Hold da....

kæft hvor jeg dog elsker min kæreste. Vi har haft så mange problemer, misforståelser, sårede følelser osv. Vi er ikke ovre problemerne, men vi arbejder på det. Mange har sagt, drop ham kom dog videre, men jeg føler dybt inde i mit hjerte at vi bare er skabt for hinanden. Jeg føler virkelig at vi giver alt hvad vi har inden i os for at kommer over de problemer og bare lade kærligheden vinde. Jeg har aldrig kysset så meget med en mand som jeg gør med ham, Jeg er aldrig blevet tændt så meget ved bare at se på en mand som jeg gør ved ham, jeg har aldrig tænkt så meget på en mand som jeg gør med ham. Han er bare en rigtig mand, han har det hele, han er sig selv, klog, dejlig at hygge med, god at snakke med, ser dejlig ud, har charme, opmærksom, ærlig (total ærlig), lækker, har en flot krop trods sine 43 år, en drengerøv, har en dejlig datter, øjnene ståler, tænder mig for vildt, kan passe på mig, meget sød ved og opmærksom på min søn, han elsker mig og syntes jeg er dejlig. Hvor heldig kan være???? Jeg havde faktisk opgivet at finde kærligheden, så som 37 årig finder man endelig den sande kærlighed og han er værd at kæmpe for. Forkert udtryk, vi er værd at kæmpe for. Vi har begge en rygsæk med forskellig dårlige oplevelser, som har gjort os til dem vi er på godt og ondt.

for når alt er ideel lykke, hvad laver man så i denne tråd? Så lever man vel bare kærligheden ud.Undskyld mig, jeg drillede bare.
Men hvis man har brug for lykkevidner, så kan lykken vel ikke stå alene....
Men ellers kan jeg da godt skrive under på at det ofte er misforståelser og sårede følelser, der adskiller os elskende. Den samme proces har jeg været igennem med min mand/soulmate, og hvis jeg forstår dig ret, så er det denne grundfølelse du taler om det er værd at kæmpe for (?)
Så held og lykke frremover. Jeg elsker også min mand, også som han nu er med såkaldte "fejl" et.
Dine superlativer mht. din mand, lyder nu ellers som der netop IKKE behøver at være nogen problemer overhovedet imellem jer. Du kan vel bare elske ham som han er, når han er så vidunderlig ikke? :O)
Hm.. min mand er først og fremmest en topegoist, og satser sin egen karriere høj(es)t. Men det elsker jeg ham jo også for! Men det gir da problemer i forholdet...
Indtil han mærker jeg ikke bare er der pr. automatik, SÅ vågner han op og giver den alt hvad der er af kærlighed til mig...
Så han redder den altid på målstregen - den snu rad!
.... ;-)

for når alt er ideel lykke, hvad laver man så i denne tråd? Så lever man vel bare kærligheden ud.Undskyld mig, jeg drillede bare.
Men hvis man har brug for lykkevidner..hm så kan lykken måske ikke stå alene....???
Men ellers kan jeg da godt skrive under på at det ofte er misforståelser og sårede følelser, der adskiller os elskende. Den samme proces har jeg været igennem med min mand/soulmate, og hvis jeg forstår dig ret, så er det denne grundfølelse du taler om det er værd at kæmpe for (?)
Så held og lykke frremover. Jeg elsker også min mand, også som han nu er med såkaldte "fejl" et.
Dine superlativer mht. din mand, lyder nu ellers som der netop IKKE behøver at være nogen problemer overhovedet imellem jer. Du kan vel bare elske ham som han er, når han er så vidunderlig ikke? :O)
Hm.. min mand er først og fremmest en topegoist, og satser sin egen karriere høj(es)t. Men det elsker jeg ham jo også for! Men det gir da problemer i forholdet...
Indtil han mærker jeg ikke bare er der pr. automatik, SÅ vågner han op og giver den alt hvad der er af kærlighed til mig...
Så han redder den altid på målstregen - den snu rad!
.... ;-)

Selvfølgelig har han også nogle mindre heldige sidder, men når man snakker om om dem, så giver det mig en forståelse af hvorfor de er der og jeg kan acceptere dem, men jeg kan ikke lave om på dem... for så er han jo den han er. Han kan være noget så kold, afvisende, egoistisk (hans forsvarsmekanismer når han bliver såret) og meget fraværende når han har sin datter (han har meget svært ved at dele sig med andre, når hun er der, han får skyldfølelser overfor hende, han har hende typisk fra lørdag til søndag. Men han arbejder på at blive bedre til kunne være der både for hende og mig på samme tid) Men når man elsker... så elsker man elske hele personen, ingen kan vel siges at være perfekte. Jeg har også mine trælse sidder ( tænker for meget, laver en fjer til fem høns inde i mit hoved, har svært ved at stole på folk, svært ved at tro at sndre vil mig det godt osv), men han vil stadig kæmpe for at vi kan være sammen som par.

Jeg har aldrig før følt kærligheden på den her måde, det summer i mit hjerte, det føles virkelig som en fysisk summen.... dejligt.
Hvad laver man på den her side når man har det godt... Jeg har også brug for at udtrykke min glæde... ikke kun når jeg er ked af det og kærligheden er besværlig.

det jo ikke andet en spam og din bedrevidenhed...

dejligt når kærligheden er besværet værd :-))
dejligt med et indlæg som dit :-)
go vind fremover :-)
vh anonym

INDEN man binder sig. Ellers bliver man godt og grundigt skuffet!
Hvor længe har du kendt din kæreste?

har du det skidt da?

Men nu er jeg lige kommet af med skidtet. Er du sød at trække op for mig søde nusse pussepige?

i 3/4 år, men vist hvem hinande i 3 år.

men "kun" kærester i 3/4 år...
Ok, så er det første I begge skal gøre, efter min personlige erfaring: Smid indholdet ud af BEGGE rygsække. Gør det bevidst så I begge deltager i processen. Det er vigtigt at kunne begynde helt forfra, når man møder en ny kæreste. Møder man ham/hende med fortidens tunge last, kan det hurtigt gå hen og blive en læs at trække.
Du lyder til at flyve ovenpå af forelskelse, så jeg håber for dig at I begge giver hinanden en ny chance, og smider gammelt ragelse overbord!
Din æreste skal altså have lov til at koncentrere sig om sin datter 100% - det bedste du kan gøre er at gå med ind i processen. Vi ikke din jalousi, det kan senere gå hen og blive et strids-omdrejningspunkt jer imellem.
Håber det bedste for jer to. Lyder allerede lovende...men det er alle forhold jo i begyndelsen. Så vær varsom nu og køb en ny rygsæk - hvis du behøver en altså ;o)

når hun ikke har bedt om det ?
Tror du ikke hun selv kan finde ud af det ?
venlig hilsen anonymmer 12

kun kærester i 3/4 år, men ikke forelsket i 3 år. Vi har boet på samme gade, men ikke haft særlig meget kontakt (faktisk ingen). Men vi har vist hvem hinanden var. Jeg har set på ham som en der ikke hørte til de mennesker jeg normalt er i berøring med. Han har langt hård, begge arme er totalt tatoveret, ja kort og godt ligerne han en rocker. Så ikke umiddelbart noget for en lille pæn pige, med god uddannelse osv, men han er alt andet end det andre mennesker syntes han udstråler.
Jeg har aldig mødt en mand der går så meget op i sin datter som han gør, sætter sig ned og syr tøj til hendes dukker osv. Han er der virkelig for hende, når hun er ked af det så er det far hun ringer til, selvom hun kun er 10 år gammel så har hun hendes ting at slås med. Han har et meget fornuftigt forhold til ex, og de samarbejder godt omkring datteren.
Man kan ikke bare smide sin rygsæk ud og starte på en frisk.... Man er jo blevet til det menneske man er, som resultatet af bl.andet de erfaringer man har gjort sig gennem livet. Desuden når man har børn hver især, så har man jo stadig kontakt til sin ex, det er jo ikke altid man er herre over deres tåbelige opførsel (især min ex), hvilket kan have stor indflydelse på det nye forhold man har gang i.
Det man kan gøre er, at erkende man har nogle dårligdomme inde i sit hoved og man kan arbejde med dem.