8tilføjet af

Hun har ikke smidt ringen fra sin afdøde mand

Jeg har et lille "problem", jeg ikke lige kan greje om jeg er for fint følende overfor.
Sagen er, at jeg har kendt en kvinde et par måneder. Vi synes begge, at vi har det godt sammen, og overvejer stærkt fælles fremtid.
Hendes første mand begik selvmord for to et halvt år siden.
De var ikke gift, men bar forlovelsesring, og den har hun ikke smidt endnu.
Det er da muligt, hun stadig holder af ham, eller bare bruger den endnu som en del af hendes identitet.
Men det er begyndt at genere mig lidt, særligt når vi er ude blandt andre.
Så jeg overvejer at sige, at jeg kræver, hun smider den nu.
Er det for fintfølende og at gå i for små sko.
I begyndelsen var jeg rummelig, fordi jeg kan godt se, hvis hun har svært ved at komme af med en ring, hun har båret i godt en snes år.
Selv siger hun, jeg bare skal sige til, så smider hun den.
Jeg tænker dog, hvorfor gør hun det ikke bare af sig selv??
Hvad siger I?
tilføjet af

Tiden

Hey syntes du skal give hende noget tid endnu og så når i har været sammen længere tid så fortælle hende hvordan du føler med det.
kan godt sætte mig ind i dine tanker men se tiden an er mit forslag 🙂
tilføjet af

Jeg er enig

Jeg forstår dig godt i at du ikke ved om du skal sige det eller, hvorfor hun ikke selv tager den af. Mit råd til dig er; Giv hende noget tid.
Nu ved jeg ikke om i tit mødtes, men hvis i fx. skal giftes eller lign, så spørg om det til den tid. Mon ikke hun selv tager den af dér?(:
tilføjet af

Fordi...

Jeg kan godt se det må være et frustrations moment for dig.
Ringen er en del af den hun er, lad mig forsøge med et eksempel.
Jeg er 23, boede sammen med en fyr i tre år, nu er vi gået fra hinanden og jeg er flyttet sammen med min kæreste gennem snart to år, men jeg har stadig mine yndlingsøreringe fra min første fyr.
Jeg er gået i gennem så meget med ham, han har gjort mig til den jeg er, hjulpet mig med at finde min identitet, og jeg ville ALDRIG! undlade at bruge dem.
Jeg kan sagtens tage andre i, men jeg vil ikke undvære dem.
Kunne du ikke købe hende en halskæde eller et armbånd hun kunne sætte den i?
På den måde kan du respektere hendes ønsker og undgå hun har ringen på..
Jeg håber du finder den rette løsning for jer <3
-Milla
tilføjet af

Du må ha fået

dine fødder snørede inde, så små er dine sko.
Og på ingen måder fin og har følelser
Hvad sker der ved, at Damen har den ring på?
Spøger den afdøde kæreste, skal hun også 0-stilles mht. hukommelsen osv. ?
Hvorfor køber man en ring - blandt andet fordi man også mener den er pæn.
Hvis du har en bil, som du har fået af en tidligere kæreste, som måske nu var død .
Ville du så skrotte den bil, fordi du fik en ny kæreste??
tilføjet af

Ringenes herre?

Det er vel ikke det at hun har ring på, men den magt du giver ringen, der er problemet?
Hun siger, du bare skal sige til, så tager hun den af. Jamen så si det dog. Du begynder at lægge alle mulige forbehold ind om, hvorfor hun ikke tænker selv.
Du vælger at skrive herind, istedet for at spørge hende, hvad den betyder for hende.
I skal da i gang med at snakke sammen, kære ven. Mener hun så ikke at hun kan tage den af alligevel, så er der et problem, du skal forholde dig til.

Eller lidt provo agtigt, er det samtale der er jeres egentlige problem?

Hvis hun konstant roser ham, uden at rose dig, så bliver ringen et symbol på det. Jeg ved ikke om det forholder sig sådan, men det skal du vel tale med hende om først.
venlig hilsen
Grøn
tilføjet af

hejsa

jeg synes som de andre du skal se tiden an, du skriver i KUN har været sammen få måneder så synes jeg dete r rigtig meget at kræve.
kunne forstå hvis det var en tilfældig x, som hun havde kendt i 1 måned. men det var en tidl. kæreste som betød rigtig meget for hende og nu er død. det synes jeg du skal respektere.
så må i se på det når i nærmer jer et mere seriøst og længerevarende forhold hvor i måske overvejer forlovelse/ægteskab. så kan det være det kommer helt af sig selv.
men skal du snakke med hende om det så være åben overfor hvad hun siger, kan være det er hendes måde at sørge på. har hun selv sagt hun glædeligt vil smide den, så spørg hende hvorfor hun så ikke gør det.
er lidt snævertsynet du forventer hun gør det af sig selv, hvis du ik har givet udtyk for du er træt af den
tilføjet af

Et foreslag

Hvad med at foreslå hende, at smelte ringen om til en anden form for smykke? Et par øreringe eller andet.
På den måde vil hun stadig have ringen med sig, men så er den ikke længere et symbol på, at hun er bundet til ham.
Så har du mulighed til at forære hende en ny ring 😉
Men tiden skal være til det.
tilføjet af

Vi har allesammen

Et minde vi gerne vil bevare og selv om hun bliver bedt om at lægge ringen, så bevarer hun den i sit hjerte 😮😉
Så konklusionen er: Lad hende beholde den, ligeledes, som JEG har været ude for, at et billede af en tidligere ægtefælle har stået fremme på kaminhylden, det er også HELT i orden i MIN verden, det generer mig ikke det fjerneste, NETOP fordi det er et dyrbart minde man IKKE skal tage fra folk 🙂
- Mvh. DB.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.