aflives sindslidende?

her har man nok ikke lyst til at blive indlagt hvis det en dag skulle slå klik for en!!
http://www.dr.dk/nyheder/indland/article.jhtml?articleID=267680

men har godt læst det og syntes det virker lidt mærkeligt at der har været flere dødsfald,måske noget i deres medicin der på længer sigt ikke er skide sundt for kroppen?har selv en syg dom der gør at jeg skal tage medicin hele mit liv og når man læser om bivikninger huhadada.

nej, ved du hvad....?? Håber da de kommer til bunds i dette underlige/tragiske/ fænomen....
Meget mystisk......??

næh tak!!!
"de afliver >>folk>>...
>>kan man da sige de gør her i denne artikel>>

Nej, men man kan måske sige at en stor del af de sindsliddende som er i systemeet i meget lang tid, tager deres eget liv, forstået på den måde, at den medicin de får ofte blandes med forskellige præparater som patienten selv skaffer og indtager.
Konsekvenserne af disse "coctails" kan være døden.

Man ser misbruget på såvel plejehjem som psykiatriskhospitaler, hvor bekvemmeligheden gør, at de overdoserer med medicin.
Det er noget svineri der foregår, de overdoserer fordi de selv mener at være underbemandet, man kan klart have den mistanke, at aflivningerne sker med fuld overlæg, for, at fremtvinge en større personalenormering. Deres kynisme driver motivet hertil.

Jeg giver dig ret i at det kan være vanskeligt at vide hvad de egentligt tager og drikker ved siden af deres receppligtige medicin. Patientgrupper er vist ikke den mest meddelsomme om hvad de tager så ricikoen er der for dødsfald.
MVH
Hmmmm

har lige været indlagt på dette hospital, og de gjorde alt for at hjælpe patienterne.
Min var dicideret sindssyg, og måtte desværre lægges i bælte flrer gang og flere dage, men selv jeg var meget bange for ham, om han nu ville slå andre eller mig ihjel.
Han er hverken på stoffer eller dranker, men jeg tror han holdt op med midicinen, fordi han havde det rigtig godt.
Nej de psykiatriske hospitaler mangle sengepladser og mange flere personale, men det begyndte at gå skidt, da socialdemokraterne i 1990erne skar ned på sengepladserne, og nu vil regeringen også skære ned på især psykiatrisk hospitalet på Digevej, det er simpelhen en ulykke både fro patienterne og de pårørende, som også lider meget, og må altid kæmpe for de syge, og det er meget svært, at få dem indlagt, og så bliver de udskrevet alt for hurtigt, det gjorde min søn også, og han ved ikke alt det onde han skal gøre os.
Jeg har fuldtillid til hospitalet.

Det er ikke betryggende, at have blind tillid til systemet. Mit indlæg indikerer, at de mange dødsfald netop kan være en konsekvens af, at de overdoseres fordi de ikke orker at håndtere dem, man ser sådanne tendenser, hvor personalet bevidst overdoserer som kompensation for personale normeringen.

Heraf følger en naturlig konsekvens af flere dødsfald, når de overdoseres samtidigt med, at de måske er misbrugere af andre stoffer.
Forældre til psykisksyge løber fra deres eget ansvar ved, at sætte børn til verden velvidende at de højst sandsynligt vil blive sindslidende som den familiære genetisk arv hos de psykisk syge familier.
Når de afviser, at lade sig sterilisere, så bør de tage konsekvensen heraf, ved selv, at være belastet ved egen pasning af deres psykisksyge børn. Men det er bekvemt, at lukke øjnene for de ofte forekommende usle forhold de psykiatriske patienter udsættes for. Ved at lukke øjnene og fornægte, at psykisk syge måske har usle forhold, og måske tilmed misbruges af de ansatte på forskelligvis, så er det et udtryk for en mental brist hos de der lukker øjnene og fornægter det.

Jeg tillader her at stjæle JPs glimrende artikel, da den fortjener, at blive læst af en bredere kreds. JP eksponerer et menneskesyn, og har skarp fokus på de mulige overgreb og svigt der sker på de psykisksyge.:
I syv år har pårørende til sindslidende på et bocenter på Amager uden held forsøgt at råbe Københavns Kommune op og få en undersøgelse af de uventede dødsfald på bocentret Sundbygård på Amager. Først nu imødekommer kommunen kravet.
Det er utilfredsstillende, mener Hans Christian Mortensen, som er med i en gruppe for pårørende til beboere på Sundbygård.
»Pårørende har i flere år rejst spørgsmålet i et dialogforum med kommunen. Vi har også spurgt Sundbygård, hvor mange dødsfald der har været, og hvad årsagerne har været. Men vi har aldrig fået et svar. Det virker som om, at dødsfaldene er fejet ind under gulvtæppet,« siger Hans Christian Mortensen.
Også Landsforeningen SIND beklager, at Københavns Kommune først nu gør alvor af at undersøge sagen nærmere.

23 uventede dødsfald
SIND krævede allerede i 2003 klar besked om antallet og årsagerne til de forgående fem års dødsfald på Sundbygård og kommunens tre andre store bocentre: Hedelund, Lindegården og Ringbo.
Kommunen opgjorde da også antallet af uventede dødsfald, men ikke årsagerne.
»Jeg er skuffet over, at der ikke skete mere dengang. Man er nødt til at se på, hvad dødsfaldene skyldes, hvis man skal bruge det til noget. Hvis der f.eks. er mange selvmord inde i billedet, er man nødt til at undersøge hvorfor,« påpeger Erik Svendsen, pressetalsmand for SIND.
Ifølge den tidligere opgørelse skete der 23 uventede dødsfald blandt beboerne på kommunens fire store bocentre i perioden 1998-2003. De fire bocentre rummer hovedparten af kommunens godt 750 boliger til sindslidende.

Ømtålelig diskussion
»Set i det lys var antallet af dødsfald ikke stort, og så vidt jeg erindrer, gav opgørelsen ikke anledning til, at vi undersøgte dødsfaldene nærmere,« forklarer Henrik Stahl Nielsen, chefkonsulent i familie-og arbejdsmarkedsforvaltningen.
Han erkender dog, at de pårørende gentagne gange har luftet deres bekymring for, at dødsfaldene skyldes svigt, over- eller fejlmedicinering, og at de derfor har efterspurgt en nærmere undersøgelse i det såkaldte dialogforum, hvor kommunen og embedslægeinstitutionen for Københavns Kommune også er repræsenteret.
»De pårørende rejser løbende problemstillingen, og det er noget, vi drøfter jævnligt. Men hele diskussionen omkring medicinering er ret ømtålelig. For hvad er for meget behandling, og hvad er for lidt? Det er et emne, som vi vanskeligt kan gå ind i. Vi er nødt til at læne os op ad eksperterne,« siger Henrik Stahl Nielsen, som understreger, at kommunen løbende har fulgt situationen på Sundbygård.
Hidtil har kommunen dog ikke fundet anledning til at reagere.

Det er da ikke altid man ved hvad vores børn kommer til at fejle.
Vi kendte overhoved ikke til denne sygdom, da sønnen sidst i tyverne blev psykisk syg, da havde han sat to børn i verden, og han vil bestemt heller ikke have flere, for han er så bange for, at de skal ave denne grimme sygdom.
Du ved godt, at bagklog han man altid være.
Men hverken de syge, eller pårørende har det nemt.

Jeg bebrejder ikke de der er uvidende om, at der er psykiskelidelser i familien. Men forarges lidt, når de får børnene trods vidende om at de ender som sindslidende. Forargelsen kommer når forældrene sætter dem til verden, og bagefter udstøder de syge børn.
Jeg har fået kendskab til mange af disse ulykkelige skæbner, der er overladt de psykiatriske hospitaler af forældrene. Der ikke vil vedkendes dem mere grundet alvorlige psykiske lidelser. Ofte er det børn af velstillede som lægefamilier, der ikke vil se de anbragte børn mere. De sidder ofte ensomme på hospitalerne, modtager aldrig besøg fra familien eller fra andre...

, men du kan tro det er svært.
Min søn blev syg efter hans xkærste forlod ham, med de to børn, og nægtede at han måtte se dem, selvom myndighederne gav ham medhold.
Han har virkelig kæmpet i mange år, det blev han syg af.
Nu er han så syg, så han er nærmest en robot, der bare siger ja, nej nåå, og kan ingenting huske, men jeg håber han om ½ år får det godt igen.
Men jeg svigter ham aldrig, han kan altid komme til mig, og lige nu henter jeg ham til spisning, ellers får han ikke noget mad.
Jeg er en meget ulykkelig mor.