Hjælp og gode råd søges! Kan/burde den reddes?
Jeg gør det meget kort: Jeg er på mit 3. år af min uddannelse kommet tættere på denne kvinde som jeg altså er faldet for, vi var på en enkelt date for ikke så længe siden og fik alle de idiotsikre signaler:
- berøring (meget!)
- drilleri også fysik)
- snak om familie, liv og drømme
- komplimenter (mange)
- hun griner af de mest latterlige jokes
- flirtende smser
- ville undgå at blive kørt til steder, da hun hellere ville tage bussen med mig
- kunne tænke sig at se min familie
osv.
en uges tid efter denne date, hvor vi kom tættere ind på hinanden, begyndte hun at fortælle mig ting om sit liv og sig selv, som man normal tikke ville fortælle til en mand som kun er ens ven. Jeg inviterer hende, men hun virker ret tilbageholden. Hun siger, at hun skal skrive eksamensopgave med sin veninde (som er kendt for at ødelægge folks forhold og som havde følelser for mig) og det skal tilføjes, at det selvfølgelig er en god grund til at aflyse en date især fordi jeg vidste de var bagud med læsningen, men jeg aflyste alle mine aftaler, så jeg kunne tilbringe hele dagen med hende! Jeg mander mig op og siger at hun skal være klar kl. xx:xx hvor jeg henter hende.
Så kommer hun med en lang besked om at hun skal læse til eksamen med sin veninde og at det er vigtigt, og at ”det må jeg da kunne forstå”. Og så kommer det nok vigtigste moment som kunne have ændret ALT: Hun beder mig om at gemme daten til efter eksamen, hvilket jeg jo så ikke gjorde (FUCK MIG!). Det skyldtes, at jeg blev vred og skuffet, jeg følte mig fornærmet, jeg tænkte ”hvorfor kan hun ikke undvære 2 timer?” hun går ikke engang på kompromis og siger 1 time, de skulle alligevel spise på et tidspunkt? De dumper nok ikke eksamen, hvis de ikke læser i 1 time! Fornærmet siger jeg til hende at hun skal glemme det og vi kontakter ikke hinanden i et stykke tid.
2 dage efter ringer hun til mig kl. 1 om natten og vi får en lang samtale, hvor hun pludselig snakker om sin eks., at hun ikke er kommet over ham, at hun ikke er klar til et forhold, men at jeg er sød osv. Den klassiske måde at sige: "nej tak" til et forhold.
Det der især bragte mit pis i kog var, at hun til og med legede naiv og dum med at "ej jeg vidste ikke du kunne lide mig osv." ”hvad sker der, har vi noget kørende?” Hvad fanden er der galt med kvinder? Alt hvad hun sagde, gjorde, talte om viste tydeligt at hun var interesseret i mig. Alt forsvandt lige pludselig eller hvad? Jeg ved ikke om hendes veninde har en finger med i spillet, men under alle omstændigheder føler jeg mig vildledt. Det er simpelthen at skide på mennesker, der viser følelser og holder af en.
Det er da for klamt at involvere sig med andre, når man stadigvæk ikke er kommet over sin eks, som hun så stolt påstod hun havde droppet
Så til mit spørgsmål: Gjorde jeg noget forkert? Hvorfor sidder jeg med en skyldfølelse så? Og det vigtigste: KAN JEG RETTE OP PÅ DTE HER? VI SER HINANDEN ET PAR GANGE OM UGEN OG HAR IGNORERET HINANDEN I NÆSTEN 3 MDR. MEN DTTEE SKYLDES NOK, AT JEG EFTER HENDENS OPKALD VALGTE AT IGNORERE HENDE OG SÅ BEGYNDTE HUN AT GØRE DET SAMME OG NU HAR DET STÅET PÅ I SNART 3 MDR. Jeg tænker stadigvæk meget på hende og om små 2-3 mdr. skilles vores, så hvis jeg skal gøre noget skal det være nu, men er det besværet værd? Hvis jeg er skyldig i noget som helst, så er det nok, at jeg ikke viste forståelse og respekt, hvor hun havde behov for at læse til eksamen, men vi taler om at undvære 1 fucking time?!
- berøring (meget!)
- drilleri også fysik)
- snak om familie, liv og drømme
- komplimenter (mange)
- hun griner af de mest latterlige jokes
- flirtende smser
- ville undgå at blive kørt til steder, da hun hellere ville tage bussen med mig
- kunne tænke sig at se min familie
osv.
en uges tid efter denne date, hvor vi kom tættere ind på hinanden, begyndte hun at fortælle mig ting om sit liv og sig selv, som man normal tikke ville fortælle til en mand som kun er ens ven. Jeg inviterer hende, men hun virker ret tilbageholden. Hun siger, at hun skal skrive eksamensopgave med sin veninde (som er kendt for at ødelægge folks forhold og som havde følelser for mig) og det skal tilføjes, at det selvfølgelig er en god grund til at aflyse en date især fordi jeg vidste de var bagud med læsningen, men jeg aflyste alle mine aftaler, så jeg kunne tilbringe hele dagen med hende! Jeg mander mig op og siger at hun skal være klar kl. xx:xx hvor jeg henter hende.
Så kommer hun med en lang besked om at hun skal læse til eksamen med sin veninde og at det er vigtigt, og at ”det må jeg da kunne forstå”. Og så kommer det nok vigtigste moment som kunne have ændret ALT: Hun beder mig om at gemme daten til efter eksamen, hvilket jeg jo så ikke gjorde (FUCK MIG!). Det skyldtes, at jeg blev vred og skuffet, jeg følte mig fornærmet, jeg tænkte ”hvorfor kan hun ikke undvære 2 timer?” hun går ikke engang på kompromis og siger 1 time, de skulle alligevel spise på et tidspunkt? De dumper nok ikke eksamen, hvis de ikke læser i 1 time! Fornærmet siger jeg til hende at hun skal glemme det og vi kontakter ikke hinanden i et stykke tid.
2 dage efter ringer hun til mig kl. 1 om natten og vi får en lang samtale, hvor hun pludselig snakker om sin eks., at hun ikke er kommet over ham, at hun ikke er klar til et forhold, men at jeg er sød osv. Den klassiske måde at sige: "nej tak" til et forhold.
Det der især bragte mit pis i kog var, at hun til og med legede naiv og dum med at "ej jeg vidste ikke du kunne lide mig osv." ”hvad sker der, har vi noget kørende?” Hvad fanden er der galt med kvinder? Alt hvad hun sagde, gjorde, talte om viste tydeligt at hun var interesseret i mig. Alt forsvandt lige pludselig eller hvad? Jeg ved ikke om hendes veninde har en finger med i spillet, men under alle omstændigheder føler jeg mig vildledt. Det er simpelthen at skide på mennesker, der viser følelser og holder af en.
Det er da for klamt at involvere sig med andre, når man stadigvæk ikke er kommet over sin eks, som hun så stolt påstod hun havde droppet
Så til mit spørgsmål: Gjorde jeg noget forkert? Hvorfor sidder jeg med en skyldfølelse så? Og det vigtigste: KAN JEG RETTE OP PÅ DTE HER? VI SER HINANDEN ET PAR GANGE OM UGEN OG HAR IGNORERET HINANDEN I NÆSTEN 3 MDR. MEN DTTEE SKYLDES NOK, AT JEG EFTER HENDENS OPKALD VALGTE AT IGNORERE HENDE OG SÅ BEGYNDTE HUN AT GØRE DET SAMME OG NU HAR DET STÅET PÅ I SNART 3 MDR. Jeg tænker stadigvæk meget på hende og om små 2-3 mdr. skilles vores, så hvis jeg skal gøre noget skal det være nu, men er det besværet værd? Hvis jeg er skyldig i noget som helst, så er det nok, at jeg ikke viste forståelse og respekt, hvor hun havde behov for at læse til eksamen, men vi taler om at undvære 1 fucking time?!