16tilføjet af

Hvad er vore gamle værd?

Følgende er skrevet af Ann Kristoffersen, og er bygget på en virkelig hændelse.
Mit navn er Hansine Jensen og jeg er 83. jeg bor på plejehjem og har gjort det i snart 4 år. For 5 år siden blev jeg ramt af en blodprop, der gjorde jeg blev lam i min venstre side. Jeg kan godt mærke jeg er gammel. Jeg har slidgigt i hele kroppen og mange smerter derved. Jeg sover dårligt om natten og værst af alt, jeg har mistet lysten til livet. Er det sådan jeg skal ende mine dage?
Jeg voksede op på en gård. Jeg kommer ud af en børneflok på 6, hvor jeg var den yngste og eneste pige. Jeg havde altid været glad for at gå i skole, og det var her jeg mødte Anne. Vi voksede op sammen, og fulgte hinanden side om side, til hun døde sidste år. Det var en stor sorg for mig.
Anne var fræk! Hun fandt altid på de mærkeligste ting, men sjovt var det. Jeg husker engang vi havde gået og samlet forskellig slags møg op ude på gården, altså hestemøg, gedelort osv. Vi pakkede det ind i en avis som jeg havde stjålet fra vores toilet, gik til den sure slagter, lagde pakken på trappen, satte ild til den og løb væk. Slagtermester Klausen åbnede døren, så ilden og gav sig til at stampe i bunken med lort. Da han fandt ud af hvad der var på færde, bandede og svovlede han højt ud mod gaden og skræmte to af hans kunders heste. Anna Madsen! Jeg ved det er dig din lille møgunge” skreg han ”vent til jeg får fat i dig, så skal du få nogle prygl”. Jeg var vildt bange, men Anna trådte frem og råbte tilbage: ”du må fange mig først fede slagter”. Og så løb vi alt hvad remmer og tøj kunne holde.
Jo, Anna var fræk og modig. Hun boede alene med sin mor. Annas far var ikke hjemme og havde aldrig været det. Men Anna svarede altid stolt at hendes far var ude og lede efter den talende ged som ville gøre dem berømte og give dem mange penge.
Min mor sagde, at Annas far sad i fængsel, fordi han i en af sine evindelige branderter havde slået en mand ihjel, men det sagde jeg aldrig til Anna. Gud hvor jeg savner hende. Selv som gammel da hun kom på plejehjem skabte hun ballade. Hun ville ikke gøre som plejepersonalet sagde, og hun gjorde dem tosset bare ved sin blotte tilstedeværelse.
Jeg mødte min mand Julius ved høstballet. Jeg sad sammen med Anna og grinte af Clara der havde fået en sjus for meget. Julius kom hen til mig og Anna skyndte sig at gå. ”Julius satte sig ved min side og til sidst sagde han: Synes du ikke det var på tide du gav mig lov til at danse med dig, i stedet for vi bliver ved med bare at kigge på hinanden? Du ser dejlig ud og dig vil jeg have”. Jeg nåede ikke at svare før han hev mig ud på gulvet. Den nat fik jeg mit første kys. Julius er den eneste mand jeg nogensinde har kysset og den eneste mand jeg nogensinde har haft lyst til at kysse. Han var så flot, høj og muskuløs. Ofte gik han bare i hans selebukser uden bluse under. Åh hvor jeg elskede at kigge på ham. Vi fik 6 børn, der var knald på. Julius udnyttede aldrig sin status som mand i familien. Vi var på ligefod. Mange af vores naboer var forargede over vores frihed, og at Julius altid tog mig med på råd. Men vi var ligeglade, vi havde hinanden.
I vinteren 46 mistede vi vores lille Caroline. Det var en hård vinter for os alle. Alle børnene var syge på skift, men lille Caroline klarede den ikke. Hun havde høj feber i flere dage og slog ud over hele kroppen. En nat vækkede Julius mig og trak mig væk. Vi lå alle i samme seng da vi ikke kunne holde varmen ved brændeovnen alene. Han holdt om mig og sagde ingenting mens hans krop gennemrystede ham af gråd, og jeg vidste Caroline ikke havde klaret det. Vi bar hende forsigtigt, uden at vække de andre børn, over i vores egen seng og lagde hende mellem os. Jeg forventede hele tiden hun skulle vågne op og spørge os hvorfor det regnede på vores ansigter, sådan sagde hun altid når nogen græd. Men hun vågnede ikke op, og næste dag kørte vi hende til præsten og fik hende begravet.
Da børnene var vokset op og flyttet hjemmefra, fik vi os en andelsbolig. Der fik vi 6 gode år sammen, Julius og jeg. Så fik han konstateret cancer i spiserøret, og vi fik at vide at lægerne ville gøre deres bedste for at smertedække ham, men de kunne ikke tilbyde nogen behandling. De gav ham ½ år, men Julius var sej. Han levede et år og døde på en varm juli dag. Jeg lå ved siden af ham da vi sagde farvel. Vi takkede hinanden for det gode liv vi havde givet hinanden, og grinte af de gode minder vi havde haft. Jeg kyssede ham blidt på læberne, og han kiggede mig i øjnene og sagde: ”du har været mig en god kone Hansine og jeg vil altid elske dig. Men nu må jeg op til Caroline, hun savner sin far”. Han smilte til mig, lukkede øjnene og drog sit sidste åndedrag i mine arme. Jeg glemmer aldrig den dag.
Det er snart 5 år siden nu. Kort efter blev jeg ramt af blodproppen. Mine børn overtalte mig til at flytte på plejehjem, for som de sagde: jeg kunne jo ikke klare mig selv. Hvordan kunne de vide det efter et julebesøg og to pligtbesøg om året? Jeg gav efter og fortrød, men hvad andet valg havde jeg.
Min modtagelse var god, det var min første tid faktisk også. Plejepersonalet var godt og de behandlede mig godt. Jeg var især glad for Lone, en nyuddannet assistent med visioner. Hun gav sig virkelig tid til mig. Jeg spurgte hende tit om hun ikke havde travlt for det havde de andre jo. Hun svarede altid at det skulle jeg ikke bekymre mig om. Hun spurgte hvad JEG ville, og HVORNÅR jeg ville det.
Men så kom der store sparekrav og nedskæringer og en del af personalet blev fyret, deriblandt Lone. Nu blev jeg vækket når DE havde tid. Jeg skulle tidligt op for at nå min morgenmad. ”hvorfor”, tænkte jeg.
For hver dag der gik, blev jeg mere og mere trist. Min hverdag bestod af at komme op kl.7 og få mad. Nogen gange var der andagt eller terapi om formiddagen, men det gad jeg ikke være med til. De andre ældre der sidder her har det meget dårligere end mig. En skal mades og en anden sidder og græder hele tiden. Jeg mister appetitten af at se på det. Så skulle jeg til lægen, for de mente jeg var deprimeret. Jeg havde ikke lyst til at spise eller deltage i noget af det møg de fandt på, men jeg mente ikke jeg var deprimeret. Jeg forsøgte at forklare lægen hvad jeg selv mente var galt, men han smilte bare og henvendte sig til personalet og sagde blot han ville udskrive noget Zipramil.
Jeg fik godt nok mere energi, men hvad skulle jeg bruge den til? Jeg ville gerne ud, jeg ville gerne på ture og fylde mit liv med noget indholdsrigt igen. Men personalet havde simpelthen ikke tiden til det. Jeg havde svært ved at sove om natten, for jeg lavede jo ingenting om dagen. Så udskrev lægen noget Imovane. SÅ blev jeg gal. Jeg ville ikke bedøves tilbage til stenalderen. Ja, min krop er gammel, men mit sind er ungt. Jeg har slidt hårdt, men mit liv har været godt. Er det virkelig forbi nu? Jeg slog to af assistenterne fordi jeg var så gal. Så kom jeg til lægen igen.
Jeg forsøgte endnu engang at forklare lægen jeg savnede noget livskvalitet, at mine dage ligner hinanden, at jeg savnede selskab, jeg savnede da for pokker min mand! Lægen udskrev noget Nozanin. Han forklarede mig at det var både antipsykotisk og berogligende. Jeg græd da han forklarede mig det. Assistenten forsøgte at trøste mig, men jeg følte mig kold ved hendes berøring.
Nu sidder jeg her, alle jeg har elsket er væk. Enten døde eller flyttet langt væk. Min eneste kontakt med omverdenen er fjernsyn og aviser. Jeg er træt. Jeg er så træt af livet. Jeg savner anna og Julius. Nogen gange kan jeg blive helt gal på Julius. Han fik en værdig død. Han døde hjemme hos os i mine arme. Jeg skal dø alene, på et plejehjem. Og dagen efter jeg er død, bliver mit værelse ryddet og en anden flytter ind. Jeg vil være glemt. Eller også bliver jeg husket for at være hende den aggressive gamle dame der altid brokkede sig. Men sådan har det jo kun været en lille del af mit liv. Hvad med alt det andet? Vil det blive husket?
jagged
tilføjet af

Trist hun ikke var min mor.

For min mor boede hjæme hos os helt til sin død - mæget gammel i rullestol.Slig liger Jehova det,for han sier jo: "Du skal hædre din fader og din moder FOR AT det skal gå deg godt og du skal leve længe i landet."
tilføjet af

gamle værdier erstattes af nye "værdier".

Kære jagged,
Det er en god historie om menneskers liv. Jeg synes det er gode, virkelig gode oplevelser hun fortælle og nu da hun er blevet gammel, må Hansine Jensen 83 (alle) jo se i øjnene, at livet er kort i forhold til ………………
Har man mere end kærligheden til sin familie og sine venner og medmennesker i hjertet kan man leve også i alderdommen på disse værdier (kærlighed).
Jeg synes du er inde på et vigtigt emne der efter min mening handler om den Kristne tilgang til livet, men jeg er godt klar over at det møder megen modstand, at ha` en sådan holdning.
Som jeg ser det er der store modsætninger i samfundet, ikke kun i Danmark, men i verden (også den Kristne verden). Ingen fastholder det du prøver at sætte fokus på.
De værdier du peger på er borte. Der er kun én måde at de kan komme tilbage, men det er folk generelt ikke interesseret i. Jeg ved ikke hvorfor de vælger det de gør for jeg mener bestemt, at det er afgrunden.
Jeg kan give dig et eksempel:
1) http://www.youtube.com/watch?v=X1PbPlIHi1w against nature and
2) http://www.youtube.com/watch?v=RH5g6hBxoBg&feature=related take a stand.
3) http://www.youtube.com/watch?v=PJBP1YVNz7s&feature=related young people without values.
Så enten må dette ophøre eller også kan du glemme alt om de værdier du peger på.
Kosmos
tilføjet af

Et plus til dig

Det havde jeg også selv, så jeg ved hvad det kræver 🙂
jagged
tilføjet af

Enhver skoleelev

burde se de videoer. de fortæller alt om hvor verden er på vej hen.
Men jeg tror stadig på at enkeltpersoner kan sprede andre værdier som ringe i vandet.
I 1976 overværede Betty Williams tre børen blive dræbt under politiske uroligheder i Nord Irland. I løbet af to dage havde hun indsamlet 6000 underskrifter for fred, og hun ledte en fredsmarch på 10.000 mennesker til børnenes grave. Demonstrationen blev mødt med sten og flasker, fra mennesker der ikke ønskede fred. Én uge efter organiserede hun en til march, denne gang på 35.000 mennesker. Betty Williams har modtaget Nobels fredspris.
Peter Benenson, en britisk jurisk, startede ene mand den verdensomspændende organisation vi idag kender som Amnesty International. Og jeg kunne blive ved. Mange af de rodløse unge mennesker uden værdier er ikke virkelig tomme. De har bare ikke fundet deres plads endnu.
jagged
tilføjet af

Ja,

Hej jagged,
det er rigtigt hvad du her skriver. Når jeg sammenligner dine ord her med dit indledende indlæg, så ser jeg et mønster.
Det er noget med en anden tidsånd, men
De eksemspler du her nævner er klassiske. Vi kan blive ved med at fortælle dem og hver en tid har sin Nelson Mandela, Martin Luther King eller Betty Williams eller sin Jesus.
Det er stadig det samme budskab. Så hvad gør vi lige her og nu?
Theo van Gogh http://www.youtube.com/watch?v=6rS8FJyX3gs&p=53C057FD391A5406&playnext=1&index=9
Ayaan Hirsi Ali alm. menneskerettigheder: http://www.youtube.com/watch?v=J2Hbvlyi1MY&feature=related
http://www.youtube.com/watch?v=x2EFCYc2JhY&feature=related
Geert Wilders http://www.youtube.com/watch?v=NQOCcx5V9RI
----------------------------------------
Fra homoseksuel orientering til pædofil orientering. http://www.nambla.org/hayonmanboylove.htm
2002, at the age of ninety.
Harry was a vocal and courageous supporter of NAMBLA and intergenerational sexual relationships, though since his death many of the assimilationists in the gay and lesbian movement, including its most prominent organizations, have already sought to erase that part of his radicalism (not to mention his Communist roots and vocal critiques of their own accommodationist approach to the powers that be). In order to bring truth to the record, I have transcribed these comments.
-----------------------------------------------
Hvordan bekæmper man den form for Satanisme? http://www.youtube.com/watch?v=xdVnILalpeo
http://www.youtube.com/watch?v=FObjd5wrgZ8
Jeg ser ingen anden mulighed.
Kosmos
tilføjet af

Det er en af de historien hvor man bare har lyst

til sidde og ryste på hoved.
Og jeg skal love dig,, Jeg skal fandeme skabe en hel del ballade og ingen får fred før jeg er død 🙂
Jeg hørte forresten et sjovt/sad tankevækkende fortælling af en respekteret debattør her på religions debatten sidste uge.
Johan, var et problem barn, altid i problemer, involverede med stoffer og tid i spjældet.
Men på en dag kom Johan hjemme og forklarede sin lykkelige mor at han var forelsket.
Han vilde bedre sit liv, var for første gang rigtigt lykkeligt i sit liv, og han havde fået et mål i livet.
Han er til den dag idag lykkeligt med sin Klaus, har aldrig været i fængslet siden, og er problemfrit,,,, men Moren har han aldrig set siden 🙁
Fra det virkelige liv, dog med opdigtede navner.
Klaus
tilføjet af

Historien er så typisk Danmark

når de gamle ryger på plejehjem, er deres historier og skæbner ligegyldige. Og SOSU'erne passer bare deres job - og de gamle bliver et nr. i køen.....
Hvor er det bare sørgeligt.[:*(]
Selvom damen her har en fantastisk historie...jeg gad godt lære hende at kende. Har du et link til en artikel om hende evt.?
Hilsen
solsystem
tilføjet af

Jeg tror på dig

Jeg kommer nok også selv til at lave en frygtelig ballade.
Personalet må dagligt ind for at bede mig skrue ned for rocken, og der vil blive uddelt bøder for at opfordre til kørestolsræs. 😃
jagged
tilføjet af

Desværre ikke

Den stammer fra et psykiatri kursus jeg var på. I virkeligheden er den meget længere, men af pladshensyn er den forkortet og for en sikkerheds skyld er navne ændret og stednavne udeladt.
jagged
tilføjet af

Jeg har selv arbejdet-

på et plejehjem - og på det tidspunkt, bad jeg mine børn / mand om, at de aldrig måtte lukke mig ind - sådan et sted.
Jeg sagde til dem, at hvis jeg skulle blive dement, og hvad dermed følger af forglemmelser med kogeplader o.s.v. - så måtte de binde mig til en stol - for på plejehjem vil jeg ikke !!
Den behandling de stakkels mennesker fik der, det var chokerende - og jeg kunne jo ikke, blande mig - jeg kom udefra.
Men jeg sendte en klage til ledelsen af plejehjemmet - og så fandt jeg et andet arbejde.
Min farmor blev knapt 104 år, og boede i sit eget hus med have - og døde i sin egen seng.
Familien hjalp med haven - jeg tog lidt ekstra rengøring ind imellem - og så gik det fint.
Hun sad i sin stol hele dagen - blev lagt ind til middagsøvn - op igen - og det samme ved sengetid, der kom der nogen og lagde hende i seng - der var hejseværk m.m.
Maden blev bragt udefra.
Hun lavede håndarbejde næsten til det sidste - hæklede og strikkede.
🙂
tilføjet af

Ja det er svært med de gamle i dag - Hvorfor ... ?

´
... Jeg kan ikke rigtig forstå al den snak med: »Vi har ikke tid, vi er så stressede« -
Da jeg startede på arbejdsmarkedet var det fra 8-17, og to x en time med det offentlige.
Vi manglede ikke tid, hverken til at more os, eller til at besøge venner og familie - Fik bil og det tog i stedet 2 x 35 minutter - Vi havde altså mere tid til at besøge venner og familie - Vi blev selvstændige, og som selvstændig har man ikke under 50 timers arbejdsuge, [snarere over] - Man vi havde da tid alligevel, okay sommetider brændte det da på, men vi blev da ikke stressede af den grund, og havde da stadig tid til lidt fest i gaden samt familien - Underlig nok har jeg aldrig været så stresset som jeg er i dag - Invalid og burde egentlig bare få dagen til at gå - men dagene smuldrer væk mellem mellem mine fingre - Så i dag kniber det med tiden, af en eller anden meget mystisk grund. 😮
jalmar
P.s. Forøvrigt har jeg en mor der bor meget tæt på hvor vi bor, stadig frisk og kan forstå en joke så tårene triller, hun går og "passer" de gamle i hendes opgang som hun siger, ved at besøge dem og samle til kaffemik hver 14 dag, min mor siger de er nogle værre kværulanter og alt for svære at gøre tilpas, de skulle tage og være lidt mere taknemmelige, hun forstår simpelthen ikke, at de ikke er glade, for de får alle en udstrakt service fra kommunen og og er de utilfredse kan de da bare bede deres børn give et nap men Børnene har jo såå travllt siger de, så når de kommer skal der hygges - de kan da ikke tillade sig at forlange mere, siger altså min mor, om de 80-86 årige veninder der er i hendes opgang - hun er selv den ældste og en del over de 90😉
jalmar
tilføjet af

Ha, Jagged

Det kan jeg godt tro du er til ballade 🙂 og vær så venligt at aldrig stoppe med den slags ting.
Lena og mig har også arbejdede på et plejehjem i Canada, ((frivilligt)) og jeg kan godt love dig at vi fik nogen af de gamle til at grine og føle sig elsket 🙂
Sjovt nok kan de fleste ældre godt lide at blive provokerede lidt, og det passede mig fint, dersom jeg ind imellem er frækt 🙂
Ha det Jagged.
Ps. håber at Manjana kontakter dig
Klaus
tilføjet af

Hej lyjse

Det har jeg faktisk også selv. Nogle steder er der fyldt med glade mennesker og personale der laver sjov og giver knus, andre steder er de meget "professionelle".
Uanset hvad håber jeg at kunne blive i eget hjem. De grå linoleumsgulve giver mig kvalme.
Det er altså hyggeligere i et "rigtigt" hjem.
jagged
tilføjet af

Ja hvorfor?

Måske fordi alt idag går i et så hektisk tempo, at man hurtigt brænder ud.
Selv som invalidepensionist bliver man bombaderet med flere oplysninger end man kan nå at kapere.
Sej dame, din mor. Men generelt er mennesker i 90serne mere "stædige" end dem i 80erne.
Jeg ved ikke hvorfor, bare at det er sådan. Måske noget med opdragelsen i netop det årti.
jagged
tilføjet af

Måske fordi alt idag går i et så hektisk tempo

´
... Som tidligere arbejdsgiver, så er det svært sat se tempoet er højere idag end det har været. Jeg tror at meget af stresset kommer fra alt det du ikke laver, det er ikke stressende at arbejde i et højt tempo, men det stresser hvis der er for mange stop i tempoet, f.eks. hvis du sidder ved en PC. er det mere ventetiden på oplysningerne der stresser dig, end selve den tid du bruger på at behandle samme oplysninger.
En maskinarbejder laver ofte ikke anndet end at stå ved drejebænken og kikke på emnerne der falder ned i kurven, eller kører op på samlebåndet - derfra tager en ufaglært over og følger emnet til næste forarbejdningsstation osv, MEN hvis der kommer et uforudset stop - kommer stresset.
Med en Trykker er det det samme - De laver faktisk ikke noget mens maskinen kører, okay de tager et ark ud i ny og næ til kontrol, og er obs. på at der hele tide er den rigtig mængde farve, Men Jo større og bedre maskinerne er jo mindre laver manden der står ved maskinen i løbet af dagen - Jeg kunne næsten stresse op ved at se på det, når jeg vidste, at ham der stod og producerede, ligesom jeg havde gjort så tit, uden besvær kunne køre på to maskiner ad gangen, men så skulle der altså ekstra i lønningsposen, som ikke opvejede fordelen, for så var det jo min skyld hvis den ene maskine gjorde knuder 😮 -
Jep mor er sej - Hun synes de er altfor forkælede dem der altid brokker sig, var de utilfreds kunne de da bare bede deres børn om at gøre en lille ting for dem - Men det kan de ikke li' for børnene er jo så stressede.
Det jeg bliver stresset af, er fordi jeg ikke kan lave andet end at sidde her.😮

jalmar
tilføjet af

Rent undtagelsesvis

Hejsa Klaus
Først tak for sidst, det var simpelthen mega hyggeligt. Dernæst, ønsker vi jer en fantastisk tur til Spanien. Tag os med i tankerne. 🙂
Jeg har kontaktet Jagged og i hører nærmere når i kommer hjem tænker jeg.
Knuz til jer begge
fra os westjyder. 🙂
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.