke en evt frygt for at være "på det forkerte hold". Det er der ingen grund til.
Mvh Lagermann
tilføjet af

Du er ikke syg, bare rolig

Du har ikke fået stillet den uhelbredelige diagnose homoseksuel og er dermed ikke syg. Du havde mareridt, det har vi alle ind imellem. Du vokser fra det.
Omgiv dig med kvinder den næste uges tid, så skulle den forkølelse være ovre. Ellers skal du øjeblikkeligt under medicinsk behandling.
tilføjet af

Tillykke!

Hejsa!
Du er blevet bøsse, min ven!! Du har meget at glæde dig over...
tilføjet af

Syg?

Hvad er det for noget bræk at skrive at han skulle være syg? Man er sku ikke syg fordi man er homoseksuel, lad ham dog blive voksen og finde ud af sin identitet, og hvis han finder ud af han bedre kan li fyre, går verden jo ikke under af den grund.
tilføjet af

Ja, det eksempel

du giver med lærerinden viser jo netop, at man ikke behøver at tage drømme for bogstaveligt, da det ikke altid betyder det, som vi ser.
tilføjet af

Også tillykke til dig....

Du er hermed kåret til den debattør som har det største hoved. Men desværre gør det så også at det ikke egner sig til en studenterhue.
Mage til båtnakkesnak skal man sgu da lede længe efter.
Kan det passe at skolernes sommerferie allerede er brudt ud? Daaaaaamn.
Lagermann
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.