Hjælp ! min kæreste er på stoffer!

Hej! Det er kun 1 år siden jeg kom ud af mit derverne stofmisbrug, har nu fundet ud af min kæreste også er begyndt da han har fået et hårdt krævende arbejde på aftenholdet. jeg har tit snakket med ham hvor meget jeg er imod stoffer og aldrig ville tage dem igen, og hvis jeg fandt ud af han tog nogle gik jeg fra ham. Nu efter 2-3 måneder inde i han misbrug fortæller han mig han regelmæssigt tager Kokain og Amfetamin, grunden til han ikke har fortalt mig det var pga. han var bange for jeg gik fra ham.. Han lovede derefter aldrig at tage det igen, men har selv stået i samme situation så jeg ved det altså ikke er SÅ let at komme ud af.. Hver gang jeg spørger om han har taget noget i dag, snakker han enden udenom eller bliver sur.. Vil selvfølgelig gerne hjælpe ham, men han nægter at blive meldt til et misbrugscenter, hvilket efter min mening hjælper mest.
Vi har været sammen over et år, og vil simpelthen ikke miste ham, men orker ikke at skulle gå igennem det samme igen. jeg er ikke stærk nok endnu til at kunne modstå fristelsen helt.. så det er selvfølgelig svært at se et gram der ligger og flyder på bordet..
Er der nogen der har været ude i lign. situation eller bare nogle der kan give nogle råd til hvordan jeg skal hjælpe ham når han nægter et at opsøge misbrugcenter?
Er helt fortabt..
mvh. Katrine.

Nu har jeg ikke selv prøvet og tage stoffer men min ex mand begyndte også på det og det endte alså med en skilsmisse. I dag har jeg en ny dejlig mand at leve sammen med så jeg har ikke fortrudt at det var mig der gik.

men du må gøre ham klart at du mener at du ikke orker det. Den bedste måde at gøre det klart på er at begynde at lede efter et andet sted at bo ganske åbent, hvis han ikke vil stoppe.
Sig at han skal vælge mellem dig eller stofferne NU og hvis han ikke gør noget ved det nu, så begynder du at lede efter et sted at bo. Du skal også stille den betingelse at du ikke vil være sammen med ham, hvis han tager stoffer.
Jeg antager han har noget der minder om et dagligt forbrug siden du oplever det som et stort problem.

det lyder som et meget, meget godt råd!!!
der er bare ikke andet at gøre.

Hejsa med dig - jeg er selv eksmisbruger og kan fortælle dig min egen erfaring med dette også omkring dette at være sammen med andre, som tager stoffer.
For det først er det en god ide at overveje hvad dit motiv er for at være sammen med ham❓Er det fordi han har stoffer❓min erfaring siger mig at chancen for at man begynder at tage noget sammen er tilstede. Du har knap og nap 1 års afholdenhed og det faktum at du er begyndt at omgåes andre der er afhængige kan være et tegn på at du er igang med at tage et tilbagefald. Et tilbagefald starter altid noget tid før du tager et stof igen - tids perioden kan være meget forskellig.
For det andet så overvej med dig selv om hvad for nogle behov og forventninger du har til en partner❓er det f.eks. okay at man uærlig over for hinanden hvad enten det drejer sig om stoffer eller ej?
Du skal også være opmærksom på at du sikkert er meget tæt på ham og vil derfor ikke kunne hjælpe ham meget andet end at du måske kunne hjælpe ham i behandling, men hvis han ikke vil i behandling så glem alt om ham og tænk på dig selv.
Der er intet parforhold, der er værd at gå ned på - husk det.

Tak for svaret, men vi bor ikke sammen, vi har kigget på nogle lejligheder, men har endnu ikke fundet nogen, hvilket måske også er ret godt..Han bor ca 80 km. fra mig, så det gør det svære at kontrollere ham..

klik på linket et andet alternativ til at starte med...måske det også kunn hjælpe, hvis du da ikke allerede gør brug af møder.....
http://www.anonyme-alkoholikere.dk/
http://www.na-kbh.dk/

Det er ikke mig der har et misbrug, men min kæreste. frygter lidt jeg får det igen.. men prøver at være stærk..

du er ikke aktiv misbruger mere, men som jeg kan forstå på dig så er du eks-misbruger og det er da vigtigt at huske på specielt i sådan en situation.
Og jeg må indrømme at så synes jeg enda det er ekstremt egoistisk af din kæreste at lyve over for dig omkring hans eget misbrug.....når han på forhånd ved at du er tidligere misbruger og selvfølgelig ikke skal ende i et nyt misbrug igen.
Du kan hurtigt ende i en eller anden situation hvor han sidder og sniffer foran dig eller du skal hente noget eller what ever og det er fandme farligt....
Det er desværre ikke ualmindeligt at man kan glide tilbage i gamle mønstre og begynde igen. Der kan være mange årsager til det. Nogle gange drejer det sig om at man mangler et netværk af mennesker, der ikke tager stoffer så derfor er AA og NA et godt alternativ........
Kan du fortælle mig hvorfor du har valgt lige præcis ham❓Ud af rigtig mange mænd her på jordens klode har du valgt lige ham.
Tror du det er helt tilfældigt ?????

Jeg var ligesom du involveret med en misbruger af div. Jeg var også selv en misbruger - ikke af stoffer, men af bekræftelse.
Jeg har været en som faldt for tabere med taberadfærd - med andre ord; jeg var selv en taber, fordi jeg tiltrak disse sørgelige skæbner.
Jeg har brugt en del år på at indse problemet, det er bittert, men det var det der skulle til, altså uundgåeligt for mig at gøre anderledes. Jeg var dengang drevet af at tage mig moderligt af denne mand, ofrede mig selv i en sådan grad, at hans liv kom nogenlunde på ret køl, så længe jeg holdt ham oven vande. De sidste ord i forrige sætning er meget vigtige, for så snart jeg opgav, blev han hjælpeløs og kunne intet selv.
Jeg hjalp med andre ord en mand som ikke ville hjælpes - ud i hjælpeløshed. Det skabte en ligeså stor afhængighed i mig, da han var mit "værk" og han satte mig på en piedestal. Det var et uligevægtigt forhold, som ikke byggede på kærlighed, men falsk omsorg og afhængighed.
Jeg har kæmpet mig ud af dette helvede, som ikke føles som et decideret helvede, når man er i det. Man er med andre ord afhængig og ser ikke klart. Jeg er taknemmelig for ikke at være sammen med ham i dag, men dengang troede jeg, at han var manden i mit liv... fordi jeg var en taber der havde brug for den bekræftelse, det gav mig.
Min erfaring siger mig, at manden ikke ændrer sig med mindre han føler motivation for det. Jeg skulle have en vild motivation for at ville ændre mig. Motivationen var at undgå total ydmygelse.
Med mine øjne virker det bedrag, som man udsætter sig selv for dagligt i årevis så uvirkeligt. Det værste var at tilkendegive overfor mig selv, at jeg ikke elskede ham. Det gjorde ondt at opgive det syn, men smerten gik hurtigt over.
Man kan godt føle sig dum at se tilbage på al den tid, alle de ydmygelser, al den forsvundne og spildte energi. Jeg har levet højt på at være et offer af hans uretfærdige opførsel. Faktisk vil jeg anse mig selv for at have været den største taber. Med taber mener jeg en, som er langt fra et lykkeligt og balanceret liv.
Dengang havde jeg nok i at have kontrollen og vide, at jeg udadtil blev anset som den ofrende perfekte kæreste. Jeg kunne gøre hvad jeg ville, for jeg vidste hvordan jeg fik ham til at ligne skurken hver gang.
Jeg taler i dag ikke længere med ham, men jeg har skrevet et brev til ham, hvor jeg fortæller hvad jeg er nået frem til. Jeg kan ikke angre min adfærd, ej heller hans. Jeg skrev til ham, at jeg vidste, at jeg ikke havde gjort hans selvværd eller evne til at klare sig selv bedre, og at han ikke alene bærer ansvaret for alt der er sket.
Jeg ville ikke selv blive påvirket af andres ord dengang, men du kan blive lykkeligere et andet sted og bør efter min mening tænke mere på dig selv. Du vil komme ud af forholdet før eller siden, for så længe han ikke har indset sit problem er du sikker på, at han fortsætter sit misbrug.

I starten af vores forhold havde han intet med stoffer at gøre, så det er ikke begrundelsen til jeg fandt sammen med ham, jeg faldt vel bare for ham?
Mht. til tilbagefald, mener jeg også selv jeg er godt på vej.. men prøver da at tage så meget afstand fra det som muligt..

Er mundlam, du er rigtig god til at sætte ord på de tanker som jeg ikke selv har kunne.. Jeg tror jeg er kommet til en beslutning nu.. Mange tak for hjælpen! :)