Hvad betyder Fadervor for dig? - 2
Jesu ord i mønsterbønnen viser os at det vi beder om, først og fremmest må have at gøre med Guds navn og vilje. Mønsterbønnen fortsætter dog med personlige anmodninger som vi passende kan rette til Jehova.
Den første af dem lyder: „Giv os i dag vort brød for denne dag.“ (Mattæus 6:11) Det er ikke en bøn om materiel velstand. Jesus opmuntrede os til at bede om „vort brød for denne dag efter dagens behov“. (Lukas 11:3) I overensstemmelse med fadervor kan vi tillidsfuldt bede om at Gud vil dække vore daglige behov hvis vi elsker og adlyder ham.
Unødig bekymring over økonomiske problemer kan gøre at vi forsømmer vort åndelige behov og derfor undlader at gøre hvad Gud forventer af os. Men hvis vi sætter tilbedelsen af Gud først i vort liv, kan vi være sikre på at vore bønner om det vi har brug for, eksempelvis føde og klæder, vil blive hørt. Jesus sagde: „Bliv . . . ved med først at søge riget og [Guds] retfærdighed, og alle disse andre ting vil blive givet jer i tilgift.“ (Mattæus 6:26-33) At søge Guds retfærdighed er en udfordring fordi vi alle er syndere og har behov for hans tilgivelse. (Romerne 5:12) Bønnen fadervor kommer også ind på dette emne.
„Tilgiv os vor skyld, som vi også har tilgivet vore skyldnere.“ (Mattæus 6:12) I Lukasevangeliet hvor fadervor er gengivet, bruges ikke udtrykket „skyld“, men „synder“. (Lukas 11:4) Men vil Jehova Gud virkelig tilgive vore synder?
Kong David fra fortidens Israel havde begået alvorlige synder, men han angrede og bad tillidsfuldt: „Du, Jehova, er god og rede til at tilgive; og din loyale hengivenhed er stor mod alle der kalder på dig.“ (Salme 86:5) Hvilken trøstende tanke. Vor himmelske Fader er „rede til at tilgive“ synder hos dem der angrende påkalder ham. Ligesom en gæld kan blive slettet helt, kan Jehova tilgive os vore synder fuldstændigt.
Jesus knytter dog en betingelse til: For at få Guds tilgivelse må vi tilgive andre. (Mattæus 6:14, 15) Den retfærdige mand Job blev behandlet dårligt af sine tre venner, men han tilgav dem og bad endda for dem. (Job 42:10) Hvis vi tilgiver dem der synder imod os, behager vi Gud og kan få gavn af hans barmhjertighed.
Det at Gud lytter til vore bønner, skulle få os til at søge hans godkendelse. Og det er muligt selvom vi er ufuldkomne. (Mattæus 26:41) I den forbindelse kan Jehova også hjælpe os. Det viste Jesus ved at slutte mønsterbønnen med en vigtig anmodning.
„Før os ikke ind i fristelse, men befri os fra den onde.“ (Mattæus 6:13) Det er ikke Jehova der overgiver os til fristelser eller får os til at synde. Der siges i hans ord: „Med ondt kan Gud nemlig ikke prøves, og selv prøver han ingen med noget ondt.“ (Jakob 1:13) Gud tillader at vi bliver fristet, men han kan udfri os fra den store frister — „den onde“, kendt som Satan Djævelen.
Apostelen Peter gav sine medkristne denne tilskyndelse: „Vær ædru, hold jer vågne. Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og søger nogen at opsluge.“ (1 Peter 5:8) Selv Jesus Kristus, der var fuldkommen, blev fristet af Satan. Hvad var Djævelens mål? Det var at få Jesus Kristus til at holde op med at tilbede den sande Gud, Jehova. (Mattæus 4:1-11) Hvis du gerne vil tjene Gud, er det også Satans mål at opsluge dig.
Satan Djævelen vil måske gennem den verden der ligger i hans magt, friste os til at deltage i noget som Gud ikke synes om. (1 Johannes 5:19) Det er derfor vigtigt at vi regelmæssigt henvender os til Gud for at få hjælp, især når vi udsættes for en vedvarende fristelse. Og hvis vi tilbeder Jehova i overensstemmelse med hans inspirerede ord, Bibelen, vil han udfri os ved at hjælpe os til at modstå Djævelen. „Gud er trofast,“ siger Bibelen, „og han vil ikke lade jer blive fristet ud over hvad I kan tåle.“ — 1 Korinther 10:13.
Det er opmuntrende at vide at vor himmelske Fader er interesseret i hver enkelt af os. Han har endda sørget for at hans søn, Jesus Kristus, lærte os hvordan vi skulle bede. Det får os til at ønske at behage Jehova Gud. Hvordan kan vi gøre det?
Bibelen fastslår: „Uden tro er det umuligt at have [Guds] velbehag, for den der nærmer sig Gud må nødvendigvis tro at han er til og at han belønner dem som ivrigt søger ham.“ (Hebræerne 11:6) Hvordan kan man få en sådan tro? „Troen kommer . . . af det man hører,“ siger Bibelen. (Romerne 10:17) Jehovas Vidner er glade for at drøfte bibelske emner med alle som længes efter at tilbede Gud på rette måde.
Denne gennemgang af fadervor har måske uddybet din forståelse af bønnen. Når du lærer Jehova bedre at kende og bliver klar over at han belønner „dem som ivrigt søger ham“, kan det styrke din tro på Gud. Det er vort ønske at du må lære mere om Gud og hans hensigter så du kan få et nært forhold til din himmelske Fader for evigt. — Johannes 17:3.