Hvad f*** er der galt ?

Umiddelbart ikke et så surt indlæg som overskriften indikerer :-).. Nope, jeg undrer mig bare over hvorfor kvinder oftest skodder en når man er for sød.. Altså I ved det der med man siger "kan ikke leve uden dig´" etc.. Hvorimod når man er fuldstændig kold og ligeglad, så skal jeg da lige love for, at de er interesserede?
Andre som deler denne betragtning?
Som eksempel kan jeg nævne at jeg det sidste år har været sammen med 2 (ikke samtidig).. Mod slutningen af begge, var det først og fremmest mig der gik i panik.. Jeg vil ha´dig og bl.a. bl.a... Men der får man så tudet ørene fulde om venskab, evige bånd og en forelskelse der desværre er død... Når man så senere ser, at det faktisk går fint uden dem, og man bliver ligeglad, ikke gider snakke, mødes etc.. Så vil de pludselig ha mig igen.. Jeg fatter det simpelthen ikke.. (altså godt at de vil have mig for jeg er jo lækker :-).. Men jeg forstår ikke hvoror man psykologisk altid reagerer sådan...

..og kommer med barnlige udtalelser om at du ikke kan leve uden dem, kan jeg godt forstå, at de trækker sig.
Det virker for omklamrende og uselvstændigt.
Hvis du tror alternativet er at være kold og ligeglad, tager du fejl.
Prøv den gyldne middelvej næste gang og fortæl da gerne HVOR meget hun betyder for dig, og at du ikke synes det er fedt at være uden netop hende.

Kvinder vil være i centrum.
Der spiller de på følelser så mænd er hylet
helt ud af den.
Hvis ikke gør de alt for at blive set.

Det er en ren klassiker i mit liv. De går fra mig, jeg tager den kolde tyrker og kommer ok hurtigt videre som regel og så er de der ellers med det samme for fuld udblæsning og prøver på alle mulige og umulige måder at få mig igen. Jeg ved ikke hvorfor det er sådan. De gange jeg har slået op med en fyr, har jeg ikke haft det på den måde.
Men den anden mulighed er jo så, at nogen af dem måske bare gerne vil være venner, fordi man trods alt har delt en masse ting. Tror du der er nogen af dem, der måske bare har den tanke ?? Det kan jo i princippet ligeså godt være det, uden at jeg ved det :0)

Det er da kedeligt at det forholder sig sådan (for nogle kvinder og mænd - ikke alle). En kvinde som siger det samme "kan ikke leve uden dig" vil på det nærmeste få pluspoints i mandens følelseskarakterbog, hvorimod en mand som siger det samme - skrottes af præcist den grund?
Hvorfor er det mon lige at ligeberettigelsen ikke ser ud til at have udviklet sig så ingen af kønnene for alvor kan være glad for den?
Kvinderne har ændret visse mænd om til blævrende skvat, og når de så har nået slutstadiet, så er de ubrugelige? (siger ikke at den beskrivelse passer på den fyr denne debat handler om - slet ikke!!)
Selvmål??
Lagermann

Der er en meget fin grænse mellem omklamrende og kærlig. Udtalelser som "Kan ikke leve uden dig" kan godt virke en smule psykotisk, især hvis man ikke har kendt hinanden så længe. For hvad betyder det egentlig? Betyder det, at du vil springe ud fra 10ende etage hvis din kæreste slår op med dig? Betyder det, at du vil passe på hende/vogte hende som en høg for at sikre dig at intet sker med hende? Selvom det er kærlig ment, så er der lidt ligesom en skjult trussel/pression på, ikke sandt? Derimod kan man sige "Jeg har lyst til at leve resten af mit liv med dig." eller "Du er det bedste, der nogensinde er hændt mig." Her er der ikke noget pres, men det er stadigvæk kærligt og ømt.
Grunden til at ekskæresterne pludselig finder dig interessant igen er jo nok, at de dybest set elsker/elskede dig, men blev skræmte af din tilsyneladende trængen/uselvstændighed. Når du så viser, at du er fuldt ud i stand til at have det godt uden dem, så forsvinder presset på dem jo samtidig med så kærligheden kan få plads.
Jeg har selv slået bak i et par forhold hvor det var "du er kvinden i mit liv" på første date og hjem og møde mor på anden date og hvor manden hele tiden gav mig ret uanset hvad han selv mente om sagen.
Det har ikke noget at gøre med at manden skal spille kold, men ikke at virke for trængende. Der er meget få mennesker, som har lyst til pludselig at stå med hele ansvaret for et andet menneskes liv, lykke og følelsesliv.

Måske betyder de ord at man er bange for at miste den man holder af? Vi ved jo ikke hvad den person har oplevet tidligere?
Mvh Lagermann

Det kan de da afgjort betyde, men med mindre kæresten ved lige præcist hvad der ligge bag ordene (og det er nu engang nemmere at forstå dem ordret), så kan de virke skræmmende, især hvis de kommer tidligt i et forhold.

Hejsa..
Nu er jeg en af dem der "hurtigt" bliver forelsket i en pige - men tiden og erfaringer har da lært mig at "sætte fingeren i jorden" - og tage det mere roligt - tror måske tit det skyldes at man ikke når at finde samme platform i forholdet..
Men ved da også at jeg, specielt i starten, gerne vil arbejde lidt for at vise min lyst til en person - og jage lidt... at blive afvist lidt gavner måske til lidt mere primitiv "leg" - end at sige det hele med kliché'er og søde ord...
Måske... Men synes tit jeg ser det med at man ikke når at nå samme platform - og måske presser den ene part den anden ubevidst.. og det går nok begge veje..
I det helt nye "forhold" jeg er i nu - der tager vi det meget roligt følelsesmæssigt - selvom vi nyder hinanden meget fysisk - og får nogle oplevelser sammen - for at lære hinanden at kende og finde et fælles ståsted - og lære hinandens grænser at kende inden vi siger de alt for søde ting.. - vi fortæller dog tit hinanden hvor dejlig, sød, smuk og behagelig vi synes den anden er - men ikke kommentare der leder til fremtidig binding - hvis man kan formulere det sådan..
og det går super godt - og er for engangs skyld ikke usikker på mig selv - bare glad og tager det som det kommer - og vi kommer hinanden nærmere hver gang vi mødes... går det - så er det jo superdejligt.. gør vi ikke - så er det jo ærgeligt - men vi tog chancen...
Håber du finder en pige så dejlig og speciel som mig... uden for mange bekymringer..
(måske har det også noget med udviklingen mellem mænd og kvinder - især i internet tiden, hvor piger for meget (for meget) opmærksomhed på diverse chat og datingsider - og derfor måske får tanken at "det kan gøres bedre" - især hvis de kombinere deres netbrug sammen med tv-serier som "sex and the city" - og tror mr. big findes - og det perfekte findes...
- men findes det perfekte?
;o)
Anders

Håber du finder en dejlig og speciel pige -som jeg har fundet... ikke som mig :p - det ville vist chokere lidt...
;o)
A

den der med at som kvinde kan man sige til en mand jeg kan ikke leve uden dig og så er det bare fuldt ud accepteret holder ikke
så der kan man ikke bringe ligestillingen ind i billedet
for der er ligeså mange mænd der ikke kan ha disse kærlighedserlæringer fra en kvinde
det handler om kemi den rette timing i nogen tilfælde
andre gange er det mennesker der ikke har så meget selvværd der helst vil ha en utilnærmlig kvinde eller mand fordi de ikke føler de har fortjent kærligheden
andre er players og er vilde med det spil der kan køre
nogen er bange for at binde sig osv osv
så der er mange svar på dette spørgsmål
men ja det hjælper altid at hvile i sig selv og være cool men det kan jo virklig være en udfordring hvis man er vildt forelsket
nogen gange lykkeds det da heldigvis hvor det er ukompliceret og skønt

De ord bryder jeg mig bestemt heller ikke om at høre. Om det er fordi jeg er kvinde, ved jeg ikke, men så begynder filmen at rulle med en mand klamrende om mit ben, truende med selvmord, hvis jeg slår op og deslige.
De ord gør at du lægger dit ve og vel over på hende. Ingen bryder sig om at skulle være ansvarlig for andres lykke.
Sådanne kærlighedserklæringen skal formuleres med måde. Et alternativ som, det betyder meget for mig at have dig i mit liv, du gør mig lykkelig o.s.v. virker meget mindre angstprovokerende. Det er mere positivt ladet, end "jeg kan ikke leve uden dig".

man altid vil ha det man ikke kan få
græsset er måske altid grønnere på den anden side
erfaringen vil vise at det ikke er tilfældet
man skal nok i virkligheden være glad for at man ikke fik dem man ville på det tidspunkt for de var nok ikke gode for dig i sidste ende

Det handler vel også til en vis grad om modenhed. Der er vel ingen mennesker der forventer man skal springe efter en pige i døden fordi hen vælger at gøre det.
De gange hvor jeg har oplevet, pigen har været klar til at få afvide man elskede hende har været de gange hvor pigen har været moden, hvis man kan sige det sådan, men sikkert også fordi de har elsket mig lige så højt som jeg har elsket dem.
Men ofte synes jeg det er piger som er stille og rolige og ja, voksne og mere overbærende, med div "småfejl" som vi jo nok alle har i en vis grad.

har oplevet det begge veje...
manden til min datter skred da han synz jeg blev for meget, på daværnde tidspunkt snakkede vi om at flyttesammen..og jeg troede aldrig jeg ville komme over ham. men jeg var sikkert for klistret...du ved sådan en der hænger op ad en kysser og siger søde ting hele tiden.
jeg gjorde det så selv v.en fyr jeg havde for en årrække siden, men i det forhold var dte blevet venskab for mig, synz da han var vildt sød, men fik kvalme hver gang han rørte/kyssede mig, forelskelsen var virkelig forsvundet. og jeg ønskede ham kun som ven. (vil så sige at han var ret desperat for at få mig tilbage i meget lang tid efter)...men da han så begyndte på noget med en veninde var det ikke sjovt mere...
var nu ik fordi jeg ville have ham igen, vil bare ikke have fyre og veninder har noget med hinanden at gøre, ligesom jeg ikke tar nogle af mine veninders leftovers.

har vil igså nået med at gøre, at man altid helst vil ha' det man ikk kan få, og om ikk andet, vil man gerne kæmpe lidt for det man får...
med alt for mange søde ord, sys jeg fyre kommer til at virke for klistrede, og så går kampen lidt af... hvis du forstår