Hun er gået fra mig...

I fredags slog min kæreste op med mig. Hun kan ikke finde ud af efter 6måneder om hun føler forelskelse for mig. Jeg er så knust, jeg elsker hende og vil gøre alt for hende. Hun har sagt mange gange hvor meget hun elsker mig og hvor glad hun er for at have en kæreste som mig... Så jeg kan ikke forstå det.
Igennem vores forhold har der været en del uligevægt, som vi nu også har snakket om. Når der har været diskussioner eller skænderier er det altid mig som har mæglet tingene mellem os. Hun har måske vænnet sig til at jeg altid prøver at få tingene til at blive gode igen, mens hun bare bliver sur og stædig. f.eks har hun svært ved at kapere hvis jeg synes at hun gør noget der såre mig. Istedet for at lytte til mine følelser og lære fra dem så bliver hun sur og retfærdiggøre hendes handlinger over for mig. Når jeg så prøver at forklare for hende hvorfor jeg føler som jeg gør så vil hun ikke diskutere det og så hører jeg ikke fra hende i dage hvis jeg ikke tager kontakt.
Jeg er lidt ked af at jeg ikke har sat foden i jorden en gang imellem og vist at jeg ikke bare er hendes lille hundehvalp som hun kan behandle som hun vil... Jeg har måske været for sød. Men jeg kan jo ikke ændre på at jeg er en omsorgsfuldperson... jeg tror jeg har været så omsorgsfuld og kærlig ved hende fordi jeg desperat har håbet på en reaktion og at hun gav noget tilbage af sig selv hvis jeg åbnede mig for hende.. Men det har resulteret i at jeg tit har følt mig ligegyldig og slet ikke værdsat. Tit skal alle ting forgå på hendes bekostninger.. Hun ville f.eks ikke have at jeg lagde op til sex fordi hun følte sig jaget af mig. 9 ud af 10 gange blev jeg afvist.. Hun ville ikke engang lade mig tænde hende, og ligeså snart at jeg blev bare lidt pågående og viste min lyst til hende sagde hun nej.
På det halve år har hun ville holde pause 1 gang, slået op i juletiden men kom grædende tilbage med lovning på at hun ville gøre alt bedre.. Og nu slog hun så op efter et skænderi hvor jeg var blevet ked af at hun lavede en aftale oveni en aftale jeg havde med hende uden at spørge mig om det var okay..
Nu har vi snakket sammen et par gange siden i fredags, og hun siger hun savner mig og ved ikke om hun har taget den rette beslutning.. jeg føler at jeg er tvunget til at stå på standby indtil at hun kan fortælle mig hvad det er hun vil. Men jeg vil ikke have den følelse og ville ønske at jeg bare kunne sig "fuck dig" til hende.. Men savner hende så meget og vil så gerne have det til at fungere...

Kom over hende vil være mit råd, hun tramper tydeligvis på dig, og hun vil højest sandsyneligt gøre det igen... lad dig ikke udnytte af en pige, der er masser af fisk i havet😉hvis du er så omsorgsfuld så prøv at finde en pige der værdsætter det i stedet for en som finder det træls... ved godt det er svært når man er vild med en person men det går over med tiden...

Synd for dig, at din kæreste er gået. Men jeg kender din type, har selv haft en der ligner!!!
Ja, du har nok været for sød , men tro mig, vi piger ved godt, hvornår den omsorgfuldshed kommer- sex-sex-sex, og når vi så imødekommer den , er der fred nogle dage,
Og så kommer Hankatten igen og er åh så sød og omsorgsfuld!! Hvornår lærer I mænd, at der er andre ting i et parforhold, der er lige så vigtige!!!
Hvis du vil have det til at fungere, så lad være med kun at fokusere på sex!!!

Du må nok erkende at i ikke passer sammen. Den opførsel du beskriver finder ikke sted hvis hun elsker dig. Drop hende og find en anden sød pige, der findes tusinde dejlige piger.
Du skal nok også lære dig selv at sige fra og ikke bare være ked af det når tingene ikke går som du forventer. Held og lykke med fremtiden.

Du kender overhovedet ikke min type.. Det var da en besynderlig manifestering.
Jeg er ikke omsorgsfuld for at få sex... Jeg har givet alt i det forhold, og givet meget af mig selv og været der når hun har haft brug for mig.. Men aldrig omvendt..
Kan du ikke forstå at sex bare er en lille ting af det..? Selvfølgelig er det da et problem at ens kæreste ikke vil dyrke sex med en og ikke vil give sig hen.. Men er bange for at åbne sig overfor en både seksuelt og følelsesmæssigt...
Dette indlæg skal ikke rettes hen på et seksualspørgsmål da det ikke er det der er det grundlæggende problem og roden til min sorg. Så spar mig engang.. Du kender overhovedet ikke min type!

Kære kmk
Du er mere værd det, du må ikke spilde dit liv på at vente på at HUN finder ud af om hun vil eller ikke vil være kæreste med dig. Jeg ved det er frygtelig hård lige nu men TRO mig DU kommer over det. Når jeg læser dit indlæg ser jeg en meget kontrollernde pige som mener at det er hende der sætter dagsordnen og at du bare skal føje hende i det hun mener og befaler. Du skal vise hende at du er mand nok til at klare dig selv, lad være med at ringe til hende eller smsé lige meget hvor meget lysten er der, så tag et koldt bad i stedet, du trænger voldsomt til at få styrket dit selvværd eller det som er tilbage af det! Gå i byen med dine venner, besøg familien eller hvad ved jeg, MEN glem hende, hun er simpelthen ikke værd at vente på.
I et parforhold er man to om tingene, det er jo derfor det heder PAR.. og der er ingen der siger nej til sex med den man elsker, og slet ikke 9 ud af 10 gange...selvfølgelig kan man have sine grunde til at sige nej, men 9 ud af 10 det er simpelthen for tydelig tegn på at hun IKKE er den rette for dig.
Håber du kan bruge noget af det jeg skriver til noget og at du kommer videre i dit liv, der er masser af søde piger der venter derude, bare gå til den.
Knus Mums

Hold da op du har da vist ikke fået noget længe, hva`? Tænk sig at være så mavesur så tidligt på dagen!
Du er sgu ikke til meget hjælp for en der beder om hjælp, du smider salt i såret ved at lade din mavesyre påvirke debatten.

Du har ret.. Det er underligt som følelsen umiskendeligt overrasker en hver gang man bliver såret..

Tak for det, jeg håber du får mod og styrke herigennem til at komme videre, uden hende. Sjovt nok spiller de i radioen, den sang med Rihanna hvor hun synger om utroskab og mine tanker går til dig og hende som ikke vil have dig, ikke fordi jeg tror hun har været utro, men tanken har da strejfet mig! Op med humøret og rank ryggen, tænk på alle de søde piger der er derude :-)
Knus

Det ville jeg godt nok være uforstående overfor hvis hun havde... Men tanken har også strejfet mig. Hun siger dog at hun ikk har så det må jeg jo stole på..

Hej,
Jeg søgte efter en sangtekst, og fandt dette indlæg på Google...
læste det af nysgerrighed, synes de andre indlæg var, well,
lettere naive (sorry) og tænkte jeg lige ville give dig min holdning.
Jeg har selv haft en pige som var på den måde. Jeg tog aldrig
konflikten med hende. Og selvfølgelig trådte hun bare på mig.
Og sex, ja, det var faktisk stort set samme situation som du
beskriver.

I dag har jeg lært, at det er hel normal menneskelig opførsel.
Det har ikke noget med at gøre, om folk elsker en eller ej.
Langt de fleste mennesker afprøver grænser. Det starter i barndommen,
og er en del af barnets selvstændiggørelse. Mange tror fejlagtigt at
den opførsel går over med alderen, men det gør den ikke.
Den bliver blot anderledes, og noget mere raffineret, og sværere
at gennemskue - mere skjult. Og den er ikke bevidst. Hun ved ikke,
at det er det hun gør. Det som sker når du ikke markerer dine grænser
er, at hun føler at hun kan dominere dig. Igen, kun ubevidst. Hun
tænker ikke bevidst, at "ha, jeg kan dominere ham, den taber".
Men, jo mere hun kan træde over dine grænser, og slippe af sted med det,
jo mere får hun følelsen af, at hendes handlinger kan retfærdiggøres.
At det er hende der har ret, for det må det jo være, når du til sidst
giver dig. Det er det samme som at give hende ret.
Og stille og roligt taber hun samtidigt respekten for dig.
Jeg har
sidenhen indset at grænser er noget man er nødt til at markere op
fra starten af i et forhold, hvis det skal holde. Når man "vil gøre
alt" for at få det til at fungere, er det eneste man får ud af det
ofte, at kæresten stille og roligt finder en ynkelig, et brokhoved
osv, som ikke kan sætte sig ind i deres situation. Ingen tænder på
en ynkelig person, hverken mand eller kvinde.
Du vil kunne finde denne her grænsesøgende opførsel alle mulige andre
steder, end blot i forhold. En person kommer 5 min. for sent på
arbejde... Chefen tænker, at han gider ikke nævne det, for det
er sikkert kun een gang, og hvad betyder 5 min? Men personen som
kommer for sent opfatter ubevidst, at det faktisk er okay at komme
5 min. for sent, da ingen jo siger noget. Så bliver der flere gange
5 minutter, og pludselig er det 10 min. Chefen siger stadig ikke noget,
for han vil gerne bevare den gode stemning... og pludselig en dag
er det 20 min. for sent. Denne her opførsel kommer fra et virkeligt
eksempel, og er ikke noget jeg finder på. Personen tror, at det er
lige meget hvad tid han møder. Ingen siger jo noget, og så må det
jo være okay. Den dag, hvor han så møder grænsen, kan han slet ikke
forstå, at det ikke er i orden, fordi
Hvis du virkelig vil "gøre alt" for dit forhold, så vil jeg foreslå
dig følgende:
Tænk dig om! Tag en pen og papir, og skriv ned, hvad der gør dig
ked af det i et forhold. Når hun gør de ting overfor dig, så gør som
hele tiden. Sig det til hende. Og gør hende det klart, at den opførsel
vil du ikke acceptere. Der er ikke noget med, at hun skal sige undskyld,
eller noget. Sig til hende, helt afslappet. "Når du gør det og det,
så bliver jeg ked af det. Jeg forstår hvorfor du gør det, og at du ikke
gør det for at gøre mig ked af det. Men det bliver jeg. Og hvis det
er vigtigere for dig at gøre de ting, selvom jeg bliver ked af det,
så har jeg ikke lyst til at være i forholdet mere". Det er en besked
hun kan forstå. Stop eller jeg smutter. For mange mennesker er det
først der de rigtigt tænker over, om det de har gang i virkeligt
er vigtigere end deres forhold. Det kræver en meget moden person
at kunne se den slags af sig selv, uden at kæresten tydeligt markerer hvor grænsen
går.

Du må ikke være bange for, at hun går. Du må indse, at netop
det at du giver efter, kan være stærkt medvirkende til, at hun går.

Du skal også gøre op med dig selv, hvad formålet med et forhold er.
Er et godt forhold et, hvor du er ked af det, eller et hvor du er glad?
Hvis du er ked af det, og hun ikke vil ændre sin opførsel så du bliver
gladere, vil du så leve resten af dit liv med hende, og altid være
ked af det? Personligt markerer jeg mine grænser op med det samme,
fra dag 1 af. Jeg vil være glad, ikke ked af det, og hvis hun har
nogle andre prioriteter, jamen så må man jo bare gå hver til sit.
Det virker meget bedre, end at give efter. Og husk at melde ud tidligt.
Jo længere tid der går efter et eller andet er sket du er blevet ked
af, jo mere vil hun opfatte det som sure opstød, og alm. brok. Det gælder
også på arbejde. Fortæl chefen hvad du vil finde dig i, og ikke finde
dig i. Det virker!
Men hvorfor er det sådan? Jeg har ikke svaret. Jeg tænker selv, at vi
mennesker tror vi er åh så bevidste om hvordan vi fungerer. Det er
helt forkert! Mange kvinder vil gerne have en mand de kan se op til, som de
er stolte af, og glade for at have "fanget". Når jeg siger "se op til",
så taler jeg ikke om at du skal have en direktør-stilling. Det er ikke
job det handler om. Det er respekten for dig, som person. Er du en stærk
person, som ikke er bange, som ikke lader dig dominere? De her ting
er ikke noget mange kvinder er bevidste om. Enkelte kvinder er. De
fortæller åbenlyst, at de har brug for en mand der kan sætte dem på plads.
Og ikke så snart en kvinde har fået dig nettet,
går hun igang med at prøve af, om du
nu også er den mand hun har brug for. Og det sker helt ubevidst. Hun
aner ikke selv, at det er det hun er igang med. Det sker bare. Og det
samme gør mænd! Vi er ikke anderledes. Ville du ikke synes din kæreste
var ynkelig, hvis hun bare altid gav efter? Hvorfor skulle du dog give
hende ret, hvis du kunne vinde hver eneste skænderri, og få hende til
at sige undskyld? Så er det jo tydeligvis dig der har ret.

Nå, nok om grænseafsøgning. Du må begynde at tænke over, at ikke alt hvad
der bliver sagt og gjort i et forhold, bliver gjort af de grunde som
vedkommende fortæller, eller selv tror er grunden. Nogle ting sker af
langt mere basale grunde, på et niveau hvor personen ikke selv er klar
over det. Tag et andet eksempel. I skal ud at spise. Du siger, "hvor
skal vi spise" og kvinden siger "jeg er ligeglad, du bestemmer". Du prøver
at regne ud, hvad mad eller sted som ville gøre hende glad. Men det hun
egentligt bare vil have er, at du viser initiativ. Hvis du kommer med
10 forskellige forslag, har du lagt initiativet over til hende. Give hende
måske 2 eller 3 højst. Hun vil ikke have, at du skal bestemme over hende. Det
er ikke det. Kun at du tager initiativ. Initiativ viser interesse for
forholdet og for hende, og det virker bekræftende. Igen, uden at hun
er bevidst om det. Og det virker også den anden vej. Min kæreste har lige
fortalt mig at hun vil vise mig noget, og at jeg skal have nogle ting
med næste gang vi ses. Det gør mig glad, at hun tager det initiativ, at
der er noget hun har lyst til at vi skal gøre sammen.
Nå, det var blot endnu et eksempel på hvor meget vi mennesker er styret
af ubevidste behov. Mere end vi selv tror.

Til sidst vil jeg lige kommentere sex i forhold. Og tillad mig lige at
tale lidt grimt :-) Hvornår f... fatter I kvinder, at mænds behov for
sex ikke handler om orgasme? Det handler om, at før, under og efter sex
er de tidspunkter en mand føler sig mest bekræftet på i et forhold.
Hvis I tror det er noget jeg har fundet på, så prøv selv at tænke efter.
Hvordan ville I selv have det, hvis jeres kæreste ikke gad sex med jer?
Og så læs måske bogen "Mænd er fra Mars, Kvinder er fra Venus". Det
kunne måske give nogle clues.
Orgasmen kan man sgu da ordne selv i badet. Og det gør mange mænd jo,
selvom de er i et forhold. De behøver ikke have deres kæreste til at
give dem orgasme hver gang de har fysisk lyst. Men de har brug for,
at mærke at deres kæreste også har lyst til dem på den måde, altså lyst
til at elske med dem. Et forhold uden sex, minder meget om venskab,
og hvis hun nu bare føler I er venner, hvornår finder hun så en hun
føler hun elsker, som hun gerne vil have sex med? Hvad sandheden er,
er helt ligegyldigt. Det som betyder noget, er den følelse som manden
får indeni, når hans kvinde ikke virker som om hun har lyst til alt
med ham mere. F.eks. sex. Han bliver ked af det. Føler sig uinteressant.
Opsøger måske sex endnu mere, for at finde ud af, om hun virkelig ikke
kan lide ham.
Jeg har prøvet den slags forhold, og det stinker. Og jeg har også for nyligt
afsluttet et forhold hvor det var omvendt. Jeg, manden, gad ikke rigtigt sex. Jeg
havde tankerne andetsteds. På arbejde, på vennerne osv. Sex føltes som
"pligt"... vi fik det aldrig rigtigt gjort før vi gik i seng, og så
ville jeg jo gerne sove, så jeg var udhvilet på arbejde, så jeg fik lavet
noget, og ikke bare sad og hang i 8 timer. Og hvad tror du der skete?
Hun blev ked af det. Hun følte ikke, at jeg holdt af hende. Hun opsøgte
det mere og mere, og jeg afviste hende mere og mere. Til sidst tog jeg
mig sammen, får hendes skyld, og det gjorde hende jo selvfølgelig glad.
Hvad lærte jeg af det? Jo, det er ikke altid man behøver gøre ting i et
forhold fordi man selv har lyst. Tit er det lige så vigtigt at gøre ting
for at vise den anden at man holder af dem. Det kan være at skrive en
sød besked, selvom du er stresset, eller i lidt dårligt humør el. lign.
Det kan være at tage med ud til hendes familie, selvom du ikke gider,
og hun godt ved du ikke gider. Og det kan være at tage dig sammen
til at have sex med hende engag imellem hvor du egentligt helst vil sove.
Og det gælder også den anden vej, for jer kvinder! Tag jer sammen!
Prøv lige at tænke over, hvordan jeres opførsel opfattes af jeres partner.
Hvis I altid kun gør hvad I selv har lyst til, hvor interesseret tror
I så lige jeres partner opfatter jer? Tror I måske at han bliver ked af det?
Ja! Og er det virkelig det du vil? Ingen bliver kede af, at blive afvist
til sex 1 ud af 3 gange, eller 1 ud af fire. Men 9 ud af 10... så har I
en kæreste som ikke er glad. Og når han ikke er glad, så viser han jer
heller ikke at han holder af jer, og så kører den onde cirkel.
Og så lige en sidste ting... sidste gang jeg læste en undersøgelse af
folks sex-vaner lå det fra 7-9 gange om måneden til 4-5 gange om måneden,
i gennemsnit, for unge, og for lidt ældre. Det er et gennemsnit. Dvs.
der er altså nogle derude, der har meget lyst, og nogle der ikke synes
det er særligt sjovt. Det er altså også en mulighed, at hun er en af
dem som kun har lyst en gang om måneden, selvom hun holder meget af dig.
Men så var jeg også smuttet. Det er sgu for underligt til mig. Der er
også dem som har lyst 3-4 gange om ugen derude, selvom de måske er få.
Selv (som mand) passer en gang om ugen mig fint, ellers tager det let for meget tid,
og jeg vil hellere noget andet. Dårlig undskyldning måske, og jeg ved
da også, at når først jeg ligesom overtaler mig selv, så nyder jeg det
da også. Også selv om det er 4 gange om ugen. Men det kræver så bare, at
jeg lige siger til mig selv i starten, at det er nødvendigt for forholdet...
og når først vi er igang, er det jo ikke ubehageligt længere. Det er kun
at komme igang som er "forhindringen".
Det var det fra mig af. Den der med "Skrid fra hende, hun elsker dig ikke" osv.
er måske lige uovervejet nok et råd. Nogle gange er det rigtigt, at mænd og kvinder
har rodet sig ind i et forhold de ikke har lyst til. Og så er det bare
om at komme ud, inden man får spildt for meget af hinandens tid. Men ligeså
tit går forhold galt, fordi vi mennesker ikke forstår os selv. Ingen har
lært os hvordan vi fungerer psykisk og underbevidst. Det er ikke et fag i skolen.
Tror du det, at en kvinde skal slå brættet ned føles provokerende i sig selv?
Ja, det er ikke rart at løbe ud på toilettet midt om natten, og sætte sig
på et toilet uden bræt. Men det som virker provokerende er, at når hun nu
har sagt det til dig 5 gange, og du stadig glemmer det, virker det som om
du ikke er interesseret i hende og hendes behov... og så er vi tilbage
ved usikkerheden om, hvorvidt du gider hende, og så kører cirklen igen.
Tænk lidt over det... ikke alt skyldes det du får at vide. Nogle ting gør,
andre skyldes noget mere grundlæggende. Jeg er selv igang med mit... 9. forhold tror jeg, og det er stadig de samme grundlæggende reaktionsmønstre som viser sig, selvom vi er noget ældre nu (omkring de 30). Jeg er bare blevet meget bedre til at se dem, når de optræder, så jeg ved hvad et eller andet brok-udbrud i virkeligheden handler om. Nogle gange i hvert fald. Altid tænk en ekstra gang over hvorfor mon din kæreste gør som hun gør. Og marker dine grænser, når du synes hun krydser dem.