HJÆLP min kæreste forsvinder

Hej alle sammen...
Håber her er nogen som kan give mig et rigtig godt råd, da jeg er helt lost.( Rådet skal helst ikke være at jeg bare skal forlade ham)
Jeg er 21 år og har en kæreste på 25, som jeg har været sammen med i ca. 2 år. Vi er ved at bygge hus, men jeg kan ikke hjælpe så meget endnu.
Mig og min kæreste går af og til i byen, som så mange andre, forskellen på os er bare at han ikke kommer hjem!!
Min kæreste kan åbenbart ikke kun drikke et par øl, hygge sig og så hjem at somve.
Han bliver væk en hel weekend og underskylder det altid med at han ikke tør at komme hjem fordi jeg er sur... Men er det ikke klart at jeg er det?
De første gange han gjorde det blev jeg selvfølgelig mega nervøs, men det er blevet lidt en vane.
Han tager aldrig sin modig eller skriver igen til mig når han er væk. Jeg kan ikke lade hver med at tro at han måske har været sammen med en på et tidspunkt pga. rygter, men han siger selvfølgelig nej....
Når han har været væk og endelig kommer hjem er han tit rigtig undskabsfuld i munden overfpor mig og vil altid have sex, men det har jeg bestemt ikke lyst til efter sådan en opførsel og så tror han at jeg har haft en med hjemme mens han har været væk, som om jeg lige tager chancen!!!
Han er slet ikke til at snakke med om det og har prøvet at forklare ham, at han ikke ville syntes at det var fedt, hvis det var mig som gjorde det.... Men det virker han lige glad med
Han har gang på gang sagt at denne gang skal jeg virkelig stole på ham, men det er altid det samme...
Please hjælp mig!!!

Jeg kan kun sige hvad du ikke ville høre. Forlad ham. Så kan han lære det. Måske han ændrer sig, eller også gør han ikke.
Den som fisen lugte kan...jeg hentyder til at han beskylder dig for at have været utro. Synes også engang jeg har læst at utro mænd gerne vil have sex lige efter, måske fordi de føler sig så mandige. Og folk der har noget på samvittigheden er ofte ondskabsfulde i munden.

Du ved det godt inderst inde: Han har overtrådt dine grænser for længe siden, og han bliver ved med at gøre det. Det er HAM, der har et problem, men det er dig, der skal leve med det. Du må sætte ham på plads. Dvs. du må med det samme gå din vej. På den måde får han respekt for dig. Han har ikke respekt for dig nu. Han behandler dig nøjagtigt, som han selv finder for godt. I hans øjne er du en kludedukke, som han enevældigt bestemmer over. Det får ham til at miste respekten for dig. Du har vist også mistet respekten for dig selv. Er han mere værd end dig? Har han lov til at gøre dig så ked af det? Du kan roligt stole på din intuition og din mistanke. Min mistanke er, at han er alkoholiker og derfor ikke tager telefonen og derfor bliver væk en hel weekend. Hele weekenden bliver sikkert også helt væk for ham selv. Du kan kun genvinde respekten ved at vise dig stærkere end ham og ved at vise ham, at du ikke vil finde dig i at blive behandlet sådan. Hvis du bliver, vil han med tiden komme til at behandle dig værre og værre. Er det sådan dit drømme-parforhold er? Er det sådan du ønsker at leve med ham i årene frem? Han er på ingen måde moden og slet ikke i stand til at indgå i et parforhold. Du er 21 år og kan nå at møde adskillige dejlige mænd, der drømmer om et parforhold med dig som stjernen, og som vil elske dig og aldrig såre dig. Hvis det var din veninde, der blev behandlet, som du bliver det nu, hvad ville du så råde din veninde til? Ville det ikke gøre ondt på dig at se din dejlige veninde blive så frygteligt såret og til grin? Du kan sagtens gå. Du tager bare et skridt ad gangen. Gå fra ham denne weekend, så han kommer hjem til et tomt hus. Først da begynder han at tænke på, hvordan du måske har det. Først da begynder han at mærke, at du måske betyder noget for ham alligevel. Held og lykke.

må råde dig til at forlade ham, så lad i det mindste være med at få et barn med ham.
Jeg ved ikke hvad du forestiller dig af råd, vi kunne give, når I nu snakker så dårligt sammen.
Du er 21 år. Hvad har du af forvendtninger til livet? Synes du selv det er i orden, at han ikke kommer hjem en hel weekend, uden at fortælle hvor han er, og uden at han tager mobilen eller svare på sms.
Hvilken råd, ville du selv give en person i den situation?
I er sikkert bundet sammen økonomisk, nu hvor I er ved at bygge hus. Nogle af pengene går vel til hans lange weekender, vil jeg tro. Penge han kunne have brugt på huset.
Lad nu være med at sige, at det er hans penge og han selv må bestemme, hvad de skal bruges til. Eller det må du gerne sige, men så går det længere tid, med færdiggørelsen af huset og i al din tid er du bundet til ham, med mindre du tager et økonomisk tab og kommer ud af det.
Frigør dig selv, fra hans økonomi.
Til sidst vil jeg gerne sige, at det virker som om du gerne vil bygge rede, og han ikke vil. Hvis I ikke kan tale om den forskel i jeres meninger, så går det på et eller andet tidspunkt galt.
Så igen: Lad være med at få børn med ham i den tro, at det holder ham hjemme. Lær at tale med ham først. lærer i ikke det, så er mit råd, det som vi ikke må skrive.

kan du se og komme ud af det forhold og det kan ikke gå hurtig nok...😮

han virker ikke særlig sød, kender desværre godt den der med der ikke bliver svaret når man ringer eller skriver, man blir sgu nervøs og tænker på om der er sket noget eller om han nu er sammen med en anden, jeg har sagt til min at tager han ikke sin mobil når jeg ringer næste gang så er det forbi for vi har et lille barn sammen så hvis der nu sker noget, det er heldigvis meget sjældent nu med at han går i byen nu hvor han er blevet far men når det så er så har han sgu og tage sin tlf.......... selvfølgelig skal man ikke kime dem ned men har da oplevet som du at jeg ikke har hørt fra ham en hel dag eller wek...[sol].

- og opfører sig "lige efter bogen". Ret meget andet er der ikke at sige til det.
- Nogle kvinder foretrækker en anden slags tilværelse, andre "holder om" - " holder af" - "og holder ud" - i en periode. 🙂
- Har der været misbrug i dit hjem, siden du finder dig i det her - eller ikke reagere, skulle jeg måske sige?
http://blogbot.dk/?tag=alkohol

Tusind tak for det ærlige svar... Jeg håber at jeg på en eller anden måde kan forlade ham. Vi er bare ved at bygge hus og det er ham der bygger.... Når han altså er hjemme..!!!

Tak fordi du gider brude tid på at hjælpe mig lidt her. Alt det du skriver er sempelthen så rigtigt og det er alt det jeg går og tænker... Mit selvværd er efter hånden så langt i bund, at det er super svært, at finde nosser til at forlade ham, man holder jo også af ham og han familie af en eller anden grund.
Pt. er vi ved at bygge hus, dvs. det er ham der bygger og mig som betaler. Har du en idé til hvordan jeg ordner det.
Endnu engang tusind tak for dit ærlige svar.

Lidt men ikke noget jeg har oplevet, hans far har drukket rigtig meget gennem hans liv og opførte sig også lidt som min kæreste da han var på hans alder, men det er ikke en undskyldning for at min kæreste også skal gøre det!!