Hvad er der galt her?

Jeg føler jeg er ved at blive skør, hvad vores parforhåld angår. Tænker tit over hvad vi laver sammen. Min mand "kærste" gennem snart 6 år er ikke til at finde ud af, og jeg ved ikke om det er ham der "er" noget med eller om jeg er for krævende. En normal dag for os er at han tager på arbejde og jeg pt er hjemme med vores søn da vi står og venter på en voggestue plads til ham.
Jeg Går med vores hund vasker op gøre rent køber ind leger med vores søn laver maden. Og han som sagt arbejder og tager aftenturen med hunden og leger med vores søn for det meste, men ikke altid.Jeg havde en abort i sidste md og fra første dag jeg blødte ville jeg til lægen, men det synes han ikke, han synes bare vi skulle vente og se hvornår blødningerne stoppede.Jeg ringede til lægevagten mens han sov 3 dage efter for da fik jeg nok. Jeg kom først til lægen 5 dage efter mine blødninger var startet, og det var min mor der sage at nu var det nok og vi skulle afsted og have mig undersøgt.
Fik så at vide jeg havde mistet det, der var ikke meget reaktion fra min mand, og har helder ikke været siden. Prøvede i går at tale om det men han vendte bare rygen til og sage godnat. Det gjore så ondt. Tudet også kom spørgsmålende hvorfor gør han det? Hvad tænker han om det? Er han total lige glad med mig? Ja undskyld mig men ja tænker sådan. Og nnu vil jeg bare væk fra ham kan ikke holde det ud, at gøre alt det for en person der bare er lige glad og bare behandler en som hans mor med fordele. Tuder lige nu ved virkelig ikke om det er mig der ser helt forkert på det. Og har bare den lille oppe i hovedet næsten 24/7. Hvor gør det hele bare ondt.

🙂Rolig nu der er ikke nødvendigvis noget galt, det gør naturligvia altid ondt når man taber et barn, har selv prøvet det 3 gange og en gang midstede jeg en dreng i 5 mdr. han døde få timer efter fødslen. Og ja det gør sørme ondt, men mæmd er anderledes end vi kvinder de bliver også ked af det men reagere på andre måder end os, vi vil så gerne snakke om det det vil de ikke, de vil glemme og videre det er deres måde at overleve på og det skal de have lov til. Og ja du er meget ked af det lige nu, sikkert med tudeture og det hele du føler dig nok også som Palle alene i verden, din krop er fuld af homomer der lige nu det gør de mørke sider endnu mørkere, han er ikke lige glad med dig eller den lille som du tabte, han prøver bare at kappere det på sin egen måde. Hvis jeg må give dig et råd så snak med din mor eller en god veninde om dine følelser især omkring din abort, men giv ikke din mand skylden for at være kold måske har han også ondt og er meget ked af det, vi er bare så forskellige.
Jeg går selv hjemme og passer hus og 4 børn hver dag og føler da også nogle gange jeg bare opvarder ham i alle ender, men sanheden er jo at han gør et stort bidrag ved at gå på arbejde så mange timer hver dag, det gavner jo også mig og ungerne. Hans bidrag er lige så vigtigt som det vi laver der hjemme med hus og unger 🙂 Det lyder som om det er første gang du har tabt et foster, ja det gør ondt meget ondt intet virker retfærdigt, men du er ikke alene vi er mange der har prøvet det, hvis det var omkring 12 uge eller før er der nok en grund til det måske var den lille ikke levedygtig og så er det da bedre det sker nu end sener, jeg ved godt det er lidt sejt lige nu men prøv at tænk possetivt du har jo også en lille dreng der behøver dig, glæd dig over ham i stedet for og tag så en dag af gangen.

Tak det hjalp med dit svar for vibede på begge sider men det er altid nemmer at tro det negertive, Jeg har ingen andre ind ham at tale med desvære der for jeg også har brug for ham her, men pyt kan bare gå til en psykolog. Ja det er første gang jeg har mistet et foster/barn.Og havde aldrig troet det gjore så ondt som det gør.Jeg lader det ikke vise jeg er ked af det over det og smiler altid og siger alt er fint, iser også på grund af min søn han skal ikke se mig sådan. men når han sover så kommer smærten og tudeturende.
Ja det gør virkeligt ondt og har aldrig været så mundlam som efter den tur.

Det er lidt af en omgang du har været ude for...
Samtidig med at du prøver at bevare de trygge og varme rammer for din søn, din mand og dit eget liv, sker der noget af det værste der kan ske for en kvinde. Det er hårdt med alle de daglige pligter, og når man føler at det ikke er værdsat, kan det til tider være svært at holde gejsten oppe. Men din mand virker nu også til at tage sin del af tjansen, for tro mig det er ikke ligefrem alle mænd der efter en lang arbejdsdag føler for at gå tur med hund og lege med sit barn, men det lyder til at han rummer det for det meste? Det er selvfølgelig svært at kunne sige, men når en mand der har følelse for sit barn efter en lang arbejdsdag, virker det ikke underligt at han reagere sådan. Jeg tror virkelig på at han har svært ved at se det faktum i øjnene at i har mistet et barn - så er det meget nemmere at ignorere det. Når i så står det sted, hvor du har brug for at snakke om det, og han vil snakke om det, så glider i fra hinanden.
Jeg er ikke ekspert, men jeg tror at det bedst ville være at tale med en psykolog om dette, for du har brug for at få det hele ud, o en psykolog ved hvordan det foregår på bedste vis. Evt. prøv at få din mand med, det bliver bare meget værre og han trænger bare mere og mere ind i sig selv jo mere hangår og holder på det...
Held og lykke herfra!

Jeg elsker ham og ved han er fantastisk men ved ikke det igen det kan bare være jeg leder after fejl,hos ham for så at et eller andet jeg ikke ved hvad er.ikke 10 vilde heste kan få min mand til at møde op hos en psykolog. Har prøvet og han siger bare at hvis man først har brug for det, så kan man lige så godt flytte fra hinande og spare de penge.Jeg er lige ved at opgive livet faktisk føler jeg har muder til langt over hovedet og er ved at tage al min luft.

Ja du kunne jo bruge en psykolog hvis du ikke har andre at snakke med, men det lyder til din mand er som min en af arten der nægter at deltage hos en sådanne. Min mand virkede som din ligeglad men det viste sig efter nogen tid at et var han faktisk ikke han havde bare brugfor tid til at tygge på det, i dag snakker vi stadig om det og ha gjort det siden han fik det behandlet inde i sig selv, det tog ham 6 mdr. Jeg havde lige som din heller ingen at snakke med om det, så jeg måtte selv komme videre med det, men alene tanken om at mine andre børn havde brug for mig hjalp meget. Den sidste tabte jeg for 7 år siden og det gjore lige så ondt som de andre, man vender sig aldrig til det, jeg har bare lært at glæde mig over dem jeg har i stedet for at sørge over dem jeg tabte, derfor gjore det da stadig pokkers ondt lige efter og ugerne frem.
Men du hverken kan eller bør tvinge ham til at tale om det ikke lige nettop dette her mønd sørger på en anden måde en os, og deres måde kan være lige så rigtig som vores, jeg føler med dig for jeg ved hvor sejt det er at komme igennem og især når man er alene med tankerne. det er så sejt at komme videre, man tænker hele tiden på den lille som ikke bliver, hvordan ville den se ud og hvorfor gik det galt og alle de andre 1000 spørgsmål man ikke kan få svar på det gør virkelig ondt. Men der er lys forude også selvom du ikke kan se det lige nu. Tro mig når jeg siger jeg føler med dig, sender dig et stort knus her fra.

At komme over det, hvis man nogen sinde gør det.Jeg kræver ikke noget af ham og forvendter ikke han skal snarkke om det, der for jeg skriver om mine tanker og fustrationer her inde, for så skal han ikke høre på det.Men ville ønske han kunne tale om det.Det er ikke fordig jeg ikke vil svare dig på det andet du har skævet men kan ikke lige nu af en eller anden grund. Mit hoved er tomt desvære og kun fyldt med tåre.Så må vende tilbage til dig lidt sener med de sidste svar. Undskyld mange gange.

Du skal ikke undskylde, det er helt okay, jeg forstår godt du dårlig kan samle dine tanker lige nu det er der ingen der kan forlange af dig. Dit hoved er så fyldt af den sorg du har været udsat for det kan en hver kvinde der har prøvet det følg. Og jeg kan svare på det om man kommer over det, nej det kommer man aldrig, ikke helt, men det blive heller ikke ved med at gøre så ondt som lige nu. Måske du skulle prøve at skrive om di følelser der vokser inden i dig lige nu i en slags dagbog, det kan nogle gange hjælpe at få det ud på den måde, jeg vil også gerne lægge øre til om du har brug for det, så skriv bare, hvis du har lyst til det, jeg går ingen steder lige med det samme.

Det også det jeg prøver på her lidt, har masser af ord men når de skal ud så forsvinder de lidt og kommer tilbage bar for sent "fnys": Men lad mig sige det sådan at jeg er træt af livet er så hårdt som det er. Jeg kunne skrive en hollywood gyser og tjæne kassen tror jeg med min livs historie. Og gider det bare ikke mere, gider ikke at leve i overhals banen, Vil bare leve stille og roligt.

Ja jeg tror nu også jeg kunne klare en sådan roman, men orker ikke kyle alle de ting ned på papir, nøjes med at konstatere, at jeg forløbig har det noget lunde okay. Hvor ville jeg ønske lige nu at jeg kunne fjerne smerten for dig, men ved at du skal gennem den selv og lige meget hvad jeg siger eller gør vil det alligevel gøre ondt. Dine tanker roder rundt lige nu, du ved hvad du føler men det med at få det ud er ikke let, når jeg tænker over det, hvilke ord beskriver også den smerte man føler efter et sådanne tab.

Har prøvet men opgivet altid, der er for meget rod og for mange ting der skal blive inde for de 4 væge for ikke at støde nogen.Jeg ønsker også sådan bare at alle mine tanker om alt det her forsvandt, For føler jeg er ved at blive mere og mere usynlig. men det passer mig også at gøre det, ønsker hver nat ikke at vågne op dagen efter for så ville alt være bedre for alle om mig.Jeg er adopteret her til altså til Danmark i 94 da jeg var 9 år og har altid ønsket jeg ikke var født, Jeg elsker min søn og vil gøre alt for ham, men igen hvis jeg bare sov ind var der ikke mere i det, for det kan ske også har jeg ikke selv gjort noget forkert hvad det angår. Men døden snyder mig i nu en gang, ikke en gang han vil kendes ved mig, og igen er jeg overlat til mig selv og alle de dårlige minder.

Måske tager jeg fejl, men det store sorte hul indeni fyldere mere og mere når man har været ude for det du lige har, men du må ikke ønske ikke at vågne op igen, din søn har brug for sin mor og for ham er du den eneste i verden han rigtig holder af lige nu, jeg kan alt for levende forestille mig hvordan du lige nu føler du synker ind i et tomrum hvor der er meget mørkt, men så er det du skal tænke på de ting der gør dig glad f.eks. din søn hvor gammel er han i øvrigt om jeg må spørge min den yngste er 5 år 🙂 jeg håber ikke du skal leve med den følelse af at alt ville være bedre om du sov ind, selv om jeg nogle gange godt forstår hvad du mener, men du må kæmpe for dig selv og din søn dette her er ikke enden heller ikke selv om det føles sådan ud lige nu. hvis man bare kunne finde orde der beskrev den følelse ville det også være noget letter men desværre er det ikke helt så let.

Og den køre hurtiger og hurtiger ned af bakken.Stefan min søn bliver 4 her den 25 juni :D
Han er det gladeste barn jeg har set og mødt ind til vider, han er der altid for en hvis man ikke smiler og spørger om der er noget galt, så snart han har fået et smil så er han glad igen grin. Når jeg taler om ham så smiler jeg altid føler mig glad frig og ligeglad med alt andet rundt om mig, men det når han er blevet puttet og han sover så kommer hadet smærten tårende spørgsmålende og det hele ender ud i fustrationer, som så går ud over min mand, før føler også det var hans skyld det skete. Selv om det er mig der bar det.

Sådan ser jeg også på min lille dreng Zacharias hedder han han bliver snart 6 år. Også altid en der kan få mor til at smile 🙂 Jeg lod det også gå ud over min mand selv om det var forkert han kunne jo ikke gøre for det, nogle gange er det bare letter på den måde, hvorfor føler du det er hans skyld det skete? fordi der gik så længe inden du kom til lægen? og hvorfor alt det had? Nettop fordi det lille ban lå i din mave har din mand det sejt med at fatte det der er sket det er jo ikke hans krop de føle det men din, og derfor er det også dig der føler smerten så meget nu. Du må pøve at holde tankerne på din dejlige lille dreng, han er grund nok til at du må kæmpe for at komme videre, når det gør mest ondt så tænk på hans dejlige smil og hans glade sind.

Sødeste du jeg vil loppe ind i seng, men mine tanker er hos dig ønsker dig en smule hvile så du også har energi til din lille dreng i morgen. Jeg kigger her ind i morgen igen ind til da vil jeg ønske dig søde drømme og en god søvn, et mega godnat kram til dig. Og husk du er ikke alene der er nogen de tænker på dig.

Det er sgu meget hårdt at du er så alene omkring din abort![:*(]
Og det er ikke særlig følsomt af din mand med den reaktion. Men det behøver altså ikke betyde han er ligeglad med dig. Han kan måske ikke holde ud at tage de problemer I har på sig og skyder problemet væk...som var det kun noget der angår dig. Ja det virker afstumpet, men kan også "bare" være en blokering? Tror din mand måske er kørt træt i jeres rytme og så kommer din abort oveni. Det er nemt nok at sige hvad han BURDE. Men vi kender jo ikke jeres forhistorie og aner intet om jeres liv sammen. Han er bestemt ikke tændt på forholdet sådan som han reagerer.

Men mænd er altså mindre gode til den form for omsorg, vi kvinder føler som noget helt naturligt. Du må reagere på det og vække ham for selvfølgelig skal han ikke behandle sig så koldt efter din abort. Måske skulle du rejse væk fra ham en tid så han forstod hvad han mister hvis han ikke vågner op.
Nå men til gengæld er vi kvinder ikke altid lige opmærksomme på at give manden nogle udfordringer - eller kald det bare oplevelser. Det er med garanti også et problem i masser af ægteskaber hvor manden lukker af for følelserne. Men jeg kan godt forstå du efter din abort bare har så meget brug for ham. Det er virkelig hårdt for dig lige nu, så håber du kan finde støtte hos andre, selvom du selvfølgelig helst ønskede den af netop din mand!
Der kan jo være mange årsager til han ikke kan (vil?) vise dig omsorg. Hvis han ikke har overskud til det kan du umiddelbart ikke gøre så meget. Men I må være kørt død i jeres forhold inden det med aborten. Der er måske ikke nok udfordringer i at gå på arbejde lege med sønnen og lufte hund gå på arbejde lege med sønnen og lufte hund gåpåarbejde............
Hvad med elskov? Du nævner det ikke, så måske er det her han mangler udfordring fra dig?
Ved godt du lige nu må være helt flad!!!
Men hvad skete der egentlig med jeres ægteskab INDEN. Prøv at tænke det igennem så du kan finde tilbage til det nærvær med din mand som du forståeligt nok savner lige nu.
Pas på dig selv. Jeg ville nok selv tage en pause fra ham hvis jeg var dig. Han er ikke god for dig lige nu. Du har brug for kærlighed - megen kærlighed i din situation, så måske skulle du tage ud og få lidt omsorg fra din mor i en periode. Så kan din mand få plads til at få sine følelser UD! For han lukker jo hermetisk til nu.
Pusser