“Hvad ikke alle kan lære, skal ingen lære”.
Således har Folkeskolens målsætning lydt siden engang i ’60-erne. Formuleringen tilskrives – vistnok fejlagtigt – daværende undervisningsminister Ritt Bjerregaard, men desuagtet er det fremragende logik. I hvert fald når man forlader det oprindelige, socialistiske ideal og konverterer til multi-kulti-utopien. Hvad man end kan mene om kommunismen indtil den kollaberede, så bestræbte man sig i det mindste på at have en veluddannet befolkning – et træk der vel overlever i Kina den dag i dag. Men som på så mange andre punkter har vor tids såkaldte venstrefløj lagt den oprindelige socialisme bag sig – vi nævner i flæng ligeberettigelse for kvinder og modstand mod religiøst mørke – og har indset at forudsætningen for det kommende tusindårsrige er folkets uvidenhed. Så ved hjælp af Vorherres vrede og Folketingets dumhed har samtlige, socialistiske regeringer – hvilket vil sige alle regeringer – med enestående konsekvens ført ovenstående målsætning til sin foreløbige kulmination.