Hustruvold?

Jeg er en kvinde på 20 år der er flyttet hjemmefra. Sagen er den at min mor er gift med denne her mand, der for nogen år siden fik en mindre hjerneskade efter en blodprop. Tingene ser anderledes ud nu, selvom jeg har svært ved at huske hvordan han var før, er han blevet ekstremt kontrollerende: Fx havde mine min "papfar" og min mor været ude at rejse og jeg var så hjemme ved dem i deres tomme hus (det må jeg normalt godt) men han flipper så ud over at stikkontakten til fjernsynet ikke er slukket(fjernsynet er slukket, men ikke stikkontakten!) Han kontrollere også min mor: hun må ikke være sent ude, han tjekker hele tiden hvor mange penge hun har brugt hver dag ("du har hævet 50 kr på shell, hvad har du brugt dem til?" hvis der er noget galt med computeren får jeg en skideballe uanset om jeg har rørt computeren eller ej. Han bliver sur når jeg kommer hjem og besøger min mor.
Min mor fortæller mig så, at der har været en episode hvor han blev hidsig, og tog fat i hende og ruskede hende. Jeg har desuden hørt ham true min mor med slag, og kalde hende ting som kælling osv.
Han drikker ikke. Hvordan er hustruvold defineret, og var det et tilfælde? Min mor siger, at hvis det sker igen vil hun måske gå fra ham, men er det ikke allerede sket? Det jeg tænker på er, at jeg ikke bare kan vente, jeg mener at alt dette oveni denne episode må dræne hende fuldstændig for selvrespekt? Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre, har prøvet at sige, at hun skal gå fra ham, men hun tager det ikke så alvorligt? Skal jeg vente på at det sker igen...tror i det sker igen?
Håber i vil hjælpe mig..mvh

1 gang for MEGET. Din mor skal VÆK fra ham snarest muligt. Vold = ALLE former for psykiske og fysiske trusler. Det kan være meget svært for en kvinde at forlade en mand af den støbning. Han er SYG og har selv brug for hjælp. Hun hjælper dem BEGGE ved at forlade ham hurtigst muligt. Hun er også syg og har brug for hjælp, når hun tillader volden. Men hun skal jo selv nå til den erkendelse. Du kan støtte hende...men du kan ikke tage beslutningen for hende. Der findes flere krisecentre landet over. Jeg synes du skal ringe til et af disse centre for at få hjælp til hvordan DU skal tackle situationen. Du er i klemme, for du elsker din mor og vil gerne passe på hende. Det er vigtigt du får talt med nogle professionelle mennesker om det snarest.
Jeg ønsker det bedste!

at han skal have nogle piller - manden har det jo elendigt.
Hvis ikke det hjælper synes jeg hun skal se at komme ud af vagten.

du kan hjælpe din mor ved f.eks. at give hende links til informationer om hvordan partnervold kan se ud.
Typisk er at ofret bortforklarer det skete, altså begrunder HANS agressioner med hendes egne (manglende) handlinger. Det er en slem skrue at blive fanget i, og der skal ofte hjælp til ude fra, før ofret kan se, at det IKKE er hendes skyld, når han bliver agressiv.
Der er en del steder på nettet at hente hjælp, f.eks.
http://netvaerk.org/news.php
ellers er der en (anonym) tlf.linie/ hotline: 70203082
hvor man også kan spørge om alt!!

Det hænger sammen med hans skader efter blodproppen. Han er simpelthen ikke rigtigt efterbehandlet efter sine skader. Han er "helt efter bogen", når man ikke er færdigbehandlet.
Din mor skal kontakte hans læge og forklare om problematikken, så får de en henvisning til en psykolog som tager sig af lige præcis hans ændrede mentale dysfunktionalitet.
Det er ikke partner- eller hustruvold i gængs forstand.

Men noget tyder på, manden ikke er ordentligt færdigbehandlet. Mange blodproppatienter han senvirkninger hvor denne kan være en af dem. Andre bliver meget "sarte" - græder for det mindste, der går dem imod. Det afhænger helt af, hvad blodproppen har ramt i hans hjerne. Nogle får afasi, men der er da ingen der forsømmer at behandle for den del. Konen - eller datteren som skriver her, må kontakte manden læge som morgenfryd siger og se at få manden hjulpet. Han kan ikke hjælp sig selv, det er en del af sygdommen, så hvis konen er indstillet på at forlade manden p.g.a symptomerne, så kan hun lige så godt pakke.
Men SOLs mentale teenagere har selvfølgelig i vanlig stil udråbet indlægget til at være en sag om hustruvold.

....ALTID forsøges bortforklaret eller undskyldt med et eller andet. I dette tilfælde sygdom. Det er rigtig trist, og han har helt sikkert brug for hjælp. Men hun (moderen) kan og skal IKKE hjælpe ham. Vold er vold - og intet andet- uanset årsagen. Der er ingen undskyldninger der berettiger til vold.

har du ret. Jeg ville ønske nogen havde hjulpet mig. Men det er ikke nok at sige, man skal forlade ham. Det er alt det praktiske, man ikke kan overkomme, når man i forvejen ikke har det godt. Hvor skal man bo, hvem skal klare flytningen og hvor kommer pengene fra. Man kan ikke overskue det, og derfor fortsætter det. Man håber hele tiden det vil ændre sig.

Når sådan noget sker. UHA😖

Det er de to svar som har de mest fyldestgørende svar.
Hans adfærdsændring kan uden tvivl skyldes personlighedsforstyrrelser som følge af blodprop.Så en god idé er at kontakte egen læge og få en snak, fordi der er mulighed for at gøre noget ved det. Din mors mand skal selvfølgelig ville det og bliver nødt til at gøre det, for ellers må det have kosekvenser - I kan alle ikke blive ved med at leve på den måde. Tag en snak med din mor, støt hende og kontakt så den læge, så din mors mand også kan få den rette støtte. Der er hjælp at få.
Hilsen Blindebuk.

morgenfryd..Min mor fortæller at hun allrede har været ved lægen, han ville ikke svare på hvorvidt hans personligheds-forandringer handler om hans blodprop, men henviste til parterapi. Min mor mener (hvilket jeg vil give hende ret i) at det ikke er foholdet mellem dem, eller min mor som sådan der er problemet, men hans markante forandring og øgede agressivitet. Hun ville i hvert fald ikke parterapi.
Jeg mener lægen burde henstille ham (min stedfar) til vidre undersøgelse, men når det er sagt, tror jeg ikke min mor var 100% ærlig overfor lægen, så lægen fik et klart indtryk af hvor galt det står til. Hun har nok bare sagt at han havde en lidt korter lunte og underdrevet.
Det vil jeg tage med videre til min mor. Tak for de gode svar:)

Du tager fejl. Det behøver de slet ikke at være.

- Ikke alle privatpraktiserende læger ved alt, ligesom de heller ikke altid lytter aktivt. Det kan selvfølgelig være, din mor har underdrevet situationen, hvad der er ret almindeligt, fordi det af en eller anden grund er frygtelig flovt at blive slået af en partner. Drt kan vi så ikke tage højde for, men selv med underdrivelsen medregnet, så har han da - efter min mening - hul i hovedet. Det har INTET med deres parforhold at gøre
Det er ikke nært dem alle, der kan bruges til noget som helst, så man skal aldrig lade sig afvise.
- Han burde have henvist hende til enten den behandlende afdeling hendes mand kom fra, de de oftest er henvisende til den korrekt hjælp, eller direkte til eksempelvis:
http://www.psykiatri-regionh.dk/menu/Centre/Psykiatriske+centre/Psykiatrisk+Center+Glostrup/Undersoegelse+og+behandling/Afdelinger+afsnit/Afsnit+82+-+Neurorehabiliteringsafsnit.htm
Hvis I ikke bor i den region, vil det selvfølgelig være en anden, men her kan du læse lidt om, hvad der er af tilbud til din mor og hendes mand, og hvad behandlingen går ud på.
- Her hvor jeg kommer fra, har man med kommunalt støtte lavet en forening for sen-hjerneskadede. Det er selvfølgelig patienten, der er i fokus, men det giver også en de hårdt prøvede koner en mulighed for at kunne udveksle/trøste/og være idekatalog for hinanden.
- Det kan være en lang og sej kamp, at få den rigtige hjælp her i vores højt besungne velfærdssamfund, men lad dig ikke slå af pinden. Hjælp din mor og få ham hjulpet, inden nogen lider overlast, for han bliver nemlig ikke venligere stemt af, at hans kommandoer efterleves. Han bliver kun værre.
Kærlig hilsen
Dukis.

- at efterbehandle med "lykkepiller", er det du tænker på? Eller skal det bare være cyancalium første gang? 😃
- Det er nu ikke noget at grine af, for man bliver nemt hadefuld nok til det - og hvis ikke hadefuld, så desperat, når ingen - og slet ikke patienten - kan råbes op. Et menneske med en senhjerneskade kan man ikke appellere til. Der er fuldstændig lukket.

- Lyt, læs og følg lidt Dulkis´indput her...

- Jeg når desværre ikke yderligere kommentar her på min vej ud, men det her ramte mig lidt og senere vil jeg gerne give en kommentar, da jeg kender det her alt for godt, fra min ældste datter, hvis far fik en blodprop ditto, med en mindre hjerneskade til følge, for et par år siden nu...
- og jeg skal lige hilse og sige at... - Det til tider er svært for min datter at tackle hendes far...
Det bedste til dig og dine herfra ... [l]
/Mummi
[f]

Prøv at rette henvendelse til Dialog Mod Vold i Odense og København.
Vold i Danmark er også defineret som psykisk vold og er ulovlig.
Dialog mod Vold har gratis behandlingstilbud til mænd.
Problemet er at hvis de er psykopater så misbruger de bare terapien.
Det gjorde min eksmand nemlig. Til gengæld begyndte jeg så selv at gå til psykolog og lod mig skille.
Så hurra alligevel!
Er nu bare sammen med en nu som også dominerer.
Så nu er jeg hos en ny psykolog.

- i det her tilfælde end symptomerne. Dialog mod vold behandler mig bekendt ikke blodpropper. At det er voldsadfærd, der kommer ud af det, er mere en tilfældighed. Det kunne også være en permanent grædende mand eller for den sags skyld seksuelt afsporet, som det ofte er.
- Mange døtre har levet med seksuelle krænkelser fra en far, der har haft en blodprop, men det er tilsyneladende tabu - stadigvæk. Ingen bliver åbenbart forberedt på det. Det gælder også den kontrollerende og voldelig adfærd.
- Button line er DET SKAL BEHANDLES!!!

men den efterfølgende hjerneskade. Hvad jeg har hørt, er at nervebanerne er så uendeligt kompliceret, at det ikke sådan lige er til at finde ud af hvor skaden er sket. Eller om der er sket noget?Så umiddelbart er det kronisk.
I ved.. hvis man begynder at fumle med nerver og hjerne, kan det hele blive mere risikabelt end selve blodproppen var. Det er bedre at han ændre adfærd (som man trods alt kan gøre noget ved) end at han bliver lam eller blind.

Af være og taler af erfaring da jeg har været gift med en som drak hver dag og begyndte at true mig og have voldelig adfærd mere og mere. som så mange skriver her inde så er det svært at indse når man er i det for så undskylder man over for han´s handlinger med forskellige ting.
Til sidst fik jeg så nok og skred fra ham med vores søn og sønnen og mig har boet på et krisecenter og det var rigtig godt

- Jeg havde en del, mindre problemer med min/forbindelse oa. hen over week-enden, men har vist så småt fået styr på det nu, men inden jeg evt. vil gå i yderligere og længere skriv her…
- Er du stadig med i tråden og er i evt. kommet frem til noget, har undersøgt nogle muligheder/løsninger..??

/Mummi

Mænd siger jeg bare, du skal siger til din mor at hun skal smide alt hvad hun har og ta hen på til et krise_senter for der kan din "Papfar" ikke komme fordi mænd er forbudt på kvinderne´s krise_senter Håber at du skal få din mor til at ta der hen
Jeg krydser alle mine finger for at det lykkes
Hilsen TomBoy87

Hej. Jeg er dog kun 16 år, men har allerede oplevet ordet hustruvold på min egen krop. Jeg kan føle hvordan du har det, og jeg kan fortælle dig, at det bedste for din mor og dig er at hun går fra ham, han stopper aldrig med at slå. Hvis hun elsker ham så meget og gerne vil hjælpe ham, så skal hun sørge for at han kommer i behandling. Jeg håber det bedste for jer.