Hjælp til retning af novelle:)
Hej skal aflevere en fortsættelse af en novelle, som hedder frem og tilbage. I skal ikke sætte jeg så meget ind i selve det jeg har skrevet, da det kan være svært når i ikke har læst novellen. Jeg vill bare lige høre om der ikke er nogen af jer søde brugere som kunne hjælpe mig med at rette kommaer i det jeg har skrevet, da jeg ikke er så god til det:) taak
Frem og tilbage - Fødselsdag
Koen og Svinet har ikke altid været ligeglad med mig, for jeg kan huske min ene fødselsdag, eller noget af den. Eller huske og huske, jeg husker ikke en skid. Men alligevel fortæller mit indre mig nogle minder, som bare ligger i mig, ikke noget jeg tænker over. Minderne bliver med tiden mere opdigtet og er mere hvad jeg tror der er sket. Nå men en ting jeg er sikker på er i hvert fald, at det ikke var Koen som tog initiativet til min fødselsdag.
Svinet har sgu sikkert kun tænkt på sig selv, men hvad fanden, en fest går jo aldrig af vejen for Koen og Svinet. Det var sikkert tidligt morgen, da Svinet råber ”Knægten må sgu da snart fylde år og jeg er sikker på det er i dag” Koen kigger med halvåbne øjne og siger ”Gu fanden ved du om det”. De er aldrig enige, men Svinet ender som altid med at få ret og fest kommer der. I døren står en stor Hvalrosse og smiler med så stort et smil, at tænderne nærmest falder ud, ja dum ser han sgu ud! Man kan ikke ligefrem sige jeg var i centrum, jeg fik selvfølelig en lille grim bamse, men derefter kunne jeg passe mig selv. Huset minder mere og mere om et klamt og stinkende værtshus, fyldt med stoddere. Mere kan jeg ikke huske, jeg må have faldet i søvn midt på gulvet, for i sengen lå jeg. Jeg har ingen form for tidsfornemmelse, men jeg er ret sikker på at festen ikke er slut endnu. Døren til mit værelse bliver flået op og i døren står Hvalrossen, han kommer dansende hen imod mig og ligner en kæmpe klovn. Han er så fuld, at man nærmest ikke kan forstå hvad han prøver at sige ud igennem hans rådne tænder ”Davs davs din lille lort” jeg fatter ikke en skid og begynder at græde, Hvalrossen tager mig sgu op! Kvalmen går mig til halsen, da han svinger mig rundt og rigtig nok brækken står ud af mig, direkte i hovedet på hvalrossen. Mine øjne strømmer i vand efterfuldt af et kæmpe hyl, da jeg rammer gulvet i et brav. Jeg prøvede at stoppe med at græde, men kunne ikke. Jeg tror jeg blev ved med at hyle i håbet på at nogen ville komme og trøste mig, men ingen kom, heller ikke Koen og Svinet. Hvad havde han egentlig tænkt sig? Jeg var jo kun et lille barn, men gal blev han. Det var ikke ligefrem fordi det var en god fødselsdag, men derfor husker jeg stadig en del fra den, eller er i hvert fald hvad jeg er kommet frem til med tiden.
Frem og tilbage - Fødselsdag
Koen og Svinet har ikke altid været ligeglad med mig, for jeg kan huske min ene fødselsdag, eller noget af den. Eller huske og huske, jeg husker ikke en skid. Men alligevel fortæller mit indre mig nogle minder, som bare ligger i mig, ikke noget jeg tænker over. Minderne bliver med tiden mere opdigtet og er mere hvad jeg tror der er sket. Nå men en ting jeg er sikker på er i hvert fald, at det ikke var Koen som tog initiativet til min fødselsdag.
Svinet har sgu sikkert kun tænkt på sig selv, men hvad fanden, en fest går jo aldrig af vejen for Koen og Svinet. Det var sikkert tidligt morgen, da Svinet råber ”Knægten må sgu da snart fylde år og jeg er sikker på det er i dag” Koen kigger med halvåbne øjne og siger ”Gu fanden ved du om det”. De er aldrig enige, men Svinet ender som altid med at få ret og fest kommer der. I døren står en stor Hvalrosse og smiler med så stort et smil, at tænderne nærmest falder ud, ja dum ser han sgu ud! Man kan ikke ligefrem sige jeg var i centrum, jeg fik selvfølelig en lille grim bamse, men derefter kunne jeg passe mig selv. Huset minder mere og mere om et klamt og stinkende værtshus, fyldt med stoddere. Mere kan jeg ikke huske, jeg må have faldet i søvn midt på gulvet, for i sengen lå jeg. Jeg har ingen form for tidsfornemmelse, men jeg er ret sikker på at festen ikke er slut endnu. Døren til mit værelse bliver flået op og i døren står Hvalrossen, han kommer dansende hen imod mig og ligner en kæmpe klovn. Han er så fuld, at man nærmest ikke kan forstå hvad han prøver at sige ud igennem hans rådne tænder ”Davs davs din lille lort” jeg fatter ikke en skid og begynder at græde, Hvalrossen tager mig sgu op! Kvalmen går mig til halsen, da han svinger mig rundt og rigtig nok brækken står ud af mig, direkte i hovedet på hvalrossen. Mine øjne strømmer i vand efterfuldt af et kæmpe hyl, da jeg rammer gulvet i et brav. Jeg prøvede at stoppe med at græde, men kunne ikke. Jeg tror jeg blev ved med at hyle i håbet på at nogen ville komme og trøste mig, men ingen kom, heller ikke Koen og Svinet. Hvad havde han egentlig tænkt sig? Jeg var jo kun et lille barn, men gal blev han. Det var ikke ligefrem fordi det var en god fødselsdag, men derfor husker jeg stadig en del fra den, eller er i hvert fald hvad jeg er kommet frem til med tiden.