Er det vigtigt at kende Gud?

"dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus" Joh 17:3
Det evige liv er ikke at kende en eller anden trylleformular. Det er ikke at blive døbt, at være sund og rask, at sige Jehova, at være rig, eller hvad ved jeg. Evigt liv er at kende den eneste sande Gud og ham Faderen har udsendt!
Hvis du gerne vil lære Gud at kende, hvad skal du så gøre? Tja, hvis du gerne vil lære hende den søde at kende, så må du tale med hende og interessere dig for hende. Sådan er det også med Gud - tal med ham! Det kaldes at bede:-)
Hvis du er interesseret, skal jeg gerne fortælle lidt om, hvordan man eventuelt kan bede. Men det vigtige er oprigtigheden, ikke antallet af flotte ord. Hvis du mener det når du taler med Gud, hører Han dig og du kan lære Ham at kende. Mere end du tror, så pas på hvad du gør! Du kunne jo risikere at få dit ønske opfyldt og få dig vennen over alle venner......

................i ens liv, At kende så mange af de parametre som muligt, der er skyld i vores levevis og vores måde at tænke på, samt at se på omverdenen på.
Eftersom den Sande Kristne Religion, er en del af vores tankemønster, er det jo vigtigt at tage en personlig stilling til, hvordan vi ønsker dette tankemønster skal præge vores fremtid, og dermed også deri, om Gud skal være noget Personligt og en del af ens liv.
Jeg har valgt at mene, at man ikke skal afsværge noget, heller ikke fremmede religioner, så længe de bare hviler på et tolerant menneskesyn. Som jeg ser det, så er det jo sådan, at uanset hvilken religion man vælger at bekræfte sig i, så har størstedelen af Verdens Befolkning, valgt noget andet, noget de synes er bedre.
Ovenstående og en hel masse hyklere jeg har mødt på livets vej, har givet mig mit ståsted, lige som dit liv har formet sig til dit ståsted
På en eller anden måde, har jeg altid set Troen som en sindets Krykke, uden du må lægge noget negativt i det, det er jo bare ud fra, at nogle mennesker beder Gud om hjælp, og takker Gud for hjælpen, jeg beder ikke nogen, og tager dermed også mine egne nederlag, hvilket jeg har det fint med.
Findes der en Gud? – jeg ved det ikke, og på en eller anden måde så er jeg rimelig ligeglad, findes han – så har jeg ikke gjort noget der har kunnet genere ham, findes han Ikke, så har jeg ikke brugt 9/10 dele af mit liv på det, som man har Indtrykket af, at visse gør (jeg ved godt, at være kristen er fuldtime, men det var JV- der var i tankerne, med deres konstante kredsen om deres afgud) .
Jeg har ganske få antipatier, jeg har utroligt nemt ved at tilgive, hvis folk vil tilgives, Men jeg Hader Pædofile, Hyklere og løgnere – i den rækkefølge, hvilket jo giver mig tre gode grunde til at fremlægge de fakta jeg finder på nettet:

Med venlig hilsen
jalmar

....å kjenne Gud fullt ut. Jeg forstår ikke alt i Bibelen. Jeg forstår egentlig ikke at Gud kan straffe oss.

Jeg tror det finnes sannheter i Bibelen og at Jesus ofte snakker sant. Når han sier han kommer med fred og for å frelse verden og ikke for å dømme verden ....osv....

Jeg vet ikke om man kan kjenne Gud igjennom bønn. Men det hjelper kanskje å be...

Jeg tror de fleste har opdaget, at en ven ikke kan fjerne alverdens lidelser - men han kan være der for en, så livet alligevel giver mening.
Jeg vil slet ikke forklejne alt det onde der sker - tilsyneladende med Guds billigelse. Man er naiv hvis man tror, bønner kan afhjælpe det fænomen. Men ved at kende Gud kan han hjælpe en igennem lidelserne (og også gennem de gode ting), så livet bliver bedre.
Du tror måske bøn kan hjælpe. Prøv det og find ud af det!

ofte til Gud om små ting, men de store saker skjer ikke, som jeg vil skal skje. Så jeg vet ikke om Gud hører meg eller bryr seg om det jeg virkelig vil skal hende. Og da snakker jeg om helbredelse av kroppen.
Men som venn kan man be og be. Men jeg vet ikke om Gud svarer meg. Likevel tror jeg på Gud og lever i håpet om at han gører mine alvorligste bønner. :)

Men hvad nu, hvis Gud ikke synes du skal helbredes på nuværende tidspunkt? Gud har jo ikke lovet os, at fjerne alle vore lidelser - men han vil være der for os, i vores lidelser.
Synes du dit liv er godt? Eller er du utilfreds med livet?
Jeg spørger dig ikke om dit liv er en lyserød dans på roser. Men er du tilfreds? Får du udrettet det du gerne vil? Gør du en forskel?

et godt liv på mange måter...sikkert mye bedre enn mange andre....og er takknemlig for hva jeg har.
Men har slitt med noe fysisk ei stund og har fått hjelp av legen
, men trenger mer hjelp så jeg ber til Gud..

Og ja, jeg er i en søkende fase for å finne ut hvordan vi er kommet til denne planteten. Hva det var som hendte i begynnelsen? Er vi et resultat av at livet bare oppsto av seg selv? Eller ligger det en dypere mening bak? En Gud?
Men jeg tviler mye også
Er redd for døden og vil ikke at livet skal være slutt den dagen vi dør. Synes det er intresant å diuskutere med folk om deres livssyn:)

På et tidspunkt diskuterede jeg en del med en ateist herinde, som jeg respekterer meget (e-hopper). Jeg er selv videnskabsteoretiker, og han studerer filosofi på Københavns universitet, så vores diskussion blev måske nok lidt "højrøvet". Men jeg giver dig lige et link til et af mine indlæg, som handler om, hvorvidt Gud eller tilfældigheder skabte verden http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=346802
Lidt i samme boldgade (men ikke helt) har jeg engang skrevet dette indlæg om forholdet mellem tro og viden, som du måske vil finde interessant http://debat.religion.dk/showthreaded.php?Cat=&Board=09122004b&Number=44023&page=0&view=expanded&sb=5&o=&fpart=1
Jeg tror mange mennesker er bange for døden. Det var jeg også selv engang, og kunne slet ikke bære tanken om, at det hele måske sluttede med døden. Nu tager jeg det nok mere som det kommer, livet er til for at leves, synes jeg. Men jeg har engang lavet en ret udførlig (og nok lidt tør) udredning om Bibelens forhold til døden i denne tråd. Bemærk at udredningen dækker adskillige af mine indlæg i tråden http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=660794
Endelig kan jeg henvise til de mange nærdødsberetninger som efterhånden findes. Man skal være opmærksom på, at ikke alle der kommer "tilbage" fra døden oplever noget. Men andre gør og bliver meget sikre i deres overbevisning af det. Som regel lægger de efter en sådan oplevelse vægt på, at livet skal leves, at vi skal være gode imod hinanden, at livet er "helligt" osv.
Det jeg ikke kan er at give dig vished om noget som helst. I sidste ende bunder ens overbevisning altid på tro, hvad enten man er ateist, agnostiker, kristen eller en helt anden overbevisning. Hvis du vil overbevises, må du spørge Gud - kun han kan give dig en overbevisning så du følr dig sikker.

Interessant . Men jeg må nok lese flere ganger over det du skriver. Jeg synes det er interessant med forskere som tror på Gud, siden de har forsket dette og vet mer om det..
JEg bruker også å se tv programmer som tar opp universet og livet på jorda, hvordan det staret og utviklet seg.
Jeg tenker jo på at vi har en bevissthet og at jeg tenker med en hjerne.. Hjerneforskning må være interessant.
Jeg forstår ikke at celler bare kan begynne å utvikle øyner. Det at vi kan se. Hvordan kan f, eks. celler bare lage et øye slik at vi ser....fra et vesen som var blind engang i tiden og avanserte kroppsdeler.. Og naturen. Jeg studerer den stadig.. Hvordan kan det dufte parfymelukter ut av de fineste roser? Hvordan kan edderkopper spinne avanserte nett? Selv om jeg er har fobi/angst mot edderkopper... fascinerer de meg.
Jeg vil gjerne tro en Gud står bak skapelsen siden alt er så avansert og jeg håper på det...