Hjælp min mands eks kone ødelægger vores forhold.

Hjælp min mands eks kone ødelægger vores forhold.
Hvis min mand taler med hende dagligt i telefon og gerne mødes med hende, ja så er alt fryd og gammen. Han hører om sine børns hverdag og taler med dem.
Den ene dreng har problemer i skole og fritiden, og disse deler min mand og eksen naturligvis, eksen ønsker ikke min indblanding eller kommentarer overhovedet, oftest må børnene ikke vide, jeg ved det, for de må kun tale med hende og far om deres liv og problemer.....
Til jul og fødselsdage modtages gerne kommentarer og gaver fra mig, ellers er jeg ikke med i familien har jeg fået at vide.
Det har været en belastning for vores forhold at hverdagen her faktisk er styret af eks. Daglige opringninger. Opringninger min mand klart nyder, nogen gange efter de har talt sammen, tillader jeg mig spørge hvordan går det så med drengen. Af og til ved han det ikke selvom han lige har talt en time i telefon med eks. ---- hvad taler de så om, tænker jeg.
Nå men min mand forstod for nogen tid siden, det belastende i at vi konstant skal leve efter eks. Ideer og indblanding, og har vist bedt hende lade være at ringe dagligt om alt muligt der ikke har med børnene at gøre. Resultat = nu får han intet at vide, han savner sin dreng og pige og ja stedmor her, får klart skylden, så nu står jeg med 2 børn, jeg holder rigtig meget af, men som får deres sind syret til med løgn og jalosi, som ikke kommer her, hvor de er så hjertelig velkomne.
Jeg kender jo resultatet, når eks. har fjernet børnene lang tid nok fra vores hverdag, ja så vupti ringer hun dagligt igen, ofte fordi hun lige mangler penge til den og den udflugt eller ferie, og det er jo hans børn så,,,, kører det igen, daglige opkald, glad far der hører om sine børn, men en ny familie helt kørt udenom, for vi er jo ikke med når det er de to der har noget familie sammen der betyder kun de to taler sammen og planlægger alt , lige fra vores ferie til børnenes liv.
Børnene er 16 og 17 år gamle.
Hvad gør jeg onde stedmor dog, jeg kan tåle eksen men ikke se hun dagligt skal have indflydelse på vores liv, og bestemme om deres børn må tale med eller være sammen med deres far og hans nye familie. Jeg har bare ikke samme magt, ikke at jeg ville bruge den, men jeg er løbet tør for ideer.
Giver jeg nyt tøj, frisør eller andet vupti må pigerne for deres mor naturligvis gerne være sammen med den ”søde” nye kone, men jeg gider altså ikke købe mig til min familie, hvad gør jeg.
Jeg kan ikke tale med manden , alt hvad der siges om eks. der er bare en smule negativt bliver opfattet som voldsom kritik og bestemt ikke forstået eller lyttet til.
Derfor glem at jeg kan tale med manden, mit ord betyder intet iforhold til eks. ord eller mening.
Jeg vil dog ikke give op, elsker den mand over alt på jorden og vil gerne blive gammel med ham. Men sørme helst uden eks. styrer vores forhold.

Hej forstår godt du er frustreret i jeres forhold. Hvad med en gang snak med den varnisse du så åbenbart holder meget af. Det må da være på tide han tager sitt anvar og beder sin eks. om at få styr på sit liv. Samtidigt må han da så tage ansvar for jeres familje,kan han ikke det er det jo nok på tide at få ham ud af røret for med din indstilling kan det ikke være svært at finde en god mand der vil dig godt.

Du skriver de børn er 16 og 17 år!! Skulle det være nødvendigt overhovedet at være i kontakt "om deres børn" i mere en specielle situationer? De er da gamle nok til at meddele sig selv og de er vel også gamle nok til at indfinde sig, der hvor de har lyst til at være.
For at få et godt nok billed af det her, mangler jeg at vide, hvor længe de har været fra hinanden og hvor længe I to har kendt hinanden.
Jeg forstår ikke, du insistere på at blive gammel med en mand, du ikke kan tale med - hvad skal I så lave?

som du siger gør jeg intet bliver det sikkert de to igen, det er vel den eneste mulighed for at min mand kan se sine børn og være med i deres liv, tænker han vist.
Men øv jeg vil jo gerne blive gammel med ham, og tør som sagt ikke konfrontere ham med problemet, har prøvet og i guder den eks er godt nok hellig, modsat mig der så får læst teksten i et tempo der kan tage pusten fra selv den bedste,, så er jeg nemlig jaloux og tåler ikke de taler sammen,,, øh hvad gør man mon så

så er der INTET at gøre !
Det er ham der skal sætte grænserene over for eks konen. Er du sikker på han er HELT færdig med hende følelsesmæssig ?
Jeg er også skilt med et dele barn, og jeg ville ikke orke at skulle snakke med min eks dagligt - så var jeg jo ikke gået min vej, hvis menningen var at vi stadigvæk skulle sludre sammen dagligt i timevis.
Hans børn er så store, at hun ikke længere behøver at være så indblandet i samværet.
Var JEG dig, ville jeg forklarer min mand at jeg ikke kunne leve med dette, og så ville jeg bede ham vælge - og så holde fast !
Ligenu har han jo engentlig jer begge to på en eller anden måde, og er hun jalux, er hun nok eller ikke færdig med ham.

hov hov
SOm jeg læser det er det jo ikke eks du skal ha styr på men din mand.
HVad pokker har han gang i?
Han må vælge om det er dig eller konen der er hans fremtid.
Når jeg læse overskriften på dit indlæg troede jeg virkelig det var en mand der ikke kunne komme af med en eks der hele tiden kom rendene og sagde grimme ting og dig og manden og prøvede at lave rod.
DIn mand har ikke givet slip på konen som du skriver det, men på den anden side er det faktisk godt at nnogen skilmisser er "lykkelige".
Men mener faktisk det ikke er din mands eks men din mand du skal tale med, og kan han ikke tale med dig som med eks kone så må du spørge dig selv om han virkelig er manden for dig?????

Hvis de 2 stadig føler noget for hinanden, ja så bliver det nok dem igen, du skal nok bare spørge dig selv om du vil miste ham nu eller om 1 år, for miste ham det gør du, hvis det forsætter på den måde.
DU bliver nødt til at tag dig sammen og samme med ham. Fortæl at du er parat til at tag dit tøj og gå hvis der ikke bliver lavet om på tingene.

Intet andet ! Hold da op - den sølle mand må være træt.
Du bør finde en mand uden børn eller acceptere at han har en fortid.
Held og lykke.

Uden at skulle påduttes at leve i den sammen med ham? Eller du mener måsken noget andet?

Din opgave i dette cirkus er at se klart. Lad ikke dine følelser løbe af med dig
En jaloux kvinde er en mundfuld. To kan kvæle en mand. Din mand er endnu ikke klar til at vælge side af sig selv. Hans forudsigelige reaktion vil være at trække sig endnu mere, hvis du presser på. Så vil eksen trumfe dig med et lyttende øre og stort hjerte og du vil blive udstillet som et umodent pigebarn, der ikke forstår, at han har børn fra sit tidligere ægteskab. Som mand kan jeg garantere, at vi ryger ige i fælden næsten hver gang.
Du kan enten vente tålmodigt indtil pigerne er myndige og i mellemtiden lade dem vide, at jeres dør altid står åben og udtrykke sympati med deres mors svære situation og fortælle at det kan tage tid at komme videre (ja, det er en rævestreg, men det virker).
Eller du kan kræve af din mand, at han dropper sin eks helt og være parat til at forlade ham. Hvis du skrider, vil han sikkert komme krybende tilbage. Du er jo den yngre lækre model, går jeg ud fra ;)
Det vigtige er, at du er selvstændig og ikke forfalder til selvmedlidenhed eller studehandler. Dit mål er at få din mands respekt og få eksens indflydelse fjernet. Glem at du er en kvinde og derfor pr. definition har retten på din side. Vær snu i stedet. Lad andre komme til dig i stedet for at rende i røven på dem med tungen ude af munden ;)

faerdig med ex konen og alt hvad der foregaar vedr.børnene,er og bl;iver en undskyldning for at vaere i kontakt med hinanden.Saadan er det.Fyr ham og lad ham vaere til ex konen er helt ude af hans system.Der er ingen som helst grund til altid at skulle vaere nummer to!

Hun skriver jo herinde for at finde en løsning sammen med ham. Vi kan jo ikke alle være lige kolde i r.... (som du måske) !

hej..de børn er jo store...med daglig kontakt iva tlf..det virker som om de slet ikke er færdig med hinanden psykisk de har da et psykisk forhold på den måde de er i kontakt med hinanden..de må begge nyde at dagligt tale om deres drenge..men du kan da ej bilde mig ind at de kun taler om dem..hvad laver du i det forhold..???hvorfor kan han ej tale med dig men kan tale med sin ex..ha ha..det da lidt sjovt..

Min forlovede og jeg har været alt som beskrives igennem.
Det er så sygt at en ikke kan acceptere at en må gå videre, og at dramaet skal vedvare og at det i bund og grund går ud over ungerne.
Jeg prøvede en anden løsning; at tage kontagt til eks konen for at vi kunne have et ok forhold for alles skyld - men neh, nej, det kan hun jo ikke. Det vil jo bare give hende et større nederlag.
Min forlovede og jeg (efter over 2 år) går fra hinanden. Til sidst, vil jeg være skylden i alt fra børnenes lojalitetskonfligt, til hendes forskruede tilværelse og det faktum at jeg prøvede at tage vare på dem alle.
Jeg er mere verd end det.
divinity2k

Hej
Jeg er også en "yngre model" - der er 12 års forskel på min nye kæreste og jeg. Vi har kendt hinanden i 4 år og vi lærte hinande at kende EFTER skilsmisserne - er altså ikke i den situation at have "ødelagt" nogle ægteskaber.
I starten ringede hans eks og dagligt - op til 8 gange har hun præsteret på en enkelt aften. Hun kom når der skulle sprinkler væske på bilen. Hentede "deres" kufferter når hun skulle rejse og det samme med ukrudstbrænder, slibemaskine etc etc. Når børnene var hos hende hver anden uge skulle de altid mindst en aften passes hos ham/os. Og når de var hos hende ringede hun ofte i konfliktsituationer og kværnede løs.F.eks om at hun ikke kunne få børnene i seng til tiden når han ikke havde samme sengetider.
Jeg reagerede hver gang. Jeg fandt det grænseoverskridende at der var så meget kontakt om alle mulige ting. Min eks og jeg havde et helt andet afklaret forhold. Venligt men ikke involverende. Min kæreste forstod mig ikke. Han fandt mine følelser urimelig og hanblev sur fordi han opfattede det som mistro - at jeg mente der var "noget" imellem dem.
Det gjorde jeg jo også - men ikke på det erotiske plan - min mening var et man er færdig når man er skilt - og så skal man i respekt for den andens nye liv begrænse kontakten.
Jeg fandt hendes opførsel respektløs.Det kulminerede da hun købte en hundehvalp som hun lod komme med børnene over til min kæreste - jeg HAVDE spurgt om de så fik hund sammen da jeg hørte de havde bestilt en hvalp - han sagde Nej det er hendes- men det blev "vores" - og det endte med at hun ikke ville have den efter 1½ år og forventede at vi overtog den. Det ville jeg ikke, han overtalte mig og jeg satte nogle vilkår op bla at hun måtte passe den i ferier - men hun ville ikke acceptere at jeg overhovedet kunne tillade mig at sætte vilkår op for hende og endte med at sige nej til mit "tilbud" Stor konflikt.
På et tidspunkt fik jeg nok og gik fra min kæreste. Jeg var sammen med en anden - og jeg ville ikke leve sådan mere. Men min kæreste var dybt ulykkelig og bad mig vende tilbage.
Det gjorde jeg - jeg var ikke færdig med manden. Vi er sammen endnu men jeg kan sige dig at det er svært - det er fortsat svært. Vi har lige holdt konfirmation for hans datter og hele hendes nye kærestes familie var inviteret - min familie var ikke. Sådan er det hele tiden - jeg er i en meget specielt position der ofte gør mig ked af det - men jeg ved ikke om det kan være anderledes. Det er og bliver en kompliceret omgang at have en sammenbragt familie. Take it or fucking leave it. Jeg tænker ofte på at gå. Blive FRI for alt det fis - blive mig selv igen .... Men freedom is just another word for nothing left to loose. .......

Jeg må desværre skuffe de af jer, som tror, at alt bliver lettere mht eksens og eksfamiliens indblanding, når børnene bliver store.
Selv er jeg gift med en mand, som er 30 år ældre end mig. Han har to børn på samme alder som mig, og de har altså hver 3 børnebørn, som han bare har at være en god bedstefar overfor. Det bliver ikke længere så ofte sagt på den barske måde, selv om det sker, men mere på den smigrende og charmerende facon, så "farmand" ikke kan kan gøre andet end at synes, at de er så evigt dejlige.
Mht. eksen har de af og til hemmelig telefonisk kontakt (det er ham, der ringer til hende for ikke at antænde min jalousi). Så vidt jeg ved, ses de ikke længere, som de gjorde i starten af vores samliv. Jeg har taget mange alvorlige konfrontationer med min mand pga. deres kontakt, hvor de ifølge ham taler om børnene. Han vil ikke forstå, at det sårer mig. Jeg er, ifølge min mand, bare en psykopat, der skal i behandling. Eksen har fra starten af vores forhold frabedt sig at være i samme stue som mig. Ham vil hun godt være sammen med. Jeg har sagt til ham, at jeg kan mærke, når de har haft kontakt. Indimellem kan han være ret hård og ukærlig overfor mig, så ved jeg, at han er under hendes indflydelse. Nu er han begyndt at lægge stilen om og taler i høje toner om sine skønne børn og børnenebørn, og at nu må vi da også snart se at invitere dem. I sommers hvor vi forsøgte at få en besøgsaftale i stand med hans datter fra USA, blev vi meget venligt lagt på is, og der var trusler i luften fra eksens (og børnenes?) side, fordi vi ikke kunne overkomme med én dags varsel at have 10 mennesker på besøg. Min mand fik sagt fra, men var tydeligt nervøs for eksens og børnenes straffeforanstaltninger - han er før blevet truet med at miste sine børnebørn.
Det store spørgsmål hos mig er: Hvad er årsagen til, at han stadig holder så krampagtigt fast i ekskonen? Hun er ikke køn eller seksuelt tiltrækkende.
Det skulle han jo kunne svare mig på. Ifølge min mand har han brug for at tale med eksen om deres voksne børn på 44 og 46 år (!!), og at jeg er urimelig og ikke kan lide hans børn. Sagen er den, at jeg synes, de alle trækker ham rundt i manegen med deres påtagede og manipulerende væremåde, og han er totalt blind for det. Og så er jeg nok heller ikke overbevist om, at det kun handler om interessen for børnene. De to ekser må vel føle sig godt tilpas i hinandens selskab?
Nå, men på trods af hans hemmeligheder med eksen og børnenes "søde" finurligheder, er det mig, som bliver sorteper i denne sag igen og igen.
Jeg er fuldstændigt enig med de af jer, som mener, at det er manden der skal sætte grænsen. Der er bare det ved det, at min mand mener, at det er mig han skal sætte grænsen for.
[l] Knus til alle os godtroende idioter, som finder os i alt dette og håber på bedre tider år efter år!

citat
Det store spørgsmål hos mig er: Hvad er årsagen til, at han stadig holder så krampagtigt fast i ekskonen? Hun er ikke køn eller seksuelt tiltrækkende.
citat slut
Hvordan kan du vurdere om hun er seksuelt tiltrækkende. Du kan da ikke bedømme, hvad andre mener.
Ikke køn, jae, måske har du ret i det. Men det er nu ikke altid skønheden det kommer an på. Hun har vel andre værdier, som han, og andre, holder af.
Hvorfor han holder fast, han elsker hende vel, men kan ikke få hende.

Alt det du skriver er jeg klar over. Så, ja, måske handler det om, at hun smed ham på porten, fordi hun havde fået nok af deres samliv - boende på hver sin etage i 25 år og med hver deres erotiske referencerammer.

skrid fra ham

Jeg så dit indlæg for 2 år tilbage.Og jeg føler virkelig med dig.Min situation hvad følelser angår er næsten tilsvarende.Igennem efterhånden 15 år har jeg kendt en mand der,troede jeg en overgang,var stærkt knyttet til sin x.Men her efter 15 år (hvor vores forhold er noget nedslidt)er det stadig det samme.xen har ikke selv familie og har fra tidligere været indlemmet i min kærestes familie som fuldgyldigt medlem.I starten insisterede hun på at jeg ikke måtte deltage i familiearangementer før hun havde fundet en ny partner.Da det skete og jeg blev lukket ind er det selvsagt at vores forhold havde det svært,og det har det stadigvæk.Her bærer min kæreste en del af skylden.Min kæreste underholder ofte og gerne med,at han har et eksemplarisk forhold til sin x.Og der sidder jeg.Hun køber fælles gaver til børn og børnebørn for dem begge.I starten kom jeg så med min lille sologave.Men det er jeg altså holdt op med.Xens kæreste er osse fraskilt og over til hans x som osse har fundet ny partner har man sammenkomster,hvilket min kæreste ser på med stor misundelse.Set med mine øjne har xens kæreste sin xkone at "bruge" i sit nye forhold,dvs.at der er jævnbyrdighed i deres forhold.Min egen tidligere mand eksisterer ikke længere,så jeg har ikke selv den mulighed for at skabe balance.Jeg overvejer efterhånden seriøst efter disse mange år at gå ud af forholdet.

Sådan gik det til min sidste kæreste forlod mig...
han havde(åbenbart?hvide løgne?)et uafsluttet forhold,så blev han væk..
hvis ikke han tager ansvar for situationen, og afslutter det,det skal være ham selv, så er du nødt til, at komme væk fra ham meget snart..