Er det borderline?
Har (desværre) fået indgående bekendtskab med en jeg tror har en borderline-diagnose...
Hun har en vis magt over mig da hun fremlejer det værelse jeg har så hårdt brug for som studerende men det er det rene psykoterror.
For det første så har hun meget svingende humør. Bliver værre når hun drikker (det sker tit), for hun tar også nogle piller diazepam samtidig. Hun har også obsession med sport og jeg mener nok hun brækker sig (bulimi).
Hun har tror jeg stærk antipati mod menneskekrop. Først troede jeg jeg ikke var renlig nok for hende, men så kaperede jeg hun aldrig brokkede sig over opvask el. støv, men altid over hår i badekarret (enkelte! jeg er ikke specielt svinende og overholder rengøringsplanen) og et stykke plastic fra en tampon (hendes mærke, ikke min) og den slags. Hendes egne hår i vasken nævnte hun ikke....det var altid mig der havde svinet.
Hendes krav til renlighed, nej: sterilitet blev mere og mere uopnåelige jo mere jeg prøvede at tilpasse mig. Jeg er aldrig god nok, og helt umulig at leve sammen med.
Så blev det helt absurd og hun sagde jeg havde spildt blod over hele badekarret, eller efterladt et stykke lort i badeværelset. Jeg har den syge mistanke at hun iscenesætter de ting og så selv tror på dem - helt og holden tror på demFOR ALVOR for så at beskylde mig. Jeg havde nemlig ikke været der den morgen hvor hun efterfølgende viste mig blodpletterne, og lortestykket så helt frisk og vådt ud, men jeg kom lige hjem efter 5 timer hvor jeg ikke var hjemme. Hallo?!
Så bliver hun helt triumferende at hun kan smide mig ud for det osv. Det er bare så sygt, jeg får helt lyst til at smadre fjæset på hende.
Hvad er det for noget??? Er det borderline?
Hun har en vis magt over mig da hun fremlejer det værelse jeg har så hårdt brug for som studerende men det er det rene psykoterror.
For det første så har hun meget svingende humør. Bliver værre når hun drikker (det sker tit), for hun tar også nogle piller diazepam samtidig. Hun har også obsession med sport og jeg mener nok hun brækker sig (bulimi).
Hun har tror jeg stærk antipati mod menneskekrop. Først troede jeg jeg ikke var renlig nok for hende, men så kaperede jeg hun aldrig brokkede sig over opvask el. støv, men altid over hår i badekarret (enkelte! jeg er ikke specielt svinende og overholder rengøringsplanen) og et stykke plastic fra en tampon (hendes mærke, ikke min) og den slags. Hendes egne hår i vasken nævnte hun ikke....det var altid mig der havde svinet.
Hendes krav til renlighed, nej: sterilitet blev mere og mere uopnåelige jo mere jeg prøvede at tilpasse mig. Jeg er aldrig god nok, og helt umulig at leve sammen med.
Så blev det helt absurd og hun sagde jeg havde spildt blod over hele badekarret, eller efterladt et stykke lort i badeværelset. Jeg har den syge mistanke at hun iscenesætter de ting og så selv tror på dem - helt og holden tror på demFOR ALVOR for så at beskylde mig. Jeg havde nemlig ikke været der den morgen hvor hun efterfølgende viste mig blodpletterne, og lortestykket så helt frisk og vådt ud, men jeg kom lige hjem efter 5 timer hvor jeg ikke var hjemme. Hallo?!
Så bliver hun helt triumferende at hun kan smide mig ud for det osv. Det er bare så sygt, jeg får helt lyst til at smadre fjæset på hende.
Hvad er det for noget??? Er det borderline?