hjælp min nabo er alkoholiker

Jeg bor på et lejet værelse i et hus som udelukkende bruges til udlejning. Der er 7 lejemål og vi bor 4 lige pt. Den ene er dog kun lige flyttet ind og den anden arbejder om natten og bor et andet sted i weekenderne. Han bruger heller ikke køkkenet, så ham mærker vi ikke meget til. Problemet er så, at ham inde på naboværelset er alkoholiker og er gået på druk.
Det medfører at han larmer rigtigt meget - bl. a. fordi han ikke kan stå på sine egne ben og vælter rundt, brager ind i væggene, kan ikke styre sine bevægelser, så dørene bliver flået op og hamret i igen. Og det på alle tidspunkter af døgnet. Han kan heller ikke finde ud af at ramme toiletkummen og jeg har flere gange oplevet at toilettet lignede noget der var løgn. Afføring på gulv og toiletsæde!!! Urin søer over det hele. Der ligger tomme øldåser udenfor omkring huset. Dertil kommer at hans opførsel godt kan virke truende, uden at der dog har været nogle episoder endnu.
Jeg har naturligvis talt med ham om det her og han lover bod og bedring. Dagen efter den sidste "opsang" hjalp det da også, men nu er den så gal igen.
Jeg har efterfølgende klaget skriftligt til udlejeren hvor jeg endte brevet med at spørge hvad han ville gøre ved problemet..... Han (udlejeren) ringede så til mig og brugte meget tid på at forklare mig hvor forstående jan var, og at de to har kendt hinanden længe (over 11 år!). Han kom så forbi senere og talte med min nabo. Han ville vist gerne have ham indlagt, men jeg ved ikke hvad der kom ud af det. Han tog afsted alene og min nabo er værre end nogensinde.
Min udlejer sagde ligefrem at hvis toilettet blev sølet til igen "så kan du jo bare bruge det ovenpå (der er et badeværelse på hver etage) ligesom hvis toilettet havde været gået i stykker" Mit argument er så, at det da ikke kan være rigtigt, at jeg selv og to andre beboere skal hele vejen ovenpå for at benytte toilettet?! Kan det virkelig være rigtigt at én person skal kunne ødelægge det for alle de andre?! Det er ved at nå det punkt hvor jeg siger: Enten flytter han eller også flytter jeg! Så må udlejeren så selv gætte sig til hvem der mon skræmmer flest lejere væk. Ham eller mig!
Det skal for en god ordens skyld siges at jeg har tidligere erfaring med alkoholikere. Idet jeg har boet sammen med en alkoholiker igennem to år. Det har taget mig tre år at få tingene så meget på afstand, at jeg kan slappe af når der bliver drukket vin ved middagsbordet ved feslige begivenheder. Det kunne jeg ikke for bare 1½ år siden. Har det stadig ikke godt når folk er fulde i nærheden af mig. En god ven var fuld i min nærhed i foråret, og kom og ville kramme mig. Jeg skubbede ham væk og måtte virkelig kæmpe for at undgå at græde. Så jeg har selvfølgelig en masse skeletter der rasler i skabet, og derfor er jeg nok også meget "sart?" eller hurtig på aftrækkeren. Jeg har intet tilovers for folk der vælger at forsvinde ned i en flaske. Min nabo er lige blevet droppet af sin kæreste (igen!), og derfor drikker han... påstår han. Han drak nu før hun skred. Han svælger i sin egen selvmedlidenhed og vil gerne bekræftes i den hele tiden. Jeg føler mig nærmest som jaget vildt, da han på det nærmeste står på lur og venter på at jeg kommer ud i køkkenet. Så kommer han farende og vil bekræftes i at "ja det er da også synd for dig... drik du bare noget mere".
Men jeg vil slet ikke blandes ind i alt det der. Jeg får det psykisk dårligt af det. Jeg stresser og bruger alt for meget krudt på at gå og føle vrede og frustration over at jeg endnu engang har en alkoholiker i min dagligdag - og denne gang har jeg ikke selv valgt det!!!
Er det bare mig der er oversart eller hvad? Kan udlejeren bare tillade sig at lade stå til, når det er så grelt som det er? Hvad helvede stiller man op?

skulle fandme tvinges til selv at gøre lokummerne rene. Om ikke så frivilligt så under trusler fra et par store gorillaer. Hvis han fik noget fornuftigt at give sig til ville han nok ikke have tid til at tænke på sprut. Hold kæft hvor er sådan en personage da en svagpisser....

det er, men desværre så er han for fuld til at gøre rent efter sig. Han kan jo dårligt stå på benene. Og udlejeren har haft ham med på arbejde for at give ham noget at lave og for at distrahere ham. Det gik kun indtil han blev for fuld, så kunne udlejeren ikke have ham med mere. Han havde jo også sine kunder at tænke på (han har et firma).

Hvis jeg var dig. Så ville jeg rette henvendelse hos LLO. Det må kunne hjælpe dig.
www.llo.dk
Qen.

S.. da godt nok en kedelig nabo.
Hvis det var mig der skulle stå model til det, ville jeg omgående finde mig et andet værelse.
Hvis du kan "nøjes" med et værelse tror jeg der er mange muligheder

Har selv haft lejet mit hus ud til venner og endte med at smide dem på porten ( ret hurtigt faktisk ) da de heller ikke ryddede op, gjorde rent, betalte husleje.... ja stort set sked på det hele.
hvis " venner " ikke kan respektere reglerne i ens hus så må de ud.
ved godt det ikke er din ven men udlejerens.... han burde da også være interesseret i at hans hus ikke bliver misligholdt.
nu ved jeg jo ikke hvor du er fra, men dem jeg har boende nu snakker om at købe hus snart... så kan det jo være der er noget ledigt ;-) hehe

Du har evnen til at vælge at flytte. Han har derimod ikke selv valgt at drikke. Han er alkoholiker. Det er en alvorlig sygdom.
Du hjælper dig selv meget, hvis du accepterer at han ikke bryder sine løfter af fri vilje eller af manglende respekt for jeres aftale. Alkoholisme er ikke et valg.

Du ville ikke engang selv tvinge ham og ydmyge ham. Du ville få et par gorillaer til det. Føj!
En kynisk kujon er den værste person overhovedet.

Jeg kender dig problem alt for godt!
Vi har en underbo der godt kan lide flasken når hun har fri. En overgang var det virkelig slemt, heldigvis har hun fået sig en ny kæreste som hun er meget ved, så vi nyder stilheden. Men når hun drikker spiller hun musik... og eftersom vi bor i en ældre ejendom er det jo gammeldags afskilning der er mellem lejlighederne. Du ved hønsenet, halm osv. og det resulterer altså i at det er utrolig lydt! Vi kan høre alt hvad der foregår i den lejlighed! Incl hendes musik. Om natten kunne vi ikke rigtig få noget søvn for hun skruede ikke ned når vi bad hende om det. Af og til måtte vi ud og banke på hendes vinduer for at prøve at få kontakt med hende...
Tidligere havde hun så en anden kæreste, og de blev meget tit uvenner når de drak. Hvad vi ikke er vågnet op af af skrig og råben! Alt kunne man følge med i. Både skænderierne, slagsmålene og make-up sex.
Den tidligere lejer har klaget mange gange til både hende og vores udlejer og begyndte tilsidst at skrive klager til udlejeren for at han havde beviser på at der blev klaget. Ligeså har vi også klaget mange gange og udlejeren har lovet os utallige gange at gøre noget ved det. Og det har han skam også gjort. Han har skrevet nogle breve til hende og endte også med at smide hende ud. Det resulterede så bare i at hun stortudende lovede at kæresten flyttede hvis bare hun måtte blive boende, hvilket hun selvfølgelig fik lov til! Og der stod vi så med besværet igen!
Nu er det så kun af og til vi hører hende, når hun ikke er hos kæresten (som også drikker) men for det meste er det når de er uvenner. Og så kan vi ellers følge med i deres skænderier over telefonen og hendes branderts sørgemusik. Jeg er nogle gange ved at gå ud af mit gode skind! Hun er dog blevet bedre til at være stille, så vi behøver hun at banke i gulvet nu. Hun ved det er sidste chance hun kører på!
Men jeg vil godt give dig ret i at det er meget belastende at man tror man er sluppet fra det, og så alligevel kommer til det samme som det tidligere har været! Er selv vokset op i et hjem med en mor og en far der var alkoholikere så jeg glædede mig som et lille barn over at jeg endelig kunne flytte væk derfra, men lang næse til mig!! Det var ikke rolige nætter jeg kom til ihvertfald!
Men jeg tror du snart har gjort hvad du kan... hvis din udlejer ikke gør noget ved det så tror jeg ikke der er mere at gøre... Man kan ikke tvinge nogen i behandling hvis de ikke selv ønsker det. Man kan ikke hjælpe nogen hvis de ikke vil hjælpes. Men jeg håber for dig at der snart sker bedring, eller at du hurtigt finder et andet sted at bo. Det er ikke sjovt at leve sådan et sted!
Pøj pøj med det!

Hej
Jo han har selv valgt at drikke.
Jeg kommer selv ud af en familie der er alkoholiker, og jeg var da ikke et sekund i tvivl om at sådan skulle jeg ikke ende.
Alkoholisme er arveligt, desværre, men man kan godt vælge hvad man skal, man skal bare gøre det tidlig.
Hilsen Månen

Hvis han udviser truende adfærd, kan du ringe efter politiet!

Du har ret til at have din mening, men dit menneskesyn er meget enøjet. Vi er ikke ens.
Du accepterer, at nærsynede ikke selv kan vælge at se langt ikke?
Du accepterer at epileptikere får anfald ikke?
Du accepterer at sukkersygepatienter ikke selv kan vælge deres kost, ikke?
Du skriver at alkoholisme er arveligt. Og jeg tror, at du ved, at det er en sygdom. Men du tror at de selv vælger at drikke?
Det er synd for dig, hvis du tror, at alkoholikeren i din familie er/var egoistisk og ondskabsfuld. Det mener jeg af hele mit hjerte.

en slapper. Du kan ikke sidestille alkoholisme med sukkersyge, epilepsi og nærsynethed.
Det er meget muligt, at alkoholisme kan blive en sygdom, men det starter ikke sådan. Det starter med et valg. Et valg, hvor der desværre er nogen, der ikke er stærke nok til at sige fra. Og det er så dem, der ender som alkoholikere.
Det kan man sikkert også blive nærsynet epileptiker med sukkersyge af, men det kan altså ikke sammenlignes.

som overskider et toilet værre end et femårigt barn og ikke gør rent efter sig fortjener ikke andet end hvad et par hærdebrede gorillaer kan gøre ved det.
Fy for pokker - Addr !

Hvis man er så andssvag at tro, at alkohol kan løse end problemer, så er man sgu for svag. Og så fortjener man INGEN sympati. På lossepladsen med den slags... !

...fortjener hver dag i det usle liv han lever.

Så selvom Alkoholisme er en sygdom, og selve definitionen på sygdom er "en ufivillig tilstand", så er det et valg?
Hvis jeg sidder og glor på en skærm med hovedpine, og ikke ved at jeg er nærsynet, så er det et valg at blive mere nærsynet?
Hvis jeg havde spist min mors mad hele mit liv og senere selv lavet den og udviklet sukkersyge, fordi den stod på sovs og kartofler og kage til kaffen, så var det mit eget valg at blive diabetiker?
Epilepsi? Det har vi ikke engang sporet årsagen til endnu. Det er bare en lille kortslutning i hjernen, men risikoen for at få det, stiger med alderen. Vælger de mon at få det? Der har altis være noget lusket ved de epilektikere, synes jeg...
Ja, jeg ved ikke meget om hjernen. Men jeg ved da, at vores belønningscentre er meget forskellige, og at nogen af os føler større lykke end andre ved et bestemt stof. Og jeg ved, at alkoholikere ofte elsker at drikke som helt unge. De oplever en lindring og lykkefølelse, som vi ikke føler. Deres hjerne frigiver et kraftigt stof (har glemt navnet, men det er kemikersprog alligevel), som vi andre kun frigiver, hvis vi får et drøn af et opiat (f.eks. heroin). Men det skal de selvfølgelig vide, er noget specielt for dem. Og de skal stoppe med at drikke, for det er bare lidt for rart. Er det sådan?

Først vil jeg sige mange tak for jeres svar. Det er rart at vide at jeg ikke er den eneste der synes at det er urimeligt det her.
Dernæst vil jeg sige at det der med at flytte, ikke er en ny tanke. Sagen er bare den, at jeg lige er flyttet ind i juli måned og har ikke lyst til at flytte igen. Jeg har flyttet 9 gange de sidste 4 år og er temmelig træt af det. Det er et rigtigt smørhul lige midt mellem land og by, kun et kvarter fra de to nærmeste større byer og godt forretningsliv. Er ved at finde et job her i byen og kan virkelig godt lide stedet. Desværre er det ikke til at få en lejlighed der er til at betale - og da slet ikke på kontanthjælp! Derfor bor jeg på lejet værelse. Ville da foretrække min egen lejlighed, men det er for dyrt pt. Men som sagt, er tanken ikke ny. Det kan godt være det bliver sådan.... for det her vil jeg simpelthen ikke og vi ved vist godt hvem udlejeren holder mest på...

Der er mange der tror at alkoholisme er en sygdom. Det gi'r jeg sgu ikke meget for. Men det er måske også fordi at jeg har hørt den blive brugt FOR mange gange som et påskud for at drikke: "jeg er jo syg = jeg kan ikke gøre for det. Jeg har ikke noget valg. Stakkels lille mig."
Det er noget pis. Selvfølgelig har man et valg. Man har altid et valg. Det er konsekvenserne der gør at valget bliver svært elller får det til at syne umuligt (fx vil du skydes eller hænges? Jeg vil hellere leve.)
Men valget har man sgu altid!
Der ingen der står ved siden af og hælder sprutten i halsen på ham. Det gør han selv!
Og det der med at det er arveligt... den får du mig sgu heller ikke til at æde. Hvis børn af alkoholikere selv bliver alkoholiker, skyldes det at de har lært som børn at sådan gør man (miljøet).
Jeg kendte en pige som var barn af en alkoholiker. Kommunen stemplede hende som kommende alkoholiker, efter at hun havde været fuld for anden gang i sit liv... som 17 årig! Pigebarnet var ikke synderligt interesseret i alkohol - hun havde set hvor galt det kunne gå - så hun blev knust, da hun fik den besked og nu tør hun ikke gå i byen og more sig som hendes jævnaldrende. Fordi en eller anden tåbe har sagt at hun er kommende alkoholiker. Det er sgu da at straffe barnet for forældrenes synder og at straffe hende dobbelt. Først udsætte hende for forældrene, så tvangsfjernelse og så denne uberettigede kritik oveni.

Hvis man ikke har mere rygrad end en regnorm og bare fylder sig med et eller andet skadeligt stof "fordi det er rart", så er man fandme svag.
Man skal tage sig sammen og tænke som en jægersoldat, så går det hele fint

jægersoldat...
Jeg har ikke noget mod alkoholikere som mennesker. De skal selvfølgelig have hjælp, ligesom en narkoman skal have hjælp. De kan ikke bare lade være med at drikke. Jeg har aldrig prøvet, men tror faktisk, det er vanskeligere end at stoppe med at ryge. Sidstnævnte har jeg prøvet.
Jeg mener dog stadig ikke, at det kan sidestilles med de omtalte sygdomme. Man bliver ikke født som alkoholiker, hvorimod nærsynethed, diabetes (ikke type II) og epilepsi som regel er medfødt.
Nej, det er ikke noget man vælger. Men man vælger selv, på et eller andet tidspunkt i forløbet, om man vil sætte flasken for munden, eller fylde hovedet med røg eller stoffer.
Jeg valgte også på et tidspunkt, at jeg ville prøve at ryge. Desværre var jeg en af dem, som følte behag ved denne "uvane". Og heldigvis havde jeg viljestyrke nok til at stoppe igen. Men det var, i begge tilfælde, et valg jeg tog.

er en sygdom, det tar danskerne bare alt for lang tid at fatte det. det har sikkert noget med vores drikkevaner at gøre. fx har vi et verdensrekord i unges druk. men det er sikkert pisseirreterende at ha´sådan en som nabo. mvh.

Men hvorfra ved du, at man ikke bliver født som alkoholiker?
Undersøgelser påviser gang på gang, at alkoholisme er arveligt, og at forskellige racer er forskelligt disponeret for det.
Vi er enige om, at sygdommen udvikler sig og bliver et større problem for alkoholikeren med tiden. Men jeg tror fuldt og fast på, at anlægget for alkoholisme er genetisk og ikke socialt betinget, selvom udviklingen af sygdommen i høj grad afhænger af den syges livsførelse.

Hvis du ikke bare skriver dette for at provokere, vil jeg vove den påstand (uden at have mødt dig), at du selv lider af en lille defekt i hjernen.
Du mangler grundlæggende empati og sociale færdigheder, vurderer jeg udfra dine indlæg. Jeg kalder dig ikke en psykopat, for det er en bred diagnose, og dækker dig sikkert ikke. Men jeg tror du har en neuro-psykiatrisk lidelse, som forhindrer dig i, at tænke som "almindelige mennesker". F.eks Asberger's syndrom eller ADHD.
Det er ikke noget at være flov over. Mange har det. Men snak med din læge om det, hvis du ikke allerede har gjort det. Det vil sikkert give dig mere forståelse for, hvorfor alle andre er så svære at relatere til.