7tilføjet af

Hjælp til danske forfattere

Jeg har en tysk veninde, som virkelig er blevet super god til dansk.
Hun vil gerne læse nogle danske forfattere, men alt det hun render ind i, er deprimerende emner, som krig, terror, autentiske beretninger om voldtægter, misbrug, psykiske lidelser og tortur o.l.

Hun synes det alt sammen virker meget deprimerende🙂 og får nok af at læse den slags fra så mange andre forfattere. Derfor spurgte hun mig, om jeg havde kendskab til nogle danske forfattere, som evt skrev om nogle mindre deprimerende ting, uden at det kun går over i Nynnes Dagbog.
Emnet kunne hun dog ikke præcisere, så derfor var jeg fuldstændig blank for ideer.
Men jeg tænkte, at der måske er nogen herinde, der kan anbefale nogle danske forfattere, bøger...?? 🙂
Typisk, når man bliver spurgt, så kan man lige pludselig ikke huske NOGET som helst. Jeg er stadig helt blank 😃
tilføjet af

Hun kunne starte

med Hanne Vibeke Holst, hun er læse let.
Og så har vi så mange gode danske forfattere, at det ikke er noget problem. Gå en tur på biblioteket,der kan i finde alt, som hun behøver.
tilføjet af

Hej :)

Hanne Vibeke-Holst er et glimrende forslag - specielt, da sproget ikke er vildt indviklet- altså let læseligt.
Af ældre dansk litteratur, som måske kan være lidt vanskeligere for din veninde at læse, kunne tænkes Holberg. Hvis man er til den slags, så er det jo humor på højt højt plan!🙂Holbergs komedier viser samtidig på glimrende vis en masse om dansk falden på halen humor 😃
Andre forslag: Jane Aamund, Benny Andersen, Ebbe Kløvedal Reich, Johannes Møllehave er også forfattere med en vis munter tone.
Det var lige hvad jeg kunne komme på, god fornøjelse til din veninde 🙂
tilføjet af

Martin Andersen Nexøe

Han er min yndlingsforfatter. Jeg skal gerne anbefale Pelle Erobreren - Ja hele hans forfatterskab. Det giver et rigtigt godt billede af Danmarks udvikling...
Hanne Vibeke Holst er også rigtig god...Især hendes sidste roman, Dronningeofret...
vichri
tilføjet af

Der er mange

Helle Højland, Rasmus Heiberg, Naja Marie Aidt, Ib Michael, Morten Ramsland, Leif Davidsom.
tilføjet af

RE:

Men Nexø er da ikke ligefrem munter; Pelle Erobreren er enormt god og medrivende, men da også med et deprimerende grundlag - de trænges vilkår i samfundet skidlres jo, så det gør helt ondt at læse?
Hilsen en anden stor Nexø fan 🙂
tilføjet af

Karen Blixen!

Karen Blixens 'Vinter-Eventyr' er jo så fantastisk, så den bør hun næsten læse. Ellers er der også en forfatter som Ib Michael, der blandt andet har skrevet 'Vanillie-triologien' og den meget smukke 'Troubadurens lærling'. Katrine Marie Guldager skriver også utrolig godt.
tilføjet af

Finn Søborg

Jeg forstå godt din veninde - danske forfattere er general dystre.Dog er der en undtagelse i Finn Søborg. Måske vil hun kuuue lide hans romaner - men dog en advarsel, hans humor er meget dansk og derfor ikke så ledt at forstå for en udlænding. På den anden side er det en god måde at lære dansk mentalitet på.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.