Hun siger "Jeg er jo din kæreste"

Jeg har været sammen med en kvinde i en tid, og så siger hun frisk og frejdigt i en samtale "jeg er jo din kæreste".
Come on get real - tænke jeg. Vi er sammen ja, men jeg har ikke givet dig et troskabsløfte, eller noget andet i den stil. Lad os nu lige tage det roligt og se om vi kan holde hinanden ud i mere end 1 måned, inden vi lover hinanden guld og grønne skove.
Det ville måske være smart om JEG får lov at sige at hun er min kæreste, før hun SELV synes hun er det. Er det virkelig sådan man haler byttet ind?
Hvornår er man kærester og hvornår er man elskere m.m. og hvornår krydser man den grænse? Og hvornår skal man melde ud hvis man vil holde distancen?

ja i skal jo ligesom "Aftale at blive kærester".... Ellers er jo jo lidt svært at bedømme!!

hvis man er mere end elskere, har man andre fælles oplevelser end lige sex i hverdagen. Dvs man deltager i hinandens liv.
Hvis du mener, at hun rander rundt i en fantasiverden, så gør hende opmærksom på, at du pt ikke lægger mere i forholdet end ... vi har sex og så ser vi tiden an om det udvikler sig til et reelt forhold.
Hvorfor ville det være smart, at du skulle være den første til at ytre, at hun var "din kæreste" ?... Det var jo ikke sikkert at hun var enig ;-)
...mit råd er at spille med åbne kort, sig for du står...
vh hende der ikke gider logge på ;-)

- nogle skal da bare holde sig helt væk! Hvad laver du med en pige, du er i tvivl om du vil være kæreste med?
- Der er noget her, jeg ikke kan forstå som andet end, at du ønsker at blæse med mel i munden - og det kan man som bekendt ikke.
- Et one-night-stand har men vel så meget pli overfor, at man forhaler næste morgen!
- Så mon ikke hendes bemærkning er affødt af dine egne signaler?

Hej!
Altså - man er ikke kærester før det er "aftalt".. Det vil jeg i hvert fald ikke mene..
Min kæreste og jeg var "bare" sammen i 2 uger..vi var ikke kærester, hverken når vi snakkede om os, eller vores venner og familie gjorde.. Da vi havde "været sammen" i 2 uger.. Spurgte han om vi ikke skulle komme sammen, og wupti: DERFRA var vi kærester.. (: Vi havde dog opført os som kærester hidtil, både møde familie, venner og sån.. Men vi var først kærester da vi havde "aftalt" det..
Jeg tror det er meget vigtigt at du gør det klart for hende, hvad det er du vil og føler.. Du skal ikke give hende for høje forventninger, det ville bare såre hende endnu mere.. Så vær fair mod hende, og dig selv!

Unge mand, hvis i har været sammen med familie og den slags,kan du næppe fortænke hende i at føle i er kærester. Du spiller med urene kort kammerat.

Du spørger: "Hvornår er man kærester og hvornår er man elskere m.m. og hvornår krydser man den grænse? Og hvornår skal man melde ud hvis man vil holde distancen?"
Din veninde har åbenbart krydset grænsen og du har ikke sagt det modsatte. Ergo er I nu kærester.
Hvis du står i den situation, at du føler dig overrumplet med et kæresteansvar som du ikke ønsker, så skal du adeles omgående og helt uden forsinkelse af nogen art sig "nej du er ikke min kæreste".
Den der tier samtykker, så du har givet pigen ret i, at hun er din kæreste.
Hvis du ikke ønsker at have hende som kæreste, så se at få hende forklaret, at du ikke syntes tilstrækkeligt godt om hende, til at hun skal være din kæreste.
Men du skal nok påregne, at du så i givet fald også får lukket for hullet!

Det kan godt være jeg måske vil have hende som kæreste, men da ikke før jeg pludselig mærker at det "klikker" helt igennem. Hun er kvalificeret til en slutrunde - men kampen er ikke afgjort før efter 90 minutters spilletid. Og nogen skal i straffesparkskonkurrence hvis det stadig er uafgjort ved de 90min :-)
Og den der tier samtykker? Hm! Det må siges at være den hårde måde at lande byttet på.
Og når jeg siger at JEG vil sige først at hun er min kæreste, så er det fordi hun nu lægger ordene i munden på mig. Hun siger "jeg er din kæreste", hvis hun nu istedet sagde "du er min kæreste" så kan jeg jo ikke lige afvise den bemærkning. Men hvem der er mine kærester, det bestemmer jeg jo lisom selv, ik´?

Du bestemmer selvfølgelig selv hvem der er dine kærester eller ej. Men hvis du ikke vil være sammen med pigen for andet end sex, skal du da aldeles omgående lukke munden op og fortælle hende det. Andet er simplehen for plat.
Hvis i deltager i hinandes liv, (altså har noget sammen udover sex) så må i nok betegnes som kærester uanset om du kan lide det eller ej.
Jeg synes du skulle tage dig lidt sammen og vokse videre end 5 klasse. Bestem dig for om i har en fremtid sammen eller ej og så snak med din "kæreste" om det du nu kommer frem til.
Det du har gang i nu, er simpelhen at holde hende for nar....

Haløj der
Det lyder som om fætteren her, ikke tør tage ansvaret for sit eget liv, hvilket søsteren iøvrigt heller gør. Han spiller uærligt spil og hun har ikke modet til at få det afklaret.
Han burde afklare sig og vente på den rette, hvis det er sådan det er. Hun burde gå til ham, insistere indtil hun ikke gider ham mere, hvis han stadig er uafklaret ellers bliver hun pykisk syg, det kan man ikke holde til på lang sigt.
Det er psykisk terror, det han har gang i og hun stiller gladeligt op til det. Hvad der værst har kan man have mange meninger om, det er sgu lige dumt begge dele.
Ingen af dem har kærlighed nok til sig selv, til at de vil give sig selv det bedste i livet. Ingen har fortjent at lade sig behandle på den måde, jeg vil ikke behandles på den måde og jeg vil ikke behandle andre på den måde, jeg vil ikke nøjes...
Venlige hilsener

Det er jo ikke et spørgsmål om at få sex. Det kan man jo ret nemt få ved at jage i byen, så det er da ligemeget i det her spørgsmål.
Det er et spørgsmål om: Hvornår er man forelsket eller bare "glad sammen", eller forelsket nok til at være "kærester", eller så forelsket at man "ikke kan leve uden", for så til sidst at elske hinanden fordi man har været længe i "ikke leve uden" fasen ??
Det er jo ikke sort/hvidt og man tænder sguda ikke bare på en knap og så lukker dørene for resten af verden? Det sker gradvist og en dag drejer man låsen og ruller gardinerne ned og har nok i "os".
??

du skal snakke med hende om - at du har en anden opfattelse af hvornår man er kærester??

At du ikke er afklaret mht. at være kærester - hvis du nu formulere dig rigtigt kan det jo være hun sætter pris på hvad du siger...
Lige nu går du bare og skyder hende nogle ting i skoene fordi du ikke tager ansvar for at være ærlig - både over for hende men i høj grad også dig selv.
Det handler måske i virkeligheden om at DU skal finde ud af om du "vil" jer og om du vil satse på det - som der tidligere er blevet skrevet du blæser med mel i munden - det kan man ikke!!!
Hvis du ikke vil jer - så vær dog ærlig og tag ansvar for det og få det meldt ud - hun går og tror der ikke er noget i vejen andet end at hun er forelsket og har fundet en dejlig/vidunderlig ny kæreste ...hun er på sky nr 9 - er du bange for at pille hende ned derfra ved at være ærlig?
Det er et forkert hensyn at tage - du er nødt til at tage ansvar for dine følelser.
God fornøjelse
Lotte

...så er du ikke forelsket....
Så simplet er det.
Og derudover...synes jeg du skulle ta dig lidt sammen....

men det burde jeg være for hun er sguda dejlig. Så hvor er det lige man skal tage sig sammen? Det er vel ingen tvang at skulle være forelsket med det samme vel?

Det slår mig at du ikke gider:
Du gider ikke logge på
Du gider ikke melde klart ud til din❓ja, hvad er hun for dig? Det virker heller ikke som om du gider at finde ud af hvad I har sammen...
Er du bare doven? Eller er det en facon du har: At forholde dig passivt? Hun gør en masse, ikkesandt? Dine formuleringer i den forbindelse er også tankevækkende:
HUN har kvalificeret sig til slutrunden ... mod hvem?
Hvem skal HUN have straffesparkskonkurrence med?
Står det uafgjort mellem HENDE og en anden?
HUN forsøger at lande byttet, som vel er dig??? Mere passivt kan det vel ikke blive...
Jeg synes det lyder som om du mentalt står med korslagte arme og vurderer hende... Du kan vist bedst lide at have ryggen fri. Ikke at have lovet nogen noget. Jeg synes du lurepasser.
Hun bekræfter tydeligt at hun er glad for dig. Det mindste du kan gøre er at være ærlig overfor hende i stedet for at starte en diskussionsklub her på SOLen.

at I er kærester? Du synes hun er dejlig og du kan godt lide at være sammen med hende?
Jeg var ikke forelsket i min kæreste da vi startede med at være sammen. Det kom efter nogle måneder, men i tiden inden synes jeg det var vildt fedt at være sammen med ham og lige pludselig sprang bomben og jeg forelskede mig i ham med et brag.
Jeg kan ikke hitte ud af udfra dit indlæg, hvad det er du har imod at I er kærester.
Det er faktisk mere normalt end du tror at man ikke er forelsket med det samme, så det skal du ikke bryde hovedet for meget med. Man kan godt være tiltrukket af en person alligevel og nyder man hinandens selskab og tiltrækningskræften er der, jamen så nyd det og lad være med at tænke for meget over det andet. Det kommer når det kommer.
Selvfølgelig skal der være en hvis harmoni imellem hvad I har af følelser for hinanden. Hvis hun føler meget mere end dig, så er I så nok nødt til lige at snakker sammen om at ændre tempoet en anelse, ellers ender det med at den ene part ikke kan følge med og blvier kvalt og så er det at det går helt galt.
Bare nogle tanker herfra :)

når man har været sammen med en person et stykke tid, kan det vel ikke undre at personen forventer det er mere end pjat.. det er dig med de kolde fødder der skal melde ud, at det ikke er et decideret forhold du vil ha, men bare sex! synes det er tarvelig opførsel.

Det er faktisk rigtigt. Det kan saktens komme rullende senere (de større følelser).
Det er en god pointe at få sikret et ens tempo mellem os - hvordan siger man det?.
Og svar til "den der godt gider logge på":
Det her er ER jo netop en diskussionsklub, - så det er jo netop derfor jeg har startet denne snak. Det er da godt at plaske lidt i vandkanten inden vi går i baljen :-)

jeg havde været sammen med min x næsten hver aften i 2 måneder....før vi havde sex...og besluttede os for at blive kærester.
så begyndte man at se familie osv ...
er jo svært at se hvad andre vil nogen gange, så som de andre skriver, lad hende vide du stadig er usikker på om det skal være fast...og hvis du har andre elskere så gør op med hvem du vil have...for tvivler på hun synes det er fedt du er sammen med andre.

Men jeg kender godt hendes type: den slags, der som en bulldozer farer frem for gud og hver mand og stolt skal vise sit trofæ frem for at bevise at hun da også kan få en kæreste - UDEN at have konsulteret DIG om det!
Hun er dybt tarvelig, men hendes egen selvretfærdige væsen kan ikke se sig selv i spejlet.
Man ER simpelthen ikke kærester, før man BEGGE er enige om det! Det er direkte for lavt at kalde manden, der ikke gider logge på, for en "player" - det mest normale er da at man tager det stille og roligt henad vejen. Man kan da i min verden sagtens komme i sine venners omgangskreds uden direkte at være "kærester".
Men TYPISK for sådan en kvinde at fare sådan frem, hun har sikkert bundlav selvtillid, se hellere at komme af med Mrs. Hyacint før hun koster mere rundt med dig!

Sikke en tromlen-ned! - lad mig kort opsummere, hvordan jeg ser på det:
Et "normalt" forhold starter med at man stille og roligt finder ud af om man er noget for hinanden. Der er jo mange faktorer, man overvejer - måske er han netop ved at finde sin "eneste ene" og ikke "bare en kæreste" - jeg synes "ham der ikke gider logge på", lyder velovervejet. I mine øjne forestiller jeg mig nærmere hende for at være temmelig desperat á la "endelig fandt jeg en fyr" og så se stort på hvordan man passer sammen - det finder man ikke ud af på et par uger - JO, da man var teenager, hvor alt var lyserøde skyer og man gik og så på vielsesringe efter kort tid, fordi kroppen var så fyldt af endorphiner, urealistiske drømme, kun gode tanker om den anden, etc.
Nu virker han mere moden end det - i min verden er det IORDEN at være velovervejet. Det har ikke noget at gøre med "stiltiende accept". På mig ville det virke direkte provokerende hvis hun sagde overfor andre "jammen vi er jo kærester" UDEN vi selv havde talt om det. I MIN verden ville hun falde en del point i det endelige regnskab og min kærlighed vil blive aflyst af et stort had, altså:
"Hvad hulen er hun for en desperat klaphat?"

Men det med at man er kærester kommer det ikke bare efterhånden? Jeg har aldrig aftalt med min fyr at vi var kærester, det blev vi bare. Men der gik to måneder inden jeg med sikkerhed kaldte ham min kæreste dog :0) Som du siger skulle man jo lige se tiden an :0)

Dejligt med dit input M28 - for jeg føler mig absolut ikke som en player, for det er ikke et spørgsmål om at nedlægge flest mulige kvinder. Det er da underholdende nok, -men det er jeg faktisk vokset fra. Men jeg er også vokset fra, at man efter 2 måneder nærmest har lagt linien ud for resten af livet sammen. Jeg er så tilpas erfaren at jeg VIL have suset med i pakken, og ikke kun den fornuftige beslutning "hun er pæn, intelligent, og sød at være sammen med - hende bør jeg være kæreste med".
Som du selv siger så får man lidt det der indtryk at hun er totalt desperat for at lande byttet der kan opfylde hendes fantasibillede om villa, vovhund og vielsesring. Øv.
Jeg er så uendelig langt fra at ville møde sviger-forældre osv (som hun presser på for), fordi jeg gider ikke give hende eller familien forhåbninger, før jeg ved jeg kan holde dem. Jeg vil sgu død og pine være ærlig og holde et roligt tempo. Hvem ved på nuværende tidspunkt hvor vi ender henne?
Det er skægt at kvinderne her i gruppen alle synes det er mig der er for langt ude. Sjovt som kønnene ser forskelligt på sådan en situation.
Faktisk synes jeg også det er surt at skulle smide en kold spand vand nu - for det er der faktisk ingen grund til, hvis bare vi kunne tage det lidt roligt.