Hjælp - savner mit barn efter separation

Jeg har været gift gennem længere tid og vi har en lille pige sammen. Vores ægteskab har bestemt ikke altid været en dans på roser, og indtil vi fik vores datter, har jeg tit overvejet skilsmisse, bla. er han meget temperamentsfuld og vores sexliv fungerer ikke. Han er dog en rigtig god far og vi er fine venner. For et stykke tid siden mødte jeg en rigtig dejlig fyr, vi er blevet hovedkulds og stormende forelsket, og for nogle måneder siden tog jeg konsekvensen og flyttede fra min mand. Vi har nu en deleordning med vores datter. Mit problem er imidlertid at uanset hvor meget jeg vil min nye kærlighed, har jeg mange triste øjeblikke hvor jeg savner mit barn så meget at jeg seriøst overvejer at gå tilbage til min ex for at kunne være sammen med min datter. Jeg kan ikke holde tanken ud om ikke at være der for hende og se hende vokse op 24 timer i døgnet!! En af mine veninder siger at jeg burde være gået fra min ex for længe siden, og alle mine nære veninderne og psykologen siger jeg at jeg ikke bør gå tilbage. Men det har ikke rigtig hjulpet mig ud af det sorte hul endnu. Psykologen siger at det kan tage år. Hvad gør jeg og hvordan kommer jeg mig over savnet? Hjælp!

jeg tror du bliver nødt til at mærke efter hvad dine følelser er overfor din eks.. for hvis du ikke elsker ham, ville du bare være ulykkelig over at leve i et evt ægteskab uden ægte kærlighed, for det er hverken du eller din datter fortjent med.. alting ender ikke altid som man ønsker det.. og det er jo heller ikke sikkert at din eks vil dig som kone.. men hvis i er på god talefod med hinanden ville jeg overveje at bo så tæt på hinanden som muligt.. og aftale at i gør nogle ting sammen som venner i fælleskab med jeres datter.. det vil hun også sætte pris på, at i har et godt venskab sammen.. og måske vil længslen til din datter blive nemere med tiden..
håber du kan bruge det til noget

kommer du dig ikke over savnet.
forstået på den måde, at det vel som forældre er naturligt, at savne sit barn, som man vil gører alt for.
Jeg kan forstå, at du og din mand, hører til dem der kan snakke sammen og han er god ved barnet. Glæd dig over det.
Da I boede sammen overvejede du tit skilsmisse, så det er nok en rigtig dårlig ide, at gå tilbage til din ex, men når du sådan er spruget fra den ene til den anden uden pause, så er der nok en del ubearbejde ting. (er det derfor du går til psykolog?)Måske er dit store savn af din datter symtom for noget andet.
Lad være med at gå i panik. Det behøver ikke forholde sig sådan, blot en tanke.

ofte har du samvær med din datter???? mon ikke samværet kan udviges - hvis ikke din eks.mand vil gå med til det, kan du evt. gå på statsforvaltningen og søge om udviget samværd med din datter..pøjpøj😉

jo alle vores børn, når de er ikke lige i rækkevide. Min veninde har haft det lidt som dig. Altså en deleording, hvor hun savnet så sine børn forfærdelig når de var hos farmand.
Hun har simpelhen lagt planer for hver uge børnene er hos deres far. Det indbefatter alt fra biografbesøg med venner, aftensmadsaftaler til rengøring af køkkenskabe, - og så er hun 120% mor når børnene er hos hende. Tror hun har med tiden også fundet de glædelig sider ved at have en børnefri uge ad gangen.

Har du så ikke datteren boende sådan så hun kommer på weekend hos sin far det vil måske gøre dit savn mindre da det jo ikke er så mange dage igen du ikke er sammen med hende... Men ellers vil jeg foreslå dig det samme som nina gjorde med at planlægge, hvad du vil når hun er hos sin far for så tror jeg også savnet vil blive mindre også kan i jo rigtig hygge jer og lave sjove ting når du har hende...
Håber det kan hjælpe dig... 🙂