Hvad f..... gør jeg??! :(

Hej med jer :)
Jeg har et problem jeg ikke selv kan løse, og håber meget der er nogen der kan hjælpe lidt...
Min x og mig gik, og flyttede fra hinanden for 1 års tid siden, men er begyndt at være sammen igen. Vi tager det stille og roligt, og vil gerne være sammen da vi stadig elsker hinanden meget højt, så det er rigtig dejligt 🙂 og det går tigtig godt på det punkt. Vi har snakket meget om hvad der gik galt i vores forhold siden det gik i stykker, og har haft en god snak, så vi prøver igen 🙂
Sagen er den, da vi mødte hinanden havde vi begge hund. Hanhunde. De kunne ikke sammen, så forsøgte os men en hundespecialist, kastrerede dem begge osv, men intet hjalp. Ville ham og mig være sammen hvilket vi jo gerne ville, måtte vi skille os af med dem. Vi blev enige om, at skille os af med begge, da vi synes det ville være unfair kun at beholde den ene.
Hans hund kom til en familie hvor den stadig er idag gennem vores dyrlæge, og min er hos mine forældre.
Nu hvor vi er kærester igen, og sikkert flytter sammen igen en dag (nok først om et års tid, da vi lige vil 'sikre' os det holder), har han sagt han gerne vil have hund igen til den tid. Det er også fint nok, men mine forældre har sagt de ville føle sig taget i røven hvis vi gør. De er i forvejen ikke særlig glade for min kæreste, men det er en anden historie.
Pt bor jeg hos mine forældre, da jeg måtte flytte fra min lejlighed, men søger på livet løs efter mit eget. Mine forældre vil have, at når jeg får en lejlighed, skal jeg have min hund igen, men hvad så når jeg flytter sammen med min kæreste???[:|]
Han ville aldrig sige ja, og forstår ham godt, da vi skulle af med begge hunde, og ikke kun den ene. Så hvad gør jeg???
Aner hverken ud eller ind [:*(]
H.

- har du de to muligheder, at aflive din hund eller finde et nyt sted til den.
- Har han sagt nej, eller er det noget du tror? Ville han være årsag til din hund skulle aflives? Den er vel ved at være så gammel, at det er for synd at flytte den igen, eller hvad? Ville det være en reel mulighed?

Kan slet ikke bære tanken om at skulle aflive ham [:*(] Han er en labrador på 6 år.
Jeg har spurgt min kæreste, og svaret er nej....

Hvis din kæreste ikke vil have hunden med dig,men kun dig,er han ikke værd at holde på.
Du havde hunden inden du mødte ham,så hvorfor skal din hund så ofre sig for ham.
Fordi han gik af med sin hund,er det vel ikke meningen at du også skal gå at med din hund.Behold din hund,og lad ham gøre hvad han vil med sit liv.
Husk en ting; Gå aldrig tilbage til en fuser;

SLUT færdig. Det er du heldigvis selv i sidste ende herre over at bestemme. Jeg får da selv helt tårer i øjnene ved tanken om, at du skulle aflive en hund i dens bedste alder.
Det skal du IKKE. Så må i vente med at flytte sammen til hunden ikke er der længere. Den var der først og et dyr har også et liv, som man ikke bare tager fra den, fordi en tåbe (undskyld) ikke lige synes den passer ind i hans liv.
Det er bare ærgeligt for ham, måske han skulle lære at gå på kompromis, ligesom alle andre. Han er jo ikke allergisk eller noget, så vidt jeg har forstået

Jeg vil give dig helt ret!
Man skal sku ikke aflive en hund, bare fordi den ene ikke vil have den!
Det er trådstarters valg om hun vælger ham eller hunden - men det ville være sindssygt hvis hun aflivede den så hendes kæreste kunne komme ind i billedet i stedet.
Desuden, hvem siger det holder evigt mellem de to? Hvis det ikke gør og de måske slår op for alvor i løbet af kort tid, hvad så? Så har hun aflivet sin hund til fordel for en, det ikke blev til mere med end det er nu.
Desuden, så mener jeg helt klart, at der skal være en mere klar grund til at aflive en hund!
Til trådstarter: hvis han ikke kan leve med, at du vil have din hund igen, er han så det værd? Selvom du måske er glad for din kæreste og gerne ville vælge ham fremfor hunden, er det så alligevel en grund til at aflive den? Det siger jeg ikke du gør, men hvis du tænker i de baner, så tænk dig rigtig godt om!
Kan du ikke fortsat lade dine forældre (eller hvem det nu var) passe den og så se tiden an?
Ikke for at være grov, men kan I ikke få styr på hvad i egentlig vil med jeres liv, før I blander dyr med ind i det? Og hvad hvis I vil have børn og I får det, hvad så den dag han måske ikke kan leve med det alligevel, skal de så bare "aflives" eller gives væk?
Tænk dig venligst om, hvad betaler sig bedst?
Lykke til!

Hov! Overså lige dit svar - det er godt du har belsuttet dig for IKKE at aflive den :-)
Nu må du så vælge hvad du vil gøre :-)
Min mening er: hvis han ikke vil have, at du får din egen hund igen, er han ikke det værd.

forældre!
De har intuitivt fattet at din ven er dårligt selskab. Hvorfor kunne jeres hunde ikke sammen? En Labrador er da en helt og aldeles venlig hund 😮
Noget helt andet er, det er svært at finde en lejlighed, hvor du må holde hund [:|]
Løvemor

Herude på landet er det ikke svært at finde en bolig til leje, hvor man må have hund.

Det her handler i virkeligheden ikke om hunde´.....
Det handler om, at i skal finde ud af, om i egentlig vil hinanden. Undskyld jeg siger det, men han lyder ret lunken og dine forældre med sikkert mange års erfaring på bagen, har sikkert ret i deres intuition omkring ham.
Ikke for at tage modet fra dig, men hvis du afliver din hund (hvilket jeg er overbevist om, at du ikke kunne finde på), så mister du i det lange løb både hunden og ham din "kæreste". Jeg tror nemlig ikke på at han holder og så vil du i den grad fortryde at du aflivede hunden for HAM.
Og sidst men ikke mindst, hvis han var vild nok med dig, var hunden slet ikke et problem!!!! (slet ikke eftersom vi ved at han er hundemenneske)
Face it, han vil dig bare ikke nok! Sorry, men jeg synes du har fortjent noget meget, meget bedre.

Jeg synes I skal se at blive voksne. Dine forældre har ikke anskaffet din hund, det har du, og du har et ansvar for den. Det virker latterligt på mig, at hunden skal bøde for, at din kæreste er så barnlig at ville have hund, det må bare ikke være DEN hund.
Hans hund har det godt, og han var heldig at finde en sød familie til den. Han ved, du har et problem, og er han en god kæreste, kan han da se, at det er indlysende, at du har ansvar for din hund. Hvis han vil have dig må han tage hunden med i købet. Det er da et mindre problem, når nu I vil have hund alligevel. Jeg forstår godt dine forældre føler sig provokeret over sådan en barnagtighed, hvis de er blevet overladt med en hund, de aldrig har ønsket.
Så kan du og din kæreste aftale, at I sammen anskaffer jer en hund, når din ikke er længere, det er vel ikke altafgørende for jeres forhold, at I partout skal anskaffe en hund her og nu. I så fald, vil jeg påstå, der er noget galt med det parforhold. Sådan et milimeterdemokrati lover ikke godt for fremtiden.
Mvh
Quinde42