Hjælp, min elsker er gift!

Jeg er i den lykkelige / ulykkelige situation, at jeg er forelsket i en anden mand. Jeg er selv gift og min elsker er også gift.
Vores forhold har nu varet et par år, vi mødes så tit vi kan. Mit ægteskab knirker, det har det gjort længe, ellers havde jeg jo sikkert heller ikke været min mand utro. Problemet er bare, at jeg elsker ham den nye utrolig højt, faktisk højere end jeg nogensinde har elsket min mand. Jeg overvejer kraftigt at lade mig skille og så starte på en frisk, helst sammen med min elsker.
Når vi er sammen eller taler sammen, siger han også, at han elsker mig. Men hvordan kan jeg være sikker på det. Jeg tør næsten ikke bede ham forlade sin kone til fordel for mig, for tænk nu hvis han afviser, så står jeg dér med et knust hjerte og er degraderet til elskerinde. På den anden side kan dette jo ikke blive ved i al evighed.
Jeg må vel først og fremmest gøre op med mig selv, om mit ægteskab er værd at redde, dernæst finde ud af, hvad jeg vil mht. min elsker.
Er der nogen, der har stået i en lignende situation, og hvordan har i tacklet det? Er i kommet over det? Og fik det den lykkelige udgang, som jeg inderst inde håber på?

1: Indgå en skilsmisse med din nuværende mand hurtigst muligt
2: sig til din elsker at det enten er konen eller dig, stil ham for døren indtil han har besluttet sig.
Så har du ro i sindet bagefter

så det kan du ikke degraderes til
og som man plejer at sige om mænd: de skal sgu nok selv komme og sige til hvis de vil have en.
så han er nok godt tilfreds med at få ude og hjemme

Jeg er slet ikke spor i tvivl om, hvad du skal gøre. Har man en gang været sin mand utro, ja så er der sku ingen vej uden om. Jeg boede indtil for et år også sammen med en mand (dog ikke gift) og mødte så en anden fyr til en fest. Jeg var ikke sammen med den nye spændende fyr, men kunne slet ikke få ham ud af hovedet. Så havde jeg det sådan, at når man kan tænke på andre og have lysten til "andet sjov", så skal det bare ikke være DET. Jeg tog chancen. Satte huset til salg og fik det gjort forbi med kæresten. Sammen dag som jeg gjorde det forbi med kæresten, ringede jeg til den anden. Vi faldt bare i "hak" med det samme og er der en derude som man er ment at skulle være sammen med, ja så er det ham. Ingen af os har aldrig været lykkeligere og alt det kun pga. den handling - at sige stop. Mit råd, kom videre, mankan ikke leve et dobbelt liv og man kan de slet ikke byden sin samlever det.

Ja, det er så simpelt at give det helt korrekte råd når man står her på sidelinien og skal kommentere på dit indlæg. Virkeligheden er garanteret en anden.
Først og fremmest: Om du var forelsket i din elsker eller ej, ville det ikke være bedst at få afsluttet det forhold du har til din mand? Det er tydeligt at du ikke ser et perspektiv i det forhold. Du er nærmest blevet overrasket over at du kunne gå hen og blive endnu mere forelsket i en anden, end i ham. Du investerer intet længere, og lader ikke til at have lyst til at gøre det fremover. Alt overskuddet bliver lagt i forholdet til elskeren - bekymringer, glæder, oplevelser etc.
Hvis der er børn i parforholdet, så skal du tage en fundamental beslutning om du vil ofre dit seksual- og kærlighedsliv for børnenes skyld, og blive hos din mand uden at have andre ved siden af - eller om du vælger at tilgodese dine egne behov og lade dig skille, og få det bedste ud af det for børnenes skyld.
Med hensyn til elskeren, ja så er det jo en kliche, at græsset er grønnere ovre hos naboen, så den vil jeg spare dig for. Men i og med at dit forhold til din mand lader til at være "dødt", så er det jo heller ikke så væsentligt, hvad elskeren vælger. Dit valg bør være uafhængigt af det andet.
Men når først du er separeret og bor for dig selv, ville det da efterfølgende være passende om elskeren også tager et til- eller fravalg. For din egen skyld.

Gør han MED dig - gør han det også MOD dig!!!!
Det lyder koldt og kynisk, og nok lidt naivt, men sådan er facts altså...
Man kan jo så også si', at I i udgangspunktet er "lige gode" om, ovel egentlig si' det samme om dig, så det hele går måske op... (??!!)
Kan godt se - og forstå nogenlunde - din situation, men statestikken vil koldt fortælle, at selvom du vælger at forlade din mand, så kommer han næppe til at gøre det samme... Uanset om han siger det eller ej...
Måske skulle du tage dig tiden til at finde ud af hvad DU ønsker - hvad DU vil - og ikke ligge for meget håb og ansvar over til andre (mand eller elsker) - for det er kun DIG selv, der kan gøre dig lykkelig når alt kommer til alt... ;o)
Held & lykke!
-KHIO.

Jeg har selv stået i lidt en lignende situation for nogle år siden, blot at det kun var min elsker der var gift, så jeg havde jo mit på det rene, men en god veninde sagde til mig at jeg skulle jo være klar over at ligesom da han tog mig som "elskerinde" så ville han jo kunne gøre det samme hvis vi blev et fast par, nemlig at finde en ny "elskerinde".
Det var hårdt at indse at det jo nok er rigtigt, men i dag hvor jeg selv er lykkeligt gift er jeg evig taknemmelig for at min veninde sagde det til mig, for min elsker fandt lynhurtigt ud af at jeg var ikke ligesom de mange andre (går jeg ud fra) elskerinder han har haft gennem tiden, og på den måde blev jeg MEGET mere interessant og han forlod faktisk konen for min skyld.
Jeg fandt så hurtigt ud af at han faktisk ikke var så spændende når det var offentligt, og når de sure sokker lå på mit gulv........men det er jo en anden historie..
Min pointe er at hvis dit ægteskab er noget skidt, så kom ud af det, men går det for din egen skyld, og hvis du derefter stadig har lyst til at være sammen med elskeren, så lad ham vide at du elsker ham men at det er op til ham hvor i skal hen, for på denne måde vil du virke betydeligt mere tiltrækkende på ham end en kvinde som nærmest hænger om benet på ham og tigger og be'r, og så er det han forlader konen....
Men husk at gøre hvad der føles rigtigt for dig selv, og held og lykke!!

især til dig Janni, men også til i andre.
I har ret, jeg skal tænke mig grundigt om og træffe nogle valg. Men føj hvor er det da svært, når man tænker med hjertet.

...ikke to mennesker eller to situationer der er ens. Så når du efterlyser "lignende" eksempler med lykkelig udgang, så har de begrænset værdi for dig.
Du stiller jo selv de rigtige spørgsmål i dit indlæg, og giver selv nogle gode svar. Hold fast i dem, og følg dit hjerte - så når du den rigtige og måske lykkelige udgang.

Ja, kontakt en præst og forklar ham problemet. Men pas på han kan være sex tørstig også! Han kan rådgive dig i et kristent ånd.

bare mit råd

skynd dig ud af det, det er kun ballade

du har fuldstændig ret - damen er jo hamrende naiv!

du har fuldstændig ret - damen er jo hamrende naiv!

med hjertet, må dit hjerte sidde mellem benene

At du er din egen mand utro,(det er din samvittighed)men at du skal ligge ilag med en gift gør at jeg mener at det er dig som har et problem,jeg håber at din nye (kæreste) vender dig ryggen,i mine øjne er du en SO.

Jeg håber alle svarene har kunnet hjælpe dig i din beslutning, selv om det er en meget privat beslutning.
Som opmuntring vil jeg sige at jeg på egen krop har oplevet at der var en bedre mand rundt om hjørnet da det gik op for mig at elskeren måske ikke var det sundeste forhold jeg havde haft, og begyndte at tænke en smule mere på hvad var godt for MIG.
Mænd kan sige hvad de vil, men langt de fleste tænder altså på en stærk og afklaret kvinde!
Knus!

....er noget svineri, undskyld at jeg siger det. Det er da kun folk med ingen samvittighed overhovedet, der finder på sådan noget. Og så lyver du oveni købet for din mand, som tror at du er tro. Fortæl ham sandheden, og få din "kæreste" til at vælge, man kan ikke holde folk for nar på den måde, det er da noget åndssvagt noget, prøv at tænk på hvor såret du nok ville føle dig, hvis din mand sagde at han havde været dig utro, og endda løjet for dig. To ord: Skam dig

Du kan roligt bede din elsker forlade sin kone, for det siger han helt sikkert nej til, du må nok se i øjnene at du bare er noget han bare bruger til at tømme sit overskud ud i, så alt i alt står du i en meget fortvivlet situation. Jeg vil dog ønske dig held og lykke med fremtiden.

Ja undskyld mit hårde svar igår,men jeg syntes at det er helt vildt synd for din mand,også tror jeg ligesom mange andre at ham den nye bare bruger dig som en Lolitadukke,tror du selv at din kærlighed til ham er gensidigt.
Josette gør aldrig det her mere,du må ikke være din mand utro,så flyt fra ham først,så kan man bedre tillade sig at leve frit,men uanset hvad du vælger så skal der herfra ønskes om en Glædelig Jul og et godt Nytår.

og dit svar kunne jeg ikke have skrevet bedre selv..

hei.
jeg ved hvilken situation du står i. jeg var selv forlovet med en fyr, som jeg havde været sammen med i over 5 år (ved det ikke er en evighed, men alligevel). jeg arbejde på en cruisebåd, og jeg var ude 3 uger og hjemme i 3 uger. det er utrolig svært at have et forhold på den måde, da man er meget væk og så er man meget hjemme, det er svært både for en selv og ens partner. jeg var sammen med en anden mand ombord, han var gift og havde børn. vi så ikke hinanden når vi var hjemme, men så snart vi var ombord var vi sammen. jeg fandt til sidst ud af, at jeg kun var sammen med min forlovede fordi jeg ikke kunne få mig selv til at gøre det forbi med ham. det hele endte så med at jeg gjorde det forbi, da jeg ikke kunne se mig selv i øjene længere. min partner ombord og jeg snakkede aldrig om at vi ville forlade vores partner for at finde sammen, og da jeg havde brudt forlovelsen og fortalte ham det, sagde han bare at han ikke kunne forlade hans kone og børn, han skyldte dem for meget, hvad det betød fandt jeg aldrig ud af. vores forhold ombord begyndte at gå i stykker, da jeg egentlig gerne ville noget mere, men han ville være sammen med sin kone. han sagde at han elskede mig, og det tror jeg på, men han elskede også hans kone og ikke mindst hans børn.
idag er han stadig gift, vi ser ikke hinanden mere andet end som venner og kolegaer. jeg har fundet sammen med en ny, og en ting har jeg i hvert fald lært, og det er at utroskab ikke hjælper på nogen ting. hvis man er sammen med en anden er det mindste man kan gøre overfor sin partner, at fortælle det, og hvis ens sidespring vare ved er man nødt til at slutte ens parforhold, det er ikke fair overfor den "uskyldige".
håber du finder ud af hvad der skal ske, for du kan ikke blive ved sådan.

SUK....mon mennesket nogen sinde hæver sig over sex, og når der til hvor intellektet styrer drifterne og ikke omvendt..??!!

hej!
jeg synes at du skal have en god snak med din elsker og finder ud af hvordan jeres fremtidssituation ser ud.
Til sidst det er dig og kun dig med dit hjerte som skal bestemme.
good luck!

talt med min mand. Jeg har fortalt ham alt. Og vi er blevet enige om, at vi skal skilles.
Det viste sig at være gensidigt, han elsker heller ikke mig længere. Han har også fundet en anden.
Mht. min elsker, ja så skal jeg lige over skilsmissen, og så må vi jo bare se, hvad fremtiden bringer. Når jeg er flyttet og "videre", så får han valget mig eller konen, og jeg er nu helt afklaret med risikoen for at det ikke falder ud til min fordel.

...Josette, med du fik sat gang i den nødvendige proces, den proces, som du jo selv forudså i dit første indlæg.
Det vil undervejs også være en besværlig og måske smertefuld proces, men du har fulgt dit hjerte, og gør det helt rigtige, i den rigtige rækkefølge.
Held og lykke med det.

for støtten og de opmuntrende ord.
Ha' en god dag :-)

Du har nu gjordt det rigtige,undskyld jeg kaldte dig SO,du er jo et godt menneske istedet for.Håber du får en Glædelig Jul og et Godt Nytår.Du har gode forudsætninger til at få et Godt Nytårog et godt Liv.

modtaget John.
Også en glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår til dig.
Knus Josette

Min elsker skal skilles.
Han og jeg er enige om, at vi flytter sammen hurtigst muligt.