4tilføjet af

Hvidmalede døre

Til dig der gerne vil have malet dine døre!
Jeg kan desværre ikke svare "direkte" på dit indlæg, idet der bliver ved med at stå: " Internal Server Error " når jeg forsøger.
Jeg håber, du læser dette !
Jeg har selv haft nogle gyselige mørke døre, som jeg har malet.
Jeg vaskede dem bare godt, hvorefter jeg malede dem. Der hvor du køber malingen, skal du sige, det er til døre !
Jeg kan ikke huske, hvor dyrt malingen var, måske omkring et par hundrede, men det er jo også billigt for 5 "nye" døre!!
Brug endelig en rulle, det giver det bedste resultat !
Rigtig god fornøjelse!!!
tilføjet af

rigtigt

når du skal til at male dine døre( hvis du nu læser det) skal du starte med atslibe dem let sparte evt huller ud og slibe efter. så skal de vaskes i grundrens og tørres over med vand. tørre i ca 3 timer ved alm stue temp.. ca 20 grader. grund dem med en grunder til træ, koster i jotun grossist kun 129 kr pr liter og rækker 10 m2 pr liter. derefter mal dem med træmaling glans mindst 40 169 kr pr liter og 10 m2 pr liter. du kan bruge vandig men for mange tørrer det for hurtigt og man får lavet striber også med rulle så brug evt en oliebaseret så du har god tid til at male.
mvh maleren i viborg
tilføjet af

Tak for dit svar

Men skal de ikke slibes først?? ellers trænger malingen jo helt ind i rillerne..eller hva´man kalder dem.
tilføjet af

Super godt råd

Tak for dit råd. Vil snarest gå i gang.
Lige en ting mere. Skal det slibes med sandpapir eller med en slibemaskine?
og evt hvad nr sandpapir skal jeg bruge?
tilføjet af

Sandpapir

Du kan sagtens slibe dørene med en maskine/rystepudser, men behøves ikke hvis du bare sliber dem grundigt. Evt korn 120 på sandpapir til at starte med og så evt slutte af med 180 eller 240, hvis du vil være sikker på der ikke kommer for dybe ridser. Husk at vaske af i grundrens og derefter vaske i RENT vand, så resterne af grundrensen er væk også. Når du har grundet den med en grunder, så mellemslib den lidt let, med f.eks korn 180 eller 240. Kun lige let. Tør støvet af med en hårdt opvredet klud.
Så skal du igang med at lakere døren. Nu er der en der siger du skal rulle det på. Det kan du gøre, men gør kun det hvis det er en helt glat dør. Hvis det er en glat dør og du ruller på med en maling på vandbasis, så start nede fra og få malingen fordelt godt og jævnt og tag så det øverste stykke til sidst. Jeg plejer at sige til lærlingende når de ruller døre, at det må maks tage 5 min pr dør side, ellers når det at sætte sig for meget.
Er det fyldningsdør, så smør på med pensel, da du så vil holde den "gamle stil" i dørene.
Udover det, vælg en vandbaseret. Det er det bedste for dit eget helbred!
Håber ikke det er alt for sent
Maleren
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.