hvad he.... har jeg gang i??

nej, det er forkert, jeg ved jo godt, hvad jeg har gang i. Det er: hvorfor gør jeg det?
Jeg har en rigtig sød kæreste, som jeg dog desværre ikke ser ret tit, vi taler og skriver sammen hver dag.
Og nu kommer så problemet: en af mine kollegaer har flere gange vist interesse i mig og selv om jeg VED at han bor samme med sin kæreste, har jeg ikke afvist ham, NEJ jeg opmuntre ham, flirter med ham og den seneste uge har vi emailet meget sammen.
Ja, jeg ved godt at det er meget forkert det, jeg gør, og det behøver ingen at fortælle mig. 🙁
Det jeg mangler er en forklaring på HVORFOR jeg gør det.
Jeg kan ikke bruge moralprædikner til noget, for dem giver jeg mig selv hver aften, så vær sød at holde dem for jer selv. 😕
Jeg elsker min kæreste og savner ham rigtigt meget hver dag, men hans og mit arbejde betyder altså, at vi ikke kan ses så tit, som vi gerne vil. Jeg arbejder hverdage og han arbejder de fleste weekender og vi bor over 130 km fra hinanden, så det med bare at mødes for at være sammen et par timer, nej, så er vi bare for trætte til at nyde hinanden. [:*(]
Men når jeg nu elsker min kæreste så højt, hvorfor flirter jeg så med en anden fyr, og så ovenikøbet en der bor sammen med sin kæreste?? 😖

hvornår er jeg blevet så hjerneforladt??? 😮

HJÆLP MIG!!!!

distancen der er problemet ?
min x holdte også døre åbne ved at skrive med andre, legede single. Han var ikke fysisk utro, men jeg fik sgu da nok af hans hemmeligher og profiler.
Måske skulle du overveje, om I ikke skal gøre distancen mindre.

Du har selv gjort dit liv besværligt, fordi
du har valgt en kæreste, der ikke vil flytte
tættere på dig. Eller du vil flytte i nærheden af.
Drifter kan kun undertrykkes et vist stykke tid, og
på et tidspunkt vil de tage overhånd. Så du bliver
nød til at vælge mellem flere muligheder.
1. Forlad din kæreste og finde en anden i nærheden af dig.
2. Flyt tæt på din kæreste.
3. Din kæreste flytter tættere på dig.
Ham du flirter med nu bliver kun en engangs forestilling, der
kan medføre at du forlader arbejdspladsen.

Jeg har selv prøvet det... Det er ikke sjovt... Jeg fandt ud af nogle år senere at det var det at blive bekræftet der gjorde mig gald... At få af vide man er smuk, dejlige, lækker. osv.... Det gav mig meget selvtillid.... ikke at min kæreste ikke fortalte mig det, men det var bare så fedt at få det afvide af andre.. at man staig var lækker selvom man havde en kæreste...
jeg tror de fleste er vilde med at blive bekræftet, man bliver da så gald når man fået afvide man er lækker...
Når jeg har være i byen og kommer hjem og fortæller at jeg har fået af vide at jeg ser sød ud så smiler min kæreste og siger at han synes det er lidt fedt der er andre som fyre som synes hans kæreste er sød...

og så er der det forbudte ved at flirte.... man kan godt lide det man ikke må... Men lov mig at passe på det ikke går for vidt.... Du vil bare komme til at fortryde det... Taler er erfaring.... [:*(]

jeg har haft langdistanceforhold før, og har aldrig gjort noget ligende før.
Distancen kan pt ikke gøres mindre, ikke fordi jeg ikke vil, men pga arbejde og andre ting. Jeg skulle måske have nævnt i første indlæg at JEG har barn i skolealderen og hun er endelig faldet til i det miljø, vi er i nu, det har været en lang og sej kamp, hvor også lægerne har været inde over, og af hensyn til hende kan jeg ikke bare pakke og flytte.
Min kæreste har sit drømmejob, et job af den slags der virkelig ikke hænger på træerne, og da han har skiftende arbejdstider, nogle gange dag, nogle gange aften, kan han heller ikke pendle frem og tilbage.

læs så vidre her
Jeg har valgt en kæreste som elsker mig og som jeg elsker. Vi vidste begge hvad vi gik ind til med distancen, og det er ikke den der gør det, for det har vi begge været ude i før. Jeg flirtede ikke med andre, da jeg kom sammen med en soldat der var udstationeret i Kosovo (ja det er længe siden)
dine muligheder er da helt i hampen
1. NUL OG NIKS, skulle jeg droppe en fyr, der elsker mig på trods af den jeg er, og som jeg elsker næsten lige så højt som jeg elsker min datter?
2. og 3. ja, dem har du så (såfremt du har gjort som jeg bad om) allerede læst svaret på ovenstående.
Stod der nogensteder i mit indlæg at jeg havde tænkt mig at gå vidre? at det ikke ville stoppe ved flirten? Jeg kan garantere dig for at jeg ALDRIG kunne finde på at have sex med, eller for den sags skyld bare kysse med, min kollega!!

jeg er rigtig glad for dit svar. Det kan meget vel være at du har ret. Jeg bliver da også vildt stolt, når mine veninder siger, at min kæreste ser sød ud (billeder).
Jeg kan med sindsro love dig, at jeg ALDRIG kunne finde på at være min dejlige kæreste utro.
Tak for dit svar 🙂

- Hvis det bare er en flirt, hvad er så problemet??? Lad da være, hvis det generer dig så meget eller spørg evt. din kæreste om han er helt ok med det forligesom at få noget motivation!

Knus og kys fra Carl Ejnar Orla Wilhelm på 25 år

...130 km er alt for langt væk hvis man vil have et normalt sexliv, så du er i din gode ret til at tage hvad du kan få!
Drop alt det pis med utroskab o.s.v. det kan du ikke bruge til noget.
Og husk: Sex og kærlighed er som regel to forskellige ting...😃

... Da det gik op for dig, at ham her, han er sgu noget særligt (og med ham her mener jeg kæresten, ikke kollegaen)
Man kan da godt blive sådan lidt "forskrækket" over pludselig at stå i en situation, hvor man virkelig elsker en højt, og man samtidig ved, at man ikke bare kan være sammen, når man vil det. Det kan gøre ondt. Man tænker "Kan det virkelig passe??" og ja, så kan man finde på at "teste" det lidt med en uskyldig flirt. Også selv om det giver en ualmindelig dårlig smag i munden og man har den sorteste samvittighed, så tror jeg det er en måde at vise en selv, hvor meget forholdet kan holde til... Lidt a la "Hvis det kan klare dette, så kan det klare det hele"... forstår du hvad jeg mener? Da min kæreste boede 300 km fra mig og vi begge var fattige studerende, ja da sås vi af gode grunde ikke så tit, og jeg savnede ham, så jeg var ved at bklive vanvittig!! Men (og jeg kan stadig skamme mig lidt over det) jeg nød da den opmærksomhed, jeg fik fra andre fyre. Lavede aldrig noget snavs, men når nu kæresten ikke kunne tage mig i sine arme og fortælle mig, hvor ualmindelig dejlig jeg var, så var det da meget rart, at der var andre, der syntes det samme... Ja, det lyder måske lidt plat, men jeg håber du forstår...
for at vende tilbage til kollegaen, så synes jeg da, du kunne prøve med et lille hint, om ikke han synes, han er blevet lidt for venskabelig i sine mails, og om ikke kæresten ville blive ked af det, hvis hun vidste, hvad han skrev til dig? (Nu ved jeg jo ikke, om du har skrevet lige så heftigt til ham, menikke desto m indre kan man jo godt sige til ham, at selv om I måske har været lige gode om det, så synes du nu, at det er gået lidt for langt i forhold til hvad du kan forsvare af opførsel overfor din kæreste...)
Held og lykke!
Knus Anne.
PS, bare vent og se, lige pludselig får din kæreste et andet drømmejob meget tættere på din bopæl, så I kan være sammen uden du behøver flytte dit barn.

- fakeindlæg der dør om 57 min.

hvis bare det var så vel. Det er faktisk den rene, skinbare sandhed. Og jeg ville sætte pris på at få et af dine normalt meget fornuftige råd.

netop at det generer mig, at det ikke generer mig, at jeg flirter så meget. Min kæreste siger, at det er ok med ham, at jeg flirter, så længe at jeg nøjes med det. Men det generer mig at jeg gør det så meget og så med en kollega.