18tilføjet af

Hjælp til Højttaler, pladespiller og PC

Jeg har lige tilsluttet en ny pladespiller og nye højttalere for at overføre LP'ere til CD. Men der er et problem: jeg får intet ud af højttalerne! Hverken fra pladespiller eller fra CD-afspiller (via Windows Media Player).
Højttalerne er fra Philips og det lysegrønne stik har jeg haft i både "Line in" og i "Front", uden held.
Lydkortet er Realtek AC97 Audio under en fuldt opdateret XP.
Jeg har to indspilningsprogrammer installeret: Audacity og Samplitude. I sidstnævnte får jeg lydbølger når jeg laver en testafspilning under Monitor, men altså ingen lyd.
Jeg har prøvet at stille lydstyrken i lydmikseren under Windows uden held. Jeg har aktiveret cd-afspiller, line in og mikrofon, under både afspilning og indspilning.
Pladespilleren er en Lenco, og Audacity blev leveret med den.
Jeg har ikke spillet musik på pc'eren siden 2001, så jeg er fuldstændig blank med hensyn til alt det nye man nu kan med musikfiler på en pc. Hele dette projekt støtter sig til en artikel i Komputer for Alle, som detaljeret beskriver hvordan man overfører LP'ere til CD. Men der står altså intet om manglende lyd fra højttalerne.
Jeg ved ikke nok om dette til at kunne gennemskue problemet: er det bare tilsluttet forkert? Har jeg i det hele taget det rigtige lydkort? Måske skal der ikke komme lyd ud af højttalerne under afspilning? Eller er det noget helt fjerde?
Er der nogen der har overblikket, den nødvendige viden og lyst til at hjælpe en desperat kvinde? Hvis nogen har, så på forhånd tusind tusind tak for din hjælp. Du redder min dag (og mit projekt).
tilføjet af

Er der lyd?

Kan du høre lyden fra sites som fx youtube?
tilføjet af

Lyd i højttalere

Ja, der er lyd i højttalerne på YouTube og jeg får også lydeffekter fra Windows.
tilføjet af

Tester i morgen

Hej Flowetry in motion,
Tak for dine ideer. Jeg skal nok prøve dem af, men jeg har midlertidigt taget pladespilleren fra og har gang i et større rengøringsprojekt lige nu, så jeg tester det nok først i morgen. Jeg skal nok melde tilbage med resultatet.
Men foreløbig tusind tak for din hjælp.
tilføjet af

Ny udvikling

Nu ville jeg jo alligevel have det testet, som Flowetry in Motion, foreslog. Så jeg tilsluttede pladespilleren igen og flyttede højttalerne tilbage til Line in.
Så gik jeg på YouTube og valgte en film: ingen lyd!
Nu har jeg så forsøgt med line in, Front, checket mikseren og stadig ingen lyd fra filmene. Til gengæld har jeg nu fået en konstant "banke"-lyd i venstre højttaler (dik dik dik dik med lidt summen).
Lydeffekterne fra Windows er også forsvundet.
Så er det nu et tegn på at højttalerne ikke virker eller hva'?
tilføjet af

Bak lige engang

'Line in' er en INDgang. Lyden til højtalerne kommer UD af computeren. Højtalerne skal altid kobles til 'line out'. Byt lige kablet rundt, så skulle det gerne virke igen. 🙂
Så tager vi det helt fra bunden. Sig til når der er lyd igen.
tilføjet af

Line Out

Se, jeg syntes jo også at Line Out var mere logisk. Der er kun et problem: jeg har ikke noget der hedder line out!
Jeg har følgende: Rear spk, Side spk, Ctr bass, Line In, Front og Mic in. Front er den der passer bedst farvemæssigt til højttalernes stik (lysegrøn). Foran på PC'en er der stik til mikrofon og headset.
Nu har jeg flyttet stikket over til Front og så er lydeffekterne i Windows tilbage, men der er stadig ingen lyd på YouTube. Jeg har lige prøvet 4 forskellige videoer, incl. en musikvideo med Akon.
Den dødirriterende klik-lyd i højttalerne er der stadig. Men den kan vel skyldes noget af det andet udstyr på bordet (trådløs mus og tastatur, router, trådløs telefon).
tilføjet af

Nemlig

Front Speaker-udgangen er din line udgang. Det er helt rigtigt. Navnet er ændret, fordi dit lydkort er beregnet til surround sound. Men udgangssignalet er det samme.
Højtalerne er nok bare dårligt afskærmede. Derfor bankelyden. Fjern din mobiltelefon og eventuelt den trådløse telefon, så forsvinder støjen sikkert af sig selv. 🙂
Hvis det virker, skal vi til dit lydkort. Allerførst går du ind på microsofts hjemmeside og kører update. Der er ingen grund til at sidde og slide med det hvis nu windows kan klare det selv, vel? 😉
Har du navnet på dit lydkort, både producent og model? Realtek's drivere kører med de fleste kort, men de er ikke nødvendigvis bedst til lige dit kort.
tilføjet af

Lydkort og andet

Hej Flowetry in motion,
I dag fik jeg den pludselig til at spille lyd fra en cd (dog stadig med bankelyden i venstre højttaler). Angående bankelyden, må jeg vist leve med det, for jeg kan ikke flytte telefonbasen, da den skal sidde i bredbåndsforbindelsen. Men jeg vil prøve at stille den under bordet, når jeg engang skal optage.
Ang. navn og model på lydkort: nej, jeg aner intet om det. Jeg troede at Realtek var navnet. PC'eren er en no-name bygget af et edbfirma i 2005.
Via Belarc Advisor har jeg fået en rapport over alt der ligger på pc'en og al hardwaren. Men den eneste rubrik der har noget med lyd at gøre hedder Multimedia og der står der kun Realtek AC 97 Audio.
De øvrige rubrikker på hardwaresiden er: Operating system, Processor, Drives, Users, Controllers, System Model, Main Circuit board, Memory Modules, Local drive volumes, Printers, Display, Bus adapters, Communication, Multimedia og Other devices.
Under Communications står der Realtek RTL8139/810x Family Fast Ethernet NIC, men jeg går ud fra at det er til bredbåndsforbindelsen og ikke har med lydkortet at gøre. Mit Main Circuit Board er: P4Dual-915GL 1.00. 133 megahertz. BIOS: American Megatrends Inc. P1.20 02/11/2005. Er der noget af det, der har med lydkortet at gøre?
Min Windows kører automatisk LiveUpdate og henter alt uden min tilladelse, så XP skulle være fuldt opdateret. Selvfølgelig undtaget hent-selv-ved-behov-drivere.
Endnu en gang tak for din hjælp. Jeg ser frem at lære mere om min computer. Det er ret spændende, selvom problemet er ret frustrerende.
tilføjet af

selv tak

Der kan godt sidde Realtek lyd chips på kort fra andre fabrikanter. Derfor spurgte jeg til producent. Men pyt nu med det.
AC97 er et codec. Der findes en nyere version, der hedder Realtek High Definition Audio. Jeg har selv det codec på en bærbar. Det ville jeg installere, hvis jeg var dig. Installationsfilen findes på realteks hjemmeside. Jeg ville afinstallere den eksisterende lyddriver, genstarte computeren og installere HD audio-versionen. Eller minimum geninstallere AC97-versionen.
Højreklik på 'Denne computer'
vælg 'Egenskaber'
fanebladet 'Hardware'
klik på 'Enhedshåndtering'
Slet lydkortet
Genstart
Installer nyeste driver
Det er altid første løsning. Geninstaller.
Geninstaller også din Flash Player 10 under 'Tilføj/fjern programmer'. Huske at genstarte både efter fjernelse og installering.
Og prøv da lige engang at fjerne telefonen fra stikket og lytte om støjen forsvinder. Du klarer dig nok uden telefon i et par minutter. 😃
tilføjet af

Forstået korrekt?

Nu kommer vi ud i noget hvor jeg bliver usikker, så inden jeg gør noget vil jeg lige sikre mig at jeg forstår det helt korrekt.
Under Enhedshåndtering vælger jeg Realtek AC97 Audio, højreklikker og vælger Fjern. Så genstarter jeg og går til Realteks hjemmeside og downloader den du nævner. Korrekt?
Under Enhedshåndtering er der nemlig nogle punkter jeg ikke aner hvad er: Codecs til lydenheder, Codecs til videoenheder, Drivere til ældre lydenheder, Mediestyringsenheder, Realtek AC 97 Audio og Ældre videocapturenheder. Så jeg vil bare være sikker på at jeg vælger det rette punkt.
Jeg kan se at jeg under Egenskaber for Realtek AC 97 Audio kan vælge at opdatere driveren. Vil det ikke give det samme resultat eller vil den kun opdatere til nyeste version af den gamle driver?
Med hensyn til installation af Flash Player 10: er det en jeg henter fra nettet eller ligger den på Windows-cd'en? Jeg er nemlig ikke helt sikker på hvad Flash Player er. Er det det samme som Media Player? Da jeg fik computeren var de fleste basis-programmer installeret. Jeg har installeret en del programmer selv, så jeg har erfaring med det, men jeg bliver lidt usikker når jeg står overfor noget jeg ikke aner hvad er.
M.h.t. til højttaler og telefon, så er synderen fundet. Så snart jeg tager strømmen til telefonen, forsvinder klik-lyden. Jeg tænkte nok at det var sådan noget.
Og nu til et morsomt spørgsmål: hvordan sætter du den der Smiley ind? Hvor tager du den fra? Det har altid undret mig, men jeg har endnu ikke fundet svaret. :-) (den eneste smiley jeg kan lave - ha ha).
tilføjet af

Korrekt

Det er nemlig sådan du gør. 🙂 (Jeg indsætter en smiley efter den blinkende markør ved at klikke med musen på en af smiley'erne lige under tekstfeltet. Du kan også lave en🙂omsluttet af de firkantede klammer []. Det giver samme resultat.
Når du genstarter efter at have slettet lydkortet fortæller Windows, at der er fundet ny hardware og spørger om du vil installere den. Markér at du selv vælger driveren og prøv med HD driveren. Hvis det driller så bare brug den nyeste version af AC97 driveren fra realtek's hjemmeside.
Flash Player 10 henter du her: http://get.adobe.com/flashplayer/
Du fjerner den gamle version under 'Tilføj/fjern programmer'. Husk genstart inden du kører installeren.
Jeg vil også anbefale dig at hente og installere AC3 filtret herfra: http://www.free-codecs.com/download/ac3_filter.htm, hvis du ikke allerede har det.
tilføjet af

Drivere installeret

Hej Flowetry,
Jeg holdt lige fri fra teknikken lørdag, men nu har jeg gjort det du foreslog: fjernet realtek, downloadet high definition, downloadet Flash Player 10 og AC3-filtret.
Men der er ingen lyd fra pladespilleren i højttalerne.
Jeg ved ikke om jeg fik den rigtige high definition driver. Der var 3 valgmuligheder under XP - executable: site 1, 2 og 3 og jeg tog bare site 1.
Et dumt spørgsmål: men når jeg starter pladespilleren, skal jeg så bare kunne høre musikken, eller skal der starte et afspilningsprogram? Eller skal jeg aktivt åbne et afspilningsprogram? Hvad med Flash Player og AC3-filtret? Jeg går ud fra at det er "passive" programmer, der aktiverer sig selv når der er brug for dem. Eller er det nogen jeg aktivt skal åbne?
Har du et nyt bud på problemet? 😃 (jeg havde ikke lagt mærke til smiley-oversigten. Derfor troede jeg du hentede dem et andet sted 🙂
tilføjet af

Problemer med Flash?

Jeg skulle lige ind på en hjemmeside, der ikke havde noget med mit problem at gøre. Men denne hjemmeside siger at jeg skal have Flash Player 7 - Get it here.
Det burde da virke med Flash Player 10 - eller hva'?
I Tilføj/fjern programmer står Flash Player men ikke med en størrelse. Jeg kan ikke finde den andre steder.
Jeg er lidt i tvivl med sådanne ActiveX Objekter om jeg skal gøre noget (udover genstarten) efter den er downloadet. Er den fuldt installeret efter download eller skal jeg på en eller anden måde aktivere den?
tilføjet af

Flash

Det er da sandt, ja. Flash og Flash Player er to forskellige executables. Så hent endelig Flash Player og kør installationsfilen, hvis du ikke har den.
tilføjet af

Sådan får du lyd

Vi er enige om at der er lyd på computeren nu håber jeg. 🙂
For at høre pladespilleren via computeren trykker du 'preferences' i Audacity og vælger "Playthrough". Du skal muligvis trykke pause+play også.
En anden mulighed er at købe en omformer (phono>minijack) og koble lydkablerne fra pladespilleren til "Line in" på lydkortet. Husk i så fald at pladespillerens output skal indstilles til "line" og ikke "phono". Men prøv lige Audacity-metoden først.
tilføjet af

Pladespiller defekt?

Ja, nu kan den godt afspille CD'ere.
I dag har jeg prøvet at åbne audacity, sørget for at playthrough er aktiv og så startet en plade. Men ingen lyd!
Så prøvede jeg at tilslutte pladespilleren til mit gamle Technics stereoanlæg. Phonostikkene i hvid og rød og spil plade. Meget høj skratten og næsten ingen musik.
Så nu er spørgsmålet om ikke pladespilleren er defekt, alternativt at pickuppen er defekt.
Hvis den virker, burde der vel bare komme musik ud af stereoanlægget eller hva'? Og jeg er sikker på at stikkene er sat rigtigt i.
tilføjet af

Lyder sandsynligt

Men husk nu at hvis du sætter pladespilleren i en Line/AUX indgang på anlægget, så skal den lille vælgerknap på pladespilleren sættes til 'Line'. Hvis du sætter den til en Phono-indgang, skal du flippe til 'Phono'. Det er to helt forskellige udgangssignaler.
Men ellers så har du muligvis fået fat i en defekt pladespiller. [:|]
Men nu er der da lyd på computeren i hvert fald... 😉
tilføjet af

Lille vælgerknap

Hej Flowetry,
Der er ikke nogen lille vælgerknap på pladespilleren til at vælge mellem LIne og Phono. Der er bare der typiske til at styre hastighed, pickup ned og op og en stop-knap. Bagpå er der strømstikket, usbstikket og phono-stikkene.
På fredag prøver vi den på min brors anlæg og pc, og hvis det heller ikke virker, så sender vi den tilbage til sælger. Så må vi se hvad der så sker.
Men jeg lukker sagen nu, da jeg er bortrejst indtil den 15. Og håber så bare på at sælger kan finde fejlen og reparere den.
Du skal have mange tusinde tak for din hjælp. Det var rart med en støtteperson på dette projekt.😃[f][s][sol]🙂🙂🙂🙂
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.