Humørsvingninger og "trusler"

[???] Hey
Jeg har i et par år været sammen med en smuk og sød kvinde, meeeen...
Hun har det værste humørsvingninger - man kunne næsten kalde det eksplotionsudbrud, som opstår over bagateller(i min perifiri): Eks. jeg har bestilt mad før end hun var parat(Macdonalds) etc. Det udløser en vrede, hvor hun går, er sur, mut og utilnærmelig. Nogle gange er det sket at hun kommer med kommentarer i retning af, at det slet ikke går mellem os, og at det er slut. Hun fortryder så xx timer eller en dags tid eller to senere. Med min fornuft ved jeg det godt, men det gør nu alligevel et´eller andet ved mig. Finder det uværdigt og den sidste del ikke i orden. Det har jeg fortalt hende, og hun mener, at hun ud over dage med sine børn(ikke fælles) har behov for noget tid til sig selv/veninderne. Mener at hendes udbrud skyldes, at hun har haft for lidt tid til sig selv etc. Så hendes løsning på ores par-krise er, at vi istedet for at være sammen hun/jeg hver anden uge hvor hun har børn, nu spreder det mere ud(jeg besøge hende, når hun også har børn). Mit problem er, om den plan lyder plausibel? Jeg mener, hvordan skal fremtiden lige går, hvis ikke vi kan være sammen en uge uden en eksplotion?
Hvad tænker I?? Jeg elsker hende, men er i tvivl om holdbarheden i det hele...

[???] Hey
Jeg har i et par år været sammen med en smuk og sød kvinde, meeeen...
Hun har det værste humørsvingninger - man kunne næsten kalde det eksplotionsudbrud, som opstår over bagateller(i min perifiri): Eks. jeg har bestilt mad før end hun var parat(Macdonalds) etc. Det udløser en vrede, hvor hun går, er sur, mut og utilnærmelig. Nogle gange er det sket at hun kommer med kommentarer i retning af, at det slet ikke går mellem os, og at det er slut. Hun fortryder så xx timer eller en dags tid eller to senere. Med min fornuft ved jeg det godt, men det gør nu alligevel et´eller andet ved mig. Finder det uværdigt og den sidste del ikke i orden. Det har jeg fortalt hende, og hun mener, at hun ud over dage med sine børn(ikke fælles) har behov for noget tid til sig selv/veninderne. Mener at hendes udbrud skyldes, at hun har haft for lidt tid til sig selv etc. Så hendes løsning på ores par-krise er, at vi istedet for at være sammen hun/jeg hver anden uge hvor hun har børn, nu spreder det mere ud(jeg besøge hende, når hun også har børn). Mit problem er, om den plan lyder plausibel? Jeg mener, hvordan skal fremtiden lige går, hvis ikke vi kan være sammen en uge uden en eksplotion?
Hvad tænker I?? Jeg elsker hende, men er i tvivl om holdbarheden i det hele...

Hvad er problemet? Hun lyder da til at være utroligt afbalanceret når man tænker på hvor humørsige kvinder ellers kan være. så hold du fast i din guldklump, typer som hende hænger squ ikke på træerne

Kære leify
Jeg kan godt forstå, at du tvivler på din kærestes humør...men som kvinde og som en kvinde med mange veninder, så synes jeg altså ikke at det der lyder normalt.
SELVFØLGELIG kan man blive trætte af hinanden pg sur på hinanden, men jeg synes at det der er i overkanten. At blive så sur over så små ting er da ikke til at leve med, og jeg tror at hun har ret i at der ligger noget under, der er noget andet der trykker, og det handler ikke om at du bestiller mad når hun ikke er klar. Jeg synes at du skal tage en samtale med hende om, hvad der kan ligge under eller til grunde for hendes sure humør så i kan arbejde på det. Hvis det ikke hjælper synes jeg helt klart at du skal overveje, om du kan være sammen med hende resten af dit liv. Kan du leve med at hun er sådan? Jeg kan godt forstå, hvis du ikke kan (og ærligt talt er der mange smukke fisk i havet 😉 )
Så mit råd er, at du skal sætte dig ned og snakke med hende, og finde ud af hvad der ligger bag hendes udbrug, sig til hende hvor vigtigt det er for dig at finde ud af, hvad der sker, for det ødelægger jo langsomt jeres forhold...

Hej Leify.
Som kvinde kender jeg desværre godt lidt til de der humørsvingninger du taler om. Jeg ved ikke hvad det præcis er der sker for os men jeg ved at for mig sker det når tingene simpelthen kammer over følelsesmæssigt. Jeg kender ikke til det du nævner med veninderne eller pres over travlhed. Eller jo, men ikke så jeg ville se min kæreste mindre. For mig sker det hvis jeg ikke føer jeg er 'med' eller ikke bliver 'set'. Ikke at vi kvinder skal have opmærksomhed hele tiden, det ville være skrækkeligt, men det er når jeg ikke føler at kæresten også mærker mig efter.
Jeg har prøvet at gå i raseri under en ellers hyggelig gåtur med eksen fordi han var så stædig omkring noget privat mellem os. Jeg fik bare for meget og tænkte at den klods gider jeg ikke gå sammen med! Tre minutter efter fortrødjeg og løb hele vejen tilbage til ham...og så var han jo skide sur over at jeg havde 'teet' mig.
Mit råd er at hvis du elsker hende så må du lære at forstå hendes reaktionsmønstre og hjælpe hende med at se hvrnår 'det går galt'. Det kan godt være meget svært for én selv at blive bevidst om. Det ville være for ærgeligt hvis I skulle splitte pga. det her. Hjælp hende til at få sat ord på hvorfor hun reagerer som hun gør.
'Hvad skete der med dig da du blev vred og gik...'
'Hvordan kan vi undgå det sker igen...'
'Er det et mønster du har haft med andre kærester..'
Sådan nogle saglige spørgsmål som kan hjælpe jer begge. Jeg ved godt vi kvinder kan være RET besværlige med alle de føelser der vælter ud over det hele. Det er også det der gør os smukke... ;)
MAHOPE