2tilføjet af

Elsk din nabo, som du vil ......

Det sværeste er altid at finde en passende overskrift. Det optager ofte så meget energi og opmærksomhed, at man glemmer indlæggets formål og indhold.
Men jeg prøver alligevel: Er du, ærede SOL´ist, et godt menneske og en god nabo?
Spørgsmålet har faktisk plaget mig i ret mange år – ja, faktisk hele mit foreløbige lange liv.
-----
Jeg slentrede til bageren i den skarpe morgensol. Det var tidligt. Men på min vej, var der en nabo i min udstykning, der havde sat flag ud. Mon der skulle holdes fødselsdag eller….
Og det skulle der åbenbart. Naboen til højre for flagene, brændte bål af, i skyfri himmel, og med 18 grader på termometeret. Vedkommende havde naturligvis sikret sig, at han havde både vinden og vedtægterne med sig, før sin naboforbrydelse.
Naboen til venstre, skulle trimme hækken med en motor-hækkeklipper. Vedkommende bor ulovligt i sin sommerhusgrund som pensioneret. Nuvel. Selv mener han sin forbrydelse accepteret, men henholder sig ligeledes til sin grundejer-ret, at klippe hæk, vidende at naboen har flag og gæster.
----
Kære SOL´ister. Sikker på i kan genkende dette. Jeg fatter ikke denne taktløshed. Ja, måske har grundejerne henholdsvis ret til både at brænde bål- og klippe hæk med røg og damp og larm.
Men ville du, SOL´ist – hvis det var dig med flagene – mene, at ovenstående var acceptabelt?
Er vi egoister?
Er det kun os der må larme, ose og værner, blot naboen og ”de andre” ikke også gør det?
Hvad mener du?
Profeten
tilføjet af

vi må jo finde

os i hinanden, så det vil jo hjælpe gevandigt på naboskabet, hvis man kan have en snak over hækken indimellem.
Jeg husker en gammel mand, der sagde, at det var vigtigt at pleje naboskabet, og det er nok rigtigt.
Selvfølgelig kan man have naboer, som er umulige at komme ind på livet af.
Ja så ved jeg ikke, hvad man så skal gøre.
For som du spørger til, jeg syntes at vi generelt er blevet mere egoistiske.
Det er egne behov, der tænkes mest på, for mange.
Men går man ind til den hækkeklippende og venligt siger : vi holder altså fødselsdag i haven, er du rar at vente med hækken ?
Så tror jeg at de fleste mennesker vil være forstående - Jeg har prøvet at være på besøg hos en, hvor vi havde kaffe i haven, vi havde et par små børn med, som var lagt til at sove i teltet i haven.
Naboen startede motorklipperen med et brøl og gik i gang med den rene regnskovsfældning.
Jeg gik derind og spurgte høflig og smilende, om det ikke kunne lade sig gøre at vente med det larmende havearbejde og forklarede hvorfor.
De var forstående og undskyldte faktisk, hvis de havde vækket børnene.
tilføjet af

Din nabo og din næste

Din nabo behøver jo ikke nødvendigvis at være din næste.
Dit indlæg tager vist udgangs punkt i en oversættelsesfejl, der i mange engelske/amerikanske udgaver af Bibelen.
Der står meget i Bibelen om næstekærlighed. Jeg har (til dato) endnu ikke fundet noget om nabokærlighed i Bibelen.
Der står også noget om fjendekærlighed i Bibelen. Men fjendekærlighed er jo heller ikke det samme som næstekærlighed, fordi din fjende jo ikke nødvendigvis er din næste, og din næste jo ikke nødvendigvis er din fjende.
Mvh.
ThomasDenVantro
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.