HJÆLP TIL KEMI/FYSIK

Er der nogen der kender hvor man kan lærer grundviden af fysik/kemi altså ting man kan få brug for til eksamen..

Jeg skal til eksame i fysik/kemi i morgen,,,,

Det skulle du da have lært i skoletiden!!!
Men se her om du kan bruge det:
http://www.duda.dk/Grundfag/Fysik___kemi/fysik___kemi.html
http://infoguide.emu.dk/CategoryProcessor.pub?catid=149
http://infoguide.emu.dk/CategoryProcessor.pub?catid=144
http://infoguide.emu.dk/CategoryProcessor.pub?catid=12
Hilsen læreren

Hvorfor skal vi beskoste penge på dig når du ikke gider???

nu skal du bare høre min kære ven...
der er absolut ingen mening med fysik/kemi.. det er sort!!.. skal selv til eksamen i morgen i det og jeg fatter absolut bjælle.. så mit råd er altså: fat mod, det skal nok komme... en dag... det tager tid, for det har sgu ingen mening...

Jeg giver dig slet ikke ret! Kemi er da bare et kanont fag! Fysik.. tja... Men kemi... Det er da fedt! Sagt af en rigtig matematiker

Fucking nupes..... KEMI og FYSIK er noget skod, hva fan skal man bruge det til

Du kan bruge det til en del forskelligt!
Videnskab er jo grunden til at man har mange ting den dag i dag. havde det ikke været for H.C.Ørsted og alle de andre fysikere... havde vi jo slet ikke været hvor vi er i dag!
Kemi er jo også ganske væsentlig! -uden det havde det nok været lidt svært med ex. medcin osv... der er jo mange ting... og jeg er simpelthen for træt og lidt for beruset til at skrive flere ex. (klassefest! ja det er tirsdag, men <SOMMERFERIE!>

i skriver jo til ham som om i ved at han har sovet i timerne, og ikke lavet en skid, men det ved i ingen ting om, istedet for bare at brokke jer (undtagelse af læren i dette tilfælde)over at han ikke har nogen grundviden så tag at hjælp i stedet for, der er ikke bare noget grundviden i fysik, for fysik er et meget stor emne og man kan ikke bare læse et refarat på 2 sider og vide alt om fysik.
den eneste der entlig har hjulpet er læren.
og så vil jeg lige gi Bazi ret, fysik / kemi er faktisk et godt emne (praktisk matematik hehe)
anyway skal lige selv læse, og nej jeg har ikke sovet ,men det er altid godt at være forberedt

Lidt sent at komme i tanke om at man skal til eksamen,
hvis det er sådan at du har smidt alle dine papirer væk, så prøv at hører din lærer om du evt. ikke kan købe de papirer du skal bruge, du kan kun resikerer at komme til eksamen i noget som du allerede har haft om / læst. Din lærer har udgivet en A4 side til den censor om hvilke ting i har læst igennem året. og i har formentelig også selv fået den.
Mvh. Christian, 1år HHX Niels Brock

Hej. Jeg ska op i mundtlig fysik/kemi d.18-6-07, og vil så gerne ha' noter omkring disse forsøg:
Forsøgsliste:
1) Isolation af DNA fra Kiwi
2) Bakterier i jord og vand (kvantitativ, fortyndingsrække, udpladning)
3) Temperaturfølsomhed bakterier
4) Fremstilling af ammoniak
5) Mikroorganismers respiration (gær aerob og anaerob respiration i kolbe m. gærrør)
6) Krig mod bakterier (agarplade med nitrit, penicillin etc.)
7) Elektrolyse af saltsyre
8) Ætsning af metal med saltsyre
9) Kalk+HCl
10) Titrering af sodavand, molær
11) Bestemmelse af nitrat og nitritindhold
12) Ammoniak omdannes til nitrat af jord(bakterier)
13) Nitrat omdannes til nitrogen af jord
14) Bestemmelse af fedtindhold i fødevarer
15) Fotosyntese - forbrug af CO2
16) Fotosyntese - produktion af ilt
17) Påvisning af stivelse i fødevarer
18) Enzym aktivitet og stivelsesnedbrydning
19) Påvisning af protein i fødevarer
20) Magnetfeltet omkring en spole, gribereglen
21) Elektromagnetens styrke
22) Telegraf og ringeklokke
23) Induktionsstrømmens retning
24) Faradays forsøg
25) Induktionsstrømmens styrke
26) Vekselstrøm og ensretning
27) Fremstilling af El fra vand (vandmølle med generator)
28) Brændselscelle og solcelle
29) Elforbrug (sparometer)
30) Luftforurening fra kraftværker (CO2 og H2SO4)
31) Røgrensning (SO2 til gips)
32) Transport af El (transformation og ledningstykkelse)
33) Radioaktivitet (alfa beta gamma gennemtrængning)
34) osmose forsøg med dialyseslange.
Så hvis der er en flink person derude der vil gi' en hånd er han/hun meget vedkommende til at kontakte mig på email. På forhånd tak... :)

Det skal jeg også, fatter ikke fysik

bogle af de mennesker her i verden der tjener mest gør det på kemi/biologi ;D så det er det du ska bruge det til, uvidende menneske!

redtube.com

Her har du lidt om punkt 33:Problemet med atomkraft som energikilde er knyttet til de radioaktive stoffer der produceres. Disse stoffer afgiver ioniserende stråling. At strålingen er ioniserende betyder, at den kan slå elektroner løs fra molekyler. Det er dette, der gør den så farlig. Ioniserende stråling er i stand til at nå det inderste i en celle, og kan dermed forstyrre eller ødelægge det, der styrer vækst og formering. Vi ved at radioaktiv stråling kan give mennesker og dyr akutte skader, kræft, leukæmi og genetiske skader. Vi har ret præcise tal for de akutte skader knyttet til store stråledoser. Vi har imidlertid ikke tilsvarende sikre tal for de sundhedsskadelige virkninger af små stråledoser - de såkaldte langtidsvirkninger. Men normalt regnes der med, at der ikke findes nogen tærskelværdi for de skadelige virkninger af radioaktiv stråling. Det betyder, at selv de mindste stråledoser gør skade. Ioniseret stråling er derfor altid farlig, men der findes forskellige grader af farlighed.
Forskellige typer af radioaktive stoffer afgiver ofte flere og forskellige slags radioaktiv stråling. Vi skelner først mellem elektromagnetisk stråling og partikelstråling. Gammastråling er elektromagnetisk stråling. Det er i princippet samme type stråling som i lys og radiobølger. Men gammastråler - og røntgenstråler - har tilstrækkelig energi til, at de har ioniserende egenskaber. Gammastråler har særlig stor rækkevidde og gennemtrængningsevne.
Partikelstråling er stråling som består af partikler med stor hastighed. Strålingen får navn efter navnet på partiklen. Alfastråling består af heliumkerner. Alfastråling har kort rækkevidde, men er meget stærkt ioniserende. Den gør dermed størst biologisk skade, når organismen optager stoffer, der udsender denne stråling. Plutonium er et eksempel på et stof fra atomkraftværker, som udsender alfastråling. Betastråling består af elektroner. Betastråler har større rækkevidde end alfastråler, og kan dermed gøre skade, selv om strålekilden er udenfor kroppen. Neutronstråling består af partikler uden ladning. Alligevel virker de stærkt ioniserende.
Radioaktiv stråling er altid forbundet med, at et grundstof omdannes til et nyt. Nogle grundstoffer er ikke stabile, men omdannes med tiden til andre grundstoffer - eller til andre isotoper. Dette kaldes henfald. Samtidig udsendes der alfa-, beta- eller gammastråling. Lette grundstoffer kan udsende beta- og gammastråling. Tungere grundstoffer kan også udsende alfastråling. Ved spaltning - fission - af f.eks. uran produceres neutronstråling. Det nye grundstof kan også være ustabilt. På denne måde kan et radioaktivt stof gennemgå en hel række af ustabile tilstande, før det omsider ender som et grundstof, der ikke gennemgår kernehenfald, og som ikke udsender nogen form for radioaktiv stråling.
Henfaldet af et grundstof til et andet foregår over en bestemt tid. Denne tid er konstant for hvert grundstof, men den kan variere stærkt mellem forskellige grundstoffer. Den tid der går indtil mængden af et grundstof er halveret, kaldes halveringstiden. Den kan variere fra brøkdele af et sekund til milliarder af år. For at et radioaktivt stof kan regnes som helt omdannet til et andet, er det almindeligt at multiplicere stoffets halveringstid med 20. Mange stærkt radioaktive stoffer fra atomkraftværker har lange halveringstider - titusinder af år eller mere. I praksis må disse stoffer kunne holdes isoleret i al fremtid. Dette er kernen i affaldsproblemet - et af hovedproblemerne ved atomkraften som energikilde.

🙂Det kommer an på hvilken emner du skal læse til !

Det er jo ikke for at blive rig at man får undervisning i fysik/kemi. En hver kan da regne ud at det fysik og kemi undervisning man modtager i folkeskolen er en normal paratviden som alle mennesker har ret til at have/få. Det er så bare op til den enkelte elev at bruge det til noget eller skide på det og side.. ØØØØHH HVAD SKAL JEG BRUGE DET SHIT TIL?
Så drop please det der blondine snak om at man ikke skal bruge det til en skid eller til at blive rig. Det er for helved viden om den verden vi lever i. Så vær dog hellere lidt taknemmlige over at få lov til at lære bare en mikro lille bitte smule om hvordan den hænger sammen.

Fysik/kemi er et kanont fag. Der er ikke en grund til at brokke sig over det.! Det er perfekt! 😉