Husbondvold???

Er der nogen mænd, som har oplevet at blive slået at deres kærester/koner?
Jeg tænker på alt fra decideret bank til at få smidt ting efter sig.
Jeg ønsker via et eksamensprojekt at kaste lys på dette meget underbelyste emne, og kunne derfor rigtig godt tænke mig at komme i kontakt med nogle mænd, der vil fortælle deres historie. Det virker som om, at det er meget flovt at stå frem, hvis man bliver banket af sin kone. Hvis nogen kender nogen eller bare har en holdning om emnet, så hører jeg gerne fra jer...TAK

Du har ret i at det virker "flovt" - og det forstås...Stort set alle er mere end enige i at det er forkasteligt når en mand banker en kvinde (vi er jo det "svage" køn), og derfor er problemet endnu mere tabu-belagt når det er en stærk mand der får bank af en kvinde. Forstil dig en grand-voksen håndværker på 189 cm og 98 kg der får bank af en bette splejset kvinde på 160 cm og 50 kg - risikoen for at folk hyler af grin er jo tilstede, hvorimod hvis han bankede hende ville omverdens harme rejse sig med stor hast.
Det har i perioder været mere almindeligt med "krise-hjem" for mænd - hvor de kunne flygte fra deres voldlige kvinder, og behovet har været stort, så vidt jeg husker.
Men jeg vil give "pouljorgensen" ret - muligheden for at skrive historierne på din private mail, fremfor her til "offentlig" skue er nokmeget størrer.
Til slut vil jeg sige, at uanset om det er hende der banker ham eller ham der banker hende, så er vold ikke acceptabelt, og offeret skal ikke føle sig flov.

Jeg har prøvet det flere gange. Men det var måske "rimeligt" idet jeg havde dummet mig MEGET.
Det retfærdigør naturlivis ikke vold, men jeg slår bare generelt ikke på kvinder - eller nogen andre.
Men man når et punkt hvor man siger "Næste gang du gør det får du dem satme lige tilbage". hvilket derefter ikke er sket igen ;)

Jeg har aldrig fået tæsk og har aldrig været flov. Men jeg er godt nok blevet tjattet til mere end én gang.
Jeg tror at samtlige mine ekser har slået og kastet ting på mig mindst én gang. Men jeg har ikke fået skader eller lignende. Nå jo, jeg har et lille ar i baghovedet fra en gibsstatue, men det var et uheld. Altså et ægte ét. 😃
Min holdning er at det er helt fint at tabe besindelsen. Så længe man bliver god igen. Men hvis det går udover folks selvtillid, så er det sgu noget lort med den slags ballade derhjemme. Så længe man kan gøre modstand er man ikke helt på røven.
Når jeg hører om folk, som bliver i usunde forhold selvom, de føler sig ydmygede og kuede af deres partner, så kan jeg jo se at problemet eksisterer. Men personligt er jeg ligeglad med lidt flyvende tallerkener. Så længe min kæreste ikke kan tæve mig. 😉

Har ikke selv været ude for det men vold er ikke løsningen, jeg kunne ikke selv få mig til at slå en kvinde men, hvis en kvinde angreb mig ville jeg ikke tøve med at forsvare mig.

Meget hysterisk også ender det da os nogen gange der ryger noget efter min mand men altid kun lette ting og fuck jeg hygger mig med det men det er så bare ikk altid skide sjov for det kan godt kom til og gøre av av i min røv

Ja Jeg har været i en situation, skal dog siges jeg er ikke en lille mand,
men af frygt for min fysiske struktur kan gøre skade måtte jeg finde mig i det et års tid..
jeg sider stadig i forholdet i dag men der er ikke mere fysisk vold efter jeg fik et flip, jeg opfordre dog ikke til at slå på kvinder men at undgå at vende husbond-vold til hustruvold.
nu er mit forhold kun psykisk terror, men der er meget at arbejde med, min hverdag er ikke just nem og jeg må flygte af og til fra en person der har en narcissistisk tilgang i sin hverdag
så det er på intet måde stoppet endnu, og jeg arbejder på ikke at blive et bytte for en person ved at svare igen så nu skal jeg leve med ordet mandschauvinist for kvinder der ikke kan tåle jeg svare igen,
husk på mænd fødes af kvinder, opdrages af kvinder, for et kvindelig svar igen,
ja du har skabt et monster så meget for den perfekte kvinde..

Jeg tror meget ofte der er en kæmpe skam for den mand der eventuelt bliver underkuet og/eller banket af sin kvinde.
Grunden er at mænd som sagt er fysisk meget stærkere end kvinder, og det er altså en meget stor forskel lige meget hvor stærke vi kvinder så engang imellem kan føle os.
Vi har også en tendens til at føle os overlegne i intelligens, men også der er vi faktisk potentielt svagere, det viser videnskaben via test og fysiske undersøgelser af kønnenes hjerner.
Vi er meget ofte anklagende, nedgørende osv, over for vores mænd.
Den mest hyppige terror vi kvinder udsætter mænd for er dog verbalt, da vi står i vores vante element i hjemmet. Vi har de fleste opgaver, fordi vi på et tidligt tidspunkt i vores forhold har overtaget meget af det praktiske arbejde derhjemme og på den måde igen har umyndiggjort manden.
Mænd er tit svage på grund af den udvikling der i de fleste forhold mellem mand og kvinde. Det kan så resultere i en mand som finder sig i mere end han behøver, det gør det også muligt for os kvinder til tider at ydmyge en mand rent fysisk, selv om det meget sjællent burde kunne lade sig gøre.
Jeg er mest til at anskue tingene som de er, og jeg ser også et problem i vores samfund i øjeblikket når vi snakker kønsroller.
Mænd i forhold bliver med tiden til alt det vi netop ikke søgte da vi fandt ham.
Vi kan godt lide en stærk og beslutsom mand, en mand der ved hvad han vil og som er handlende i forhold til pludseligt opståede situationer. Samtidig har der været en periode, hvor vi kvinder forventede at manden skulle kunne vise sine følelser på samme måde som vi kvinder gør det og det er jo helt forkert.
Så vi finder en stærk mand og gør ham underbevidst svag. Når manden så ikke længere har det vi finder os inspireret af og tiltrukket af i en mand, så underkuer vi ham med vores brok og forventninger. Det er der vi til tider så også kan finde på at gå kritisk, anklagende til mandens personlighed og specielt alle hans svagheder(det vi finder som værende svagheder). Mænd riscikerer på den måde ofte at blive udsat for terror, en terror som de ikke selv havde opdaget var ved at opstå. Det sker jo løbende og over længere tid, i et sådan forhold.
Jo, jeg vil gerne kunne styre tingenes orden i mit liv, men må også indrømme at jeg inderst inde ønsker at vi begge(kvinde og mand) føler os værdsat og føler os sikre i vores rolle derhjemme. Vi kvinder har altså også et stort ansvar i forhold til vores mænd og deres psykiske tilstand. Der har været så meget fokus på hvad mænd skulle gøre for os kvinder for at være en rigtig mand, og hvad kvinders forventninger til mænd var, men hvad med mænds behov og hvad med at fokusere lidt på hvad vi kvinder skal gøre for manden. Mænd er altså ikke primitive og følelses forladte væsner, som kun tænker på sex. Mænd anskuer ting anderledes. De har en masse følelser og kriser af personlig karakter i deres liv, men på grund af deres mere selvstændige vurderingsgrunlag, deres mere indelukkede problemløsning, kan de for os kvinder nogle gange komme til at virke som om de ikke tænker over tingene, men det gør de. De holder bare kortene tættere ind til kroppen end vi kvinder. Vi snakker jo sammen om alt, lige fra mænd, mad, film, sex, kærlighed, kriser, konflikter, mentale ting, osv.
Det er på tide vi kvinder anskuer manden med lidt større respekt og større forståelse.
Her til slut vil jeg så sige: Vi kvinder er bedst. 😃

😃 Fint indlæg.

Prøv at kontakte krisecentet på Kathrine Bothsvej i Hvidovre,, De har både kvinder og mænd boende :)Der kan du nok få lidt information

Jeg kan godt se det er et ældre indslag, men jeg er meget interesseret i at høre hvad i kom frem til? Jeg er selv kæreste med en mand der igennem mange år fik bank af sin daværende kæreste [???] det var så slemt at han nu skal starte hos psykolog. Hun stak ham i armen med en kniv, væltede møbler og slog ham bevidstløs m.m 🙁 hvis du vil høre mere skal jeg gerne fortælle dig om hans liv.Men det kan jo være at du ikke længere er interesseret.
Venlig hilsen
Linda Koch