Hun ønsker ikke flere børn..

Er der andre der er i samme båd?
Har mødt den mest vidunderlige kvinde for et års tid siden. Hun har 2 halv store børn, og er steriliseret, da hun vidste ved den sidste at det var slut, og ikke ønskede flere.
Nu er hun jo så gået fra faderen, har mødt mig, og jeg har INGEN børn. Og ønsker mig brændende sådan en lille en. Men det er jo ved at udvikle sig til lidt af et mareridt, da jeg for intet i verden ønsker at miste hende. Elsker hende virkelig. Men tænker jo også tanken, at den størst gave man kan give den man elsker, må jo være et barn.. Suk.
Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om hun føler det samme for mig, og vi har det fantastisk sammen. Holder vildt af hendes børn, men ville jo gerne opleve at få mit eget også. Og tiden bliver ikke ved at være med os jo. Har begge rundet de 35.
Forstår hende udemærket på den ene side. At skulle forfra osv. må jo være lidt et tilbageslag, men omvendt kendte hun også mit ønske fra start af, men jeg kendte også hendes holdning. Syntes det er svært [:|].

Vil hun ikke så skal hun skiftes ud.
Der køre en anden debat her om en mand der ikke vil have børn, og han er egoist.
Det må hun så også være, du har ret til at blive far.
Har du flere problemer der kan løses her på Sol med et snuptag?

Jeg havde fået fjernet livmoderen. Men min mand blev bedstefar til mine børnebørn og det har han det godt med. Synd var det for min svigermor, hun fik ingen børnebørn.
Men livet går jo ikke altid, som man ønsker.
Kan du blive far, det ved du ikke.

Det kræver at han har levet sundt hele livet. Desuden
er det næsten umuligt at blive gravid, hvis de fjerner
klemmerne på æggelederne. Fordi kroppen danner antistof
mod æggene, når de ikke længere kan bevæge sig frit til
livmoderen.

Når nu hendes er så store kunne man overveje plejebørn , det kunne jo være at hun bare ik har lyst til at være gravid igen, men gerne vil være mor alligevel....

så er det for sent, og måske også meget besværligt, at få flere børn, og hun har jo besluttet, at hun ikke ville have flere børn, så det er nok for sent for hende, at fortryde det, så i må nok leve lykkeligt sammen uden fælles børn. Så må i jo give hinanden nogle andre oplevelser og gaver. Når i begge er rundet de 35 år, og måske snart 40, så er i også ved at blive for gamle, og børn vil hellere have unge forældre, når de kommer i skolealderen end nogle der kan være deres "bedsteforældre". Jeg kender selv nogle fra min egen skoletid, som havde gamle forældre, og de savnede tit nogle yngre forældre, da de er mere friske. Mine egne forældre var midt imellem, og jeg var da også selv lidt misundelige på de som havde yngre forældre, og synes de var mere friske og aktive. Min far var en lidt mere "doven type" i forhold til andre fædre....så det er noget man bedømmer sine forældre ud fra, og sammenligner andres forældre.
Men hvis du så gerne vil have børn, så skal du måske finde en kvinde uden børn, som er kommet sent igang pga. karriere og meget andet som har begrænset hende i at få børn.
Man kan hellere ikke altid få hvad man gerne vil have, så må du priotere, hvad der er vigtigst for dig og din kæreste.

Du kan ikke forvente at andre vil det samme som dig. Og vi vælger jo selv om vi så brændende vil det ene eller andet. Og tager de konsekvenser der følger med.
Det er ikke sjovt at stå i den situation. Men hvis vi skalleve som andre diktere, hvad er der så af den fri vilje.
Han kan ikke tvinge en aden til noget der er dem imod. Prøv du at blive tvunget til enten at få børn du ikke vil.

Hej
Tænk.. jeg vidste ikke at SOL kunne løse problemer med et snuptag ;o)
Havde jeg siddet på sidelinjen, havde jeg også råbt egoist og UDDD. Men når man endelig har fundet den man virkelig bare klikker med, og alt fungere. OG har prøvet forholde der var modsat, ja så kan man jo ikke sige ud, og vide at man sandsynligvis ikke finder DET igen.
Der var et andet svar her i tråden, som jeg i grunden selv lever efter. Havde bare glemt det i mit tankemylder. Netop at man ikke kan få alt her i livet. Og når man vælger en ting, vælger man jo samtidig noget andet fra..
Plejebørn... Tjaa. Det havde jeg egentlig ikke tænkt på...
Tak for indspark :o)

Hun er naturligvis vigtigst.
Kan bare ikke altid ryste tanken væk om ikke at skulle have en lille trold der ser op til en, og som man kan føre den rette vej i livet osv osv.
Og når det stikker lidt, syntes jeg det er en møg egoistisk beslutning at sige at hun vil mig ligeså meget som jeg vil hende. men hun ikke vil give mig det jeg aller helst vil have af hende, når nu det er hende der er den rette på alle andre punkter... Åhh lyder sgu lidt ynkeligt, er nu ikke sådan jeg er. Men Syntes det er for nemt at sige, find en der vil have børn så... Man kan jo ikke forlade den man elsker over alt på jorden, og BARE finde en at få et barn med. Hvad vil det ikke ende med... Skilsmisse og rend mig et vist sted. Kræver jo kærlighed at få et barn, og blive sammen.
Suk.
Lukker tråden, for der er sgu nok ikke noget svar. Er bare en bæh situation at stå i... Hård beslutning at træffe...
Tak for svarene.
MC

Måske hun gerne vil når hun lige har vendt det inde i sig selv.
Min kæreste har fået det bedre omkring en lignende situation. Det hjalp efterhånden, ved godt tidshorisonten ikke er uendelig.